Med kurs mod katastrofen

Godt nyt: et medie vil gerne publicere et debatindlæg fra Red Byens Træer.
Dårligt nyt: kun på betingelse af, at de får lov til at ændre budskabet.

Pointen i indlægget:
Byplanlægning uden træer, er ikke et isoleret træ-problem. Det er et byplanlægnings problem. Og København har det.

Godt nyt: alle kan hermed læse det gratis.

Med kurs mod katastrofen.
I de seneste år har storbyer over hele verden optrappet indsatsen for udviklingen af den grønne infrastruktur. Et betydeligt kronedække er et ufravigeligt element, i fremtidsikringen af byerne. Voksne træer og deres store kroner er blandt andet med til at nedbringe temperaturen under hedebølger, opsuge vandmasser ved oversvømmelser, rense luften, filtrere partikelforurening og binde CO2. Træer er hjem for insekter og dyr, og har en afstressende effekt på mennesker. 

I New York City har man plantet 1 million nye træer, og i Paris planlægger man blandt andet, at begrønne de store åbne pladser og nedlægge parkeringspladser for træer. Alle større byer har selvfølgelig også et trækort, så man har tal på træerne, og kender både placering, art og alder. Ud fra det, kan man med stor præcision beregne de mange fordele og dermed synliggøre træernes store værdi. Med den voksende globale forståelse af bytræers afgørende rolle, skulle man tro at København omsider var vågnet op. At man endelig forstod alvoren og satte ambitiøse mål, tæt fulgt af midlerne. I stedet går vi i stik modsat retning. 

Den målrettede afvikling.


I 2014 lod man konsulenter omlægge hele kommunens struktur. Bag et skrivebord nedlagde man Center for Park og Natur og lod resterne sejle, som en underafdeling i “driften”. Lige siden, har har ledelsen målrettet afviklet de sidste funktionelle rester. Videnstabet er massivt, faglighed og maskinel spredt for alle vinde, mens opgaver i stigende grad udliciteres til lavest bydende. Det betyder i praksis at de ofte udføres af ufaglærte, der intet forudgående kendskab har, til den natur de arbejder med. De gartnere vi har tilbage, hører nu under “driften” hvor man sætter dem til at løse opgaver i renhold. Vores uddannede gartnere tages altså regelmæssigt fra opgaven med at pleje byens natur, og sendes i stedet ud og samle skrald op i byens gader. 

For konsulenter og ledelse, hvis anbefalinger man tilsyneladende følger ukritisk, er et højt fagligt niveau i naturplejen, spild af penge. Det er her man sætter ind, hver gang der skal spares. Ingen har fortalt dem, at naturen repræsenterer både en stor værdi og - investering. Eller at den overhovedet er prioriteret. Lige før sommerferien besluttede politikerne så at sidde en advarsel fra egen forvaltning overhørig, og vedtog på anbefaling af E&Y, at lade plejen af flere parker overgå til Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

Vi har ikke noget trækort i København. Intet samlet overblik, over alle byens træer: de kommunale, på tværs af forvaltninger, statsejede og private. Uden det overblik, kan man ikke beskytte, planlægge og udbygge byens grønne infrastruktur. Man ser med længsel mod Frederiksberg, hvor de har det hele: viljen, visionen, handlingsplanen og midlerne afsat, til at gennemføre den. På Frederiksberg har man naturligvis også en stadsgartner. 

Men sådan en har vi heller ikke i København. Spørgsmålet er, hvordan man overhovedet kan forsvare, at drive en storby uden en stadsgartner? Man mærker i hver detalje og læser på hvert udpint træ, at der ikke er én person, med ansvaret for og overblikket over den store opgave. Der er heller ikke afsat midler, til at hverken vedligeholde, beskytte eller overvåge eksisterende træer, og man overvejer lige nu, om man helt skal droppe at plante vejtræer i København, da det er for dyrt. Men samtidig gør man absolut intet, for at beskytte de eksisterende. 

