12.3.21
Sølund Hjørnebøgen i fare!
6.3.21
46 vejtræer fældes, 2 min og 44 sek spares
Ændringsforslaget (ÆF1) blev godkendt med 10 stemmer mod 1. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F, O, V og Ø. Imod stemte: Å.
15.2.21
Forsvar og angreb
Nu bliver der omsider sat ord og tal på, hvor grelt det står til med bynaturen i København. SMV Danmark har i samarbejde med Danske Anlægsgartnere udarbejdet en analyse af de grønne områder i bl.a. København, og den viser et drastisk fald på 14% pr indbygger, i perioden 2011 til 2018. Og også Danmarks Naturfredningsforening tager nu vores trængte bynatur i forsvar, med henvisning til de sorte tal.
Sådan en analyse er jo en gave og et værktøj for en sort kommune på afveje, og burde fungere som en øjenåbner. Men i stedet sker der nu det utrolige, at flere partier i Kbh går til angreb på budbringeren. Fremfor at forholde sig til problemet, går de altså i spinkrig mod DN for at tale bynaturens sag.
Første artikel i Berlingske fra 4 feb. (ikke låst) fulgt op med en ny d 14 feb. (låst).
Blandt de helt uvirkelige kommentarer fra Socialdemokratiet finder vi: “Der er nemlig – stort set – ikke i perioden blevet mindre bynatur i København.” Man forholder sig slet ikke til den virkelighed som alle andre borgere i København lever i. Den hvor man masseaffreder naturreservater for profit, giver dispensation til afskovning af hele bydele (som pensionskasserne i Carlsberg Byen), hvor man udhuler vores parker for at lave beton klimaløsninger og bebygger haver over hele byen (Amager, Emdrup, Brønshøj, Nørrebro). Hvor den politiske prioritering går ud på at fælde vejtræer på stribe for at udvide veje og anlægge parkeringspladser. Senest har de ignoreret den massive folkelige modstand og vedtaget at bygge på Amager Fælled og at placere en indhegnet kunstgræsbane i den fredede Nørrebroparken (sidste håb: Fredningsnævnet).
Det er helt vanvittigt. Vi skal til valg til november og borgerne beder om at der kommer fokus på bynaturen i valgkampen. Og så vælger de at angribe?
Analysen kan både downloades og læses online her, og det er godt stof: Færre grønne områder til beboerne i hovedstaden.
30.1.21
Sidste chance i Nørrebroparken
Indstillingen blev godkendt med 53 stemmer mod 1. 1 medlem undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, B, F, V, Å, C, O, Løsgænger Kåre Traberg Smidt og Løsgænger Peter Dits Christensen
Imod stemte: Løsgænger Kasandra Behrndt-Eriksen
Undlod at stemme: Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti
23.1.21
En lydhør bygherre
Katastrofe afværget. ♥
Høringssvar på konkurrence materialet til det nye Sølund, 3 september 1915
31.12.20
Dronningens nytårstale
Denne gang satte vores Dronning altså en virkelig tyk streg under vigtigheden af vores natur. Og også den nære. Selv træerne blev nævnt. Royal støtte, det bliver hverken finere eller mere påskønnet. ♥
27.12.20
En enkel løsning
Og bum: tage over hele verden omdannet til sportsarealer, til især børn og unge.
Så enkelt kan det løses, man bruger uudnyttet plads og grå arealer. Der er ingen undskyldning for at smadre en fredet park, og for at frarøve en i forvejen grå bydel grønt areal.
De har timet det dygtigt, vores politikere. Kortsluttet en demokratisk proces og presset ødelæggelsen af Nørrebroparken igennem på sidste møde før ferien. Samtidig med de små donationer til lokaludvalgene, så er skuffen nemlig lukket på dem.
De fatter endnu ikke, at det her var dråben.
25.12.20
I frit fald
Hvem siger det? Det gør alle vores politikere i kor. Og til de voksne siger de, at fredninger ikke længere gælder. Efter at de sidste år fik haste- og masseophævet fredninger for profit, har de mistet al respekt for det urørlige. Fredet betyder ingenting, det er noget man i flæng ophæver og giver sig selv og andre dispensation fra.
Vi ser en Teknik og Miljøforvaltning i frit fald. Anført af en borgmester (Enhedslisten), der handler som om hun hellere ville have været borgmester for Kultur og Fritid. Tre år uden en person ved roret, der varetager bynaturens interesser, har sat sine sorte spor og allerede forvoldt uoprettelig skade. Vi har set kommunen anbefale at man fælder beskyttede træer, for at spare bygherre omkostningerne ved at beskytte dem (Carlsberg og pensionskasserne igen). I Brønshøj har vi set kommunen købe en hel have af 100 år gamle træer plantet i en arkitektonisk forlængelse af et vartegn, med det ene formål at fælde den for nybyggeri. Som manden med saven sagde: “Jeg har aldrig skulle fælde så mange gamle og raske træer på én gang”. Lad det synke ind. På kommunens grund.
