Showing posts with label omtale. Show all posts
Showing posts with label omtale. Show all posts

16.4.18

Den Gamle Platan i Politiken

Løftet til Den Gamle Platan, der blev fældet helt unødigt sidste sommer, var at den ikke skulle dø forgæves. At vi ville bruge tragedien til at hjælpe andre træer i samme situation. Og nu hjælper Politiken med at indfri det løfte. Søren Astrup har skrevet fortællingen og talt med alle fra professoren, den kyniske investor og borgeren, til VVSeren og Red Byens Træer. Det er simpelthen så godt! Og så er det selvfølgelig for abonnenter. Er man sådan en, kan man mæske sig her.

https://politiken.dk/indland/kobenhavn/art6107235/S%C3%A5dan-mistede-N%C3%B8rrebro-et-af-sine-sj%C3%A6ldne-tr%C3%A6er

Man kan fælde et gammelt bytræ, men man kan aldrig fjerne det fra byens hjerte.

Tidligere indlæg om kampen for den gamle platan:

21.1.18

Kærlighed på tryk

Politiken har dedikeret et helt dobbeltopslag i dagens avis, til byens træer. Fotograferet af Miriam Dalsgaard, der også elsker træer, og ledsaget af en kort, fin og poetisk tekst. Og så har Red Byens Træer endda fået det sidste ord:

“Ofte er det først når træerne forsvinder, at folk forstår hvor meget de betød. Så er det for sent. Sådan er det tit med det, man elsker.” ♥


Og tryksværten trænger sig på, fra den næste side. En ægte tryk-oplevelse. :D


12.10.17

Søkastanjerne i Lorry

Tusind tak for at tale om søernes kastanjer, Lorry! Vintersæsonen begynder 1 november, så hvis saltet skal vælges fra på den pinte strækning, så er det lige nu. Forvaltningen skal have de midler den har søgt om, til en treårig livsforlængende plejeplan. Skriv under, hvis du vil hjælpe.


https://www.tv2lorry.dk/artikel/soeernes-kronjuveler-haardt-presset-de-salter-dem-ihjel

29.12.16

Red Byens Træer i CityLab

Meget fin omtale af vores borgerbevægelse, i CityLab i dag. Om grådige bygherrer, træpolitik og vores dejlige træer.

Meget fin omtale af vores borgerbevægelse, i CityLab i dag. Om grådige bygherrer, træpolitik og vores dejlige træer.

Link til artiklen: her.

18.11.15

Vi kæmper til det sidste

Vi er stadig mange, der ikke har opgivet at redde træer i Møllegade. Hvor Lokaludvalg- og Miljøpunkt Nørrebro forlængst har erklæret sig tilfredse med kun 3 bevarede træer ud af 18, kæmper Tommy Petersen fra de Radikale og borgerne stadig med næb og kløer for de sidste. Og Nørrebro Nordvest Bladet hjælper os trofast med at holde fokus på sagen, det er så stærkt!


Ved vores foretræde før det skæbnesvangre møde, hvor man altså uden afstemning vedtog at gennemføre den flisebelagte plads der koster os 15 træer, videreformidlede vi fagfolks anbefaling om, at bruge skruefundering ved bytteskuret. Et skur, der efter forvaltningens planer, skal stå lige ovenpå de tre store asketræer ud mod Møllegade. Ved skruefundering kan man skånsomt placere skuret et lille stykke fra væggen, og dermed bevare tre store træer.

De Radikale greb den sidste chance, og bad forvaltningen om at undersøge muligheden: Er skruefundering et trævenligt alternativ? Svaret fra forvaltningen er et utvetydigt ja. 
Det er jo fantastisk. Men betyder det så, at de vil rykke skuret det lille stykke, og lade træerne stå? Tusindvis af borgere har tilkendegivet deres ønske om at bevare så mange træer som muligt på den nye plads, spørgsmålet er, om der er nogen der lytter til os?

Der er altså 15 store træer på spil, snedigt delt op i to sager: 2 ved børnehaven og 13 på selve pladsen.


Dagens artikel i Nørrebro Nordvest Bladet: Træernes overlevelse svæver fortsat i det uvisse.

Tidligere indlæg om Møllegades træer, to års kamp. De nyeste først:

28.10.15

Carlsbergs ødelæggelser

Ødelæggelserne på Carlsberg grunden er ubærlige, selv Klatreskoven fældes. Lorry havde et indslag om det i går, hvor vores lokalpolitikere taler om træpolitik, og erkender at der ikke har været nok fokus på at bevare byens gamle træer. 

En god lokalplan havde betinget bygherre at bevare flere af de gamle træer, og lade et sted som Klatreskoven bestå. Her er inspiration at hente fra San Francisco, med POPOS (privately owned public open spaces), der kun giver tilladelse til byggeri, hvis der stilles offentligt tilgængelige, grønne arealer til rådighed.

http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2015/10/27?video_id=108124

Her er et skærmskud om POPOS og et link til mere: her. 