Træerne har ingen selvstændig post i budgetterne, og er de nævnt med et ord, er de gidsler i større projekter. Fravælges de, er der heller ikke noget til træerne, hvor meget de end måtte trænge. Et aktuelt eksempel finder vi langs søerne, hvor de gamle kastanjetræer, fortsat nægtes en tre-årig livsforlængende plejeplan. Udebliver den indsats meget længere, kan vi snart sige farvel, til et af byens smukkeste åndehuller. Plejeplanen, som forvaltningen selv i klare vendinger kalder akut og nødvendig, udgør et ubetydeligt beløb i et kommunalt budget. Men træerne er ved selve fremgangsmåden, dømt til at tabe. Og sådan kan man fortsætte over hele byen, med resterne af byens natur. 

Det hele udstiller et massivt ledelses svigt og en total mangel på forståelse af opgaven. Vi har direkte kurs mod en byplanlægnings katastrofe, og ingen kan længere påstå, at man ikke ved bedre.

Forsømmelsen

På Blegdamsvej udvidede man sidste år busbanen. Vi var mange, der fulgte projektet med hjertet i halsen. For først gravede man i rodzonen, og så forlod man træerne blottede, så de stod og tørrede ud. Da de var færdige, havde både vej og plantehuller ændret facon. Men man havde ikke ved samme lejlighed sat værn op, om de udsatte træer. Vinklen er tilsyneladende blevet for skarp til lastbiler og busser, så nu bruger de hele plantehullet. Og træet her, har allerede fået flere voldsomme barkskader.

Det kunne være undgået med det værn, som alle andre storbyer benytter sig af. Og som de bruger på Frederiksberg. Det kunne være undgået. Det var bare det.

Blegdamsvej 17 januar 2019

Samme træ 7 marts 2019, med ny, alvorlig skade og dybere hul af færdsel.

Praksis i enhver moderne storby, her Stockholm.

Et andet dufgrisk eksempel fra Stockholm. 

Træerne på Blegdamsvej:

Opdatering på Blegdamsvej 5 april 2018

Jubilæum på Blegdamsvej 21 marts 2018

Blegdamsvej/Hjælp! 21 februar 2018

Det søde og det sure 16 februar 2018 

Alarm på Blegdamsvej 13 februar 2018

Kalder alle øjne 5 april 2016

Fagfolk til alt og midler til det hele

Noget af det første, besøgende lægger mærke til i København, er fraværet af bynatur. Det er som et slag i ansigtet. Som københavner er det omvendt en fornøjelse, at besøge andre storbyer. Stockholm var ingen undtagelse, overalt var der glade træer. Store træer med fyldte vandingsposer, der kvitterede med et brus af grønt. Fyldige kroner, med alle tegn på trivsel. Man havde jo nærmest glemt, hvordan det ser ud.

Alle træer på hjørner eller bare vendt ud mod trafikken, havde værn i form af metal. Og alle træer havde brede riste om stammen, der forhindrer komprimeret jord. I Stockholm har bystyret også udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan man må behandle træerne. Et dokument på 44 sider, til brug for de forskellige forvaltninger, der skal sikre et højt kvalitetsniveau i plejen.

Her står der: “Det er i særdeleshed vigtigt at personalet har faglighed, ressourcer og vidensgrundlag for at kunne træffe de beslutninger, der bidrager til byens overordnede mål." Med andre ord: fagfolk til alt og midler til det hele.

Alt er offentligt tilgængeligt så intet forhindrer andre og mere tilbagestående byer i, at lade sig inspirere. 

Sikkerhedsværn, selv ind mod en plads. Fordi man ved, at her færdes tung trafik.

Klar besked.

♥

Link: Stockholms Träd. (her findes links til flere pdf moppedrenge, med anvisninger)

Træer køler

Endnu en grund til, at en sund, grøn infrastruktur er så vigtig. I Holland er 3000 personer døde som følge af varme, siden 1995. Nu har de lavet en varmeplan, der har vist sig at redde liv. Et af rådene lyder: find køling under et træ.

 Skærmskud fra artiklen på DR.dk

Bytræer redder liv

Et hold amerikanske forskere har undersøgt, i hvor høj grad bytræer reducerer dødsfald, i forbindelse med overophedning. Det har de gjort ved at analysere trækort fra 97 byer (!) i USA. Når man har kortlagt den grønne infrastruktur og træerne, kan man beregne fordelene, og store trækroner er det bedste redskab der findes, til at nedbringe temperaturen. I de målte byer, har træerne reddet 300 liv. På landsplan anslår de, at tallet er 1200 reddede liv. Og at træerne har forhindret over 100.000 lægebesøg, af hederelaterede årsager.

