Debatindlæg i Politiken for Nørrebros gamle åndehul

I dag har Politiken Byrum publiceret den grønne gruppes opråb for naturen i De Gamles By. Det kan læses her: Københavns Rådhus har forsømt Nørrebros gamle åndehul.

Timingen er fantastisk, da vi netop senere i dag har et møde med en politiker fra Rådhuset. Fortsættelse følger...

Nu er det din tur

Politikerne har udset sig De Gamles By, som byggegrund. På et kort kan området nemlig forveksles med et ubenyttet areal, men det ved enhver på Nørrebro jo, at det ikke er. Det er en af de eneste oaser bydelen har, og vi er i forvejen alt for mange om den. Men nu skal der altså bygges både et diabetes center og en trefaget skole, med al den trafik, der dertil hører. Der er pres på.

Man har derfor valgt at lave en ny helhedsplan. Til forskel fra den forrige, hvor borgernes indblanding var uvelkommen og naturen blev nedlagt med hård hånd, har man denne gang valgt at inddrage borgerne i processen. 

Følgegruppen har deltaget i de indledende møder, og nu åbnes der for borgerne. I dag (tirsdag d. 9 april) er den første gang, og så kommer der en mulighed mere, d. 14 maj. Begge gange kan man møde arkitekterne fra Tredje Natur, der er oprigtigt interesserede i at vide hvordan du bruger området, og hvad du evt. savner.

(Ville gerne have delt det her i weekenden, men de opklarende svar på vigtige spørgsmål, kom altså først efter, sådan er livet.)

Opdatering på De Gamles By

Den grønne følgegruppe har udarbejdet og afleveret et konkret forslag, til genskabelse af naturindhold i De Gamles By, i forbindelse med den nye Helhedsplan. Det er ment som inspiration til kommunen og arkitekterne fra Tredje Natur, men kan frit bruges som inspiration i andre projekter. Det fordeler sig på 21 sider og er delt op i fire principper, kort opsummeret: 

Princip 1 (biodiversitet)
Nordpolen, hjem for den gamle Hvidtjørn, skal have lov at være Nordpolen, og der skal være en afmærket del, hvor naturen kan få lov at gro uden indblanding. Med vilde planter, blomstrende buske, summende insekter og et righoldigt fulgleliv.

En tiltrækning af fugle til De Gamles By, bør være en målsætning.

Princip 2 (den “grønne mur”)
Ved flere manøvrer og anledninger, har man nedlagt hegn og bevoksning omkring De Gamles By. Det har trukket gaden ind i de før så rolige områder, og rummene er erstattet af mudrede, nedslidte smutveje. Vi foreslår blandt andet en støjmur eller anden form for afskærmning ud mod trafikken på Tagensvej.

Princip 3 (plejeplan)
Der bør udarbejdes en plejeplan, der sikrer det fremtidige naturindhold i De Gamles By. Herunder også instruktion i, hvordan man undgår at forvolde skader på træer og buske.

Princip 4 (frigørelse af befæstede arealer)
Man har inddraget adskillige ubefæstede kvadratmeter til nybyggeri i de seneste år. Ikke alle giver mening, vi bringer eksempler på hvor de er overflødige, og hvor man med fordel kunne give arealet tilbage til naturen.

Det er et rigtig fint dokument, rigt på eksempler og illustrationer, virkelig en gennemlæsning værd, se selv her (link).

Endelig er det nu, at vores politikere afgør Nordpolens skæbne. Den er markeret med to byggefelter, og vælger man at bygge her, vil man udradere Nørrebro’s ældste natur og den grønneste plet i De Gamles By. Svaret falder her i april. Alle krydser fingre nu!

Forårshilsen fra en truet ven

I disse dage hastebehandler folketinget en bøn fra Københavns Kommune: at få affredet en række naturområder, så de kan sælges fra og bebygges. Folketinget har valgt at overhøre alle der er imod, og en politiker har ligeud sagt til Fredningsalliancen, at der ikke er tid til at tænke sig om, for det skal gennemføres før valget.

