Luftforurening og træer

1. Kommunen har netop offentliggjort den årlige rapport om luftforurening i København. 224 sider om den giftige luft, uden at nævne træer én eneste gang.

2. CityLab har netop publiceret en artikel om Londons træer og deres store værdi. Ikke mindst målt i hvor meget de afhjælper luftforurening. Her har man undersøgt det til bunds, og ved præcis hvor meget træerne aflaster byen.

Guldkorn:
“Britain’s trees have a value that goes far beyond what you can get from chopping them down”

"..the city’s 8.4 million trees removed an estimated 2,240 tonnes of pollutants (mostly ozone) from London’s atmosphere annually."

“Often when a heritage tree is threatened with removal, you hear, ‘We’re going to plant ten trees to replace it,’” “But younger, smaller trees don’t absorb anything like the same amount of carbon, and five or ten years down the line they’re far easier to get rid of if someone wants the land for something else.”

Det her burde være et fast pensum for bystyret.

Green streets

Frankfurt: ..city council decided unanimously to protect green belt from building development.

Singapore: ..putting tree planting and management high on a city’s policy agenda is important.

"Access to trees, not their quantity, is what really matters."

"We are seeing a surge in attention around urban trees around the world." 

København er så tåkrummende håbløst bagud.

Læs artiklen i The Guardian. Green streets: Which city has the most trees?

Barnelærdom

I New York passer børnene godt på byens træer. De ved nemlig godt, at man skal værne om plantehullerne. Man må simpelthen finde et andet sted at trampe, hærge og tømme sin hund.

En træ-elsker har sendt billeder fra den ægte grønne by, med de fint afmærkede bede og skånsomt opsatte skilte, med tekster som:

Do not step or litter or let your dog poop on tree pits. (Or you will get eaten by snakes)

Please don’t walk on the soil.

We want happy trees. <3

(Fotos: Britt Hjerl Abildtrup)

C40 World Mayors Summit, Copenhagen 2019

Borgmestre fra hele verden er lige nu samlet i København, som er vært for C40 Cities. Det er kæmpestort. Og enormt pinligt på samme tid. For af alle, må vi ubetinget være den absolutte bundskraber i bynatur? Fraværet af træer og bynatur, pinte træer uden det smukke glødende løv. Forsømmelsen skriger. København vs Toronto og Seoul.

Fagfolk til alt og midler til det hele

Noget af det første, besøgende lægger mærke til i København, er fraværet af bynatur. Det er som et slag i ansigtet. Som københavner er det omvendt en fornøjelse, at besøge andre storbyer. Stockholm var ingen undtagelse, overalt var der glade træer. Store træer med fyldte vandingsposer, der kvitterede med et brus af grønt. Fyldige kroner, med alle tegn på trivsel. Man havde jo nærmest glemt, hvordan det ser ud.

Alle træer på hjørner eller bare vendt ud mod trafikken, havde værn i form af metal. Og alle træer havde brede riste om stammen, der forhindrer komprimeret jord. I Stockholm har bystyret også udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan man må behandle træerne. Et dokument på 44 sider, til brug for de forskellige forvaltninger, der skal sikre et højt kvalitetsniveau i plejen.

Her står der: “Det er i særdeleshed vigtigt at personalet har faglighed, ressourcer og vidensgrundlag for at kunne træffe de beslutninger, der bidrager til byens overordnede mål." Med andre ord: fagfolk til alt og midler til det hele.

Alt er offentligt tilgængeligt så intet forhindrer andre og mere tilbagestående byer i, at lade sig inspirere. 

Sikkerhedsværn, selv ind mod en plads. Fordi man ved, at her færdes tung trafik.

Klar besked.

♥

Link: Stockholms Träd. (her findes links til flere pdf moppedrenge, med anvisninger)

Træer køler

Endnu en grund til, at en sund, grøn infrastruktur er så vigtig. I Holland er 3000 personer døde som følge af varme, siden 1995. Nu har de lavet en varmeplan, der har vist sig at redde liv. Et af rådene lyder: find køling under et træ.