Det har faktisk aldrig stået værre til. Og det gør det også klart, at den her kamp skal kæmpes på en helt anden måde end hidtil. Så de sidste 11 måneder op til næste valg, bliver noget andet. Og forhåbentlig meget mere effektivt.
Rigtig god jul til alle der elsker og passer på træerne. ♥
18.12.20
Alarm i Nørrebroparken!
4.12.20
Sølund og Dametræet
Et kys til farvel.
Høringssvar på konkurrence materialet til det nye Sølund, 3 september 1915
30.11.20
Dagens svigt
"Vi dropper hele 2 etape af projektet. Vi trækker stikket." Sagde de. Og vi havde en sjældent dejlig bekymringsfri weekend.
Men i dag på mødet i TMU bestemte de alligevel noget andet. Nordpolen
består, men hele vejudvidelses projektet skal stadig gennemføres, bare i
en ny udgave hvor det stopper lige før, ved Fensmarksgade.
Tilbage til tegnebordet med vejudvidelsesprojektet. For staten giver en
del, og den vil man ikke gå glip af. Så hellere mere asfalt og færre
træer. Alligevel.
Opdatering med dagens svigt i lokalavisen, og ruten med det nye planlagte stop ved den røde streg.
Nyheden i medierne: Grønne kvadratmeter i De Gamles By vinder over trafikprojekt
Fejl koster grønne kvadratmeter i De Gamles By, Ugeavisen 25 nov 20
Nordpolen i fare igen, 25 nov 20
Nattefældninger i De Gamles By, 9 dec 2013
Biler over træer, 11 dec 2013
Reddet! 25 april 2019
27.11.20
SÅDAN!
Nordpolen og de 52 vejtræer på ruten er reddet i denne omgang.
Projektet har også udstillet nogle alvorlige huller i planlægningen, omkring træer. Og ikke mindst understreget manglen på en Stadsgartner. Der er masser at tage fat på, men lige nu skal vi bare ånde lettet op og have en god weekend.
Tusind tak til alle, der orker at støje endnu. Se hvor det hjælper!
Nordpolens og Nørrebros oldefar.
Links:
Nyheden i medierne: Grønne kvadratmeter i De Gamles By vinder over trafikprojekt
Fejl koster grønne kvadratmeter i De Gamles By, Ugeavisen 25 nov 20
Nordpolen i fare igen, 25 nov 20
Nattefældninger i De Gamles By, 9 dec 2013
Biler over træer, 11 dec 2013
Reddet! 25 april 2019
25.11.20
Nordpolen i fare igen!
Men med Helhedsplanen blev vi lovet at det sidste skulle bevares, og en støjskærm etableres ud til den voldsomme trafik. Man forsømte bare at fortælle, at en del af Nordpolen allerede var foræret væk til vejvæsenet. Man havde foretaget et mageskifte. En aftale der ikke var tinglyst eller bare nævnt i materialet, men som åbenbart alligevel gælder.
Mageskiftet fra 2013.
Nu skal vores politikere så på mandag tage stilling til et forslag om, at udvide vejen endnu et stykke ind i Nordpolen. Et projekt der i sin helhed står til at koste os 52 vejtræer, og som vil betyde gravearbejde i rodzonen på nogle af Nordpolens ældste træer. De har i projektet også nævnt en alternativ løsning, med at lægge fortorvet *ind i* Nordpolen. En tilsvarende ødelæggelse af den oase, vi har kæmpet for at bevare. Og fået lovning på.
Er det sådan en by, vi vil bo i? Hvor asfalt er vigtigere end natur? Og hvor aftaler med borgerne ikke er det papir værd, de er skrevet på? Skriv til din politiker eller dit parti, dem der forvalter din stemme, de skal vide at vi holder øje med dem og at vi prioriterer vores bynatur!
Links:
Nattefældninger i De Gamles By, 9 dec 2013
Biler over træer, 11 dec 2013
Projektforslag på dagsordenen i TMU 30 nov. 20 (linket flyttes til referat senere)
Reddet! 25 april 2019
Fejl koster grønne kvadratmeter i De Gamles By, Ugeavisen 25 nov 20
20.9.20
Trætrylleri og en gammel leg
Lige hvad man gik og drømte om: DR's Detektor tjekker kommunalt
trætrylleri. I en CO2 byttehandel der ikke helt går op, planter kommunen
stiklinger ud til en afsides vej.
