8.10.19

C40 World Mayors Summit, Copenhagen 2019

Borgmestre fra hele verden er lige nu samlet i København, som er vært for C40 Cities. Det er kæmpestort. Og enormt pinligt på samme tid. For af alle, må vi ubetinget være den absolutte bundskraber i bynatur? Fraværet af træer og bynatur, pinte træer uden det smukke glødende løv. Forsømmelsen skriger. København vs Toronto og Seoul.




4.10.19

Opskrift på en grøn infrastruktur

Frederiksberg giver opskriften på hvordan en by skaber, beskytter og udbygger en sund, grøn infrastruktur. Den inkluderer:

Digital registrering af alle træer, private som kommunale.
Tiltag for beskyttelse mod trafik, anlægsarbejde, entreprenører og salt, over og under jorden.
Alternativ og træ-venlig glatførebekæmpelse.
Udarbejdelse af temalokalplan der beskytter alle træer over 25 år.
Rådgivning af ejere af private træer.
Opkvalificering af medarbejdere.

På Frederiksberg ved det politiske flertal godt, præcis hvor vigtige træerne er for byen og borgerne, og de ryster ikke på hånden når der skal sættes midler bag visionerne. En grel kontrast til København, hvor man i går offentliggjorde budget 2020, og hvor de eneste midler der er sat af til naturen, er til yderligere forringelse, nedskæring og ren afvikling.

Udsnit af Frederiksbergs handlingsplan, læs den i sin helhed her: Handlingsplan til opfølgning på Frederiksberg kommunes træpolitik.







3.10.19

Budget 2020

De er dygtige til at bruge ordet grøn, men det er sortere end nogensinde. Ikke alene er der afsat 0 kr til byens natur, man investerer direkte imod den, ved at eskalere afviklingen.

 De ved at det brænder, men de er ligeglade. Også fuldstændig.

1.10.19

Den gode investering

Magasinet KBH sætter lige nu fokus på den manglende bynatur i København. Det står nemlig grelt til, og det er noget der går ud over vores helbred, både mentalt og fysisk. Og det kommer ikke mindst til at præge de børn, der vokser op i byen.

Indlægget her er af selve udgiveren, og er lagt ud så alle kan læse med. Og Red Byens Træer har endda fået det sidste ord. Mange tak for det. <3

https://www.magasinetkbh.dk/opinion/gron-by-sort-bundlinje-biofili

Skærmskud fra artiklen, online i Magasinet KBH: Grøn by giver sort bundlinje.

26.9.19

Guld og døde skove

Nu er det tid igen. Budgetforhandlingerne for 2020 er i gang, og på de sociale medier kan man læse hvad de forskellige partier prioriterer. Grønt i København er som altid noget med el, cykler og delebiler. Ikke træer og byens groft forsømte natur. I årevis har vi set træerne blive forbigået ved budgetforhandlingerne. Og nu er vi så der, hvor der snart ikke er mere at passe på. Den bynatur der er os levnet, er simpelthen misligholdt. Driften er skåret væk og gartnerne sluset ud i renhold.

Spørgsmålet til alle partierne er nu: Foreslår I at sætte midler af til byens træer? Driftsmidler, til pleje og beskyttelse af de eksisterende træer og ikke bare nyplantninger?

Løfter om nye træer, er nemlig det tætteste vi kommer, år efter år. Så lad os da hvile øjet på 50.000 af de nye “bytræer”, man lovede København. De blev plantet på en lossepladsgrund ved Selinevej. I ufrugtbar overskudsjord fra metrobyggeriet, og hvor de siden døde under sidste års tørke. Nu har man så plantet nogle agern i stedet, som måske overlever ukrudt og næringsfattig jord. Bytræer er det i hvert fald ikke.

PS! Tak for liftet til Lorry TV, selvom de endte med at barbere indslaget totalt for Red Byens Træer og enhver kritisk vinkel.


Her er man så i færd med at slå grundens eksisterende voksne træer ihjel, ved at læsse flis affald  udover drypzonen. Ren dødskamp.


Man kan ikke se byskoven for bare... ukrudt.


30.8.19

Med kurs mod katastrofen

Godt nyt: et medie vil gerne publicere et debatindlæg fra Red Byens Træer.
Dårligt nyt: kun på betingelse af, at de får lov til at ændre budskabet.

Pointen i indlægget:
Byplanlægning uden træer, er ikke et isoleret træ-problem. Det er et byplanlægnings problem. Og København har det.

