Dokument: "GUIDE: BLOMSTER UNDER GADETRÆER"

Så lykkedes det! Det startede med en vild bekymring for vores plagede vejtræer, i forbindelse med biodiversitets puljen og invitationen til at dyrke blomster i vejtræernes bede. Udsigten til uoverskuelige ulykker ved gravearbejde i deres livsvigtige rødder.

Men nu har kommunens dygtige fagfolk grebet muligheden for at lære borgerne lidt om træer. Specifikt hvordan man planter blomster i deres bede, uden at gøre dem fortræd. Det er så godt! Der er ikke noget link til en online version endnu, men deleiveren lader sig ikke tøjle et sekund længere, her er den:

(Kopieret tekst fra kommunens fine nye guide, afventer link til online version)

Et gadetræ kæmper hver dag med mange udfordringer fra bymiljøet. Lige fra luftforurening til cykler, salt, hunde og mennesker. Gadetræet skal også klare sig med begrænset plads under overfladen til rødderne. Derfor skal vi passe ekstra godt på jorden omkring træerne, for det er gadetræets eneste kilde til næring, luft og vand.

• -  Hvis du vil så eller plante blomster eller lægge løg i bedet må du gerne det, men plant ikke tættere på stammen end 70 cm og vær forsigtig og opmærksom på træets rødder, når du graver i jorden. Du skal bruge en håndskovl eller planteske til plantningen.

• -  Hvis du vil plante i stedet for at så frø, skal du vælge små potter – max 9 cm potter, da større planter kræver for meget gravning omkring træet.

• -  Brug en håndkultivator eller greb til at løsne de øverste 5-10 cm af jorden, så jorden løsnes så vand og luft kan nå rødderne.

• -  Du må ikke grave dybere end 5-10 cm og du må ikke bruge en spade, der skærer rødderne over.

• -  Du må gerne lægge frisk, ren jord, eller sand ovenpå i et lag på ca. 5 cm, men du må ikke lægge det op ad træets stamme og du må ikke lægge mere end 5 cm på, da træets finrødder skal have adgang til luft og vand og kan blive kvalt af den nye jord.

• -  Husk at vand grundigt bagefter.

  DU MÅ IKKE:

  - Skade rødderne på træet på nogen måde. Selv små skader kan være en indgang til svampe der nedbryder træet.

  - Plante flere træer eller store buske, da de udgør for stor en konkurrence om vand og næring

• -  Sætte et fast hegn omkring bedet uden tilladelse. Du må gerne trække en snor, for at markere at du har plantet.

• -  Du må ikke plante noget der bliver så højt, at det kan gøre det svært for trafikanter at orientere sig.

  Du skal altid spørge først inden du går i gang, så du sikrer dig at dem der passer træerne ved, at du har sået eller plantet. Det kan også være der er særlige planer for dit gadetræ, som du ikke kender til. Måske er der sikkerhedshensyn der gør at lige netop dette bed ikke kan plantes til.

  Her kan du henvende dig for at blive sendt videre til den rette forvalter: (email kan læses på foto herunder, så undgår vi at bots samler den op)

  
  
  
  

Træer køler

Endnu en grund til, at en sund, grøn infrastruktur er så vigtig. I Holland er 3000 personer døde som følge af varme, siden 1995. Nu har de lavet en varmeplan, der har vist sig at redde liv. Et af rådene lyder: find køling under et træ.

 Skærmskud fra artiklen på DR.dk

Bytræer redder liv

Et hold amerikanske forskere har undersøgt, i hvor høj grad bytræer reducerer dødsfald, i forbindelse med overophedning. Det har de gjort ved at analysere trækort fra 97 byer (!) i USA. Når man har kortlagt den grønne infrastruktur og træerne, kan man beregne fordelene, og store trækroner er det bedste redskab der findes, til at nedbringe temperaturen. I de målte byer, har træerne reddet 300 liv. På landsplan anslår de, at tallet er 1200 reddede liv. Og at træerne har forhindret over 100.000 lægebesøg, af hederelaterede årsager.