Det er et enormt og tidskrævende arbejde at få fredet et naturområde. Det kræver grundig dokumentation og skal igennem en lang proces, før det sker. Affredning er åbenbart en anden sag.

Det her skal vi borgere lige huske, når der laves helhedsplan for De Gamles By: Bygherre er en kommune, der ser naturen som en byggegrund, og det kan meget vel være sidste gang, at vi ser den 200 år gamle hvidtjørn springe ud på Nordpolen. Den sidste rest af den gamle fælled.

Links: 

Det sure med det søde, De Gamles By

Nordpolen og De Gamles By del 2, Naturplejen

Nordpolen og De Gamles By, del 1

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:

Biler over træer, 11 dec. 2013

PM fra DN Kbh, Borgerne kørt af sporet, 17 jan. 2014

Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)

Det sure med det søde, De Gamles By

Det sure
Indlægget om naturplejen i De Gamles By, gjorde nogle folk i kommunen kede af det. Det er ikke sjovt, at gøre mennesker kede af det. Og det er ikke sjovt hverken at skrive eller læse sådan et indlæg. Men det var desværre nødvendigt. For kommunen har konsekvent ignoreret eller afvist alle rapporter, nødråb og kollektive henvendelser om emnet. Indtil nu. Nu er vi blevet lovet et møde, hvor den grønne gruppe, trækyndige og kommunen sammen finder en bedre løsning på den samlede drift.

Det søde
Det er glædeligt at se hvor meget kommunen har lært, af projekter som Møllegade og det skrinlagte Sølund. Ved helhedsplanen for De Gamles By, har man gjort en stor indsats for at inddrage repræsentanter for alle brugere og naboer, og man har en god fornemmelse af, faktisk at blive hørt. Og så har kommunen valgt Tredje Natur, til at lave masterplanen for De Gamles By. Arkitekterne der med det nye Sølund viste os, at de forstår og prioriterer at tænke den eksisterende natur ind, og lytte til brugernes behov. For træerne er de det bedst tænkelige valg.

Her går solen ned over de dejlige geder:

Nordpolen og De Gamles By del 2, naturplejen

Naturplejen i Nørrebros gamle oase sejler. Der er intet samlet overblik, ingen plejeplan og ansvaret for området, er fordelt på flere forvaltninger. * Der fældes i flæng træer og nedlægges karaktergivende beplantning, også af ugyldige grunde og folk uden forstand på naturpleje. Ovenikøbet er den måde man vedligeholder naturen på, flere steder så direkte skadelig at træerne enten går ud, eller risikerer at udvikle sig til risikotræer.

Vores grønne gruppe for DGB, har i detaljer dokumenteret skaderne. Konsekvenserne af det manglende overblik og den ødelæggende drift. Vi har fået udarbejdet en rapport fra KU, der klart viser problemet. Men til trods for den omfattende og stærkt belastende dokumentation, afviser kommunen blankt behovet for, at lade naturplejen varetage af faglærte. Som foreslået, at lade opgaven overgå samlet til Teknik og Miljøforvaltningen. Det er der slet ikke behov for, mener man. At vanrøgte naturen og under forskellige påskud nedlægge den for befæstning, har jo også vist sig en effektiv måde at skabe attraktive byggegrunde på.

Der er behov for, at borgerne melder meget klart ud, at det stopper nu. At vi ønsker naturen i vores gamle oase behandlet med respekt, og i videst mulige omfang bevaret, i den nye helhedsplan.

Sådan her ser alle de unge træer ud i området. Slået ihjel med en plæneklipper, der effektivt har "ringet" dem, og forhindret at de kan sende vand op i kronen. Flere fotos i sæt på flickr her: Misligholdte træer.

*Det fremgik af det oprindelige indlæg, at det *alene* var ufaglærte der forestod driften i De Gamles By, det viser sig at der faktisk også er faglærte tilknyttet. Om ulykkerne er sket på deres vagt, vides ikke.

