Ny stadsarkitekt i København!

Vi får ny stadsarkitekt. Camilla van Deurs har ifølge Politiken erfaring som landskabsarkitekt, og kommer direkte fra Gehl. Et sted hvor man virkelig har forstået vigtigheden, af gode byrum og rekreative arealer. Det er så godt valgt, København! ♥

Stort tillykke med posten, til både København og Camilla van Deurs. Man bliver jo helt håbefuld.

Link: Tillykke fra Gehl. 

Dronningens nytårstale 2019

"Hvis rødderne er syge, kan træet ikke stå, og det vil tage mange år for et nyt træ at vokse sig stærkt."  

"Vi skal lytte opmærksomt til de unge, når vi drøfter, hvordan vi kan undgå at udfordre balancen i naturen. Vi skal have omtanke for fremtiden. Vi skal tænke os om i tide."  

Man kunne næsten høre vores dronning hviske: Red Byens Træer! ♥

Link til talen på DR: her.

Året i træer 2018

Det blev ikke lettere at være et Københavner træ i år, heller. Carlsberg (pensionskasserne) æder ufortrødent, HOFOR er fuldstændig ligeglade, i deres omgang med træerne, og der er fortsat hverken tal på, regler for eller opsyn med dem. På Blegdamsvej måtte vi se til, mens store vejtræer på stribe blev gravet i smadder, blotlagte og udtørrede. I De Gamles By, er majestætiske, gamle træer i livsfare på grund af elendigt design, søkastanjerne har stadig ikke fået en livsforlængende plejeplan og på Islands Brygge så forvaltningen sit snit til, at foreslå hele kirsebæralleen fældet.

Men så skete der noget.

Borgerne lod deres stemme høre, og kirsebæralleen kom til diskussion. På et borgermøde, hvor både forvaltningen, beplantningsudvikleren og politikere (fra SF og Radikale) var tilstede, blev træerne endelig taget alvorligt. Den grønne del af forvaltningen er lykkelige for, at borgerne interesserer sig så brændende for deres fag (den grå del: not so much). Det vigtige er, at vi endelig kommer til at tale om *hvorfor* vores vejtræer lider. Og ser på, hvordan vi fremover kan undgå gentagelser. Det betyder bl.a. at vi skal spare på den plantegift, som salt er.

Det viser sig også, at forvaltningen læser med på Facebook. De lytter til vores bekymringer, og tager det til efterretning, når mange borgere føler stærkt for naturen. Så bliv ved ilden. Vi kan flytte det her enorme bjerg sammen. Og næste år redder vi så meget af De Gamles By, som vi kan. <3

Godt nytår!

Året der fløj

Tænk at der allerede er gået et år? Sidste år ved denne tid tilfaldt æren Red Byens Træer, i dag overrakte Dansk Træplejeforening Bytræprisen 2018, til Slots- og Kulturstyrelsen. Stort tillykke med den. Det var en træelskers store drøm, at deltage i årets Bytræsseminar, i dag. Og hele tre gange blev Red Byens Træer endda fremhævet. Hele branchen jubler over, at borgerne tager ejerskab over byens træer, og interesserer sig så brændende for dem. Det kan ændre den måde, der prioriteres på politisk, og forhåbentlig en dag betyde, at der faktisk også afsættes midler til, at følge op på de gode intentioner.

Vildt inspirerende dag, og så meget at fortælle om. Bare vent.  

Her er et arkivskud af et yndlingstræ: søernes gamle elefant.

Losseplads eller plantehul?

Er lige kommet hjem fra Uppsala i Sverige. Træder ud af metroen på Nørreport, og mødes af det her syn. Et københavner træ, der bruges af HOFOR, som en losseplads. For tonstungt byggeaffald, spidse genstande, jern, asfalt og beton elementer. Barken er sporadisk forsøgt dækket af, men har store åbne sår af hensynsløs behandling. Rødderne har ekstremt lidt plads, og det område er nu mast så rodnettet i værste fald ikke får ilt, og træet dør. 

Så ikke ET træ i Uppsala, der ikke trivedes. Kan faktisk ikke komme i tanke om en eneste by, der behandler sine træer med så konsekvent ringeagt, som vores egen. København har ingen regler, for omgang med bytræer. Ingen midler sat af, ingen hensyn, intet opsyn. Byens træer har kun borgerne til at forsvare dem. Har vi snart fået nok?

