Red Byens Træer får taletid på DR P1 radio i morgen, i det dejlige
dokumentar program Natursyn. Det sendes kl. 13.03, og bliver
efterfølgende tilgængeligt som podcast. Vi tog en god, lang gåtur med
vært Dorte Dalgaard, og hilste både på truede, pinte og reddede træer.
Her er link til en lille video ved det byudviklingstruede Dametræ, på Sølundgrunden.
Introduceret på P1s facebookside med disse ord:
Her kan du se ’Dametræet’. Et seks etager højt, raskt tempeltræ (Ginkgo
biloba) på cirka 154 år, der står midt i København. Det er i fare for at
blive fældet, men det må ikke ske, hvis du spørger Sandra Høj (t.v.) og Jennie Kaae Ferrara. For godt tre år siden stiftede de borgergruppen Red Byens Træer
og begyndte aktivt at modsætte sig, at gamle, sunde træer fældes uden
anden grund end, at de er i vejen for nye tiltag i hovedstadens byrum.
De håber, at deres arbejde vil inspirere borgere i andre byer til at
passe på deres bynatur, for det mener de, at der er et stort behov for.
Du kan høre et portræt af træaktivisterne i NATURSYN, mandag kl. 13.03
OPDATERING:
No comments:
Post a Comment
Onde spam robotter ingen adgang.