Det er så ufatteligt vigtigt, at København får et trækort. Et fuldt overblik, over den grønne infrastruktur. Så den kan beskyttes, planlægges og udbygges. Og så vi kan få sat tal på alt det, træerne gør for os. Til august sætter vi hårdt ind, indtil da skal vi bare inspireres. Og nyde sommeren.

Skærmskud fra artiklen, som kan læses her: Trees in the US Annually Prevent 1,200 Deaths During Heat Waves.

Træer for børn

I Cambridge (UK) er der et gratis træ til nyfødte og børn op til 4 år. Man vælger selv sit træ og får muld og instruktioner, så de små kan vokse op sammen, og gøre verden bedre. En del af en større indsats for at begrønne byen, til glæde for både mennesker og dyr.

Man bider mærke i den rare dames titel: Executive Councillor for Planning Policy and Open Spaces. København har ikke engang en stadsgartner...

Paris rykker!

I Paris går man seriøst til opgaven med at fremtidssikre byen. Bilbaner reduceres og der anlægges små byoaser og plantes træer overalt, hvor der er plads. Parkeringspladser viger for natur, byens vægge og de store åbne pladser beplantes. Det er et kapløb med klimaet, lige nu. I dag har man målt 44 grader i Frankrig, en kedelig rekord, der kommer til at koste liv.

Man har også taget et vigtigt opgør med æstetikken, og vil fremover lade naturen vokse vildere og mere på egne præmisser. Det er jo den vej, vi skal. Vi skal lade buskene stå, bevare de oaser vi har og gøre plads til flere. Også i København.

Læs den spændende artikel af Feargus O'Sullivan, i Citylab: Paris Wants to Grow ‘Urban Forests’ at Famous Landmarks.

Reddet!

Der er sket det fantastiske, at byggefelterne tages af Nordpolen i De Gamles By. Det vil sige, at man i Helhedsplanen bevarer den grønne oase, og dermed også den gamle, krogede hvidtjørn, der er ældre end selve Nørrebro. Og som i sit lange liv har overlevet både græssende kvæg og nærgående maskiner.

Den gode nyhed blev personligt overbragt af en af beslutningstagerne i Økonomiudvalget, Jonas Bjørn Jensen (Socialdemokratiet). Forslaget skal først endeligt vedtages, men kombinationen af at Socialdemokratiet er så talstærke i København og at det resterende flertal historisk stemmer grønt, gør at vi kan være så godt som sikre på, at Nørrebros åndehul består.

Det er en magisk lille krog af København, med krogede gamle træer, der vokser som de vil og lige nu er et velsignet brus af blomster og blade. Reddet! Åh, hurra!

(En ære at vinde så vigtigt et slag med de uvurderlige kræfter: Mogens Hansen, biolog og nabo, Kristoffer Jarlov Jensen fra Danmarks Naturfredningsforening København, Gunner Thalberg, Dendrologisk Forening og Anders Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro)

Debatindlæg i Politiken for Nørrebros gamle åndehul

I dag har Politiken Byrum publiceret den grønne gruppes opråb for naturen i De Gamles By. Det kan læses her: Københavns Rådhus har forsømt Nørrebros gamle åndehul.

Timingen er fantastisk, da vi netop senere i dag har et møde med en politiker fra Rådhuset. Fortsættelse følger...

Nu er det din tur

Politikerne har udset sig De Gamles By, som byggegrund. På et kort kan området nemlig forveksles med et ubenyttet areal, men det ved enhver på Nørrebro jo, at det ikke er. Det er en af de eneste oaser bydelen har, og vi er i forvejen alt for mange om den. Men nu skal der altså bygges både et diabetes center og en trefaget skole, med al den trafik, der dertil hører. Der er pres på.

Man har derfor valgt at lave en ny helhedsplan. Til forskel fra den forrige, hvor borgernes indblanding var uvelkommen og naturen blev nedlagt med hård hånd, har man denne gang valgt at inddrage borgerne i processen. 

Følgegruppen har deltaget i de indledende møder, og nu åbnes der for borgerne. I dag (tirsdag d. 9 april) er den første gang, og så kommer der en mulighed mere, d. 14 maj. Begge gange kan man møde arkitekterne fra Tredje Natur, der er oprigtigt interesserede i at vide hvordan du bruger området, og hvad du evt. savner.