Links: 

Nordpolen og De Gamles By, del 1

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:

Biler over træer, 11 dec. 2013

PM fra DN Kbh, Borgerne kørt af sporet, 17 jan. 2014

Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)

Nordpolen og De Gamles By, del 1

Nu går det løs. Kommunen er gået i gang med at byudvikle i Nørrebros grønne oase, De Gamles By. Det er nu at slaget står, og lige nu at vi skal have fredet de grønne arealer i helhedsplanen. Det er allerede besluttet, at bygge en trefaget skole og et diabetes center, begge med tilhørende parkering. P-kældre er dyre at anlægge, så der er en mulighed for at det bliver på terræn.

Forvaltningen
Økonomiforvaltningen har ansvaret for en del af den unikke natur, og det fremgår både af den hast de nedlægger den i, og den måde de behandler den på. Vores dyrebare natur optager attraktive byggegrunde. Man må vælge sine kampe, og lige nu er det Nordpolen. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening Kbh, Miljøpunkt Nørrebro, Dansk Dendrologisk Forening og stærke lokale kræfter, har vi taget kampen op.

Nordpolen
Nordpolen er det vilde og frodige hjørne ud mod Tagensvej, og hjem for den magiske hvidtjørn, ældre end selve Nørrebro. I 2012 foretog biolog og borger Mogens Hansen en registrering af alle træerne i området. Kort efter fældede kommunen en hel række gamle træer langs Nordpolen, i forbindelse med udvidelsen af busbanen (en unødvendig manøvre, som senere indrømmet). Den tilstødende børnehave brændte ned, og man lod den tomme grund stå ubebygget. På samme tid bakkede man på den anden side en container plads ind, i den vilde natur. Salami metoden, som vi kender den.

I 2015 så området markant anderledes ud og man begyndte at omtale det som en byggegrund. Mogens Hansen kortlagde det igen og udfærdigede en rapport. Senest i december 2018 blev kortet igen opdateret, og alle træer registreret. Dokumentation på en rivende afvikling, og en mangelfuld naturpleje, med uoverskuelige konsekvenser for naturen, biodiversiteten og dyrelivet.

Helhedsplanen
Sidste år besluttede man i sidste øjeblik *ikke* at anlægge diabetes centeret på selve Nordpolen, men den er stadig i spil som byggegrund, sammen med resten af De Gamles By. Red Byens Træer er inviteret med i Følgegruppen for De Gamles By, og ved intro mødet lagde alle fremmødte vægt på, at naturen i området var vigtig. Ikke de friserede græsplæner, men den vilde natur, de afskærmede kroge og gamle træer.

Kampen er langvarig og omfattende med sin dokumentation, så den bliver delt op i bidder. Dette er del 1. Al dokumentation lægges løbende frem her på bloggen, så interesserede borgere, politikere og journalister kan danne sig et overblik. Første del indeholder dokument, optælling og kort fra 2012 og 2015, og registreringen fra dec. 2018.

Links: 

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:

Biler over træer, 11 dec. 2013

PM fra DN Kbh, Borgerne kørt af sporet, 17 jan. 2014

Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)

Dokument: Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Registrering af træer og krat i ’Nordpolen’ 

Oktober 2018 

Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg 

København 2. november 2018   

Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer og krat i Nordpolen i den nordlige del af De Gamles By. Anledningen var et ønske om at få kortlagt områdets træer og krat for at belyse de natur- og miljømæssige værdier, der endnu eksisterer og er bevaringsværdige.

Der er tidligere foretaget registreringer af Nordpolen's træer i 2012 og 2015, og de er rapporteret i notater i forbindelse med fældninger af områdets gamle og værdifulde træer. Notaterne havde til formål at dokumentere det tab af miljø, der vil ske, hvis Helhedsplanen for De Gamles By gennemføres med det planlagte erhvervsbyggeri.

Siden registreringen i 2015 er der fældet en 50-70 år gammel Ask i Børneinstitutionen Kastanjegården (Træ nr. 4 i Figur 4).