Godt nyt: alle kan hermed læse det gratis.

Med kurs mod katastrofen.
I de seneste år har storbyer over hele verden optrappet indsatsen for udviklingen af den grønne infrastruktur. Et betydeligt kronedække er et ufravigeligt element, i fremtidsikringen af byerne. Voksne træer og deres store kroner er blandt andet med til at nedbringe temperaturen under hedebølger, opsuge vandmasser ved oversvømmelser, rense luften, filtrere partikelforurening og binde CO2. Træer er hjem for insekter og dyr, og har en afstressende effekt på mennesker. 

I New York City har man plantet 1 million nye træer, og i Paris planlægger man blandt andet, at begrønne de store åbne pladser og nedlægge parkeringspladser for træer. Alle større byer har selvfølgelig også et trækort, så man har tal på træerne, og kender både placering, art og alder. Ud fra det, kan man med stor præcision beregne de mange fordele og dermed synliggøre træernes store værdi. Med den voksende globale forståelse af bytræers afgørende rolle, skulle man tro at København omsider var vågnet op. At man endelig forstod alvoren og satte ambitiøse mål, tæt fulgt af midlerne. I stedet går vi i stik modsat retning. 

Den målrettede afvikling.

I 2014 lod man konsulenter omlægge hele kommunens struktur. Bag et skrivebord nedlagde man Center for Park og Natur og lod resterne sejle, som en underafdeling i “driften”. Lige siden, har har ledelsen målrettet afviklet de sidste funktionelle rester. Videnstabet er massivt, faglighed og maskinel spredt for alle vinde, mens opgaver i stigende grad udliciteres til lavest bydende. Det betyder i praksis at de ofte udføres af ufaglærte, der intet forudgående kendskab har, til den natur de arbejder med. De gartnere vi har tilbage, hører nu under “driften” hvor man sætter dem til at løse opgaver i renhold. Vores uddannede gartnere tages altså regelmæssigt fra opgaven med at pleje byens natur, og sendes i stedet ud og samle skrald op i byens gader

For konsulenter og ledelse, hvis anbefalinger man tilsyneladende følger ukritisk, er et højt fagligt niveau i naturplejen, spild af penge. Det er her man sætter ind, hver gang der skal spares. Ingen har fortalt dem, at naturen repræsenterer både en stor værdi og - investering. Eller at den overhovedet er prioriteret. Lige før sommerferien besluttede politikerne så at sidde en advarsel fra egen forvaltning overhørig, og vedtog på anbefaling af E&Y, at lade plejen af flere parker overgå til Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

Vi har ikke noget trækort i København. Intet samlet overblik, over alle byens træer: de kommunale, på tværs af forvaltninger, statsejede og private. Uden det overblik, kan man ikke beskytte, planlægge og udbygge byens grønne infrastruktur. Man ser med længsel mod Frederiksberg, hvor de har det hele: viljen, visionen, handlingsplanen og midlerne afsat, til at gennemføre den. På Frederiksberg har man naturligvis også en stadsgartner. 

Men sådan en har vi heller ikke i København. Spørgsmålet er, hvordan man overhovedet kan forsvare, at drive en storby uden en stadsgartner? Man mærker i hver detalje og læser på hvert udpint træ, at der ikke er én person, med ansvaret for og overblikket over den store opgave. Der er heller ikke afsat midler, til at hverken vedligeholde, beskytte eller overvåge eksisterende træer, og man overvejer lige nu, om man helt skal droppe at plante vejtræer i København, da det er for dyrt. Men samtidig gør man absolut intet, for at beskytte de eksisterende

Træerne har ingen selvstændig post i budgetterne, og er de nævnt med et ord, er de gidsler i større projekter. Fravælges de, er der heller ikke noget til træerne, hvor meget de end måtte trænge. Et aktuelt eksempel finder vi langs søerne, hvor de gamle kastanjetræer, fortsat nægtes en tre-årig livsforlængende plejeplan. Udebliver den indsats meget længere, kan vi snart sige farvel, til et af byens smukkeste åndehuller. Plejeplanen, som forvaltningen selv i klare vendinger kalder akut og nødvendig, udgør et ubetydeligt beløb i et kommunalt budget. Men træerne er ved selve fremgangsmåden, dømt til at tabe. Og sådan kan man fortsætte over hele byen, med resterne af byens natur. 

Det hele udstiller et massivt ledelses svigt og en total mangel på forståelse af opgaven. Vi har direkte kurs mod en byplanlægnings katastrofe, og ingen kan længere påstå, at man ikke ved bedre.