Det er så ufatteligt vigtigt, at København får et trækort. Et fuldt overblik, over den grønne infrastruktur. Så den kan beskyttes, planlægges og udbygges. Og så vi kan få sat tal på alt det, træerne gør for os. Til august sætter vi hårdt ind, indtil da skal vi bare inspireres. Og nyde sommeren.

Skærmskud fra artiklen, som kan læses her: Trees in the US Annually Prevent 1,200 Deaths During Heat Waves.

Træer køler byen ned

Goddag i heden. Her er en påmindelse om, hvor vigtigt kronedækket er i byen. Udover alt det andet, træerne gør for os, er de med til at køle byen ned, når den koger. Her er temperaturforskellene uden træer og med træer.

Foto lånt af den træbegejstrede, canadiske arkitekt Brent Bellamy.

Pensum for byerne

UN har udgivet deres nyeste udgave af Unasylva, den internationale journal om skove og træer (på engelsk). Vildt spændende læsning om bytræer og deres betydning verden over. Den befinder sig i en moppedreng af en pdf fil. 

Fastcodesign har her lavet et sammendrag, hvis man ikke orker den store. Vores politikere, byplanlæggere og forvaltningen, bør læse det hele. 

Her er et lille uddrag af de indledene ord (hurtigt oversat):

Vores byskove er ofte under pres af dårlig byplanlægning, og der er behov for en bedre forvaltning af opgaven. Her spiller borgerne, NGOer og lokale organisationer en vigtig rolle. 

Byer har brug for skove. Netværket af træbeplantninger, grupper af træer og enkelte i byerne og udkanten tjener en kæmpe vifte af formål. De regulerer blandt andet klimaet, ophober CO2, fjerner luftforurening, de reducerer risikoen for oversvømmelse, bidrager med fødevare-, energi- og vandsikkerhed og forbedrer borgernes fysiske og psykiske helbred. Skove fremhæver byerne og spiller en vigtig rolle i social sammenhængskraft, de kan måske endda begrænse kriminalitet.

Her kan du læse og downloade moppedrengen:

Links:

Unasylva Nr. 250, Food and Agriculture Organisation of the United Nations

The National Forests Of The Future Need To Be In Cities, Fastcodesign 

 

Træer som sundheds investering

En ny, videnskabelig rapport fra The Nature Conservancy i USA, dokumenterer bytræers direkte påvirkning af borgernes helbred. Blandt andet luftvejssygdomme, forårsaget af luftforurening, afhjælpes af bytræer i en målbar grad. I USA opgøres besparelserne til $25 millioner årligt, alene i behandling og tabt arbejdsfortjeneste ved luftforurening. En grøn infrastruktur er en investering, der tjener sig mange gange hjem, og ikke kun målt i helbred og menneskeliv. 

 

Rapporten foreslår konkrete tiltag for byer, blandt andet betingede åbne arealer i lokalplaner/ved byggetilladelse, at koble investeringer i natur og sundhedsvæsen sammen og investering af tid og midler i oplysning for borgere om helbreds- og økonomiske gevinster ved træer.

Oplysning er nemlig så vigtig! Vi skal bare have det her så meget mere på programmet, mens der stadig er store og gamle bytræer at kæmpe for. ♥

Læs om og download rapporten her. 

En afsked

I By Oasen’s hønsegård i De Gamles By, står et stort lærketræ lige midt i buret. Det samler det store net med sin stamme, og giver børn og dyr skygge og læ. Det gamle træ er ikke sygt, men omstændighederne gør alligevel, at man i morgen bliver nødt til at fælde det.

Grunden
Den gamle lærk hælder stærkt til den ene side, og for nylig knækkede en stor gren af og faldt ned til gederne (den åd de straks, og ingen kom til skade). Det gav anledning til et eftersyn, og det viser sig at hældningen kombineret med at både børn og dyr har gravet dybt i dets rødder, gør at det står ustabilt. Dem der står for at fælde træet, er også kede af at det er nødvendigt. Og de vil gerne have at folk ved hvorfor, og give os muligheden for at tage afsked.

