31.7.21

Nye træer, en halvhjertet branding øvelse

Over hele verden vågner byer og erkender at vi ikke kan klare os uden træer. De er livsvigtige. Træernes kroner svaler, skygger og renser luften, de optager vand og fanger partikler vi ellers dør af at indånde. De forlænger vores liv og gør dem bedre. 
 
Men målet om nye træer er for mange blevet en halvhjertet branding øvelse. Bloomberg CityLab har talt med flere byer og undersøgt hvordan det egentlig går, og de lægger ud med København. Her har vi planlagt at plante 100.000 træer før 2025. Status:
 
“Vi har indtil videre plantet 61.600 træer, 58.000 af dem i byskoven på Amager”.
 
Hvad de færreste er klar over: de 58.000 “nye bytræer” er i den her størrelse. De er sået i en stribe overskudsjord fra metroen, langt ude på Amager. Første hug døde i tørken for et par år siden, så de såede nye. 
 

Det bliver spændende at se om vi vitterligt får en skov om 30 år. Men det løser ikke vores akutte problem i byen: Vi mangler en sund, grøn infrastruktur. Vi mangler store velplacerede vejtræer med fyldige kroner, og vi mangler midler til at pleje og beskytte dem. 
 
Men indtil videre sættes alle kræfter fortsat ind på at brande København som "grøn" og pure afvise, at vi overhovedet har et problem.
 

Link: What happens after pledges to plant millions of trees?