 Skærmskud fra artiklen på DR.dk

Bytræer redder liv

Et hold amerikanske forskere har undersøgt, i hvor høj grad bytræer reducerer dødsfald, i forbindelse med overophedning. Det har de gjort ved at analysere trækort fra 97 byer (!) i USA. Når man har kortlagt den grønne infrastruktur og træerne, kan man beregne fordelene, og store trækroner er det bedste redskab der findes, til at nedbringe temperaturen. I de målte byer, har træerne reddet 300 liv. På landsplan anslår de, at tallet er 1200 reddede liv. Og at træerne har forhindret over 100.000 lægebesøg, af hederelaterede årsager.

Det er så ufatteligt vigtigt, at København får et trækort. Et fuldt overblik, over den grønne infrastruktur. Så den kan beskyttes, planlægges og udbygges. Og så vi kan få sat tal på alt det, træerne gør for os. Til august sætter vi hårdt ind, indtil da skal vi bare inspireres. Og nyde sommeren.

Skærmskud fra artiklen, som kan læses her: Trees in the US Annually Prevent 1,200 Deaths During Heat Waves.

Træer for børn

I Cambridge (UK) er der et gratis træ til nyfødte og børn op til 4 år. Man vælger selv sit træ og får muld og instruktioner, så de små kan vokse op sammen, og gøre verden bedre. En del af en større indsats for at begrønne byen, til glæde for både mennesker og dyr.

Man bider mærke i den rare dames titel: Executive Councillor for Planning Policy and Open Spaces. København har ikke engang en stadsgartner...

Paris rykker!

I Paris går man seriøst til opgaven med at fremtidssikre byen. Bilbaner reduceres og der anlægges små byoaser og plantes træer overalt, hvor der er plads. Parkeringspladser viger for natur, byens vægge og de store åbne pladser beplantes. Det er et kapløb med klimaet, lige nu. I dag har man målt 44 grader i Frankrig, en kedelig rekord, der kommer til at koste liv.

Man har også taget et vigtigt opgør med æstetikken, og vil fremover lade naturen vokse vildere og mere på egne præmisser. Det er jo den vej, vi skal. Vi skal lade buskene stå, bevare de oaser vi har og gøre plads til flere. Også i København.

Læs den spændende artikel af Feargus O'Sullivan, i Citylab: Paris Wants to Grow ‘Urban Forests’ at Famous Landmarks.

Storby alarm

Forskere og fagfolk over hele verden, råber nærmest synkront alarm, lige nu: “Stop øjeblikkeligt afskovningen af byerne!” Denne artikel omhandler Los Angeles, men kunne lige så godt være om København.

En videnskabsmand siger ligeud: “Folk burde kravle op i træerne, for at forhindre at de blev fældet.” Det er der, vi er. Artiklen nævner også, at bygherrer har for frit spil, og at bøderne for at fælde træer er ubetydelige. Vejvæsen med reparation af fortorve og udvidelse af veje (hej København), må også tænke nyt og om. Der er konstruktive forslag til andre metoder, med bedre belægning og mere omtanke, og så skal der værn om træerne. (Det er jo som at høre sig selv skrige)

Modsat København, har selv LA en “community forest advisory committee”. Herfra lyder det: “træer burde ikke være op til den private grundejers forgodtbefindende. De bliver nødt til, at være en del af byens fastlagte infrastruktur.”

Hørt!

Hofteskud fra Paris

Paris lige nu, er et frodigt og svalende brus af grønt. Det eneste et træ skal leve op til her, for status af bevaringsværdig, er nemlig at være i live. Det spiller ingen rolle om kronen er hel, halv eller skæv, om stammen hælder eller om der er udgåede grene. Unge som gamle træer plejes og vedligeholdes på lige fod, til de dør. Når et træ går ud eller af andre gyldige grunde fældes, erstattes det med et nyt. Store og små står side om side, her “udskifter” man ikke levedygtige træer, men genplanter i stedet løbende, når der opstår huller. Helhedsindtrykket er på ingen måde uharmonisk, men derimod frodigt.

I København skal et træ være mindst 25 år, før overhovedet at komme i betragtning som bevaringsværdigt. Og så har man ellers opfundet kriterier i stribevis. Kriterier der er svære at leve op til, under de vanskelige forhold vi byder vores træer. Senest er der investeret krudt og kugler i udvikling og implementering af nye, kriglede kriterier for “ikoniske træer”. Altså, hvad er det for noget? Alle træer er bevaringsværdige! Det eneste der skal aflives, er de håbløse kriterier.