Om træer
Det er en oplagt lejlighed til at tale om, hvad træer egentlig kan tåle. Træers forsyningsrødder befinder sig i de øverste ti centimeter, i hele området under kronen. Når man graver dem væk, svækkes træet. Og når jorden løsnes, mister rødderne grebet og træet bliver ustabilt. Ingen graver jo dybe huller og anlægger plantebede i træers forsyningsrødder af ondskab. Vi ved bare ikke nok om vores træer. Det kommer vi til at lave om på.

Træplejerne oplyser, at de lader ca 4 meter af stammen stå, så den kommer til at indgå i naturens biotop som levested for svampe og insekter, og så nettet også har noget at blive siddende i. De kommer også til at beskære robinien ved siden af, der har samme problemer, men heldigvis står mere lige. Et ekstra uheldigt tab lige for det område, hvor kommunen netop har fældet 15 store træer og nedlagt flere gamle kolonihaver, i forbindelse med Møllegade projektet.

Det er så uendelig trist at miste de store træer i byen. Nu må vi passe godt på de sidste.

Helt tæt på urinskaden

Formålet med Red Byens Træer har alle dage været, at identificere årsagen til at vi mister vores bytræer, og dernæst arbejde på at begrænse skaden. Der er ingen instanser der er hellige, og ingen vi ikke vil tale med for at blive klogere på, hvordan vi bliver bedre til at passe på vores træer.

Nu viser det sig, at der er noget vi selv gør, der er skadeligt for de mest udsatte bytræer. Nemlig at tisse på dem. Man kan undre sig over, at ingen har talt om det før. At vi først finder ud af det, når to kæmpestore træer bukker under for en uophørlig og årelang belastning. 

Vi taler jo ikke om sporadiske strint, men om særligt udsatte træer, der systematisk i en årrække gennemvædes på samme sted. Det var tilfældet ved de to 100 år gamle lindetræer ved Rundetårn, som blev fældet forleden. Deres bark var bleget og porøs af ammoniakskader hele vejen ind til veddet, i tissezonen. Det har svækket træerne, så de ikke har kunnet holde liv i grenene, eller forsvare sig mod svamp, råd og sygdomme.

Når man først ved, at det er skadeligt for træerne at tisse på dem, så lader man selvfølgelig være. Så enkelt er det. Diskussionen om hvor man ellers finder et toilet, hører til andetsteds. Det er heller ikke et angreb på mænd, for hvor skulle de vide fra at det er skadeligt? Ingen har jo talt om det her før.

Ved Rundetårn står ét yngre træ tilbage, der også viser tegn på urinpåvirkning, så vi skal i tænkeboks for at finde en måde at beskytte dét og de andre særligt urintruede træer på. Det bliver højaktuelt når vi går den varmere tid i møde. Skal der små hegn op? Kontrolleret vedbend? Skiltning? Vi skal løse den her møgknude. Det kan vi godt, hvis vi hjælpes ad.

Her er fotos af urinskaderne på Rundetårns nyfældede lindetræer, og udsnit af artikel om (hunde)tis skader på træer, hvor processen forklares.

Fra artikel om skader fra hundetis, CityLab 2012. Selv de havde svært ved at finde dokumentation på emnet, trods at det er et stort problem for bytræer. Det er på høje tid at vi får talt om det her.

Opfølgning på urinskadede træer

En opfølgning på urinskadede træer, fra TV 2 Lorry. Her forklarer og illustrerer træplejeren hvordan store mængder af urin påvirker vores bytræer. Skiven er netop ankommet til dokumentation, den tager vi lige i morgen. 

Link til Lorry indslaget her.

PS! Så stærkt at folk tipper Lorry om det her!