Krattet A (Fig. 4) er udtyndet og beskåret kratigt i 2017. Årsagen var at undgå overnattende mennesker og at "krattet trængte til at få lidt luft" (mundlig meddelt af gartneren). Se foto og omtale i Figurerne 5-7.

Senest er der i oktober i år foretaget en rydning af et krat beliggende op ad børnehaven. Krattet er af Københavns Kommune registreret som karaktergivende (Fig. 1). Årsagen til rydningen var alene overnattende mennesker i krattet og efterfølgende affald (mundtlig meddelt af gartneren).

En alvorlig behandling af tre af de gamle træer bør fremhæves her. Det drejer sig om den 100 år gamle Stilkeg i Børnehaven Kastanjegården, den 50 år gamle Bøg samme sted samt en 100 år gammel Skyrækker i børneinstitutionen over for. De er nummereret henholdsvis 3, 2 og 1 i oversigtskortet (Fig. 4). Alle tre er blevet indkapslet af befæstet materiale (bl.a. kunstgræs) i en stor radius omkring stammerne. Det hæmmer rødderne i at få ilt, vand og næring. Dertil kommer, at befæstningen stopper vækstudvidelsen af stammerne.

Metal-indkapslingen er kritisk for træ nr. 1, der herved bliver stranguleret. Hvis bunden af sandkassen er befæstet, vil der ikke komme luft, vand og næring til rødderne i en radius på flere meter.

I Kastanjegården er det navnlig kunstgræstæppet der forhindrer luft, vand og næring i at komme ned til rødderne. Trækonstruktionen omkring træ nr. 3 vil med tiden strangulere træet, og den opbyggede jordvold på den ene side af stammen vurderes også at være kritisk.

Både træ nr. 1 og nr. 2 viser begyndende svaghed i væksten, og det er spørgsmål om tid, at træ nr. 3 også vil vise lignende tegn. Resultatet for disse træer vil være den endelige død, hvis ikke der gribes hurtigt ind, og der bliver retableret ordentlige vækstforhold for dem. Det vil med andre ord betyde fjernelse af al befæstet materiale omkring dem på jorden og omkring stammerne. Figur 3 viser fotos af de berørte træer.

En meget skadelig følge af vedligeholdelsen af de grønne arealer i Nordpolen er de mange påkørsler af træerne, når der klippes græs. Maskinerne kommer al for tæt på træstammerne og foruden at lave svampefremkaldende sår på stammerne, udøver maskinerne også et skadeligt tryk på de underliggende rødder tæt på stammen.

Figur 4. Oversigt over registrerede træer og krat den 29. oktober 2018. De med gult markerede træer er stranguleret af befæstet materiale. Det med rød farve markeret træ (nr. 4) er fældet i 2015. Øvrige røde ikke-nummererede felter viser træer der er fældet siden 2012, og de hvide felter er træer fældet før 2012. Felter med bogstaver markerer gammelt og nyplantet krat. Det med rød streg indrammede felt viser afgrænsningen af lokalplanen.

Tabel 1. Registreringen af træer den 29. oktober 2018. Alderen på træerne er dels skønnet ud fra erfaring dels ved konsultation af luftfotos af området fra 1933 til 1980.

Ved siden af de gamle træer har de spredte gamle krat medvirket til at give Nordpolen karakter og en øget biodiversitet. Imidlertid er flere af dem blevet fjernet, mens andre er beskåret og udtyndet. Denne åbning af de nærmeste meter over jordoverfladen giver unødig meget vindgennemstrømning i området. For otte år siden fandtes der mange solrige lommer med læ for vinden. Sådanne forekommer næsten ikke længere. Selv om der er plantet hække med Taks og Bøg er det ikke tilstrækkeligt til at lukke området af for vinden.

Figur 5-7 viser hvordan et gammelt krat tidligere tog sig ud, og hvordan krattet kom til at se ud, efter at gartnere har tyndet ud i det.

Figur 7 Fotoet er taget inde i krattet. 

Dokument: Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Helhedsplanen for ”Nordpolen” i De Gamles By. 