Om kirsebær alleen på Islands Brygge

I morgen tirsdag d. 16 oktober kl. 19.00, er der info møde for borgerne i Kulturhuset på Islands Brygge. I foråret opdagede lokalrådet ved et mirakel, at forvaltningen havde lagt en “udskiftning” af hele trærækken, ind i et større forslag. Borgerne nåede at markere deres massive modstand, og det endte med at man omformulerede teksten, og anbefalede en mindre drastisk løsning.

Det afstedkom, at vi kom til at tale om det vigtige: *hvorfor* skranter træerne? Kommunens beplantningsudvikler har skrabet i jorden og besigtiget tilstanden og svaret er, at at finrødderne (der optager næring og holder træerne oprejst) ikke trives i den alt for komprimerede jord. Og så er den yderste række medtaget, af saltningen fra gaden. 

Uden den højlydte protest, var vi ikke nået til det punkt, hvor man ændrer praksis. Nu får vi et borgermøde, hvor der sættes ord på, hvorfor vores træer ikke trives, og vi informeres om de fremadrettede overvejelser og planer. Alle er velkomne.

Om mødet: Islands Brygges Lokalråd.

 

Tidligere indlæg om kirsebæralleen:

Reaktionen på reaktionen

Alarm på Islands Brygge

Bilag: Mail fra Islands Brygges Lokalråd til TMU

Tak for 140 år

Vi lever i en tid, der kommer til at trække lange sorte spor efter sig, i byens historie. Man har ikke øje for træernes og bynaturens værdi, i byplanlægningen. Man tænker ikke eksisterende natur ind, og gør i det hele taget meget lidt for at bevare den. Træer er noget man erstatter og sætter som kommaer, når de øvrige planer er skrevet.

I byggefeberen og jagten på profit, er naturen blot et ubebygget areal. De små lommer byen har tilbage lukkes, og man hører endda folk tale om at fylde søerne og bygge på grunden. Vi spoler lige tiden 140 år tilbage. Der var man nemlig så klog at lave Ørstedsparken. Hvad efterlader vi?

Præcis sådan, København!

Frederiksberg viser os igen, hvor enkelt det kan gøres, med en handlingsplan, til opfølgning på kommunens træpolitik, 2018-2023. Indsats, opfølgning, midler. Ikke så meget plap. I modsætning til Københavns Kommune, der trods grønne løfter, ikke har sat en krone af i budgettet, til vores eksisterende træer, har Frederiksberg øremærket betydelige midler til pleje af samme. Og de har en plan, der er nøje redegjort for. 

 

Den indebærer blandt andet:
* At forvaltningen stiller krav til entreprenører, som skal udføre arbejde i nærheden af træer om at overholde en række retningslinjer for at beskytte træet.
* Samlet digital registrering af bevaringsværdige private træer over 25 år i kommunen.
* Temalokalplan (!), der på tværs af skel og nabogrænser gør beskyttelsen gældende for samtlige træer i kommunen.
* Opkvalificering af driftsmedarbejdere.
* Beskyttelse af træer både over og under jorden.
* Oplysning om glatførebekæmpelse/forbud mod salt.

Og den bliver ved. Og det er så fantastisk. Hatten af for vores dejlige og ægte grønne nabo, og god weekend til alle.

Link til den fantastiske plan her.

Livsfarlig administration

Der pukles på højtryk i kulissen lige nu, for at forhindre massive ødelæggelser i De Gamles By. Sammen med Dansk Naturfredningsforening Kbh, Miljøpunkt Nørrebro, og andre stærke lokale kræfter, knokler vi for at begrænse både planlagte og aktuelle overgreb på naturen.

Det mest akutte er ubetinget de kæmpe træer, på en kommunal legeplads, hvor man har designet sig til, at slå træerne ihjel. For den enorme bøg, er løbet nok kørt, men det gamle egetræ står til at redde, med en øjeblikkelig indsats. Landets førende ekspert i risikotræer, har utvetydigt sagt, at man er i færd med at strangulere træet, og at det straks bør udbedres. Designet skaber et højrisikotræ, der uundgåeligt vil begæres fældet, før det når at gøre skade på børnene.