(Ville gerne have delt det her i weekenden, men de opklarende svar på vigtige spørgsmål, kom altså først efter, sådan er livet.)

Opdatering på De Gamles By

Den grønne følgegruppe har udarbejdet og afleveret et konkret forslag, til genskabelse af naturindhold i De Gamles By, i forbindelse med den nye Helhedsplan. Det er ment som inspiration til kommunen og arkitekterne fra Tredje Natur, men kan frit bruges som inspiration i andre projekter. Det fordeler sig på 21 sider og er delt op i fire principper, kort opsummeret: 

Princip 1 (biodiversitet)
Nordpolen, hjem for den gamle Hvidtjørn, skal have lov at være Nordpolen, og der skal være en afmærket del, hvor naturen kan få lov at gro uden indblanding. Med vilde planter, blomstrende buske, summende insekter og et righoldigt fulgleliv.

En tiltrækning af fugle til De Gamles By, bør være en målsætning.

Princip 2 (den “grønne mur”)
Ved flere manøvrer og anledninger, har man nedlagt hegn og bevoksning omkring De Gamles By. Det har trukket gaden ind i de før så rolige områder, og rummene er erstattet af mudrede, nedslidte smutveje. Vi foreslår blandt andet en støjmur eller anden form for afskærmning ud mod trafikken på Tagensvej.

Princip 3 (plejeplan)
Der bør udarbejdes en plejeplan, der sikrer det fremtidige naturindhold i De Gamles By. Herunder også instruktion i, hvordan man undgår at forvolde skader på træer og buske.

Princip 4 (frigørelse af befæstede arealer)
Man har inddraget adskillige ubefæstede kvadratmeter til nybyggeri i de seneste år. Ikke alle giver mening, vi bringer eksempler på hvor de er overflødige, og hvor man med fordel kunne give arealet tilbage til naturen.

Det er et rigtig fint dokument, rigt på eksempler og illustrationer, virkelig en gennemlæsning værd, se selv her (link).

Endelig er det nu, at vores politikere afgør Nordpolens skæbne. Den er markeret med to byggefelter, og vælger man at bygge her, vil man udradere Nørrebro’s ældste natur og den grønneste plet i De Gamles By. Svaret falder her i april. Alle krydser fingre nu!

Forårshilsen fra en truet ven

I disse dage hastebehandler folketinget en bøn fra Københavns Kommune: at få affredet en række naturområder, så de kan sælges fra og bebygges. Folketinget har valgt at overhøre alle der er imod, og en politiker har ligeud sagt til Fredningsalliancen, at der ikke er tid til at tænke sig om, for det skal gennemføres før valget.

Det er et enormt og tidskrævende arbejde at få fredet et naturområde. Det kræver grundig dokumentation og skal igennem en lang proces, før det sker. Affredning er åbenbart en anden sag.

Det her skal vi borgere lige huske, når der laves helhedsplan for De Gamles By: Bygherre er en kommune, der ser naturen som en byggegrund, og det kan meget vel være sidste gang, at vi ser den 200 år gamle hvidtjørn springe ud på Nordpolen. Den sidste rest af den gamle fælled.

Links: 

Det sure med det søde, De Gamles By

Nordpolen og De Gamles By del 2, Naturplejen

Nordpolen og De Gamles By, del 1

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:

Biler over træer, 11 dec. 2013

PM fra DN Kbh, Borgerne kørt af sporet, 17 jan. 2014

Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)

Det sure med det søde, De Gamles By

Det sure
Indlægget om naturplejen i De Gamles By, gjorde nogle folk i kommunen kede af det. Det er ikke sjovt, at gøre mennesker kede af det. Og det er ikke sjovt hverken at skrive eller læse sådan et indlæg. Men det var desværre nødvendigt. For kommunen har konsekvent ignoreret eller afvist alle rapporter, nødråb og kollektive henvendelser om emnet. Indtil nu. Nu er vi blevet lovet et møde, hvor den grønne gruppe, trækyndige og kommunen sammen finder en bedre løsning på den samlede drift.

