Et nede, to tilbage

Dårligt design på to legepladser ved De Gamles By har kværket de gamle træer, en eg og en bøg ved en børnehave og den ikoniske skyrækker ved Forfatterhuset overfor, der er stranguleret og begravet af COBE arkitekterne.

Den grønne gruppe, DN, Miljøpunktet, forstpatologen, alle har prøvet at råbe kommunen op i snart to år, for at udbedre skaderne og redde de gamle træer. Men bøgen bukkede under, den sprang ikke ud i år og de fælder den i morgen.

 

Sådan blev vores nødråb afvist af en jurist (!) fra kommunen, i 2018. 

Vil arkitekterne nu lære at inddrage trækyndige i designprocessen fremadrettet? Og vil kommunen endelig tage sit ansvar, og handle på nødråb mens der stadig er tid?

Et sidste kig på den døde bøg, før den fældes. (foto Miljøpunkt Nørrebro)

Bøgen da den stadig var i live. Og begravet.

Der er stadig to begravede træer i området, som ingen vil tage ansvaret for. Et egetræ i samme projekt, og den ikoniske skyrækker ved Forfatterhuset på modsatte side.

 

 

 

COBE arkitekter med deres prisvindende "børne by" bygget op om et træ, de er ved at slå ihjel.

Tidligere indlæg om de begravede træer:  

Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Alle vandt!

Bynaturen i København er så udhulet, at vores kirkegårde fungerer som byens lunger og parker. Træerne og biodiversiteten lever i fred for grådige bygherrer og dyrene kan finde føde og levesteder. Men lige før jul gik alarmen alligevel på Bispebjerg Kirkegård. Her er man nemlig i færd med at anlægge en ny urnekirkegård, og det stod til at koste ubærligt mange træer og frodige buskadser. Fældeprikkerne var allerede sat, da det lykkedes os at få kommunen i dialog. Sammen med Dendrologisk Forening, gik vi en tur i området, og sammen blev vi enige om at se om der ikke kunne indtænkes mere af den eksisterende natur. Planen blev sendt tilbage til tegnebordet.

Og nu er den her. En dygtig studentermedhjælper har tegnet på et forslag, som skåner flere af de store træer og skovagtige buskadser. Det er endda endt med, at de har fundet plads til flere gravsteder, så de er selv meget gladere for den nye plan. Alle vinder! Mindst 14 store træer og flere store buskadser er reddede. Og fra kommunen lyder det, at man fremover vil gøre sig mere umage med at tænke flere af de eksisterende træer ind, helt fra start.

Her er et træ-gruppekram til to reddede træer, en prik der har ombestemt sig og en skov af et buskads, der får lov at leve alligevel. Det nytter at kæmpe. ♥

Nu er det din tur

Politikerne har udset sig De Gamles By, som byggegrund. På et kort kan området nemlig forveksles med et ubenyttet areal, men det ved enhver på Nørrebro jo, at det ikke er. Det er en af de eneste oaser bydelen har, og vi er i forvejen alt for mange om den. Men nu skal der altså bygges både et diabetes center og en trefaget skole, med al den trafik, der dertil hører. Der er pres på.

Man har derfor valgt at lave en ny helhedsplan. Til forskel fra den forrige, hvor borgernes indblanding var uvelkommen og naturen blev nedlagt med hård hånd, har man denne gang valgt at inddrage borgerne i processen. 

Følgegruppen har deltaget i de indledende møder, og nu åbnes der for borgerne. I dag (tirsdag d. 9 april) er den første gang, og så kommer der en mulighed mere, d. 14 maj. Begge gange kan man møde arkitekterne fra Tredje Natur, der er oprigtigt interesserede i at vide hvordan du bruger området, og hvad du evt. savner.

(Ville gerne have delt det her i weekenden, men de opklarende svar på vigtige spørgsmål, kom altså først efter, sådan er livet.)

Opdatering på De Gamles By

Den grønne følgegruppe har udarbejdet og afleveret et konkret forslag, til genskabelse af naturindhold i De Gamles By, i forbindelse med den nye Helhedsplan. Det er ment som inspiration til kommunen og arkitekterne fra Tredje Natur, men kan frit bruges som inspiration i andre projekter. Det fordeler sig på 21 sider og er delt op i fire principper, kort opsummeret: 

Princip 1 (biodiversitet)
Nordpolen, hjem for den gamle Hvidtjørn, skal have lov at være Nordpolen, og der skal være en afmærket del, hvor naturen kan få lov at gro uden indblanding. Med vilde planter, blomstrende buske, summende insekter og et righoldigt fulgleliv.