100 år gamle lindetræer tisset ihjel

Inde ved Rundetårn er to kæmpestore lindetræer i dag blevet fældet, fordi massive mængder af urin har svækket dem i en grad, så man har været nervøs for at de ville vælte i en storm. Urinskader er et stort problem for træerne i byen, og mænd tisser selv på de unge træer, der har vandingsposer på. Det er så ubeskriveligt ulækkert. De poser skal håndteres af træplejere, det er ikke i orden at tømme sig udover dem!

Vi bliver nødt til at tale om hvad træer kan tåle. I morgen ankommer en skive af et af de nyfældede træer, som vi skal fotografere, så vi kan komme helt tæt på, og virkelig se hvordan store mængder af urin æder barken op.

Argh!

Link til Lorry omtale: her.

Et prep-team

Under vores møde i foråret, med træernes borgmester og hans driftschef, foreslog jeg kommunen at etablere et eget prep-team, der rykker ud på byggepladser og beskytter/afgrænser træerne klart. Ideen bakkes fuldt op, af trækyndige.

Henstillinger til at passe på træerne, kan ikke stå alene. De nuværende er for vage, efterleves ikke altid, og der er ingen sanktioner ved skader på træer. Værst af alt, kan alvorlige skader på træerne være skjulte i årtier, før et stort træ pludselig vælter, som det skete ved den tragiske ulykke i Fælledparken. Der viste sig at være et vejanlægs-skadet træ. 

Kommunen må indse, at status quo ikke holder. Man må være villig til at erkende problemet, og til at finde alternative løsninger. Herunder billede fra KU på Øster Farimagsgade, hvor man lige nu anlægger ny forplads.

De hundrede år gamle kæmper er “beskyttelsesmarkerede” med let flytbare hegn og lidt plastikbånd. Mens man graver og støber direkte i drypzonen. Måske ved de ikke bedre. Men det gør kommunen, og der er ingen undskyldning for at vende det blinde øje til, længere.

Bilag: Udsnit af Banedanmarks instruktioner om gravearbejde nær træer. Og to slides fra Oliver Bühler fra KU, fra et bytræs seminar "Beskyttelse af træer i byggeprocessen".

Fra Banedanmarks "Folder til entreprenører".

Kastanje kræft i TV Lorry

Åh nej, som om kastanjetræerne ikke havde nok at slås med? Nu er der også kræft på spil. TV Lorry sendte det her indslag i går (link). Kan vi snart blive enige om at passe ordentligt på dem, der er tilbage?

Sort slim, der slår barken ihjel, og uden den kan træet ikke overleve.

Malmö's Træplan

Red Byens Træer er sammen med Danmarks Naturfredningsforening København lige nu i fuld gang med at indsamle punkter og inspiration til en Københavnsk træpolitik. Vores nye Teknik og Miljøborgmester Morten Kabell skrev et uddybende brev til os før valget, hvor han viste forståelse af byens store træproblemer, og erklærede sig villig til at se på en træpolitik for København. Flere byer i Danmark har allerede en, Berlinerne er legendarisk dygtige til at passe på deres træer, og lige på den anden side af sundet, trækker Malmö stikket helt hjem.

Malmö lavede deres omfattende træplan i 2005, og lige fra de indledende ord, føler man sig forstået. Det er præcis det her, vi efterlyser i København. Sådan indleder Malmö’s stadsgartner Gunnar Ericson den store træplan:

En kommune har et stort ansvar for at værne om, vedligeholde og udvikle sin træbestand. Beslutninger som giver bedre eller værre overlevelsesbetingelser for træerne, træffes på mange planlægnings- og forvaltningsniveauer. Alle spørgsmål skal samles i et fælles beslutnings- og styredokument. Denne “Træplan for Malmö” er sådan en handling - og skal ses som en tydelig markering og vejledning der tilstræber at opretholde og udvikle Malmö’s identitet som en grøn by.

Træplanen er iværksat af Teknik og Miljø Forvaltningen. Initiativtager på Træplanen har været økolog Mats Wirën. Arbejdet har været ledet af en styregruppe bestående af Arne Mattson, Maria Sundell-Isling og undertegnede.