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015. 

 af Mogens Hansen, biolog

Baggrund.

I 2012 foretog Stig Rygaard og undertegnede en registrering af træer i den nordlige del af De Gamles By – kaldet ”Nordpolen”. Baggrunden var planer om erhvervsbebyggelse i området i forbindelse med gennemførelsen af Helhedsplanen for De Gamles By. De planlagte bygninger medfører, at en stor del af de gamle træer må vige pladsen for byggeriet. 

Resultatet i 2012. 

Dette grønne og smukke område vil som konsekvens af byggeriet miste sin rekreative værdi og sit indhold af en varieret flora og fauna. Dertil kommer, at ”Nordpolens” evne til at opsuge og forsinke vandafstrømningen efter ekstrem nedbør vil blive formindsket i takt med, at jord og vegetation omdannes til bygninger, fliser og asfalt. 

Registreringen af træerne omfattede:

• Arten af træerne.
• Træernes skønnede alder. 
• Træernes placering i forhold til de planlagte bebyggelser. 

Resultatet viste, at af de 56 registrerede træer, ville 23 blive fjernet som følge af byggeriet, og yderligere lå 9 træer så tæt på byggefelterne, at de med stor risiko ville tage skade eller forsvinde som følge af byggeaktiviteten. Det mest opsigtsvækkende resultat var, at de ældste træer vil være mest udsat for påvirkningen. 

Træer i aldersgruppen '70-100 år' og navnlig træerne med en alder 'over 100 år' er jo dem, der giver ”Nordpolen” karakter og kvalitet. I alt 20 træer var repræsenteret inden for de to aldersgrupper i 2012, og af dem ville 18 (90 %) blive påvirket af byggeriet. 

Resultaterne blev kommenteret, og konsekvenser af Helhedsplanen for miljøet blev belyst i en rapport udgivet i maj 2012. Rapporten blev sendt til interessegrupper omkring De Gamles By, til pressen, Danmarks Naturfredningsforening og ikke mindst til politikerne og embedsmænd i forvaltningerne. Målet var at gøre opmærksom på de truede værdier i ”Nordpolen” og sikre, at værdierne ikke blev ødelagt, fordi man ikke kendte til dem. 

Til dags dato er det ikke lykkes at sikre træerne og de gamle buske, og der er ikke fra politisk side tilkendegivet, at man vil tilgodese miljøet fremfor et erhvervsbyggeri. ”Nordpolens” fremtid som rekreativt område og lomme-natur er derfor stadig uvis. 

Resultatet 2015. 

Siden 2012 har der været træfældning i ”Nordpolen” i forbindelse med udvidelsen af busbaner, bygning af institutioner og flytning af materielgård. Jeg har derfor foretaget en ny registrering af træerne i april 2015 for at påvise hvilke træer, der er forsvundet. 

Resultaterne er vist i Figur 1 og i Tabel 1. Af dem fremgår det, at det fortrinsvis er træer uden for byggefelterne, der er fjernet. Dermed vil en virkeliggørelse af byggeriet gøre ”Nordpolen” endnu mere træ-fattig, end prognosen sagde i 2012. 

Af de oprindelige 56 træer, der blev registreret i  2012, vil i værste fald kun 13 stå tilbage. Ydermere vil det fortrinsvis være træer, der er yngre end 50 år, der overlever (se Tabel 2).    

Tabel 1. 

Figur 1.

Tabel 2. 

Registrering af træer i De Gamles By, Nordpolen 2015 

At tænke træer ind i den fysiske planlægning. 

De seks træer, der blev fældet langs Tagensvej i december 2013, kunne sagtens have overlevet udvidelsen af busbanerne. I stedet for fældning af træerne og efterfølgende flytte fortovet ind på deres plads, som det skete, kunne fortovet være flyttet yderligere 1-11⁄2 meter længere ind. Derved ville træerne kunne stå som barriere mellem cykelstien og fortovet. Træerne var sikret og fodgængerne kunne få en oplevelse af at gå inde i en allé fra Sjællandsgades udmunding til Nørre Allé. En sådan løsning har næppe kunnet fordyre projektet mærkbart, men for få ekstra penge havde man bevaret træerne og samtidig skabt en merværdi for fodgængerne. Ærgerligt, at ingen tænkte en sådan løsning ud i praksis.

