Ødelagte vejtræer i Stevnsgade

En af grundene til at vores vejtræer bukker under: hensynsløs omgang med deres bark, grene og rødder. Tre usædvanligt store (for København) vejtræer i Stevnsgade flåede og alvorligt skadede af et stilladsfirma, der er åbenlyst rygende ligeglade og ikke retter ind.

Hvor er kommunen i beskyttelsen af vores vejtræer, her? Hvis man er glad for træer og har brug for et stilladsfirma, så skal man nok overveje at springe Herlev Stillads APS over. Og hvad siger bygherren KEA Københavns Erhvervsakademi?

 

Delt indlæg:

KEA har haft et byggeri på deres ejendom i Stevnsgade 17. Stevnsgade er i den ende karakteriseret af en flot række træer. Desværre har opsætningen af stillads og arbejdet på bygningen betydet store skader på i hvert fald 3 af vejtræerne. Jeg har tidligere haft fat i kommunen - men de har ikke rigtig interesseret sig for det. I dag er de i gang med at pille stilladset ned og jeg kan se at endnu en stor gren er ødelagt. Jeg spurgte arbejderne - og de var ligeglade - de sagde at "det er hvad der sker".

 

 Opdatering 14 april 21, et svar fra bygherre KEA: 

 

Vi er rigtig kede af og ærgerlige over de skader, der er kommet på træerne, og vi tager dem meget alvorligt. Det har vi påpeget over for både byggerådgiver, hovedentreprenør og stilladsfirma. Vores lokalmiljø – også træerne – betyder meget for KEA og vores studerende, og vi er bestemt ikke ligeglade med skaden. KEA tager via vores byggerådgiver kontakt til Københavns Kommune – det er kommunens træer – for at afklare og koordinere opfølgning.

 

Med venlig hilsen

Københavns Erhvervsakademi

Blegdamsvej / Hjælp!

Blegdamsvej, tirsdag d. 20 februar 2018. Trækyndige må meget gerne hjælpe nu. Fortæl hvad det her kommer til at betyde for træets trivsel fremover. På forhånd tusind tak.

PS! Der er 14 træer mere på ruten, så det haster!

Alarm på Blegdamsvej, 13 februar 2018

Det søde og det sure, 16 februar 2018 

En ulden proces, opfølgning på Christiansborg Slotsplads

Mens man i skrivende stund demonterer et stykke af nationens kulturarv, den historiske belægning på Christiansborg Slotsplads, de to grønne øer og 10 store træer, presser spørgsmålet sig på: hvem er ansvarlig for det her? Det har vi som borgere brug for og krav på at vide.

Nu begynder der at tegne sig et billede, af en meget ulden proces.

I december 2015 skriver Berlingske, at formanden for Folketinget Pia Kjærsgaard, presser på for at få en permanent løsning på terrorbeskyttelsen af Christiansborg. Forslaget fra den kant, er en over 1 meter høj betonmur, der skal omkranse slotspladsen. Et forslag afvist af både politi og kommune. Kommunens forvaltning anbefaler derimod:

»Den midlertidige løsning med kampesten erstattes af en kombination af pullerter/steler, bænke eller kortere murstykker med udgangspunkt i Slotspladsens nuværende udformning og belægning«.

Den åbenlyse løsning. Men Folketingets Præsidium vender tilbage med den nuværende plan, og ifølge et medlem af Teknik- og Miljøudvalget beordres de til at godkende den "Vi fik en regelret besked fra Folketingets Præsidium, som vi ikke kunne gøre andet ved end at acceptere". Folketingets Præsidium er højeste magt, og kan ikke modsiges på dette punkt.

Her bør en journalist stille det åbenlyse spørgsmål, om Præsidiet ikke har overskredet sine beføjelser, i denne sag? Byens arktitektoniske og logistiske løsninger træffes på helt andre planer, af fagfolk og i god demokratisk orden.

Designet af pladsen er ikke et spørgsmål om bedre sikkerhed, men alene om æstetik. Om det er den rette løsning at rive den historiske belægning op og omlægge hele pladsen, med tabet af ti store Københavner træer til følge, burde være lagt ud til diskussion.

Som borgere bliver vi nødt til, at have det her belyst.

Links:

Tidligere indlæg om Slotspladsen, Undskyld, København

Artikel i Berlingske, Stor uenighed om terrorsikring af Christiansborg

TMU medlem om Præsidiets indgriben, i gruppen Gamle København på Facebook

Områdesikring af Christiansborg 

 

Undskyld, København

I dette øjeblik fældes alle de gamle træer på Christiansborg Slotsplads. Det sker ikke for at lave en bedre, men en “pænere” sikring end den bestående. Thorvald Jørgensens ikoniske, stråleformede belægning, pilles op og erstattes af lige linjer i grå granit. Øerne med de store trægrupper (og den lille gris), udgår. De rustikke klippestykker udskiftes med lysegrå kugler. Og GHB Landskabsarkitekter har også inkluderet fodgænger hellen, med de store træer, og de to på modsatte hjørne. I alt fældes 10 store træer, der kunne være tænkt ind. Og som i sig selv udgjorde en fantastisk beskyttelse.

Det er folketingets projekt, anført af præsidiet, som vores borgerrepræsentation har godkendt uden at betinge, at de eksisterende træer blev tænkt ind. I stedet “erstattes” vores tabte træer med 12 nye, for at genskabe den gamle trærække langs kanalen.

For hvert gammelt træ der fældes i København, udviskes en smule af byens historie. De sidste billeder viser Christiansborg og slotspladsen set gennem træer. Vi bliver den sidste generation i byens historie, der får den glæde. Undskyld, København.