Kun i København kalder man stiklinger til 255 kr for træer. Og 262 af dem for en byskov.
Og så udsættes Detektor også for den gamle leg, hvor ingen har ansvaret. Husk lige det her, næste gang der skal sættes kryds:
![]() | |||
14.9.20
Nørrebroparkens træer
De vil fylde sådan her.
***************************************************
Kultur og fritidsudvalget har stillet forslaget og Teknik og
miljøudvalget har godkendt placeringen. At der skal anlægges endnu et
par indhegnede kunstgræsbaner i Nørrebroparken. De første har ellers
vist, at hvis man graver så tæt på de gamle træer, så tager de skade.
Det vedhæftede foto er fra den ene side af den eksisternde
kunstgræsbane, hvor forvaltningen skar kronerne helt ned af frygt for at
de døde dele ville knække af og i håbet om at de ville skyde igen. Det
er ikke sket.
Den ene side som den ser ud i dag.
Banerne skal gøres mindre, reduceres til én, eller der skal findes en anden placering. Ellers dør træerne.
En alternativ placering på befæstet areal er allerede udpeget af borgerne, og der er en kunstgræsplæne på vej i Hans Tavsens Park, så ingen siger at der ikke skal spilles bold. Vi skal bare løse det på en måde så byens gamle træer overlever.
8.9.20
Sidste chance
Ingen midler, intet overblik.
Parkforvaltningen er væk, der tilføres fortsat ingen midler til bynaturen og plejen udliciteres til lavest bydende der hakker vores træer ihjel. Der er ingen stadsgartner og stadig intet samlet overblik over byens træer, private som statesejede og kommunale. Ansvaret for de kommunale træer er fordelt udover forvaltningerne, hvor ingen vil handle når det brænder på. Som det jo gør konstant.
Vejtræer udgår.
Dårligt vejdesign betyder at de sidste vejtræer afvikles, dem man “genplanter” levnes så ringe plads og vækstbetingelser at de har svært ved at overleve. Vores parker udhules for klimasikring, fortolket som badekar til håndtering af vandmasser. Ikke en fremtid med ekstrem hede eller tørke.
Ophævninger af fredninger
Mere metro betyder også flere ophævninger af fredninger, enten fordi man sælger naturgrunde fra til byggeri for finansiering, eller fordi ruten og stationerne placeres i vores grønne områder. Den næste foreslåede metro er planlagt med bl.a. ødelæggelser i Østre Anlæg og stationer i den fredede Amorparken, Folkets Park og ved Stengades træer.
Haver bebygges, parker sløjfes, borgere der vil noget andet latterliggøres af vores folkevalgte. De kaldes ligusterfacister, NIMBY og får at vide at de har to ører og én mund for at de skal tie stille og lytte. Som i Tingbjerg, hvor man vil ophæve en dobbeltfredning og fælde 600 træer for at anlægge en vej og bl.a. lade en privat investor bebygge et naturareal. Og alle byens byggetilladelser gives uden betingelser og retningslinjer for at beskytte træerne.
Det hele sker med et politisk flertal, for ingen af vores politikere har endnu fattet alvoren. De har enten valgt ikke at sætte sig ind i hvad man ved i resten af verden, eller også er de bare ligeglade. Alle har de deres mærkesager og ingen af dem er bynaturen, der som det første udgår i deres byttehandler. Fokus er ikke på at vi skal have en bedre by, men en større by. Og det skal ikke være så godt som muligt, men så billigt som muligt. Og hvis det virkelig er sådan vi gerne vil have det, så skal vi bare blive ved med at stemme på de samme, uden at stille krav til dem.
Vi har alle valgt et parti eller en bestemt politiker til at repræsentere os, og dem skal vi kende e-mail adressen på. Vi skal holde øje med hvordan de stemmer og skrive til dem når de stemmer forkert, eller forsømmer opgaven. Hver gang. Ja, det kræver en indsats, men udebliver den så mister vi alt. Find din politikers email, hold øje med hvordan de forvalter din stemme og skriv til dem hvis de ikke gør det godt nok. Vi har et år tilbage med det her hold, og det bliver også det sidste år med Red Byens Træer. Efter det, har vi fortjent hvad vi ender med.
Kronedækket som kommunen fældede i sidste uge, Vandtårnets dejlige træer.
3.9.20
Alle levedygtige træer er bevaringsværdige
Med tre års mellemrum kan borgerne tigge og bede kommunen om, ikke at hugge deres træer ned. De skal bare bevise, at de lever op til strenge krav, for at vinde den i øvrigt ubeskyttede titel af "ikonisk". Denne gang blev det så til fire enkeltstående og otte grupper af træer. I hele København.