Ny stadsarkitekt i København!

Vi får ny stadsarkitekt. Camilla van Deurs har ifølge Politiken erfaring som landskabsarkitekt, og kommer direkte fra Gehl. Et sted hvor man virkelig har forstået vigtigheden, af gode byrum og rekreative arealer. Det er så godt valgt, København! ♥

Stort tillykke med posten, til både København og Camilla van Deurs. Man bliver jo helt håbefuld.

Link: Tillykke fra Gehl. 

Dronningens nytårstale 2019

"Hvis rødderne er syge, kan træet ikke stå, og det vil tage mange år for et nyt træ at vokse sig stærkt."  

"Vi skal lytte opmærksomt til de unge, når vi drøfter, hvordan vi kan undgå at udfordre balancen i naturen. Vi skal have omtanke for fremtiden. Vi skal tænke os om i tide."  

Man kunne næsten høre vores dronning hviske: Red Byens Træer! ♥

Link til talen på DR: her.

Året i træer 2018

Det blev ikke lettere at være et Københavner træ i år, heller. Carlsberg (pensionskasserne) æder ufortrødent, HOFOR er fuldstændig ligeglade, i deres omgang med træerne, og der er fortsat hverken tal på, regler for eller opsyn med dem. På Blegdamsvej måtte vi se til, mens store vejtræer på stribe blev gravet i smadder, blotlagte og udtørrede. I De Gamles By, er majestætiske, gamle træer i livsfare på grund af elendigt design, søkastanjerne har stadig ikke fået en livsforlængende plejeplan og på Islands Brygge så forvaltningen sit snit til, at foreslå hele kirsebæralleen fældet.

Men så skete der noget.

Borgerne lod deres stemme høre, og kirsebæralleen kom til diskussion. På et borgermøde, hvor både forvaltningen, beplantningsudvikleren og politikere (fra SF og Radikale) var tilstede, blev træerne endelig taget alvorligt. Den grønne del af forvaltningen er lykkelige for, at borgerne interesserer sig så brændende for deres fag (den grå del: not so much). Det vigtige er, at vi endelig kommer til at tale om *hvorfor* vores vejtræer lider. Og ser på, hvordan vi fremover kan undgå gentagelser. Det betyder bl.a. at vi skal spare på den plantegift, som salt er.

Det viser sig også, at forvaltningen læser med på Facebook. De lytter til vores bekymringer, og tager det til efterretning, når mange borgere føler stærkt for naturen. Så bliv ved ilden. Vi kan flytte det her enorme bjerg sammen. Og næste år redder vi så meget af De Gamles By, som vi kan. <3

Godt nytår!

Året der fløj

Tænk at der allerede er gået et år? Sidste år ved denne tid tilfaldt æren Red Byens Træer, i dag overrakte Dansk Træplejeforening Bytræprisen 2018, til Slots- og Kulturstyrelsen. Stort tillykke med den. Det var en træelskers store drøm, at deltage i årets Bytræsseminar, i dag. Og hele tre gange blev Red Byens Træer endda fremhævet. Hele branchen jubler over, at borgerne tager ejerskab over byens træer, og interesserer sig så brændende for dem. Det kan ændre den måde, der prioriteres på politisk, og forhåbentlig en dag betyde, at der faktisk også afsættes midler til, at følge op på de gode intentioner.

Vildt inspirerende dag, og så meget at fortælle om. Bare vent.  

Her er et arkivskud af et yndlingstræ: søernes gamle elefant.

Losseplads eller plantehul?

