30.7.14

Kastanje kræft i TV Lorry

Åh nej, som om kastanjetræerne ikke havde nok at slås med? Nu er der også kræft på spil. TV Lorry sendte det her indslag i går (link). Kan vi snart blive enige om at passe ordentligt på dem, der er tilbage?


Sort slim, der slår barken ihjel, og uden den kan træet ikke overleve.


2.7.14

Hærværk

Her er en opdatering af den slags man kvier sig ved: et 125 år gammelt kastanjetræ ved skaterbanen i Fælledparken, er blevet udsat for dødbringende hærværk. Træet har smidt blade og kastanjer på banen, og det var åbenbart for meget for en eller flere skatere, der har hakket barken af i en krans hele vejen rundt, og dermed afskåret træet fra at transportere vand op i kronen. Nu skal det gamle træ fældes.

Banen blev bygget på betingelse af at træet blev stående, men det var der altså nogen, der ikke kunne leve med. ØV!


PS! Efterspillet er vigtigt her. Det er nu borgerne skal markere, at træerne er vigtige for os. Vi skal tale om det her, dele og debattere.