En tiltrækning af fugle til De Gamles By, bør være en målsætning.

Princip 2 (den “grønne mur”)
Ved flere manøvrer og anledninger, har man nedlagt hegn og bevoksning omkring De Gamles By. Det har trukket gaden ind i de før så rolige områder, og rummene er erstattet af mudrede, nedslidte smutveje. Vi foreslår blandt andet en støjmur eller anden form for afskærmning ud mod trafikken på Tagensvej.

Princip 3 (plejeplan)
Der bør udarbejdes en plejeplan, der sikrer det fremtidige naturindhold i De Gamles By. Herunder også instruktion i, hvordan man undgår at forvolde skader på træer og buske.

Princip 4 (frigørelse af befæstede arealer)
Man har inddraget adskillige ubefæstede kvadratmeter til nybyggeri i de seneste år. Ikke alle giver mening, vi bringer eksempler på hvor de er overflødige, og hvor man med fordel kunne give arealet tilbage til naturen.

Det er et rigtig fint dokument, rigt på eksempler og illustrationer, virkelig en gennemlæsning værd, se selv her (link).

Endelig er det nu, at vores politikere afgør Nordpolens skæbne. Den er markeret med to byggefelter, og vælger man at bygge her, vil man udradere Nørrebro’s ældste natur og den grønneste plet i De Gamles By. Svaret falder her i april. Alle krydser fingre nu!

Det sure med det søde, De Gamles By

Det sure
Indlægget om naturplejen i De Gamles By, gjorde nogle folk i kommunen kede af det. Det er ikke sjovt, at gøre mennesker kede af det. Og det er ikke sjovt hverken at skrive eller læse sådan et indlæg. Men det var desværre nødvendigt. For kommunen har konsekvent ignoreret eller afvist alle rapporter, nødråb og kollektive henvendelser om emnet. Indtil nu. Nu er vi blevet lovet et møde, hvor den grønne gruppe, trækyndige og kommunen sammen finder en bedre løsning på den samlede drift.

Det søde
Det er glædeligt at se hvor meget kommunen har lært, af projekter som Møllegade og det skrinlagte Sølund. Ved helhedsplanen for De Gamles By, har man gjort en stor indsats for at inddrage repræsentanter for alle brugere og naboer, og man har en god fornemmelse af, faktisk at blive hørt. Og så har kommunen valgt Tredje Natur, til at lave masterplanen for De Gamles By. Arkitekterne der med det nye Sølund viste os, at de forstår og prioriterer at tænke den eksisterende natur ind, og lytte til brugernes behov. For træerne er de det bedst tænkelige valg.

Her går solen ned over de dejlige geder:

Ny stadsarkitekt i København!

Vi får ny stadsarkitekt. Camilla van Deurs har ifølge Politiken erfaring som landskabsarkitekt, og kommer direkte fra Gehl. Et sted hvor man virkelig har forstået vigtigheden, af gode byrum og rekreative arealer. Det er så godt valgt, København! ♥

Stort tillykke med posten, til både København og Camilla van Deurs. Man bliver jo helt håbefuld.

Link: Tillykke fra Gehl. 

Nørrebros Runddel opdatering

Så blev de unge træer der var gået ud, endelig fældede på Nørrebros Runddel. Dem, der under renovering af pladsen skulle have erstattet alle de gamle i en klassisk kvadratisk-praktisk-god øvelse, som tager så mange af byens gamle træer. Selvom de gamle lindetræer efterfølgende blev alt for voldsomt beskårede, så står de endnu, og spreder glæde og liv. 

Tak til de borgere der fik gjort opmærksom på den forestående katastrofe (med to dages varsel!), og tak til alle jer der lavede støj og delte nødråbet. Og ikke mindst en stor tak til træernes borgmester Morten Kabell, for at følge med på vores side, og reagere så prompte på borgernes nødråb. Uden den indgriben havde pladsen været død i dag. 

Flere indlæg om Nørrebros Runddel, med de nyeste først:

Runddel finale, 15 november 2015

Endelig afklaring på Nørrebros Runddel, 23 juni 2015

Modstridende nyt om lindetræerne på Nørrebros Runddel, 19 juni 2015 

Vi nåede det! 17 juni 2015

Endelig status fra Morten Kabell, 15 juni 2015 

Opdatering på Nørrebro Runddels fældningstruede træer, 14 juni 2015 

Alarm på Nørrebros Runddel, 12 juni 2015

En ulden proces, opfølgning på Christiansborg Slotsplads

Mens man i skrivende stund demonterer et stykke af nationens kulturarv, den historiske belægning på Christiansborg Slotsplads, de to grønne øer og 10 store træer, presser spørgsmålet sig på: hvem er ansvarlig for det her? Det har vi som borgere brug for og krav på at vide.