Er lige kommet hjem fra Uppsala i Sverige. Træder ud af metroen på Nørreport, og mødes af det her syn. Et københavner træ, der bruges af HOFOR, som en losseplads. For tonstungt byggeaffald, spidse genstande, jern, asfalt og beton elementer. Barken er sporadisk forsøgt dækket af, men har store åbne sår af hensynsløs behandling. Rødderne har ekstremt lidt plads, og det område er nu mast så rodnettet i værste fald ikke får ilt, og træet dør. 

Så ikke ET træ i Uppsala, der ikke trivedes. Kan faktisk ikke komme i tanke om en eneste by, der behandler sine træer med så konsekvent ringeagt, som vores egen. København har ingen regler, for omgang med bytræer. Ingen midler sat af, ingen hensyn, intet opsyn. Byens træer har kun borgerne til at forsvare dem. Har vi snart fået nok?

Om kirsebær alleen på Islands Brygge

I morgen tirsdag d. 16 oktober kl. 19.00, er der info møde for borgerne i Kulturhuset på Islands Brygge. I foråret opdagede lokalrådet ved et mirakel, at forvaltningen havde lagt en “udskiftning” af hele trærækken, ind i et større forslag. Borgerne nåede at markere deres massive modstand, og det endte med at man omformulerede teksten, og anbefalede en mindre drastisk løsning.

Det afstedkom, at vi kom til at tale om det vigtige: *hvorfor* skranter træerne? Kommunens beplantningsudvikler har skrabet i jorden og besigtiget tilstanden og svaret er, at at finrødderne (der optager næring og holder træerne oprejst) ikke trives i den alt for komprimerede jord. Og så er den yderste række medtaget, af saltningen fra gaden. 

Uden den højlydte protest, var vi ikke nået til det punkt, hvor man ændrer praksis. Nu får vi et borgermøde, hvor der sættes ord på, hvorfor vores træer ikke trives, og vi informeres om de fremadrettede overvejelser og planer. Alle er velkomne.

Om mødet: Islands Brygges Lokalråd.

 

Tidligere indlæg om kirsebæralleen:

Reaktionen på reaktionen

Alarm på Islands Brygge

Bilag: Mail fra Islands Brygges Lokalråd til TMU

Tak for 140 år

Vi lever i en tid, der kommer til at trække lange sorte spor efter sig, i byens historie. Man har ikke øje for træernes og bynaturens værdi, i byplanlægningen. Man tænker ikke eksisterende natur ind, og gør i det hele taget meget lidt for at bevare den. Træer er noget man erstatter og sætter som kommaer, når de øvrige planer er skrevet.

I byggefeberen og jagten på profit, er naturen blot et ubebygget areal. De små lommer byen har tilbage lukkes, og man hører endda folk tale om at fylde søerne og bygge på grunden. Vi spoler lige tiden 140 år tilbage. Der var man nemlig så klog at lave Ørstedsparken. Hvad efterlader vi?

Præcis sådan, København!

Frederiksberg viser os igen, hvor enkelt det kan gøres, med en handlingsplan, til opfølgning på kommunens træpolitik, 2018-2023. Indsats, opfølgning, midler. Ikke så meget plap. I modsætning til Københavns Kommune, der trods grønne løfter, ikke har sat en krone af i budgettet, til vores eksisterende træer, har Frederiksberg øremærket betydelige midler til pleje af samme. Og de har en plan, der er nøje redegjort for. 

 

Den indebærer blandt andet:
* At forvaltningen stiller krav til entreprenører, som skal udføre arbejde i nærheden af træer om at overholde en række retningslinjer for at beskytte træet.
* Samlet digital registrering af bevaringsværdige private træer over 25 år i kommunen.
* Temalokalplan (!), der på tværs af skel og nabogrænser gør beskyttelsen gældende for samtlige træer i kommunen.
* Opkvalificering af driftsmedarbejdere.
* Beskyttelse af træer både over og under jorden.
* Oplysning om glatførebekæmpelse/forbud mod salt.

Og den bliver ved. Og det er så fantastisk. Hatten af for vores dejlige og ægte grønne nabo, og god weekend til alle.

Link til den fantastiske plan her.

