Høringssvar på konkurrence udkast til det Nye Sølund, vedr. træerne på Sølund., indsendt 3 september 2015.
Af høringsmaterialet fremgår det, at Nørrebros måske mest værdifulde og
sjældne gadetræ, nemlig den 153 år gamle ginkgo biloba (f. 1862), trods
sin yderligstående position ved Læssøesgade, *ikke* er markeret som
bevaringsværdig/sjælden. Ginkgoen, af Københavnerne kaldet Dametræet, er
et tempeltræ, der tilhører verdens ældste træart. De kan blive op til
1000 år gamle og er utrolig resistente overfor alle de påvirkninger, der
får andre træer til at bukke under. Heriblandt minérmøllet, der
langsomt er ved at tage livet af alle de store hestekastanjer, langs
søerne. I planlægningsfasen er det afgørende at forstå, at byens store
træer i disse år forsvinder med alarmerende hast.
En del af historien.
Denne ginkgo er en del af Nørrebros og dermed Københavns historie. Gennem tiderne har alle fra borgere, arkitekter og bygherrer, ja selv byens tidligere stadsarkitekt, værnet om det gamle træ, og sørget for at nye planer blev lagt med omtanke. Kommunens egen landskabsarkitekt har netop markeret ginkgoen som både værdifuld og bevaringsværdig, da det på alle punkter lever op til kravene for bevaringsværdige træer i lokalplanen. Derfor er det uforståeligt, at man fra projektleders side, har valgt at ignorere denne status.
Kommunens ansvar.
Det er helt afgørende, at ginkgoen markeres som værdifuld og bevaringsværdig, og at arkitekter fra start instrueres i at tænke den ind, og udvise nænsomhed i planlægningsfasen. Den beslutning skal træffes politisk, og ikke overlades til arkitekter som en valgmulighed. Omkostninger ved træbevarelse bør være en særlig post i budgettet, da man ofte ser det sparet væk, når det indgår i andre poster.
Nørrebro.
Nørrebro er den bydel med mindst grønt målt i m2 pr indbygger (6m2 mod et gennemsnit på 35m2, ifølge kommunens egen opgørelse fra 2009), og biodiversiteten lider. Ved en optælling i forbindelse med Københavns kommende trækort, talte vi 73 træer på Sølund grunden, hvoraf det kan undre, at kun knap halvdelen optræder på træoversigten i høringsmaterialet.
Biodiversitet.
Grunden udgør hjem for et dyre- og planteliv, der ikke lader sig erstatte på mindre end 50-150 år, hvis overhovedet. Som et minimum bør de ældste og mest yderliggstående træer søges bevaret, heriblandt som markeret det gamle bøgetræ på hjørnet, det store midt for ud mod søerne, og den umistelige ginkgo.
Flytning og genanvendelse.
Derudover bør de træer der kan, flyttes. I en træfattig bydel kan selv et enkelt træ gøre en stor forskel for mange mennesker. Træer lader sig også opbevare, det kunne være en mulighed at sætte nogle af træerne tilbage, og lade dem indgå i den nye begrønning. Ved en gennemgang med træflyttemanden, har vi fundet cirka 40 træer, der lader sig flytte. Finansieringen af denne ekstraudgift, kan eventuelt crowdfundes. Borgerinitiativet Red Byens Træer stiller sig gerne til rådighed, med hjælp til det praktiske i den forbindelse.
Denne ginkgo er en del af Nørrebros og dermed Københavns historie. Gennem tiderne har alle fra borgere, arkitekter og bygherrer, ja selv byens tidligere stadsarkitekt, værnet om det gamle træ, og sørget for at nye planer blev lagt med omtanke. Kommunens egen landskabsarkitekt har netop markeret ginkgoen som både værdifuld og bevaringsværdig, da det på alle punkter lever op til kravene for bevaringsværdige træer i lokalplanen. Derfor er det uforståeligt, at man fra projektleders side, har valgt at ignorere denne status.
Kommunens ansvar.
Det er helt afgørende, at ginkgoen markeres som værdifuld og bevaringsværdig, og at arkitekter fra start instrueres i at tænke den ind, og udvise nænsomhed i planlægningsfasen. Den beslutning skal træffes politisk, og ikke overlades til arkitekter som en valgmulighed. Omkostninger ved træbevarelse bør være en særlig post i budgettet, da man ofte ser det sparet væk, når det indgår i andre poster.
Nørrebro.
Nørrebro er den bydel med mindst grønt målt i m2 pr indbygger (6m2 mod et gennemsnit på 35m2, ifølge kommunens egen opgørelse fra 2009), og biodiversiteten lider. Ved en optælling i forbindelse med Københavns kommende trækort, talte vi 73 træer på Sølund grunden, hvoraf det kan undre, at kun knap halvdelen optræder på træoversigten i høringsmaterialet.
Biodiversitet.
Grunden udgør hjem for et dyre- og planteliv, der ikke lader sig erstatte på mindre end 50-150 år, hvis overhovedet. Som et minimum bør de ældste og mest yderliggstående træer søges bevaret, heriblandt som markeret det gamle bøgetræ på hjørnet, det store midt for ud mod søerne, og den umistelige ginkgo.
Flytning og genanvendelse.
Derudover bør de træer der kan, flyttes. I en træfattig bydel kan selv et enkelt træ gøre en stor forskel for mange mennesker. Træer lader sig også opbevare, det kunne være en mulighed at sætte nogle af træerne tilbage, og lade dem indgå i den nye begrønning. Ved en gennemgang med træflyttemanden, har vi fundet cirka 40 træer, der lader sig flytte. Finansieringen af denne ekstraudgift, kan eventuelt crowdfundes. Borgerinitiativet Red Byens Træer stiller sig gerne til rådighed, med hjælp til det praktiske i den forbindelse.
Yderligere materiale om Dametræet, Læssøesgades 153 år gamle ginkgo træ:
Tempeltræet er oprettet i Dansk Dendrologisk Forening.
Omtalt i Politiken 31 oktober 1967 (vedhæftet)
Omtalt i Politiken 14 september 2013
Bekymret landskabsarkitekt på nuværende Sølund byggeri.
Omtalt i Ekstra Bladet 26 marts 2013.
Brev fra Københavns Stadsarkitekt (vedhæftet) Eiv. Lorenzen til borger, vedr. ginkgoen, 13 august 1979:
Med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer
No comments:
Post a Comment
Onde spam robotter ingen adgang.