Gunnar Ericson
Stadsgartner

Et udsnit af Træplanen der på skræmmende vis er som skræddersyet til København. Alt er oversat fra Svensk, så der kan være enkelte svipsere (forlät):

Desværre er en del af de ældre træmiljøer forsvundet uden at blive erstattede. Et resultat af manglende resourcer, -interesse eller uagtsomhed. I dag står Malmö overfor store problemer med forringet vitalitet hos træer med for dårligt rodmiljø og en kraftig nedgang på grund af elmesygens hærgen.

Træer og træmiljøer i Malmö er en umistelig resource som alle berørte bør værne om og udvikle. Dette indebærer at Træplanen bliver et vigtigt redskab ved planlægning og som grundlag for beslutninger. Andre vigtige grunde til at Træplanen er iværksat er det store behov for styrkelse af svækkede træer, behovet for strategier for genplantning efter forsvundne og udgåede træmiljøer, samt behovet for udviklingsplaner og nye ideer.

Hovedmål for Malmö kommune:

Bevare betydningsfulde træer og træmiljøer
Styrke træerne
Genoprette af tabte træmiljøer
Kompensere for mistede træer
Øge træernes antal
Øge variation af karakterskabende træmiljøer
Forstærke og berige Malmö som aboretum (trægrupper)
Øge viden om og interesse for træer hos Malmö’s indbyggere og besøgende

Under de seneste år har man opdaget at mange træer i hårdføre miljøer er blevet svækkede. Først og fremmeste grundet oversete vækstbetingelser og skader ved grave- og ledningsarbejde. For trang plads til rødder, vandmangel, næringsfattig jord og/eller dårlig adgang til syre i jorden er eksempler på de begrænsende faktorer. Et konstant men betydningsfuldt arbejde med rodvitalisering er indledt. Andre faktorer som forurenet luft, saltning, anvendelse af giftstoffer og mekaniske skader kan gøre betydelig skade på træer. For at undgå fremtidige problemer og omkostninger ved nyplantninger er det af største vigtighed at vælge træsort efter vækspladsens egenskaber. Desuden må planlægningen være langsigtet og forudsætninger tilpasses derefter. Træer, som er svækkede efter angreb, dårlige vækstbetingelser eller andre skader har mindre modstandskraft og angribes lettere af sygdomme, svamp og skadedyr. Syge og døene træer kan forårsage skader på personer og ejendom gennem nedfaldende grene og træer.

Træerne i parkerne og langs gaderne, aleerne og i byen, klatretræer, private frugttræer og så videre er alle påskønnede af offentligheden. Trods denne påskønnelse behandles træer ofte stedmoderligt både af kommune og private grundejere, og det ofte uden større protest. Dette bunder sikkert i uvidenhed om de forskellige træernes værdi og pleje. “Hvad sker der når et træ fældes?” “Hvordan reagerer de forskellige trætyper på hård beskæring?” eller “Hvor følsomme er de overfor rødder der beskadiges?” er blandt de vigtige spørgsmål. Uvidenheden leder ofte til manglende interesse og ubetænksom behandling.

Nogle forslag som gælder vurdering og planlægning er:

* At informere beslutningstagere, planlæggere, grundejere og offentligheden om træers vedligehold, funktion og vækstbetingelser.

* At iværksætte uddannelse og vejledning for planlæggere

* At på forskellige måder at give Malmö’s indbyggere en mulighed for at medvirke til styrkelsen af byens træbestand

* At omlægge de kommunale planlægnings- og beslutningsprocesser så alle spørgsmål om træer behandles allerede i den indledende fase (undersøgelse foreslås)

* At følge balancerings princippet

* At være forudseende med tidsaspekter og gennemføre forebyggende plantninger

* At Malmö by prioriterer træ og træmiljøer højere både økonomisk og funktionelt

Nye træer kan ikke erstatte gamle træers aldersbetingede kvaliteter - det tager tid. Det er netop i de gamle og modstandsdygtige træer at sjældne og udrydningstruede arter er størst. Godt og vel halvdelen af alle udrydningstruede arter i Sverige og Skåne er knyttede til træ og skovsbiotoper. Mængden af udrydningstruede arter fundet i bymiljøerne er ikke ubetydelige, hvilket skærper grundene til at udvise agtpågivenhed, selv i byen.