12.8.19

Forsømmelsen

På Blegdamsvej udvidede man sidste år busbanen. Vi var mange, der fulgte projektet med hjertet i halsen. For først gravede man i rodzonen, og så forlod man træerne blottede, så de stod og tørrede ud. Da de var færdige, havde både vej og plantehuller ændret facon. Men man havde ikke ved samme lejlighed sat værn op, om de udsatte træer. Vinklen er tilsyneladende blevet for skarp til lastbiler og busser, så nu bruger de hele plantehullet. Og træet her, har allerede fået flere voldsomme barkskader.

Det kunne være undgået med det værn, som alle andre storbyer benytter sig af. Og som de bruger på Frederiksberg. Det kunne være undgået. Det var bare det.


Blegdamsvej 17 januar 2019


Samme træ 7 marts 2019, med ny, alvorlig skade og dybere hul af færdsel.


Praksis i enhver moderne storby, her Stockholm.


Et andet dufgrisk eksempel fra Stockholm. 


Træerne på Blegdamsvej:
Blegdamsvej/Hjælp! 21 februar 2018
Det søde og det sure 16 februar 2018 
Alarm på Blegdamsvej 13 februar 2018
Kalder alle øjne 5 april 2016

7.8.19

Fagfolk til alt og midler til det hele

Noget af det første, besøgende lægger mærke til i København, er fraværet af bynatur. Det er som et slag i ansigtet. Som københavner er det omvendt en fornøjelse, at besøge andre storbyer. Stockholm var ingen undtagelse, overalt var der glade træer. Store træer med fyldte vandingsposer, der kvitterede med et brus af grønt. Fyldige kroner, med alle tegn på trivsel. Man havde jo nærmest glemt, hvordan det ser ud.

Alle træer på hjørner eller bare vendt ud mod trafikken, havde værn i form af metal. Og alle træer havde brede riste om stammen, der forhindrer komprimeret jord. I Stockholm har bystyret også udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan man må behandle træerne. Et dokument på 44 sider, til brug for de forskellige forvaltninger, der skal sikre et højt kvalitetsniveau i plejen.

Her står der: “Det er i særdeleshed vigtigt at personalet har faglighed, ressourcer og vidensgrundlag for at kunne træffe de beslutninger, der bidrager til byens overordnede mål." Med andre ord: fagfolk til alt og midler til det hele.

Alt er offentligt tilgængeligt så intet forhindrer andre og mere tilbagestående byer i, at lade sig inspirere. 




Sikkerhedsværn, selv ind mod en plads. Fordi man ved, at her færdes tung trafik.


Klar besked.


Link: Stockholms Träd. (her findes links til flere pdf moppedrenge, med anvisninger)




24.7.19

Træer køler

Endnu en grund til, at en sund, grøn infrastruktur er så vigtig. I Holland er 3000 personer døde som følge af varme, siden 1995. Nu har de lavet en varmeplan, der har vist sig at redde liv. Et af rådene lyder: find køling under et træ.


https://www.dr.dk/nyheder/udland/tusindvis-doede-af-hedeboelger-i-holland-saa-lagde-de-en-plan

 Skærmskud fra artiklen på DR.dk

9.7.19

Bytræer redder liv

Et hold amerikanske forskere har undersøgt, i hvor høj grad bytræer reducerer dødsfald, i forbindelse med overophedning. Det har de gjort ved at analysere trækort fra 97 byer (!) i USA. Når man har kortlagt den grønne infrastruktur og træerne, kan man beregne fordelene, og store trækroner er det bedste redskab der findes, til at nedbringe temperaturen. I de målte byer, har træerne reddet 300 liv. På landsplan anslår de, at tallet er 1200 reddede liv. Og at træerne har forhindret over 100.000 lægebesøg, af hederelaterede årsager.

Det er så ufatteligt vigtigt, at København får et trækort. Et fuldt overblik, over den grønne infrastruktur. Så den kan beskyttes, planlægges og udbygges. Og så vi kan få sat tal på alt det, træerne gør for os. Til august sætter vi hårdt ind, indtil da skal vi bare inspireres. Og nyde sommeren.

https://blog.nature.org/science/2019/05/08/trees-in-the-us-annually-prevent-1200-deaths-during-heat-waves/

Skærmskud fra artiklen, som kan læses her: Trees in the US Annually Prevent 1,200 Deaths During Heat Waves.