Vi skal have tænkt de gamle træer vi har tilbage, ind i byens planlægning. Det haster!

Links:

19.8.15

Nervepirrende nyt

I dag er der træer på forsiden af Nørrebro/Nordvest Bladet. Det gælder de 12 truede træer på Hillerødgade, der udløste en borger alarm i juni. Kort fortalt skal der laves cykelsti på Hillerødgade. Den kommer fra Frederiksberg hvor man (selvfølgelig) har valgt den løsning der skåner træerne, og fortsætter ifølge den oprindelige plan henover 12 stk 42 år gamle, raske kastanjetræer. Som sattelitfoto afslører, er det et i forvejen uhyrligt asfalteret område, med meget lidt natur. 


Da vi satte borger alarmen igang, kiggede forvaltningen på muligheden for en anden løsning, hvor træerne bevares. Den er nu med på mødet mandag, hvor det skal endeligt besluttes om man vil fælde 12 store og raske træer, eller tænke dem ind i en ny plan. 


Uddrag fra forslaget til cykelsti i Hillerødgade, se hele oplægget her (link).

Forvaltningen synes, til ingens overraskelse, at det er lettest at fælde træerne, og begynde forfra med en stribe platantræer. Politikerne er heldigvis villige til at se på alternativet.


Så meget asfalt, så lidt natur.

Vi bliver stadig flere om den samme plads, og infrastrukturen udvides konstant. Der er kamp om pladsen, og lige nu er det træer, natur- og fodgængerareal der viger. Smertegrænsen er forlængst overskredet, det er på høje tid at lade vejareal indgå i nye planer. Et forslag der skåner 12 store træer, kommer til at koste af bilernes plads. Vi må spørge os selv, hvad vi har mest brug for?

http://www.e-pages.dk/nmnoerrebronv/382/

Fin omtale i Nørrebro/Nordvest Bladet. Fantastisk at se træerne få plads i medierne.

Oprindeligt skulle Møllegade også have været med på mødet mandag, men den sag er altså pillet af. Det giver os mere tid til at samle underskrifter og få omtalt de 15 truede træer på hjørnet. Som vi hele tiden har sagt: det er ikke vigtigt at det bliver gjort hurtigt, men at det bliver gjort rigtigt. Vi opgiver ikke vores træer!


Linkfest:



4.8.15

Trækort, træpolitik og borgere på DR P1

Danmarks Radio P1 taler om træpolitik, trækort og Red Byens Træer, med Danmarks Naturfredningsforening. Der sker altså noget. Hør det online, følg link og klik på boksen ude til højre "Radikale foreslår træpolitik". Så godt!



Link: her. 

29.7.15

Træer i Lorry

Rigtig godt indslag på TV Lorry i aften, hvor vi kommer hele vejen rundt. Vi taler træpolitik, Møllegade og Carlsberg massakre, og får gode råd fra Frederiksberg. Endelig kommer træerne på dagsordenen, tak for initiativet Tommy Petersen!

http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2015/07/29?video_id=105328

Link til indslaget: her.
 

4.7.15

Fin omtale

Finest tænkelige omtale i Magasinet KBH, i dag. Tusind tak for en tiltrængt spot, på vores udsatte træer!



Link til artikel: her.

19.9.14

European Green Capital 2014, host host

Så står vi her igen: Københavns Kommune har lige fældet en ny stribe vejtræer, 8 stykker ud til Gyldenløvesgade. MetroXpress har hjulpet os med at opklare hvorfor, i dagens avis. Træernes elendige vækstbetingelser med dårlig jord, for lidt plads til rodnettet, vejsalt og påkørsler har pint de stakkels træer i en grad, så man har opgivet at holde dem i live.
Copenhagen winner 2014 European Green Capital.

MetroXpress og Lorry TV er de eneste medier der tager den her situation alvorligt. Skam over dem der vender det blinde øje til!

Men hvorfor ikke slå et værn op om dem, og beskytte dem mod påkørsler og vejsalt, spurgte vi? Give træerne ordentlige vækstbetingelser? Svar: det er der simpelthen ikke råd til. Midlerne er stærkt begrænsede, og man prioriterer at hjælpe de små nyplantede træer på vej, de første år. 

På Frederiksberg kan man godt finde ud af at passe på vejtræerne. 

Et par af de pinte træer ved Gyldenløvesgade. Med fældningen er strækningen også blevet mindre tryg for cyklister.

Hvilken falliterklæring fra en kommune der kalder sig "grøn" og bryster sig af at være "European Green Capital 2014"! Her i gruppen orker vi ikke længere at vente på, at kommunen viser sig sit ansvar bevidst. Nu prøver vi selv at finde en måde at afskærme de mest udsatte træer på, til vinter. Om vi så selv skal finansiere det, og samle borgere til at pakke træerne ind.


