Showing posts with label Refshaleøen. Show all posts
Showing posts with label Refshaleøen. Show all posts

24.4.14

Total ødelæggelse på Refshaleøen

Mikkel-Lau Mikkelsen er på pletten igen: "Glæder I jer også til Eurovision?!?! Så røg der lige en hel stribe træer og hyldebuske mere på Refshaleøen..." 


 

 Tak, fordi du holder øje og dokumenterer det Mikkel-Lau!

16.4.14

Svar fra Kulturstyrelsen

Så er der kommet svar fra Kulturstyrelsen, vedr. tilladelserne til midlertidige parkeringspladser på Refshaleøen, i forbindelse med det Internationale Melodi Grand Prix. En event, der har medført fældninger af uvurderlige gamle træer.

Christianshavns Lokaludvalg spurgte på hvilket grundlag tilladelsen til de midlertidige parkeringspladser er givet, og svaret berører overhovedet ikke træerne. De er ikke nævnt med et ord, hverken i ansøgning eller tilladelse.

En træpolitik ville have afværget en tilsvarende katastrofe, da store, gamle træer som udgangspunkt var fredede til andet blev besluttet. Ligesom det er tilfældet på Frederiksberg. Men i Københavns Kommune er det omkostningsfrit at ødelægge naturen, man behøver ikke engang at spørge om lov.

Hvis det ikke var så trist, ville det være komisk: Kulturstyrelsen har givet tilladelsen fordi “etableringen ikke medfører afgravninger og ændringerne kun vil skulle eksistere i ca. 1 1/2 måned”. Den lader vi lige stå et øjeblik...

Et par udsnit af afgørelsen:




Læs mere her:

8.4.14

Fældninger for midlertidige P-pladser, med grøntvask på

Nyt om fældningerne på Refshaleøen, i forbindelse med ESC Internationale Melodi Grand Prix. Christianshavns Lokaludvalg har også opdaget at der er fældet træer, og de ved hvorfor: der skal laves midlertidige parkerings pladser.

I et brev til Kulturstyrelsen og Teknik og Miljøforvaltningen, udbeder de sig svar på, hvilket grundlag tilladelse er givet til at inddrage et stykke, der er underlagt fortidsmindebeskyttelseslinien for Christianshavns Vold. Det vil vi også gerne vide.

Og i dag har Hovedstaden den utålelige frækhed at kalde værtsskabet “grønt”, da der er affaldssortering, postevand og cykler. Vi er jo ikke European Green Capital 2014 for ingenting. Eller er vi?

Christianshavns Lokaludvalgs skrivelse til Kulturstyrelsen:

Læs det hele her (link).
Uddrag af PR bluff om grønt værtsskab:


Læs det hele her (link).
Før det hele bliver for tørt og teknisk, så lad os ikke glemme hvad vi kæmper for. Her stod der fem smukke gamle æbletræer. 


Foto: Mikkel-Lau Mikkelsen


Del det her, tal om det med nogen, lad os få hykleriet frem i lyset! 



Links:

22.3.14

Alarm på Refshaleøen!

BREAKING! Det er netop kommet os for øre at man er i gang med at fælde massevis af træer ud på REFSHALEØEN pga det nært forestående Eurovision! Beboere derude BLIVER TRUET til ikke at tage billeder af fældede træer, der i øvrigt får saven i nattens mulm og mørke for ikke at blive protesteret, og det forlyder sågar at folk bliver sagt op derude i området hvis de bare kommer en lille smule på tværs af planerne.

VI HAR BRUG FOR JER og jeres øjne, ører, kameraer, og al den viden I kan opsnuse om det. Refshaleøen er en enestående perle i Københavns nærmiljø, og dette skal for alt i verden ikke ødelægges for TRE sølle dages fest og den flytige indtjening derfra (i øvrigt gælder det også tunnellen der muligvis kommer til at skyde op på øen).

GRØN FRONT!


*********

 OPDATERING:

Ann, som har bloggen her der holder øje med Eurovisions indtog i vores by, har været forbi Refshaleøen i dag for at tilse trætabet. Godt vi er flere der viser, at vi holder øje! Nu må vi gå i offensiven for at undgå yderligere tab pga 3 dages fest og flygtig indtjening.

Tak Ann, for billeder og bloggen!


Link: Eurovision Island og Red Byens Træer. 

*********

Mikkel-Lau Mikkelsen har taget disse billeder på Refshaleøen:






Han siger: Der er fældet rigtig rigtig mange træer i hele området. Heriblandt 5 gamle vilde æbletræer med de dejligste æbler. Da jeg en dag spurgte hvorfor de fældede fik jeg beskeden at "det er hvad der sker når Melodi Gran Prix kommer til byen". 

*****

Et svinestykke uden lige, og en skamplet på København.