7.7.19

Træer for børn

I Cambridge (UK) er der et gratis træ til nyfødte og børn op til 4 år. Man vælger selv sit træ og får muld og instruktioner, så de små kan vokse op sammen, og gøre verden bedre. En del af en større indsats for at begrønne byen, til glæde for både mennesker og dyr.



Man bider mærke i den rare dames titel: Executive Councillor for Planning Policy and Open Spaces. København har ikke engang en stadsgartner...

28.6.19

Paris rykker!

I Paris går man seriøst til opgaven med at fremtidssikre byen. Bilbaner reduceres og der anlægges små byoaser og plantes træer overalt, hvor der er plads. Parkeringspladser viger for natur, byens vægge og de store åbne pladser beplantes. Det er et kapløb med klimaet, lige nu. I dag har man målt 44 grader i Frankrig, en kedelig rekord, der kommer til at koste liv.

Man har også taget et vigtigt opgør med æstetikken, og vil fremover lade naturen vokse vildere og mere på egne præmisser. Det er jo den vej, vi skal. Vi skal lade buskene stå, bevare de oaser vi har og gøre plads til flere. Også i København.

Læs den spændende artikel af Feargus O'Sullivan, i Citylab: Paris Wants to Grow ‘Urban Forests’ at Famous Landmarks.

https://www.citylab.com/environment/2019/06/paris-trees-famous-landmarks-garden-park-urban-forest-design/591835/

25.4.19

Reddet!

Der er sket det fantastiske, at byggefelterne tages af Nordpolen i De Gamles By. Det vil sige, at man i Helhedsplanen bevarer den grønne oase, og dermed også den gamle, krogede hvidtjørn, der er ældre end selve Nørrebro. Og som i sit lange liv har overlevet både græssende kvæg og nærgående maskiner.

Den gode nyhed blev personligt overbragt af en af beslutningstagerne i Økonomiudvalget, Jonas Bjørn Jensen (Socialdemokratiet). Forslaget skal først endeligt vedtages, men kombinationen af at Socialdemokratiet er så talstærke i København og at det resterende flertal historisk stemmer grønt, gør at vi kan være så godt som sikre på, at Nørrebros åndehul består.

Det er en magisk lille krog af København, med krogede gamle træer, der vokser som de vil og lige nu er et velsignet brus af blomster og blade. Reddet! Åh, hurra!


(En ære at vinde så vigtigt et slag med de uvurderlige kræfter: Mogens Hansen, biolog og nabo, Kristoffer Jarlov Jensen fra Danmarks Naturfredningsforening København, Gunner Thalberg, Dendrologisk Forening og Anders Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro)

24.4.19

Debatindlæg i Politiken for Nørrebros gamle åndehul

I dag har Politiken Byrum publiceret den grønne gruppes opråb for naturen i De Gamles By. Det kan læses her: Københavns Rådhus har forsømt Nørrebros gamle åndehul.


https://politikenbyrum.dk/Debat/art7142253/K%C3%B8benhavns-R%C3%A5dhus-har-fors%C3%B8mt-N%C3%B8rrebros-gr%C3%B8nne-%C3%A5ndehul

Timingen er fantastisk, da vi netop senere i dag har et møde med en politiker fra Rådhuset. Fortsættelse følger...

9.4.19

Nu er det din tur

Politikerne har udset sig De Gamles By, som byggegrund. På et kort kan området nemlig forveksles med et ubenyttet areal, men det ved enhver på Nørrebro jo, at det ikke er. Det er en af de eneste oaser bydelen har, og vi er i forvejen alt for mange om den. Men nu skal der altså bygges både et diabetes center og en trefaget skole, med al den trafik, der dertil hører. Der er pres på.

Man har derfor valgt at lave en ny helhedsplan. Til forskel fra den forrige, hvor borgernes indblanding var uvelkommen og naturen blev nedlagt med hård hånd, har man denne gang valgt at inddrage borgerne i processen. 

Følgegruppen har deltaget i de indledende møder, og nu åbnes der for borgerne. I dag (tirsdag d. 9 april) er den første gang, og så kommer der en mulighed mere, d. 14 maj. Begge gange kan man møde arkitekterne fra Tredje Natur, der er oprigtigt interesserede i at vide hvordan du bruger området, og hvad du evt. savner.

(Ville gerne have delt det her i weekenden, men de opklarende svar på vigtige spørgsmål, kom altså først efter, sådan er livet.)