 

12.3.14

Klar til henrettelse

Red Byens Træer er i Metroxpress i dag. Både på tryk og net. : )

http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/18678263


Link til online artikel.


17.1.14

Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening København

Der fældes fortsat store, gamle træer på Tagensvej, og Danmarks Naturfredningsforening København er retteligt i oprør. Kommunen sagde et, og gjorde noget helt andet, og meget værre. Borgerinddragelsen er kørt af sporet. Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Naturfredningsforening København her:





12.12.13

Massakren i Lorry

Aftenens indslag i Lorry nyhederne afslører ikke ligefrem at Mogens er biolog og har afdækket hver en milimeter af De Gamles By, og nummereret hvert træ og plante. Eller at Rune, som trækyndig og formand for Danmarks Naturfredningsforening København, ved en masse om den problematik og hensynsløse prioritering vi står overfor. Og så er der Red Byens Træer, en gruppe borgere der ser sig nødsaget til at tage sagen i egen hånd, og opklare et så massivt og unødvendigt overgreb på vores by. Det må vi finde en anden måde at få kommunikeret ud, på.

Jeg undrer mig over hvordan kommunen slipper afsted med den uhyrlige påstand, at de fem store lindetræer udgjorde en fare for trafiksikkerheden? En usandhed, for at sige det mildt. Hvorfor bliver der ikke boret i det?

Vi er lige nu i en kamp for de sidste grønne områder i København. Når de arealer som de store træer står på først bliver inddraget til andet formål, får vi dem aldrig tilbage igen. Det er en utrolig vigtig kamp vi har gang i lige nu, og vi har ikke råd til at give op!


14.9.13

Godt nyt og en byge løvkærlighed fra Politiken

Vores Dametræ, Gingkoen ved plejehjemmet Sølund har i dag fået føste parket i Politikens tillæg Lørdagsliv. Annemette Grundtvig sætter et fint fokus på byens træer og hvad de betyder for os: “Når man bor i en by med alt hvad den indeholder af trafik, støj, glas, stål, sten, beton og kunstigt lys er træer måske det mest iøjnefaldende eksempel på, at naturen er omkring os alligevel. “ Man lunes langt ind i sit træelskende hjerte!

Og der er flere gode nyheder: I stedet for at rive et velfungerende byggeri ned næste år, og destruere en oase, har kommunen indset det fornuftige i at tænke sig om en ekstra gang, og i mellemtiden leje de tomme lejligheder ud. Det giver os indtil videre tre år til at kæmpe for Dametræet og de hundrede andre træer og buske på grunden.

Løvkærlighed i stride strømme, til alle.


27.3.13

Red Byens Træer i Weekendavisen

I Weekendavisens Kultursektion har Peter Friis Møller på side 8 dedikeret sin have klumme til Red Byens Træer. Her skriver han blandt andet:

Et gammelt træ kan fældes på få minutter mens det tager årtier, førend et nyt har vokset sig så stort og kronefyldigt, at det for alvor kan gøre sig gældende i et byrum. Derfor skal man passe godt på de træer, der er, og tænke sig særdeles godt om, før motorsaven startes. Og især: ikke blot overlade det til tilfældige bygmestre og entreprenører at skalte og valte med byens træer.


Finere omtale kan man ikke ønske sig, vi er så taknemmelige. Løv elskere er godtfolk.

2.3.13

Et slag Lorry

Vores radio indslag på P4 affødte et TV indslag på Lorry Kbh, og det var noget der kunne mærkes på opbakningen. Her hørte vi også fra centerchefen John Pape, der sagde at man nu overvejer at flytte nogle træer på Nørre Allé. Det er jo kæmpestort! Lige nu arbejder vi på at skabe kontakt til træflytnings eksperten fra Odense, der kan hjælpe med at sætte København ind i fremgangsmåden. 

Lips

Et træ på Dag H. Allé, vi ikke nåede. Med læber. Hvem fælder et træ med læber, spørger vi bare? 

27.2.13

Svar udbedes!

Fordi vi har lavet larm, er der nogen der har hørt os. P4 har inviteret mig til at tale med chefen for Park og Natur John Pape, i morgen torsdag d. 28 februar, live kl. 7.30. Vi mødes på slagmarken, på Dag Hammarskjölds Allé, ved stubbene af de over 40 flotte nyslagtede træer, hvoraf størstedelen var raske og fine. Jeg står gerne tidligt op for at spørge hvorfor vi i København, årets Europæiske Miljøhovedstad 2014, ikke flytter raske træer og genplanter dem andetsteds i kommunen, frem for at fælde løs. 

Det gør de i Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Det gør de i byer og naturreservater over hele verden. Kom nu ind i kampen, København!

Se hvordan det ser ud når træerne holder flyttedag: her.


PS! Det er den her strækning på Dag Hammarskjölds Allé vi taler om, tag turen med Google street view (link), start ved stoppestedet og tæl mindst 40 træer frem, i højre side.  De er allesammen væk nu.