Nu begynder der at tegne sig et billede, af en meget ulden proces.

I december 2015 skriver Berlingske, at formanden for Folketinget Pia Kjærsgaard, presser på for at få en permanent løsning på terrorbeskyttelsen af Christiansborg. Forslaget fra den kant, er en over 1 meter høj betonmur, der skal omkranse slotspladsen. Et forslag afvist af både politi og kommune. Kommunens forvaltning anbefaler derimod:

»Den midlertidige løsning med kampesten erstattes af en kombination af pullerter/steler, bænke eller kortere murstykker med udgangspunkt i Slotspladsens nuværende udformning og belægning«.

Den åbenlyse løsning. Men Folketingets Præsidium vender tilbage med den nuværende plan, og ifølge et medlem af Teknik- og Miljøudvalget beordres de til at godkende den "Vi fik en regelret besked fra Folketingets Præsidium, som vi ikke kunne gøre andet ved end at acceptere". Folketingets Præsidium er højeste magt, og kan ikke modsiges på dette punkt.

Her bør en journalist stille det åbenlyse spørgsmål, om Præsidiet ikke har overskredet sine beføjelser, i denne sag? Byens arktitektoniske og logistiske løsninger træffes på helt andre planer, af fagfolk og i god demokratisk orden.

Designet af pladsen er ikke et spørgsmål om bedre sikkerhed, men alene om æstetik. Om det er den rette løsning at rive den historiske belægning op og omlægge hele pladsen, med tabet af ti store Københavner træer til følge, burde være lagt ud til diskussion.

Som borgere bliver vi nødt til, at have det her belyst.

Links:

Tidligere indlæg om Slotspladsen, Undskyld, København

Artikel i Berlingske, Stor uenighed om terrorsikring af Christiansborg

TMU medlem om Præsidiets indgriben, i gruppen Gamle København på Facebook

Områdesikring af Christiansborg 

 

Undskyld, København

I dette øjeblik fældes alle de gamle træer på Christiansborg Slotsplads. Det sker ikke for at lave en bedre, men en “pænere” sikring end den bestående. Thorvald Jørgensens ikoniske, stråleformede belægning, pilles op og erstattes af lige linjer i grå granit. Øerne med de store trægrupper (og den lille gris), udgår. De rustikke klippestykker udskiftes med lysegrå kugler. Og GHB Landskabsarkitekter har også inkluderet fodgænger hellen, med de store træer, og de to på modsatte hjørne. I alt fældes 10 store træer, der kunne være tænkt ind. Og som i sig selv udgjorde en fantastisk beskyttelse.

Det er folketingets projekt, anført af præsidiet, som vores borgerrepræsentation har godkendt uden at betinge, at de eksisterende træer blev tænkt ind. I stedet “erstattes” vores tabte træer med 12 nye, for at genskabe den gamle trærække langs kanalen.

For hvert gammelt træ der fældes i København, udviskes en smule af byens historie. De sidste billeder viser Christiansborg og slotspladsen set gennem træer. Vi bliver den sidste generation i byens historie, der får den glæde. Undskyld, København.

Fotos: Historisk kontekst. Begrønningen af Slotspladsen gennem tiden.

Det Kongelige Bibliotek: Slotspladsen 1955 med store træer langs kanal og omkring og på selve pladsen.

Ukendt fotograf, slotspladsen under byggeriet i 1914.

Fra Wikipedia, pladsen som vi kender den (minus klippestykkerne).

Den nye plan.

Bemærk den barberede fodgænger helle til venstre. Det er den her:

De to store træer yderst til højre på hjørnet, fældes også.

 Tegninger over eksisterende plads vs. den nye, herunder:

De truede træer:

Og endelig et sidste perspektiv med træer. Vi bliver den sidste generation, der får den glæde.

Undskyld, København.

Link: 

Områdesikring af Christiansborg

Verdens første skov-by

I The Guardian sætter man lige nu fokus på luftforurening i verdens storbyer. På verdensplan dør 5.5 millioner mennesker årligt af luftforurening. 540 af dem er Københavnere.

Træer skaber ikke bare ilt, de opfanger også byens støv, og ikke mindst de livsfarlige partikler, der angriber vores lunger. Træer *skal* tænkes ind i byerne, og i Kina lægger man nu an til at bygge verdens første skov-by. 