3.4.19

Opdatering på De Gamles By

Den grønne følgegruppe har udarbejdet og afleveret et konkret forslag, til genskabelse af naturindhold i De Gamles By, i forbindelse med den nye Helhedsplan. Det er ment som inspiration til kommunen og arkitekterne fra Tredje Natur, men kan frit bruges som inspiration i andre projekter. Det fordeler sig på 21 sider og er delt op i fire principper, kort opsummeret: 

Princip 1 (biodiversitet)
Nordpolen, hjem for den gamle Hvidtjørn, skal have lov at være Nordpolen, og der skal være en afmærket del, hvor naturen kan få lov at gro uden indblanding. Med vilde planter, blomstrende buske, summende insekter og et righoldigt fulgleliv.

En tiltrækning af fugle til De Gamles By, bør være en målsætning.

Princip 2 (den “grønne mur”)
Ved flere manøvrer og anledninger, har man nedlagt hegn og bevoksning omkring De Gamles By. Det har trukket gaden ind i de før så rolige områder, og rummene er erstattet af mudrede, nedslidte smutveje. Vi foreslår blandt andet en støjmur eller anden form for afskærmning ud mod trafikken på Tagensvej.

Princip 3 (plejeplan)
Der bør udarbejdes en plejeplan, der sikrer det fremtidige naturindhold i De Gamles By. Herunder også instruktion i, hvordan man undgår at forvolde skader på træer og buske.

Princip 4 (frigørelse af befæstede arealer)
Man har inddraget adskillige ubefæstede kvadratmeter til nybyggeri i de seneste år. Ikke alle giver mening, vi bringer eksempler på hvor de er overflødige, og hvor man med fordel kunne give arealet tilbage til naturen.

Det er et rigtig fint dokument, rigt på eksempler og illustrationer, virkelig en gennemlæsning værd, se selv her (link).

Endelig er det nu, at vores politikere afgør Nordpolens skæbne. Den er markeret med to byggefelter, og vælger man at bygge her, vil man udradere Nørrebro’s ældste natur og den grønneste plet i De Gamles By. Svaret falder her i april. Alle krydser fingre nu!

17.3.19

Forårshilsen fra en truet ven

I disse dage hastebehandler folketinget en bøn fra Københavns Kommune: at få affredet en række naturområder, så de kan sælges fra og bebygges. Folketinget har valgt at overhøre alle der er imod, og en politiker har ligeud sagt til Fredningsalliancen, at der ikke er tid til at tænke sig om, for det skal gennemføres før valget.

Det er et enormt og tidskrævende arbejde at få fredet et naturområde. Det kræver grundig dokumentation og skal igennem en lang proces, før det sker. Affredning er åbenbart en anden sag.

Det her skal vi borgere lige huske, når der laves helhedsplan for De Gamles By: Bygherre er en kommune, der ser naturen som en byggegrund, og det kan meget vel være sidste gang, at vi ser den 200 år gamle hvidtjørn springe ud på Nordpolen. Den sidste rest af den gamle fælled.



Links: 
Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:
Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)

27.2.19

Det sure med det søde, De Gamles By

Det sure
Indlægget om naturplejen i De Gamles By, gjorde nogle folk i kommunen kede af det. Det er ikke sjovt, at gøre mennesker kede af det. Og det er ikke sjovt hverken at skrive eller læse sådan et indlæg. Men det var desværre nødvendigt. For kommunen har konsekvent ignoreret eller afvist alle rapporter, nødråb og kollektive henvendelser om emnet. Indtil nu. Nu er vi blevet lovet et møde, hvor den grønne gruppe, trækyndige og kommunen sammen finder en bedre løsning på den samlede drift.

Det søde
Det er glædeligt at se hvor meget kommunen har lært, af projekter som Møllegade og det skrinlagte Sølund. Ved helhedsplanen for De Gamles By, har man gjort en stor indsats for at inddrage repræsentanter for alle brugere og naboer, og man har en god fornemmelse af, faktisk at blive hørt. Og så har kommunen valgt Tredje Natur, til at lave masterplanen for De Gamles By. Arkitekterne der med det nye Sølund viste os, at de forstår og prioriterer at tænke den eksisterende natur ind, og lytte til brugernes behov. For træerne er de det bedst tænkelige valg.