Det søde
Det er glædeligt at se hvor meget kommunen har lært, af projekter som Møllegade og det skrinlagte Sølund. Ved helhedsplanen for De Gamles By, har man gjort en stor indsats for at inddrage repræsentanter for alle brugere og naboer, og man har en god fornemmelse af, faktisk at blive hørt. Og så har kommunen valgt Tredje Natur, til at lave masterplanen for De Gamles By. Arkitekterne der med det nye Sølund viste os, at de forstår og prioriterer at tænke den eksisterende natur ind, og lytte til brugernes behov. For træerne er de det bedst tænkelige valg.

Her går solen ned over de dejlige geder:

Nordpolen og De Gamles By del 2, naturplejen

Naturplejen i Nørrebros gamle oase sejler. Der er intet samlet overblik, ingen plejeplan og ansvaret for området, er fordelt på flere forvaltninger. * Der fældes i flæng træer og nedlægges karaktergivende beplantning, også af ugyldige grunde og folk uden forstand på naturpleje. Ovenikøbet er den måde man vedligeholder naturen på, flere steder så direkte skadelig at træerne enten går ud, eller risikerer at udvikle sig til risikotræer.

Vores grønne gruppe for DGB, har i detaljer dokumenteret skaderne. Konsekvenserne af det manglende overblik og den ødelæggende drift. Vi har fået udarbejdet en rapport fra KU, der klart viser problemet. Men til trods for den omfattende og stærkt belastende dokumentation, afviser kommunen blankt behovet for, at lade naturplejen varetage af faglærte. Som foreslået, at lade opgaven overgå samlet til Teknik og Miljøforvaltningen. Det er der slet ikke behov for, mener man. At vanrøgte naturen og under forskellige påskud nedlægge den for befæstning, har jo også vist sig en effektiv måde at skabe attraktive byggegrunde på.

Der er behov for, at borgerne melder meget klart ud, at det stopper nu. At vi ønsker naturen i vores gamle oase behandlet med respekt, og i videst mulige omfang bevaret, i den nye helhedsplan.

Sådan her ser alle de unge træer ud i området. Slået ihjel med en plæneklipper, der effektivt har "ringet" dem, og forhindret at de kan sende vand op i kronen. Flere fotos i sæt på flickr her: Misligholdte træer.

*Det fremgik af det oprindelige indlæg, at det *alene* var ufaglærte der forestod driften i De Gamles By, det viser sig at der faktisk også er faglærte tilknyttet. Om ulykkerne er sket på deres vagt, vides ikke.

Links: 

Nordpolen og De Gamles By, del 1

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:

Biler over træer, 11 dec. 2013

PM fra DN Kbh, Borgerne kørt af sporet, 17 jan. 2014

Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)

Nordpolen og De Gamles By, del 1

Nu går det løs. Kommunen er gået i gang med at byudvikle i Nørrebros grønne oase, De Gamles By. Det er nu at slaget står, og lige nu at vi skal have fredet de grønne arealer i helhedsplanen. Det er allerede besluttet, at bygge en trefaget skole og et diabetes center, begge med tilhørende parkering. P-kældre er dyre at anlægge, så der er en mulighed for at det bliver på terræn.

Forvaltningen
Økonomiforvaltningen har ansvaret for en del af den unikke natur, og det fremgår både af den hast de nedlægger den i, og den måde de behandler den på. Vores dyrebare natur optager attraktive byggegrunde. Man må vælge sine kampe, og lige nu er det Nordpolen. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening Kbh, Miljøpunkt Nørrebro, Dansk Dendrologisk Forening og stærke lokale kræfter, har vi taget kampen op.

Nordpolen
Nordpolen er det vilde og frodige hjørne ud mod Tagensvej, og hjem for den magiske hvidtjørn, ældre end selve Nørrebro. I 2012 foretog biolog og borger Mogens Hansen en registrering af alle træerne i området. Kort efter fældede kommunen en hel række gamle træer langs Nordpolen, i forbindelse med udvidelsen af busbanen (en unødvendig manøvre, som senere indrømmet). Den tilstødende børnehave brændte ned, og man lod den tomme grund stå ubebygget. På samme tid bakkede man på den anden side en container plads ind, i den vilde natur. Salami metoden, som vi kender den.

I 2015 så området markant anderledes ud og man begyndte at omtale det som en byggegrund. Mogens Hansen kortlagde det igen og udfærdigede en rapport. Senest i december 2018 blev kortet igen opdateret, og alle træer registreret. Dokumentation på en rivende afvikling, og en mangelfuld naturpleje, med uoverskuelige konsekvenser for naturen, biodiversiteten og dyrelivet.

