23.3.13

Må vi bede om en ommer?

På informationsmødet om det nye Sølund plejehjem, sagde Stadsarkitekten at en af de ting borgerne vægter højest i byen, er det grønne. På væggen bag hende lyste to billeder op, et som det ser ud nu, med åbenhed, luft og store, gamle træer, og så skrækscenariet med en husgavl bygget helt ud til kantstenen. Jeg prøvede at forklare hende at det vi mener, er at vi vil *bevare* vores store træer og grønne pletter, ikke bare have et smart koncepthus med nyttehave på taget.

Fuglene lægger reder i de træer og de lever af insekterne der bor i dem. Der er omkring 100 træer på grunden, foruden plantebede, blomster og buske. En biodiversitet vi simpelthen ikke har råd til at miste.

Plejehjemmet har 390 velfungerende boliger, alle med søudsigt, og det stod færdigt i 1981. Det vil koste kommunen 25 millioner kroner at rive det ned, og omkring en milliard at bygge nyt. Og så vil det altså koste os alle træerne, med mulig undtagelse af det gamle bøgetræ på hjørnet. Vi mener at det er en ommer!

(Fra arkitektens præsentation)

No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.