Livsfarlig administration

Der pukles på højtryk i kulissen lige nu, for at forhindre massive ødelæggelser i De Gamles By. Sammen med Dansk Naturfredningsforening Kbh, Miljøpunkt Nørrebro, og andre stærke lokale kræfter, knokler vi for at begrænse både planlagte og aktuelle overgreb på naturen.

Det mest akutte er ubetinget de kæmpe træer, på en kommunal legeplads, hvor man har designet sig til, at slå træerne ihjel. For den store bøg, er løbet nok kørt, men det gamle egetræ står til at redde, med en øjeblikkelig indsats. Landets førende ekspert i risikotræer, har utvetydigt sagt, at man er i færd med at strangulere træet, og at det straks bør udbedres. Designet skaber et højrisikotræ, der uundgåeligt vil begæres fældet, før det når at gøre skade på børnene.

Økonomiforvaltningen, der har ansvaret for ulykken og muligheden for at afværge katastrofen, kan bare ikke få øje på problemet. En kommunal jurist, afviser en målrettet indsats med ordene: “..der er blevet udøvet tiltag i forbindelse med legepladsens etablering, som objektivt har forbedret forholdende for træerne. Disse tiltag er blevet foretaget under hensyntagen til træpolitikken og derfor vil der på nuværende tidspunkt ikke blive foretaget yderligere.”

Det bliver vi nu flere om at bestemme.

De Gamles By, oase eller byggefelt?

Vores politikere planlægger i disse dage, at bebygge De Gamles By med parkeringspladser, skole, erhverv og diabetescenter. Sidstnævnte endda på Nordpolen, den sidste rest af den gamle fælled, og hjem for den magiske gamle hvidtjørn, ældre end selve Nørrebro. Det vildeste, vi har. Det politiske flertal har enten ikke forstået, hvor vigtig historien og naturen er for byen, eller også er de bare ligeglade. 

Nørrebro er Københavns tættest befolkede bydel, og samtidig den absolutte bundskraber i m2 grønt pr borger. Roen, den vilde natur og de gamle træer, ses ikke som et helligt aktiv, men en attraktiv byggegrund. Nu giver det mening, hvorfor de unødigt har fældet så mange træer og “åbnet op” til byens oase på alle sider. En effektiv måde at minimere modstanden på, når tiden kom. 

De store beslutninger træffes bag skrivebordene i disse dage. Red Byens Træer vil i forening med byens grønne kræfter, kæmpe for at Nordpolen ikke bebygges, men skrives ind som et fredet område. Gruppen Forsvar De Gamles By, holder os opdateret på udviklingen, og det går stærkt lige nu.

Fotos af Nørrebros stamfader, den gamle hvidtjørn, der både har arme, ben, ansigt og en stærk personlighed.

En mission og en hilsen

I julen 2015, tog borgerne affære og reddede et fint, fældningstruet træ, fra en metro byggeplads på Østerbro. Kommunen gav os lov til at flytte det til Fælledparken, ifald det på den korte frist, skulle lykkes os at indsamle midlerne til flytningen. Og det gjorde vi. Og da projektet stod til at kuldsejle, fordi der yderligere skulle bygges en grusrampe, så fik vi også på rekordtid samlet ind til den. 

 

I år kom støttestropperne så af. Og i dag kan vi konstatere, at det også overlevede tørken. Lidt tyndere i løvet end sidste år, men i live. Den røde fældeprik sidder der endnu, men den overlevede. Vores dejlige amerikanske ask. 

Tak til Pia, Jesper, Glenn, Jakob, Mike, Peder, Anders, Tobias, Thomas, Sandra, Young, Jesper, Alan, Kimchi, Pernille, Heidi, Signe, Kirstine, Jakob, Filip, Lars, Alexander, Katja, Søren, Karsten, Mathis, Nynneliza, Kurt, Johanne, Peder, Allan, Lene, Susanne, Ante, Mikkel, Antonella, Pia, Kasper og alle jer, der bidrog anonymt. ♥

Se den dramatiske flytning her (link).

Alle indlæg om den vilde mission her (link).