Sindssygt spændende udvikling!

Artiklen i Guardian Citites her. 

Når et træ tænkes ind

I Japan stod et 700 år gammelt træ i vejen for udvidelsen af en togstation. Træet stod til fældning, men borgerne kastede sig ind i kampen for det gamle træ, og resultatet er helt fantastisk: I stedet for at fælde det, lod man træet stå, og byggede udenom. 

Det er altid den slags konstruktive løsninger, der ender med at gå verden rundt. Flere af dem. 

Det gamle træ på Mymodernmet (link). 
 

En lille skov på Rådhuspladsen

Teknik- og Miljøudvalget har netop vedtaget planerne for den nye Rådhusplads. Dragespringvandet rykkes ind på midten og bringes tilbage til sin oprindelige form, med et større bassin, cyklerne får en vej og vi får en lille skov af 60 nye træer. 

 

Nu må vi bare håbe at træerne får den plads de skal bruge, og det gælder også nedad. På Frederiksberg har man betalt ekstra ved metrostationere, for at skabe nok plads i dybden til at træerne kan vokse sig store. Det håber vi at de også tager højde for her, så vores kommende, unge byskov får en chance.

Det er så glædeligt, at man nu er begyndt at tænke bynaturen med ind. Tusind tak for det.

Link til artiklen i Lorry: her. 

Møllegade projektet

Så har kommunen sendt tegningen over det endelige projekt for den nye plads og børnehaven Guldsmeden, på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade på Nørrebro. Vores to og et halvt år lange kamp. Det ser nu ud til at det alligevel kun bliver 5 træer bevaret på forpladsen (stadig det store hjørnetræ!), men til gengæld er de gået fra at genplante 5 træer, til hvad der ligner 14 (!). Det er altså stort! 

Fra at være et underbudgetteret projekt, man havde håbet at kunne skyde af på kort tid, er det blevet til et, de måtte tage stilling til igen og igen. Konfronteret med konsekvenserne af deres beslutninger. Og endelig er der altså bevilget midler til omprojektering, bevarelse af flere eksisterende træer og mange flere genplantede. 

Kommunen har åbenlyst taget kritikken til sig, og er kommet nabolaget i møde med et meget grønnere projekt. Prøv selv at sammenligne de to:

De bevarede træer på hjørnet (herover). De to bevaringsmarkerede asketræer nærmest børnehaven er sammen med det på hjørnet, blandt de største.

Endelig er der den del af projektet, der berører børnehaven. Den inddrager et par kolonihaver, og her bevarer man to gamle æbletræer. Den del af projektet involverede vi os ikke i. Man må vælge sine kampe.

Det har været ulideligt hårdt, men når man ser på hvad vi har opnået, så er det kampen værd. Ikke kun for vores aktuelle Nørrebro hjørne, men også fremadrettet, hvor kommunen nu ved, hvor vigtige bytræer er for borgerne, og at man ikke bare lige fælder vores træer og smider lidt grus. 

 Følg hele kampen for Møllegades træer, med de nyeste indlæg øverst:

Møllegade finale

Sort nyt i Møllegade

Vi kæmper til det sidste

Skadesbegrænsningen

En sort dag
Den sidste appel

Tiden er kommet

Aktindsigt Møllegade

Træer (og Møllegade) i Lorry

 Et genert æbletræ springer ud

Sidste chance for Møllegade

Red Møllegades træer, skriv under
Møllegade nyt
"Grønne ruter" anlagt for små midler, i højt tempo
Borger orientering
Dagen før dagen
Seneste udvikling i sagen om de 14 truede Nørrebro træer

Opdatering på Nørrebros 14 truede træer 

Alarm på Nørrebro 

Forårshilsen fra et truet træ

Fældning for fliser, igen

Read this and the posts above in English, on the mirror blog here: Save the Urban Trees.

Truede træer på Christiansborg Slotsplads

De klodsede granitsten der lige nu beskytter Christiansborg, skal udskiftes med en anden facon. I den forbindelse har man valgt at fjerne den smukke belægning på Christiansborg Slotsplads. De gamle brosten må vige for lys granit, og det samme må pladsens 10 store træer altså også. Igen beroliges vi med, at de træer man fjerner, vil genopstå på den anden side. Langs kanalen, hvor der engang voksede træer. “Vi genplanter.” Jo, tak.

Ubegribeligt, at man ikke har instrueret arkitekterne i, at tænke træerne ind. Hvor svært kan det være? 