*********************

Vil du nærstudere træplanen, kan den downloades som pdf fil her: Trädplan för Malmö 2005.

Når vandet kommer

England oplever lige nu massive oversvømmelser. Forfatteren George Monbiot, en af landets klareste stemmer, kalder på handling, og peger på et af de største problemer: at man har afskovet landområderne i en grad så intet stopper vandet.

I en længere artikel i The Guardian forklarer han i detaljer hvad der gik galt, og hvordan man kan rette det op. Selvom det retter sig mod landbruget, er lektien den samme i vores byer: når vandet kommer, og det gør det, så kan kun træerne suge det op. Et udsnit af artiklen:

Water sinks into the soil under trees at 67 times the rate at which it sinks into the soil under grass. The roots of the trees provide channels down which the water flows, deep into the ground. The soil there becomes a sponge, a reservoir which sucks up water and then releases it slowly.

Lige nu overværer vi en massiv afskovning af vores byområder. Fældninger af træer der ikke kun renser vores luft og fanger livsfarlige partikler, men også optager regnvand og hjælper os ved oversvømmelser. Fældninger af store, raske træer er et overgreb på klimaet, og at blot erstatte dem med fliser og asfalt er rent ud sagt vanvid. Vi bliver nødt til at tale om det her, og få vores venner og naboer til at stå sammen, så vi kan bevare de træer vi har tilbage. Byplanlæggere, trafikplanlæggere og arkitekter stopper ikke deres indhug i vores natur frivilligt. Vi er allerede langt ude over smertegrænsen.

Link til artiklen i The Guardian.

Varm luft til Københavnerne

Københavns Kommune har udarbejdet en pjece “Ren luft til Københavnerne” (tak til Catherine Kunze for link). Her kan man læse om forureningens mange kilder, og om hvordan de gør os syge og slår os ihjel. Man har konstateret at NO2/kvælstofoxid forureningen overskrider årsgrænsen flere steder i byen, som på Tagensvej, hvor man netop har fældet en lang række gamle, raske træer.

På side 17 i rapporten er der 8 forslag til indsatsområder, men intet sted i den 34 sider lange rapport optræder træer. De er ikke nævnt med et ord. Vi ved at træer ikke alene optager CO2 men også filtrerer støj og farlige partikler, hvorfor er de ikke nævnt? Jeg spurgte den ansvarlige bag pjecen, i afdeligen for luftforurening. Svaret var: vi ved ikke noget om træernes betydning.

Det fortæller os at vi har et kæmpe oplysningsarbejde forude. Hvis I støder på undersøgelser, links, artikler og fakta derude, så læg dem her på siden. Fra nu af skal de have al den information, der er tilgængelig om emnet. Det er utroligt vigtigt at træernes fulde betydning bliver opgjort. Før det sker, vil de ikke blive prioriteret politisk. Og før de har opnået den status, de fortjener, holder kommunen ikke op med at skamfælde vores gamle, raske træer. Link til "Ren luft til Københavnerne."

Læs om hvordan træerne opfanger op til 50% af partikelforurening, her (på engelsk):

En lille video om modertræer

Træer er nogle forunderlige nogen. Og det tyder på at de er forbundne med hinanden, at de ældste træer ligefrem er med til at beskytte de yngre, åh. Se den lille video, hvis du trænger til at blive varm om hjertet.