29.8.20
Listen over Københavns truede træer 2020-21
Listen over Københavns truede træer 2020 -21
Sundparkens haveanlæg Karolinelunden og Lergravsvej, plejecenter og parkeringspladser
Dantes Plads, parkeringskælder
Hans Tavsens Park, ca. 58 træer fældes for klimasikring
Emdrup Søgårds Have, byggeri (muligvis reddet, afventer endelig bekræftelse)
Lærkesletten på Amager Fælled, boligbyggeri
Gennemførte fældninger af raske træer i 2020-21, af kommunen eller med politisk godkendelse:
Lygten Nørrebro, 23 voksne vejtræer fældet for vejudvidelse
Brønshøj Vandtårn, grunden med 100 år gamle træer bebygges
Halmtorvet, klimasikring
Carlsberg, dispensation PFA/Pensam/Topdanmark til at fælde beskyttede træer af sparehensyn
Hans Tavsens Park, omkring 58 store træer fældes for klimasikring.
25.8.20
Nu udvikler det sig!
På forhånd undskyld for vandtårns træspam, men nu udvikler det sig i alle retninger.
Vi har fundet arkitektens originale tegninger af vandtårnet, der gør det tydeligt at træerne ikke er tilfældigt plantet, men sat i en Fibonacci spiral der går igen flere steder inde i tårnet. Man overså simpelthen betydningen af træerne, da man lod fredningen gælde vandtårnet alene.
Slots- og Kulturstyrelsen blev orienteret og kort efter spottet på grunden i sidste uge, og de har efter sigende i dag drøftet en evt. udvidelse af fredningen til også at gælde træerne. Men selv hvis svaret er positivt, kan det risikere det være for sent hvis vi får det i morgen, for der er lige nu lagt køreplader ud og lagt an til fældning. Det sker efter alt at dømme i morgen tidlig.
1. Er der nogen der har kontakt til Slots og Kulturstyrelsen, der kan hjælpe med at finde svar?
2. Kørepladerne er lagt under de store kroner netop hvor de skaber risikotræer, ingen lytter!
3. Borgerne kalder på hjælp til at beskytte træerne:
"Nu haster det - vi har akut brug for hjælp! - mød op i morgen kl 7 og hjælp os med at stoppe maskinerne og ødelæggelserne! Skriv til VandtaarnetsTraeer@gmail.com for koordinering."
Flere links til info om sagen:
Arkitektens tegninger af vandtårnet.
Børn og risikotræer i Brønshøj
Underskriftindsamling: Stop træfældning og bebyggelse af parken ved det fredede Brønshøj Vandtårn
23.8.20
Børn og risikotræer i Brønshøj
I sidste uge fældede kommunen en kæmpe bøg på en legeplads i De Gamles By, kvalt i dårligt design. Nødråbene fra borgere og trækyndige der lød i to år, druknede i forvaltningssuppen. Ingen tog nogensinde ansvar.
Igen bygger man altså til børn på en grund med gamle træer, uden at have undersøgt følgerne. Og de er potentielt katastrofale. En ekspert i risikotræer peger på, hvor urealistisk det er at gennemføre projektet uden at fælde en stor del af træerne. Trafikken i forbindelse med anlæg og byggeri vil komprimere jorden omkring de gamle rødder, og den planlagte læringscirkel direkte under de gamle træer, kan slet ikke gennemføres uden at skade de bærende rødder. Det hele er en opskrift på risikotræer.
Ingen ønsker risikotræer i nærheden af børn. Men kommunen bliver alligevel ved med at opføre sig totalt uansvarligt. De har givet børnene en urealistisk byggegrund, uden at overholde de gældende regler og politikker (planlov, træpolitik, strategi for bynatur). Og nu hvor borgerne så er endt i en kæmpe konflikt, mødes de med en kommunal mur af tavshed. Børnene fortjener bedre. Borgerne fortjener bedre.
Status: Alle er ulykkelige og mens der ankes og knokles for bevarelsen af de gamle træer, står borgerne vagt om dem. Underskriftindsamlingen for bevarelsen af træerne har i skrivende stund nået 757.
Link til mere om sagen i Brønshøj:
Underskriftindsamling: Stop træfældning og bebyggelse af parken ved det fredede Brønshøj Vandtårn
Dokument: Kommentar fra en ekspert i risikotræer
Dokument: Faktaark Spejderhusbyggeri på Vandtårnsgrunden




