Link: Planen omtalt i Magasinet KBH. 

Katastrofe afværget

Så er der nyt i planen for udvidelsen af Statens Naturhistoriske Museum, på hjørnet af Øster Farimagsgade og Sølvgade. Rigtig mange borgere og lokale virksomheder nåede i sidste øjeblik at afgive høringssvar, med fokus på bevarelsen af den frodige forplads, og det har gjort en kæmpe forskel. 

Hvor det oprindelige udkast til forpladsen, var en flad, afgrønnet omgang, er der i den vedtagne lokalplan nu klare instrukser om at 5 ud af 7 bunkere skal tænkes ind i projektet, sammen med de gamle træer. Ved at bevare bunkerne, skåner man også træerne, hvis rødder er filtret ind i fundamentet. 

I materialet der nu er offentliggjort, og tilgængeligt online som pdf fil, kan man på side 14 læse om forpladsen. Der står blandt andet:

* De eksisterende træer skal bevares. 

* Hjørneafgrænsningen skal fortsat bestå af træer. 

* De eksisterende bunkere ved Sølvgade skal, med undtagelse af bunker 60 og 61, bevares. 

--------------------------------------------------------------- 

Så godt kæmpet, København! 

Udkastet til den barberede forplads, der fik alle alarmer til at ringe.

 Pladsen som den ser ud nu, i sommerhalvåret.

Udsnit af side 14, i den vedtagne lokalplan nr. 532, for Statens Naturhistoriske Museum. 

Udsnit af tegning 3, i den vedtagne lokalplan nr. 532, for Statens Naturhistoriske Museum.

Links:

Statens Naturhistoriske Museum, lokalplan 532 (pdf)

Blogindlæg RBT 21 januar 2016: Potentiel katastrofe lurer

Blogindlæg RBT 25 januar 2016: Bolden, ingen har (høringssvar)

Her skal der sættes ind!

København har to kæmpe udfordringer: utilstrækkelig cykelparkering, og manglende beskyttelse af byens træer. På Nørrebros Runddel spurgte vi projektlederen om de havde tænkt cykelparkering ind i den nye plads. Det havde de ikke, men der ville blive opsat bænke. Forhåbentlig ville de så holde cykler væk fra stammen...

På Kultorvet er de nyplantede og yngre gingko træers bark langt mere sårbar. Her har man heller ikke beskyttet træerne, eller sat cykelstativer op. Med katastrofale skader til følge. 

 

I Aarhus har man derimod tænkt sig om, med cykelparkering og træbeskyttelse i ét. 

Fine, runde stativer. De findes, de skal bare monteres. Og det skal være nu. Kom.

Hvad vi har lært

En af de ting vi har lært, ved at følge sagerne fra de er børn, er hvor vigtige høringerne er. Det er der, det skal indprentes, at træer og natur er højt prioriteret. At man i videst mulige udstrækning, skal tænke de eksisterende træer ind. Der er en verden til forskel mellem forrige vinder af arkitektkonkurrencen for Sølund Plejehjem, og så til denne. 

Dommerbetænkningen ligger nu online (en ordentlig pdf basse), og her kan man læse alt om forløbet. Krav, evaluering, de forskellige forslag og bedst af alt vinderforslaget fra C.F. Møller og Tredje Natur. Der bliver virkelig talt om træer gennem hele forløbet, helt frem til de meget vigtige instruktioner omkring at passe godt på dem under byggeriet. Så trygt.

Her er et par gode skærmskud fra dommerbetænkningen. 

 Forslag 62223 er vinderforslaget.

Vinderen har bl.a. valgt at bevare den eksisterende rampe til P-kælder, det betyder at jorden omkring ikke forstyrres, og beplantning kan bevares. Så godt tænkt! Læg lige mærke til vinderforslagets fine skitse: Dametræet er nævnt ved rette navn. 

Man bliver blød.

Flere Sølund indlæg, med de nyeste først:

 Jaaaaaaaaaaaa

Skæbneafgørelsen

Red Byens Træer i Natursyn på P1, 1 november 2015
Høringssvar på konkurrence materialet til det nye Sølund, 3 september 1915

Ikke godt nok!, 12 september 2014

En beskytter fra Dametræets fortid, melder alarm, 16 september 2013

Godt nyt og en byge løvkærlighed fra Politiken, 14 september 2013

Må ikke fjernes, 24 maj 2013

Må vi bede om en ommer?, 23 marts 2013

Red Dametræet, 20 marts 2013

Sølund, 26 februar 2013

Dametræet i Landskabsarkitekternes Tænketank.