Økonomiforvaltningen, der har ansvaret for ulykken og muligheden for at afværge katastrofen, kan bare ikke få øje på problemet. En kommunal jurist, afviser en målrettet indsats med ordene: “..der er blevet udøvet tiltag i forbindelse med legepladsens etablering, som objektivt har forbedret forholdende for træerne. Disse tiltag er blevet foretaget under hensyntagen til træpolitikken og derfor vil der på nuværende tidspunkt ikke blive foretaget yderligere.”

Det bliver vi nu flere om at bestemme.

De Gamles By, oase eller byggefelt?

Vores politikere planlægger i disse dage, at bebygge De Gamles By med parkeringspladser, skole, erhverv og diabetescenter. Sidstnævnte endda på Nordpolen, den sidste rest af den gamle fælled, og hjem for den magiske gamle hvidtjørn, ældre end selve Nørrebro. Det vildeste, vi har. Det politiske flertal har enten ikke forstået, hvor vigtig historien og naturen er for byen, eller også er de bare ligeglade. 

Nørrebro er Københavns tættest befolkede bydel, og samtidig den absolutte bundskraber i m2 grønt pr borger. Roen, den vilde natur og de gamle træer, ses ikke som et helligt aktiv, men en attraktiv byggegrund. Nu giver det mening, hvorfor de unødigt har fældet så mange træer og “åbnet op” til byens oase på alle sider. En effektiv måde at minimere modstanden på, når tiden kom. 

De store beslutninger træffes bag skrivebordene i disse dage. Red Byens Træer vil i forening med byens grønne kræfter, kæmpe for at Nordpolen ikke bebygges, men skrives ind som et fredet område. Gruppen Forsvar De Gamles By, holder os opdateret på udviklingen, og det går stærkt lige nu.

Fotos af Nørrebros stamfader, den gamle hvidtjørn, der både har arme, ben, ansigt og en stærk personlighed.

En mission og en hilsen

I julen 2015, tog borgerne affære og reddede et fint, fældningstruet træ, fra en metro byggeplads på Østerbro. Kommunen gav os lov til at flytte det til Fælledparken, ifald det på den korte frist, skulle lykkes os at indsamle midlerne til flytningen. Og det gjorde vi. Og da projektet stod til at kuldsejle, fordi der yderligere skulle bygges en grusrampe, så fik vi også på rekordtid samlet ind til den. 

 

I år kom støttestropperne så af. Og i dag kan vi konstatere, at det også overlevede tørken. Lidt tyndere i løvet end sidste år, men i live. Den røde fældeprik sidder der endnu, men den overlevede. Vores dejlige amerikanske ask. 

Tak til Pia, Jesper, Glenn, Jakob, Mike, Peder, Anders, Tobias, Thomas, Sandra, Young, Jesper, Alan, Kimchi, Pernille, Heidi, Signe, Kirstine, Jakob, Filip, Lars, Alexander, Katja, Søren, Karsten, Mathis, Nynneliza, Kurt, Johanne, Peder, Allan, Lene, Susanne, Ante, Mikkel, Antonella, Pia, Kasper og alle jer, der bidrog anonymt. ♥

Se den dramatiske flytning her (link).

Alle indlæg om den vilde mission her (link).

Frederiksberg tæller træer!

Vores nabokommune gør det igen: går forrest og kortlægger nu alle bevaringsværdige træer, på offentlige områder såvel som i private gårde og haver. Frederiksberg kommune vægter dens grønne æstetik, og minder om at der skal ansøges om lov til at beskære eller fælde et beskyttet træ.

Opslaget citerer formanden for By- og Miljøudvalget Jan E. Jørgensen (V), der lægger vægt på vigtigheden af, at beskytte træerne. Utroligt hvor stor forskel der kan være på det samme parti, fra den ene kommune til den anden.

Et kig ned i en tilfældig baggård på Frederiksberg.

Åh, Frederiksberg. Din dejlige, grønne ø. 

Link: opslaget på Frederiksberg kommunes side. 

Et nik og en skalle

Sommerens hedebølge har vist os hvor ulideligt det kan gå hen og blive, hvis vi ikke ændrer vores måde at planlægge byerne på. Der skal bl.a. sættes en stopper for, at man fælder store, raske træer og lader grønne gårde nedlægge for parkering.

Miljøpunkt Nørrebro har skrevet et knivskarpt debatindlæg i Politiken, med et nik til den gamle platan og en skalle til den kyniske investor FH Management, der frarøvede byen det uerstattelige, gamle træ.

