Helt tæt på urinskaden

Formålet med Red Byens Træer har alle dage været, at identificere årsagen til at vi mister vores bytræer, og dernæst arbejde på at begrænse skaden. Der er ingen instanser der er hellige, og ingen vi ikke vil tale med for at blive klogere på, hvordan vi bliver bedre til at passe på vores træer.

Nu viser det sig, at der er noget vi selv gør, der er skadeligt for de mest udsatte bytræer. Nemlig at tisse på dem. Man kan undre sig over, at ingen har talt om det før. At vi først finder ud af det, når to kæmpestore træer bukker under for en uophørlig og årelang belastning. 

Vi taler jo ikke om sporadiske strint, men om særligt udsatte træer, der systematisk i en årrække gennemvædes på samme sted. Det var tilfældet ved de to 100 år gamle lindetræer ved Rundetårn, som blev fældet forleden. Deres bark var bleget og porøs af ammoniakskader hele vejen ind til veddet, i tissezonen. Det har svækket træerne, så de ikke har kunnet holde liv i grenene, eller forsvare sig mod svamp, råd og sygdomme.

Når man først ved, at det er skadeligt for træerne at tisse på dem, så lader man selvfølgelig være. Så enkelt er det. Diskussionen om hvor man ellers finder et toilet, hører til andetsteds. Det er heller ikke et angreb på mænd, for hvor skulle de vide fra at det er skadeligt? Ingen har jo talt om det her før.

Ved Rundetårn står ét yngre træ tilbage, der også viser tegn på urinpåvirkning, så vi skal i tænkeboks for at finde en måde at beskytte dét og de andre særligt urintruede træer på. Det bliver højaktuelt når vi går den varmere tid i møde. Skal der små hegn op? Kontrolleret vedbend? Skiltning? Vi skal løse den her møgknude. Det kan vi godt, hvis vi hjælpes ad.

Her er fotos af urinskaderne på Rundetårns nyfældede lindetræer, og udsnit af artikel om (hunde)tis skader på træer, hvor processen forklares.

Fra artikel om skader fra hundetis, CityLab 2012. Selv de havde svært ved at finde dokumentation på emnet, trods at det er et stort problem for bytræer. Det er på høje tid at vi får talt om det her.