Her er dugfriske hofteskud fra en træturist i Paris, del 1.

 Gadetræer a la Paris.

Biler ingen adgang. Tiltrængte pauser med ro, ren luft, god plads og udsigt til glade gadetræer, i alle størrelser.

Respekt for alderdommen, med afhegnede bede.

To generationer, én helhed.

Langs Seinen (biler ingen adgang). Når solen bager, trækker folk ind under træernes skygge.

Størrelsesforskelle, skudt gennem en bilrude.

At være et træ i Paris, betyder at man får lov at ældes med ynde. At man bliver lidt kroget og tyndere i toppen, er jo kun naturligt. For både mennesker og træer.

♥

Pensum for byerne

UN har udgivet deres nyeste udgave af Unasylva, den internationale journal om skove og træer (på engelsk). Vildt spændende læsning om bytræer og deres betydning verden over. Den befinder sig i en moppedreng af en pdf fil. 

Fastcodesign har her lavet et sammendrag, hvis man ikke orker den store. Vores politikere, byplanlæggere og forvaltningen, bør læse det hele. 

Her er et lille uddrag af de indledene ord (hurtigt oversat):

Vores byskove er ofte under pres af dårlig byplanlægning, og der er behov for en bedre forvaltning af opgaven. Her spiller borgerne, NGOer og lokale organisationer en vigtig rolle. 

Byer har brug for skove. Netværket af træbeplantninger, grupper af træer og enkelte i byerne og udkanten tjener en kæmpe vifte af formål. De regulerer blandt andet klimaet, ophober CO2, fjerner luftforurening, de reducerer risikoen for oversvømmelse, bidrager med fødevare-, energi- og vandsikkerhed og forbedrer borgernes fysiske og psykiske helbred. Skove fremhæver byerne og spiller en vigtig rolle i social sammenhængskraft, de kan måske endda begrænse kriminalitet.

Her kan du læse og downloade moppedrengen:

Links:

Unasylva Nr. 250, Food and Agriculture Organisation of the United Nations

The National Forests Of The Future Need To Be In Cities, Fastcodesign 

 

Kom så, København!

Delt af en borger. Kom så, København. Ind i kampen!

Verdens første skov-by

I The Guardian sætter man lige nu fokus på luftforurening i verdens storbyer. På verdensplan dør 5.5 millioner mennesker årligt af luftforurening. 540 af dem er Københavnere.

Træer skaber ikke bare ilt, de opfanger også byens støv, og ikke mindst de livsfarlige partikler, der angriber vores lunger. Træer *skal* tænkes ind i byerne, og i Kina lægger man nu an til at bygge verdens første skov-by. 

Sindssygt spændende udvikling!

Artiklen i Guardian Citites her. 

Et beskyttet træ i Lissabon

Sådan beskytter man et træ på en byggeplads i Lissabon. HELE området under træets krone er afspærret, så ingen kan forbryde sig mod rodnettet. Og så det vildeste: man har bygget et gitter der omslutter kronen, så der ikke kommer kraner og andet for tæt på. Betrukket med metal net. Fantastisk!

Når et træ tænkes ind

I Japan stod et 700 år gammelt træ i vejen for udvidelsen af en togstation. Træet stod til fældning, men borgerne kastede sig ind i kampen for det gamle træ, og resultatet er helt fantastisk: I stedet for at fælde det, lod man træet stå, og byggede udenom. 

Det er altid den slags konstruktive løsninger, der ender med at gå verden rundt. Flere af dem. 

Det gamle træ på Mymodernmet (link). 
 

Environmental Protection Fund, NY

Staten New York har netop offentliggjort at der er sat $2.3 millioner af til byskov og begrønning af byen. 

Begrundelsen:
"Trees and green space are an important part of a community, especially in densely populated urban areas where such resources are limited"

Hvem kan søge
"..the Environmental Protection Fund is investing $2.3 million in tree planting, maintenance grants, tree inventory and community forestry management plans. Grants are available to municipalities, public benefit corporations, public authorities, school districts, soil and water conservation districts, community colleges, not-for-profit organizations, and Indian nations or tribes."