Her går solen ned over de dejlige geder:


19.2.19

Nordpolen og De Gamles By del 2, naturplejen

Naturplejen i Nørrebros gamle oase sejler. Der er intet samlet overblik, ingen plejeplan og ansvaret for området, er fordelt på flere forvaltninger. * Der fældes i flæng træer og nedlægges karaktergivende beplantning, også af ugyldige grunde og folk uden forstand på naturpleje. Ovenikøbet er den måde man vedligeholder naturen på, flere steder så direkte skadelig at træerne enten går ud, eller risikerer at udvikle sig til risikotræer.


Vores grønne gruppe for DGB, har i detaljer dokumenteret skaderne. Konsekvenserne af det manglende overblik og den ødelæggende drift. Vi har fået udarbejdet en rapport fra KU, der klart viser problemet. Men til trods for den omfattende og stærkt belastende dokumentation, afviser kommunen blankt behovet for, at lade naturplejen varetage af faglærte. Som foreslået, at lade opgaven overgå samlet til Teknik og Miljøforvaltningen. Det er der slet ikke behov for, mener man. At vanrøgte naturen og under forskellige påskud nedlægge den for befæstning, har jo også vist sig en effektiv måde at skabe attraktive byggegrunde på.

Der er behov for, at borgerne melder meget klart ud, at det stopper nu. At vi ønsker naturen i vores gamle oase behandlet med respekt, og i videst mulige omfang bevaret, i den nye helhedsplan.


Sådan her ser alle de unge træer ud i området. Slået ihjel med en plæneklipper, der effektivt har "ringet" dem, og forhindret at de kan sende vand op i kronen. Flere fotos i sæt på flickr her: Misligholdte træer.

*Det fremgik af det oprindelige indlæg, at det *alene* var ufaglærte der forestod driften i De Gamles By, det viser sig at der faktisk også er faglærte tilknyttet. Om ulykkerne er sket på deres vagt, vides ikke.

Links: 
Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:
Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)

27.1.19

Nordpolen og De Gamles By, del 1

Nu går det løs. Kommunen er gået i gang med at byudvikle i Nørrebros grønne oase, De Gamles By. Det er nu at slaget står, og lige nu at vi skal have fredet de grønne arealer i helhedsplanen. Det er allerede besluttet, at bygge en trefaget skole og et diabetes center, begge med tilhørende parkering. P-kældre er dyre at anlægge, så der er en mulighed for at det bliver på terræn.

Forvaltningen
Økonomiforvaltningen har ansvaret for en del af den unikke natur, og det fremgår både af den hast de nedlægger den i, og den måde de behandler den på. Vores dyrebare natur optager attraktive byggegrunde. Man må vælge sine kampe, og lige nu er det Nordpolen. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening Kbh, Miljøpunkt Nørrebro, Dansk Dendrologisk Forening og stærke lokale kræfter, har vi taget kampen op.

Nordpolen
Nordpolen er det vilde og frodige hjørne ud mod Tagensvej, og hjem for den magiske hvidtjørn, ældre end selve Nørrebro. I 2012 foretog biolog og borger Mogens Hansen en registrering af alle træerne i området. Kort efter fældede kommunen en hel række gamle træer langs Nordpolen, i forbindelse med udvidelsen af busbanen (en unødvendig manøvre, som senere indrømmet). Den tilstødende børnehave brændte ned, og man lod den tomme grund stå ubebygget. På samme tid bakkede man på den anden side en container plads ind, i den vilde natur. Salami metoden, som vi kender den.


I 2015 så området markant anderledes ud og man begyndte at omtale det som en byggegrund. Mogens Hansen kortlagde det igen og udfærdigede en rapport. Senest i december 2018 blev kortet igen opdateret, og alle træer registreret. Dokumentation på en rivende afvikling, og en mangelfuld naturpleje, med uoverskuelige konsekvenser for naturen, biodiversiteten og dyrelivet.

Helhedsplanen
Sidste år besluttede man i sidste øjeblik *ikke* at anlægge diabetes centeret på selve Nordpolen, men den er stadig i spil som byggegrund, sammen med resten af De Gamles By. Red Byens Træer er inviteret med i Følgegruppen for De Gamles By, og ved intro mødet lagde alle fremmødte vægt på, at naturen i området var vigtig. Ikke de friserede græsplæner, men den vilde natur, de afskærmede kroge og gamle træer.

Kampen er langvarig og omfattende med sin dokumentation, så den bliver delt op i bidder. Dette er del 1. Al dokumentation lægges løbende frem her på bloggen, så interesserede borgere, politikere og journalister kan danne sig et overblik. Første del indeholder dokument, optælling og kort fra 2012 og 2015, og registreringen fra dec. 2018.

Links: 

Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:

Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)