Helhedsplanen
Sidste år besluttede man i sidste øjeblik *ikke* at anlægge diabetes centeret på selve Nordpolen, men den er stadig i spil som byggegrund, sammen med resten af De Gamles By. Red Byens Træer er inviteret med i Følgegruppen for De Gamles By, og ved intro mødet lagde alle fremmødte vægt på, at naturen i området var vigtig. Ikke de friserede græsplæner, men den vilde natur, de afskærmede kroge og gamle træer.

Kampen er langvarig og omfattende med sin dokumentation, så den bliver delt op i bidder. Dette er del 1. Al dokumentation lægges løbende frem her på bloggen, så interesserede borgere, politikere og journalister kan danne sig et overblik. Første del indeholder dokument, optælling og kort fra 2012 og 2015, og registreringen fra dec. 2018.

Links: 

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:

Biler over træer, 11 dec. 2013

PM fra DN Kbh, Borgerne kørt af sporet, 17 jan. 2014

Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)

Dokument: Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Registrering af træer og krat i ’Nordpolen’ 

Oktober 2018 

Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg 

København 2. november 2018   

Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer og krat i Nordpolen i den nordlige del af De Gamles By. Anledningen var et ønske om at få kortlagt områdets træer og krat for at belyse de natur- og miljømæssige værdier, der endnu eksisterer og er bevaringsværdige.

Der er tidligere foretaget registreringer af Nordpolen's træer i 2012 og 2015, og de er rapporteret i notater i forbindelse med fældninger af områdets gamle og værdifulde træer. Notaterne havde til formål at dokumentere det tab af miljø, der vil ske, hvis Helhedsplanen for De Gamles By gennemføres med det planlagte erhvervsbyggeri.

Siden registreringen i 2015 er der fældet en 50-70 år gammel Ask i Børneinstitutionen Kastanjegården (Træ nr. 4 i Figur 4).

Krattet A (Fig. 4) er udtyndet og beskåret kratigt i 2017. Årsagen var at undgå overnattende mennesker og at "krattet trængte til at få lidt luft" (mundlig meddelt af gartneren). Se foto og omtale i Figurerne 5-7.

Senest er der i oktober i år foretaget en rydning af et krat beliggende op ad børnehaven. Krattet er af Københavns Kommune registreret som karaktergivende (Fig. 1). Årsagen til rydningen var alene overnattende mennesker i krattet og efterfølgende affald (mundtlig meddelt af gartneren).

En alvorlig behandling af tre af de gamle træer bør fremhæves her. Det drejer sig om den 100 år gamle Stilkeg i Børnehaven Kastanjegården, den 50 år gamle Bøg samme sted samt en 100 år gammel Skyrækker i børneinstitutionen over for. De er nummereret henholdsvis 3, 2 og 1 i oversigtskortet (Fig. 4). Alle tre er blevet indkapslet af befæstet materiale (bl.a. kunstgræs) i en stor radius omkring stammerne. Det hæmmer rødderne i at få ilt, vand og næring. Dertil kommer, at befæstningen stopper vækstudvidelsen af stammerne.

Metal-indkapslingen er kritisk for træ nr. 1, der herved bliver stranguleret. Hvis bunden af sandkassen er befæstet, vil der ikke komme luft, vand og næring til rødderne i en radius på flere meter.

I Kastanjegården er det navnlig kunstgræstæppet der forhindrer luft, vand og næring i at komme ned til rødderne. Trækonstruktionen omkring træ nr. 3 vil med tiden strangulere træet, og den opbyggede jordvold på den ene side af stammen vurderes også at være kritisk.

Både træ nr. 1 og nr. 2 viser begyndende svaghed i væksten, og det er spørgsmål om tid, at træ nr. 3 også vil vise lignende tegn. Resultatet for disse træer vil være den endelige død, hvis ikke der gribes hurtigt ind, og der bliver retableret ordentlige vækstforhold for dem. Det vil med andre ord betyde fjernelse af al befæstet materiale omkring dem på jorden og omkring stammerne. Figur 3 viser fotos af de berørte træer.