Direkte i inspirations kataloget med den her. Åh!

Link til offentliggørelsen af nyheden: her.

New York overhaler

Der sker helt vilde ting i New York City, for tiden. Efter at de satte sig for at plante en million træer, så gjorde de det. Ingen slinger der. Og nu har de overhalet os indenom, med det trækort vi drømmer om: Open Tree Map.

Med en kæmpe fælles indsats af bystyret og borgerne, er byens gadetræer nu kortlagte. Og med det indbyggede itree software, kan man med stor nøjagtighed beregne både de økonomiske og miljømæssige fordele ved hver enkelt træ. Det tæller blandt andet optaget af regnvand, filtreringen af forurening og formindskningen af CO2.

Værdisætningen af træer er så vigtig! Først når de er synlige og har en registreret, målbar værdi, kan de indgå på niveau med resten af infrastrukturen. Med en klar værdisætning, bliver det sværere at misligholde, skade og fælde bytræer, uden alvorlige konsekvenser.

Næste år skal vi kæmpe for, at vores træer bliver synlige. Nu hvor det er lykkedes at få en træpolitik, er tiden kommet til, at København får sit eget trækort. Fuld fart frem!

 Screendump fra Archdaily artikel.

Links:

Artikel om New York's Open Tree Map i Archdaily.

New York City Street Tree Map

Indlæg om trækort for København, Juni 2015

Kalder alle rejsende!

Vi er jo et rejselystent folkefærd, og det er højsæson. Tag endelig fotos af gode beskyttelses løsninger for gadetræer, som I ser på jeres vej. Til vores store inspirationskatalog.

Og god ferie. : )

Fotos herunder, fra Diana Jensen, fra Kiev.

Det kunne være godt med noget input fra trækyndige. Er det her rent design, eller er det en god løsning for træet?

Og herunder Søren Have, i San Francisco.

Et inspirationskatalog

I anledning af Københavns nye træpolitik, vil vi opbygge et inspirationskatalog til vores politikere. Her kan de orientere sig om andre byers løsninger, til beskyttelse og bevarelse af gadetræer. Og gerne sætte midlerne af, til at matche dem. Vi lægger ud med en stribe fra Paris, taget i april og august:

De nye træer:
Nye træer får k æ m p e afskærmede bede, med vild natur. Der skiltes, orienteres og formanes: her skal passes meget på, et træ skal gro. Når det har fået rodfæste, fjernes rammen, og der lægges rist på for beskyttelse af rodzonen, så de unge rødder ikke dør i komprimeret jord. Og der sættes selvfølgelig gitter op om stammen. 

 Et fint, vildt bed til et nyplantet træ. Paris i august udgaven.

 Først anlægges det store bed, og der skærmes af. Så plantes træet, og der skiltes. Paris i april.

Når træet har fået rodfæste, fjernes hegnet. Paris i april.

Så får fortorvet lidt plads tilbage, der lægges en rist i rodzonen, og sættes gitter op til beskyttelse af stammen og den sårbare unge bark. Paris i april.

Spritnyt set up. Paris i april.

De voksne træer:
De voksne træer får også beskyttelse, mod trafik og parkerede biler. Smukke, svungne jern installationer, der indimellem tager nogle hug, der ellers ville have kostet træet uoprettelig skade.

Her har risten ikke kun den funktion at den aflaster rodzonen, den bruges også til at montere parkerings- og trafikværnet.

  
Hvert andet træ har en afskærmning, og bilerne holder som man kan se så tæt på som de kan. Uden jern, havde biler uundgåeligt skrabet træerne og de var blevet ramt af bildøre m.m.

  

Genial ramme, der tillader at man monterer bilværn, uden at grave i rodzonen.

  

En anden model, der her har reddet et stort platantræ.

Vejarbejde: 

Det er ikke til fortolkning hvor man må grave og aflæsse tunge sten og maskiner. Klare og respekterede grænser!

I Paris behandles træerne retteligt som en del af infrastrukturen. Som en investering, og med stor respekt. Det her, er hvad der skal til, for at udsatte gadetræer kan overleve og trives. Intet mindre.

Rigtig god weekend.