7.8.21

Efter 8 år

Det er her vi er efter 8 års kamp: Ødelæggelserne i vores by eskalerer i et afsindigt tempo, vi bygger i og udhuler vores parker og grønne områder, og sætter fortsat 0 kr af til at beskytte og bevare de eksisterende træer. Naturplejen er skåret helt ind til benet. Vi har stadig ikke noget så basalt som et trækort, et fuldt overblik over den grønne infrastruktur. Vi kalder agern for træer og behandler vores træer som ukrudt. Dem der har fulgt med ved, at listen er endnu længere og mere deprimerende. Men uden politisk vilje til at ændre det og betydelige midler bliver det ikke bedre. Og det interesserer dem simpelthen ikke, så enkelt er det.

Det er tid til at erkende, at det her ikke nytter noget. Det er ét skridt frem og tre tilbage. Og det er for hårdt. De menneskelige omkostninger for store og grænsen er bare nået. Hele arkivet med alle sine kampe og erfaringer bliver selvfølgelig gemt og kærligheden til og bekymringen for byens træer vil altid være der. Måske genopstår bevægelsen i en anden form, en anden dag.

Tak for kampen til alle der fulgte med.

fra
Sandra



No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.