God læsning og rigtig god weekend. <3

 

 

Træer køler byen ned

Goddag i heden. Her er en påmindelse om, hvor vigtigt kronedækket er i byen. Udover alt det andet, træerne gør for os, er de med til at køle byen ned, når den koger. Her er temperaturforskellene uden træer og med træer.

Foto lånt af den træbegejstrede, canadiske arkitekt Brent Bellamy.

Tørstende venner

Vi afbryder lige sommerdvalen med en vigtig meddelelse: husk at give de små, nye træer vand. Indtil videre er antallet af nyplantede træer, der er døde i tørken i Danmark, opgjort til 5-7 millioner (!). Og de tørster endnu. Så hvis du har et partnerskabstræ, eller andre unge træer i din nærhed, så giv dem med slangen. Her er kommunens anbefalinger. <3

 

 

Fra: Københavns Kommunes plante- og pleje pjece for partnerskabstræer. 

 

Carlsberg vil fælde igen.

Carlsberg vil fælde igen. Denne gang alle de gamle platantræer på Vesterfælledvej. Formanden for Danske Landskabsarkitekter, Susanne Renée Grunkin, råber alarm: Kommunen bør respektere lokalplaner og de træer de selv har udnævnt som bevaringsværdige.

Adspurgt af Politiken, siger Niels Bjerrum (S) at lokalplaner kan ændres og titlen af bevaringsværdig er "en retning og en pejling" for bygherre. Og han kan ikke garantere, at den gamle trærække overlever byggeplanerne.

Men der er heller ingen der kan garantere, at de træer de planter i deres sted, vil overleve. Dertil er byen simpelthen blevet for tæt og presset. Som Grunkin siger: "Det er ikke alle træer, der kan overleve det, og derfor skal vi passe på de lidt ældre træer, der har vist, at de kan."

Borgerrepræsentationen og resten af landet, er taget på sommerferie. Men når de vender tilbage, har vi ikke glemt de gamle træer. Vi bør alle gøre alt for, at den gamle trærække bevares. Mere på den anden side, nyd pausen så længe...

 Link til artikel i Politiken Byrum.

Debatindlæg fra Danske Landskabsarkitekter: Har lokalplanerne mistet deres troværdighed? 

Flere blogindlæg om Carlsbergs ødelæggelser: her.

OPDATERET:

Niels E. Bjerrum, der er citeret i artiklen, har på Facebook lagt et svar, i kommentarfeltet på indlægget her. Copy/paste:

Kan godt se at dommen allerede er afsagt med sådan et opslag - men det er ikke rigtigt hvad der står! Jeg har ikke kaldt lokalplaner vejledende - men jeg har sagt - og er citeret for - at lokalplaner og politikker jo altid kan laves om af et flertal - det er jo spillereglerne i politik og i et demokrati!

Jeg har desuden kritiseret rammelokalplaner som styringsværktøj i udviklingsområder - da de er for lidt styrende udviklingsmæssigt over tid - det er jeg citeret for.

Og ift de konkrete træer - så bevare jeg dem meget gerne - naturligvis - men jeg har tilladt mig at sige, at det ikke er for en hver pris - in all fairness - og at der skal plantes 3 nye store træer for hvert andet der fælles - hvis det altså ender der (hvilket intet tyder på lige nu - men garantier er jo idiotisk og utroværdigt at arbejde med i et demokrati)!

Og så hopper jeg retur til ferie med min familie - god sommer allesammen

OPDATERET:

Nils Bjerrum følte sig fejlciteret, så teksten ud for hans navn, er rettet.

Storby alarm

Forskere og fagfolk over hele verden, råber nærmest synkront alarm, lige nu: “Stop øjeblikkeligt afskovningen af byerne!” Denne artikel omhandler Los Angeles, men kunne lige så godt være om København.

En videnskabsmand siger ligeud: “Folk burde kravle op i træerne, for at forhindre at de blev fældet.” Det er der, vi er. Artiklen nævner også, at bygherrer har for frit spil, og at bøderne for at fælde træer er ubetydelige. Vejvæsen med reparation af fortorve og udvidelse af veje (hej København), må også tænke nyt og om. Der er konstruktive forslag til andre metoder, med bedre belægning og mere omtanke, og så skal der værn om træerne. (Det er jo som at høre sig selv skrige)

Modsat København, har selv LA en “community forest advisory committee”. Herfra lyder det: “træer burde ikke være op til den private grundejers forgodtbefindende. De bliver nødt til, at være en del af byens fastlagte infrastruktur.”