Fotos: Historisk kontekst. Begrønningen af Slotspladsen gennem tiden.

Det Kongelige Bibliotek: Slotspladsen 1955 med store træer langs kanal og omkring og på selve pladsen.

Ukendt fotograf, slotspladsen under byggeriet i 1914.

Fra Wikipedia, pladsen som vi kender den (minus klippestykkerne).

Den nye plan.

Bemærk den barberede fodgænger helle til venstre. Det er den her:

De to store træer yderst til højre på hjørnet, fældes også.

 Tegninger over eksisterende plads vs. den nye, herunder:

De truede træer:

Og endelig et sidste perspektiv med træer. Vi bliver den sidste generation, der får den glæde.

Undskyld, København.

Link: 

Områdesikring af Christiansborg

Helt tæt på urinskaden

Formålet med Red Byens Træer har alle dage været, at identificere årsagen til at vi mister vores bytræer, og dernæst arbejde på at begrænse skaden. Der er ingen instanser der er hellige, og ingen vi ikke vil tale med for at blive klogere på, hvordan vi bliver bedre til at passe på vores træer.

Nu viser det sig, at der er noget vi selv gør, der er skadeligt for de mest udsatte bytræer. Nemlig at tisse på dem. Man kan undre sig over, at ingen har talt om det før. At vi først finder ud af det, når to kæmpestore træer bukker under for en uophørlig og årelang belastning. 

Vi taler jo ikke om sporadiske strint, men om særligt udsatte træer, der systematisk i en årrække gennemvædes på samme sted. Det var tilfældet ved de to 100 år gamle lindetræer ved Rundetårn, som blev fældet forleden. Deres bark var bleget og porøs af ammoniakskader hele vejen ind til veddet, i tissezonen. Det har svækket træerne, så de ikke har kunnet holde liv i grenene, eller forsvare sig mod svamp, råd og sygdomme.

Når man først ved, at det er skadeligt for træerne at tisse på dem, så lader man selvfølgelig være. Så enkelt er det. Diskussionen om hvor man ellers finder et toilet, hører til andetsteds. Det er heller ikke et angreb på mænd, for hvor skulle de vide fra at det er skadeligt? Ingen har jo talt om det her før.

Ved Rundetårn står ét yngre træ tilbage, der også viser tegn på urinpåvirkning, så vi skal i tænkeboks for at finde en måde at beskytte dét og de andre særligt urintruede træer på. Det bliver højaktuelt når vi går den varmere tid i møde. Skal der små hegn op? Kontrolleret vedbend? Skiltning? Vi skal løse den her møgknude. Det kan vi godt, hvis vi hjælpes ad.

Her er fotos af urinskaderne på Rundetårns nyfældede lindetræer, og udsnit af artikel om (hunde)tis skader på træer, hvor processen forklares.

Fra artikel om skader fra hundetis, CityLab 2012. Selv de havde svært ved at finde dokumentation på emnet, trods at det er et stort problem for bytræer. Det er på høje tid at vi får talt om det her.

100 år gamle lindetræer tisset ihjel

Inde ved Rundetårn er to kæmpestore lindetræer i dag blevet fældet, fordi massive mængder af urin har svækket dem i en grad, så man har været nervøs for at de ville vælte i en storm. Urinskader er et stort problem for træerne i byen, og mænd tisser selv på de unge træer, der har vandingsposer på. Det er så ubeskriveligt ulækkert. De poser skal håndteres af træplejere, det er ikke i orden at tømme sig udover dem!

Vi bliver nødt til at tale om hvad træer kan tåle. I morgen ankommer en skive af et af de nyfældede træer, som vi skal fotografere, så vi kan komme helt tæt på, og virkelig se hvordan store mængder af urin æder barken op.

Argh!

Link til Lorry omtale: her.

“Bare rolig, vi genplanter”

“Bare rolig, vi genplanter.” Blåstemplet der hives frem, hver gang man fælder store, raske gadetræer i København. Typisk fordi de er lettere at fælde end at tænke ind, eller fordi en bygherre har hede planer for grunden (host: Carlsberg). Kommunen gør det selv, se bare de 15 store fældningstruede træer i Møllegade.

Det kronedække man fjerner, kommer ikke igen i vores levetid. I mange tilfælde vil de træer man fjerner fra byrummet, være væk for evigt, for nye træer har nær umulige vækstbetingelser i den moderne byjord. Derfor er den gennemsnitlige levealder for nyplantede gadetræer, kun 7 år. En af de store udfordringer, er trængsel. Jorden stampes så hårdt at rødderne ikke kan nå at etablere sig, før de går ud. Der graves konstant omkring dem, og pladsen skal deles med kabler, fibre og rør. Træerne i byen nyder ingen beskyttelse mod trafik og almindelig tankeløs adfærd, barken skades og sårene svækker træet, der bliver modtagelig for svamp og råd. Og endelig saltes de ihjel.

Ved søerne på Nørrebro har et ungt træ kæmpet en ulige kamp siden 2014. Uden afskærmning af den lille rodzone, og uden den fjerneste beskyttelse af stammen. Det har overlevet henkastede cykler og hensynsløst ophængte valgplakater men en vild gadefest blev dets endeligt. Kommunen har oplyst at de lader det stå, til det går ud.

To år, overlevede det på gaden. 

Google streetview skud fra 2014, af det lille nyplantede træ.

Og så smider man sin cykel op af et såret træ?! Respektløst.

En ubeskyttet investering. Hul i træet. Hul i hovedet.