En meget skadelig følge af vedligeholdelsen af de grønne arealer i Nordpolen er de mange påkørsler af træerne, når der klippes græs. Maskinerne kommer al for tæt på træstammerne og foruden at lave svampefremkaldende sår på stammerne, udøver maskinerne også et skadeligt tryk på de underliggende rødder tæt på stammen.

Figur 4. Oversigt over registrerede træer og krat den 29. oktober 2018. De med gult markerede træer er stranguleret af befæstet materiale. Det med rød farve markeret træ (nr. 4) er fældet i 2015. Øvrige røde ikke-nummererede felter viser træer der er fældet siden 2012, og de hvide felter er træer fældet før 2012. Felter med bogstaver markerer gammelt og nyplantet krat. Det med rød streg indrammede felt viser afgrænsningen af lokalplanen.

Tabel 1. Registreringen af træer den 29. oktober 2018. Alderen på træerne er dels skønnet ud fra erfaring dels ved konsultation af luftfotos af området fra 1933 til 1980.

Ved siden af de gamle træer har de spredte gamle krat medvirket til at give Nordpolen karakter og en øget biodiversitet. Imidlertid er flere af dem blevet fjernet, mens andre er beskåret og udtyndet. Denne åbning af de nærmeste meter over jordoverfladen giver unødig meget vindgennemstrømning i området. For otte år siden fandtes der mange solrige lommer med læ for vinden. Sådanne forekommer næsten ikke længere. Selv om der er plantet hække med Taks og Bøg er det ikke tilstrækkeligt til at lukke området af for vinden.

Figur 5-7 viser hvordan et gammelt krat tidligere tog sig ud, og hvordan krattet kom til at se ud, efter at gartnere har tyndet ud i det.

Figur 7 Fotoet er taget inde i krattet. 

Dokument: Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Helhedsplanen for ”Nordpolen” i De Gamles By. 

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015. 

 af Mogens Hansen, biolog

Baggrund.

I 2012 foretog Stig Rygaard og undertegnede en registrering af træer i den nordlige del af De Gamles By – kaldet ”Nordpolen”. Baggrunden var planer om erhvervsbebyggelse i området i forbindelse med gennemførelsen af Helhedsplanen for De Gamles By. De planlagte bygninger medfører, at en stor del af de gamle træer må vige pladsen for byggeriet. 

Resultatet i 2012. 

Dette grønne og smukke område vil som konsekvens af byggeriet miste sin rekreative værdi og sit indhold af en varieret flora og fauna. Dertil kommer, at ”Nordpolens” evne til at opsuge og forsinke vandafstrømningen efter ekstrem nedbør vil blive formindsket i takt med, at jord og vegetation omdannes til bygninger, fliser og asfalt. 

Registreringen af træerne omfattede:

• Arten af træerne.
• Træernes skønnede alder. 
• Træernes placering i forhold til de planlagte bebyggelser. 

Resultatet viste, at af de 56 registrerede træer, ville 23 blive fjernet som følge af byggeriet, og yderligere lå 9 træer så tæt på byggefelterne, at de med stor risiko ville tage skade eller forsvinde som følge af byggeaktiviteten. Det mest opsigtsvækkende resultat var, at de ældste træer vil være mest udsat for påvirkningen. 

Træer i aldersgruppen '70-100 år' og navnlig træerne med en alder 'over 100 år' er jo dem, der giver ”Nordpolen” karakter og kvalitet. I alt 20 træer var repræsenteret inden for de to aldersgrupper i 2012, og af dem ville 18 (90 %) blive påvirket af byggeriet. 

Resultaterne blev kommenteret, og konsekvenser af Helhedsplanen for miljøet blev belyst i en rapport udgivet i maj 2012. Rapporten blev sendt til interessegrupper omkring De Gamles By, til pressen, Danmarks Naturfredningsforening og ikke mindst til politikerne og embedsmænd i forvaltningerne. Målet var at gøre opmærksom på de truede værdier i ”Nordpolen” og sikre, at værdierne ikke blev ødelagt, fordi man ikke kendte til dem. 

Til dags dato er det ikke lykkes at sikre træerne og de gamle buske, og der er ikke fra politisk side tilkendegivet, at man vil tilgodese miljøet fremfor et erhvervsbyggeri. ”Nordpolens” fremtid som rekreativt område og lomme-natur er derfor stadig uvis. 

Resultatet 2015. 