Hørt!

Enghaveparken

I maj lød borger alarmen på Amager: kommunen havde langs Amagerbanen i ét hug ryddet hele det frodige stykke med vilde (selvsåede) træer. Der skulle nemlig laves gang- og cykelsti, og langs den, græsklædte betonbassiner i klimasikringens navn. Man fældede simpelthen store og raske træer, for at klimasikre. Det giver jo ingen mening?

Og nu er det så Enghaveparkens tur. På mandag fældes de sidste af i alt 69 træer (ud af 281), for det store klimasikringsprojekt i parken. De har lovet at passe godt på de resterende under anlægsarbejdet, og kommer også til at genplante når de er færdige. Som borger er det bare svært at forstå, at man ikke kan indtænke eksisterende natur i klimasikringsprojekter. Store træer kan blandt andet optage hundredevis af liter vand om dagen, hvorfor udnytter man ikke det, fremfor kun at tænke i slidsker og kar? Klimasikring bør vel også defineres som sikring af et klima, mennesker kan holde ud at leve i?

Lad de seneste ugers tørre hede tjene som eksempel på, hvor livsvigtige træer er i byen. Det går bare ikke uden, så enkelt er det.

Borgerskud af ødelæggelserne langs Amagerbanen. Frodige før og frygtelige efter, er taget af Anders Adamsen og helt forbi, af Felix Becker.

Hofteskud fra Paris

Paris lige nu, er et frodigt og svalende brus af grønt. Det eneste et træ skal leve op til her, for status af bevaringsværdig, er nemlig at være i live. Det spiller ingen rolle om kronen er hel, halv eller skæv, om stammen hælder eller om der er udgåede grene. Unge som gamle træer plejes og vedligeholdes på lige fod, til de dør. Når et træ går ud eller af andre gyldige grunde fældes, erstattes det med et nyt. Store og små står side om side, her “udskifter” man ikke levedygtige træer, men genplanter i stedet løbende, når der opstår huller. Helhedsindtrykket er på ingen måde uharmonisk, men derimod frodigt.

I København skal et træ være mindst 25 år, før overhovedet at komme i betragtning som bevaringsværdigt. Og så har man ellers opfundet kriterier i stribevis. Kriterier der er svære at leve op til, under de vanskelige forhold vi byder vores træer. Senest er der investeret krudt og kugler i udvikling og implementering af nye, kriglede kriterier for “ikoniske træer”. Altså, hvad er det for noget? Alle træer er bevaringsværdige! Det eneste der skal aflives, er de håbløse kriterier.

Her er dugfriske hofteskud fra en træturist i Paris, del 1.

 Gadetræer a la Paris.

Biler ingen adgang. Tiltrængte pauser med ro, ren luft, god plads og udsigt til glade gadetræer, i alle størrelser.

Respekt for alderdommen, med afhegnede bede.

To generationer, én helhed.

Langs Seinen (biler ingen adgang). Når solen bager, trækker folk ind under træernes skygge.

Størrelsesforskelle, skudt gennem en bilrude.

At være et træ i Paris, betyder at man får lov at ældes med ynde. At man bliver lidt kroget og tyndere i toppen, er jo kun naturligt. For både mennesker og træer.

♥

Den Gamle Platan i Politiken

Løftet til Den Gamle Platan, der blev fældet helt unødigt sidste sommer, var at den ikke skulle dø forgæves. At vi ville bruge tragedien til at hjælpe andre træer i samme situation. Og nu hjælper Politiken med at indfri det løfte. Søren Astrup har skrevet fortællingen og talt med alle fra professoren, den kyniske investor og borgeren, til VVSeren og Red Byens Træer. Det er simpelthen så godt! Og så er det selvfølgelig for abonnenter. Er man sådan en, kan man mæske sig her.

Man kan fælde et gammelt bytræ, men man kan aldrig fjerne det fra byens hjerte.

Tidligere indlæg om kampen for den gamle platan:

Et Mirakel

Et tab og en tak

Strømpeforing af kloak

Den gamle platan og den onde regning

Opdatering på den gamle platan

En bøn for dem gamle platan (email)

200 år gammelt, truet træ på Nørrebro

Dagens artikel i Politiken "De tager det lige nu", 16 april 2018