En beskytter fra Dametræets fortid, melder alarm

Vi nytter noget! Jeg har lige haft en god samtale med landskabsarkitekten for det eksisterende Sølund. “Straks jeg slog op i Politikens Lørdagsliv, kunne jeg kende træet fra dengang”, sagde han. Og han var meget forfærdet over at vedbenden havde fået lov at nå så højt. Det er til decideret fare for træet på nuværende tidspunkt, og skal hurtigst muligt fjernes, før det omslutter og kvæler det gamle træ. Dengang de byggede Sølund sidst i 1970erne, lå der klare ordrer fra den daværende stadsarkitekt: den gamle Gingko skulle bevares, og hvis den ikke overlevede byggeriet, var det fyringsgrund. Det var selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, men illustrerede hvordan alle stod sammen om at bevare det historiske træ.

"Vi brugte mange kræfter på at holde kranerne ude af kronen, og passe på at det ikke kom til skade." "Hvis man skal bygge på grunden igen, må det stadig kunne bevares, så den store indsats vi gjorde dengang, ikke skal være forgæves." Vi er ubestridt enige.

Nu tager den tidligere landskabsarkitekt kontakt til John Pape, leder af Center for Park og Natur, for at høre hvad de vil gøre med den truende vedbend. Opdateringer på udviklingen følger naturligvis her.

Vigtige, vigtige bytræer

Hver gang vi slår noget op på gruppens væg på facebook, spejles det her. Bare fordi man har valgt facebook fra, skal man ikke hægtes af. Jennie har lagt et spændende link, med en lille følgetekst:

Linket her er en lille guldgrubbe for folk med interesse i bytræer og -skov. Fakta om hvor meget træerne arbejder gratis for os, og ligefrem sparer os penge og ressourcer i det lange løb. Løvkærlighed i Pinsen til alle. 

Link til artikel i The Altantic Cities "The Case for More Urban Trees".
 

Mere biodiversitet, tak

På det seneste har jeg talt med flere biologer, både her og i Holland, der deler vores bekymring for træerne. De forstår ikke at man ved det mindste sygdomstegn fælder træer, så længe de ikke smitter, eller er lider af noget dødeligt. De gamle træer er hjem for fugle, og de insekter de lever af, og de er med til at opretholde en hastigt svindende biodiversitet.

Jeg opfordrede (okay: plagede) Stig Larsen om at dele af sin viden på feltet, så vi kunne få nogle flere nuancer med i debatten, og her er et udpluk af hvad han havde at sige:

Et træ, eller gruppe af træer udgør et helt økosystem. Der behøver ikke være en hel skov. Svampe, mosser, lav, insekter, fugle, egern og træet selv indgår i dette system. I jorden har træet forbindelse til svampe som forsyner træet med nødvendige stoffer for træets vækst. Til gengæld får svampen næring fra træet. Svampen forbinder også træet med med andre træer. Man har i skove fundet svampemycelium der dækker 10.000 af kvadrat kilometer. Svampen søger også for transport at energi og mineraller mellem forskellige arter.


På træets stamme og grene vokser mosser og laver som igen er hjemsted og mad for insekter. Og så er der insekter der suger næring direkte fra træet, som igen er næring for andre insekter og fugle. Sommerfuglelarver æder af træet, de bliver til sommerfugle, men også mad for andre insekter og fugle. Endelig sætter træer blomster og frugter som også er mad til dyr der lever på og i træet.


Har jeg så alt dette når jeg planter et træ? Nej ting tager tid, og det skal også være det rigtige træ. I dag vælger man tit træer som ikke har dansk ophav, måske fordi de bedre modstår insekter og sygdomme. Alle disse ting i et træs økosystem er noget evolutionen har skabt siden istiden, og alting passer sammen. Så et fremmed træ passer ikke til den lokale fauna og svampekultur. Derfor gror de også tit dårligt, men ok de får ikke insektangreb. Men vi får heller ikke fugle og egern eller sommerfugle.

Vidste du at

Vidste du at: Store træer dræner meget vand. Med de store skybrud vi oplever i Danmark, er det vigtigt at man har træer der kan dræne områderne. Københavns kloaksystem er slet ikke gearet til det endnu. Hvis man fælder gamle træer, vil man få større problemer med fugtige kældre. (via Havemand Limkilde-Welcher)

Hvis du ligger inde med gode træfakta, så sig endelig til.