Siden 2012 har der været træfældning i ”Nordpolen” i forbindelse med udvidelsen af busbaner, bygning af institutioner og flytning af materielgård. Jeg har derfor foretaget en ny registrering af træerne i april 2015 for at påvise hvilke træer, der er forsvundet. 

Resultaterne er vist i Figur 1 og i Tabel 1. Af dem fremgår det, at det fortrinsvis er træer uden for byggefelterne, der er fjernet. Dermed vil en virkeliggørelse af byggeriet gøre ”Nordpolen” endnu mere træ-fattig, end prognosen sagde i 2012. 

Af de oprindelige 56 træer, der blev registreret i  2012, vil i værste fald kun 13 stå tilbage. Ydermere vil det fortrinsvis være træer, der er yngre end 50 år, der overlever (se Tabel 2).    

Tabel 1. 

Figur 1.

Tabel 2. 

Registrering af træer i De Gamles By, Nordpolen 2015 

At tænke træer ind i den fysiske planlægning. 

De seks træer, der blev fældet langs Tagensvej i december 2013, kunne sagtens have overlevet udvidelsen af busbanerne. I stedet for fældning af træerne og efterfølgende flytte fortovet ind på deres plads, som det skete, kunne fortovet være flyttet yderligere 1-11⁄2 meter længere ind. Derved ville træerne kunne stå som barriere mellem cykelstien og fortovet. Træerne var sikret og fodgængerne kunne få en oplevelse af at gå inde i en allé fra Sjællandsgades udmunding til Nørre Allé. En sådan løsning har næppe kunnet fordyre projektet mærkbart, men for få ekstra penge havde man bevaret træerne og samtidig skabt en merværdi for fodgængerne. Ærgerligt, at ingen tænkte en sådan løsning ud i praksis.

Ny stadsarkitekt i København!

Vi får ny stadsarkitekt. Camilla van Deurs har ifølge Politiken erfaring som landskabsarkitekt, og kommer direkte fra Gehl. Et sted hvor man virkelig har forstået vigtigheden, af gode byrum og rekreative arealer. Det er så godt valgt, København! ♥

Stort tillykke med posten, til både København og Camilla van Deurs. Man bliver jo helt håbefuld.

Link: Tillykke fra Gehl. 

Dronningens nytårstale 2019

"Hvis rødderne er syge, kan træet ikke stå, og det vil tage mange år for et nyt træ at vokse sig stærkt."  

"Vi skal lytte opmærksomt til de unge, når vi drøfter, hvordan vi kan undgå at udfordre balancen i naturen. Vi skal have omtanke for fremtiden. Vi skal tænke os om i tide."  

Man kunne næsten høre vores dronning hviske: Red Byens Træer! ♥

Link til talen på DR: her.

Året i træer 2018

Det blev ikke lettere at være et Københavner træ i år, heller. Carlsberg (pensionskasserne) æder ufortrødent, HOFOR er fuldstændig ligeglade, i deres omgang med træerne, og der er fortsat hverken tal på, regler for eller opsyn med dem. På Blegdamsvej måtte vi se til, mens store vejtræer på stribe blev gravet i smadder, blotlagte og udtørrede. I De Gamles By, er majestætiske, gamle træer i livsfare på grund af elendigt design, søkastanjerne har stadig ikke fået en livsforlængende plejeplan og på Islands Brygge så forvaltningen sit snit til, at foreslå hele kirsebæralleen fældet.

Men så skete der noget.

Borgerne lod deres stemme høre, og kirsebæralleen kom til diskussion. På et borgermøde, hvor både forvaltningen, beplantningsudvikleren og politikere (fra SF og Radikale) var tilstede, blev træerne endelig taget alvorligt. Den grønne del af forvaltningen er lykkelige for, at borgerne interesserer sig så brændende for deres fag (den grå del: not so much). Det vigtige er, at vi endelig kommer til at tale om *hvorfor* vores vejtræer lider. Og ser på, hvordan vi fremover kan undgå gentagelser. Det betyder bl.a. at vi skal spare på den plantegift, som salt er.

Det viser sig også, at forvaltningen læser med på Facebook. De lytter til vores bekymringer, og tager det til efterretning, når mange borgere føler stærkt for naturen. Så bliv ved ilden. Vi kan flytte det her enorme bjerg sammen. Og næste år redder vi så meget af De Gamles By, som vi kan. <3

Godt nytår!