Urin nyt

Københavns Kommune har udarbejdet et handlekatalog, for at begrænse nattelivs generne i indre by. En af dem, er urin. "Forvaltningen er bekendt med, at urin i større mængder ødelægger beplantning..". Fantastisk, at man nu vedkender sig problemet. Det er første skridt på vejen.

 

På side 11 i kataloget, er der en genial hæve/sænke løsning, et pissoir de indførte i Esbjerg i 2004, og som her virker efter hensigten. Vi skal stadig have udtænkt en løsning til de mest plagede træer, måske bede eller vedbend? Men det er et andet katalog.

Handlekataloget er lige nu i høring, og kan læses her (link).

Et blowjob

På mandag afgør kommunen om Carlsberg må fælde ni bevaringsværdige træer. Tre af dem skal vige for skurvogne, og andre seks støder op til et område hvor man skal lægge forsyningsnet til en ny bygning. Ved brug af gravemaskiner, kan det kappe rødderne, men der findes en skånsom metode, der er midst lige så effektiv, og som man bruger i andre storbyer: vacuum sugning. Man bruger ikke gravemaskiner, men suger jorden væk. En metode der skåner bl.a. rør, ledningsnet og trærødder.

I håbet om, at vi kan nå at redde de seks træer, som Carlsberg forventes at få tilladelse til at fælde, har vi samlet foto dokumentation og links til omtale af metoden, maskinerne og et af de firmaer, der arbejder med maskinen i Danmark.

Veg Tech:
Veg Tech er et dansk firma der med egne ord arbejder med produkter og systemer til et grønnere bymiljø. Her er et kort uddrag af deres omtale af bytræer og vacuumsugningsteknikken, fra Stads- og Haveingeniøren 2004 (!): 

Livredning af bytræer
Rodnet og trækroner kommer let i konflikt med de forskellige ledningsnet og befæstelser. For at beskytte veletablerede bytræer mod overlast er Malmø Kommune også her gået foran ved at undlade brug af konventionelle gravemaskiner inden for træernes drypzoner og ved at udskifte jorden i de øverste jordlag af rodnettet på eksisterende træer, der mistrives, men som efter forbedring af vækstforholdene kan bringes på fode igen. Den eksisterende dårlige og ofte kompakterede jord fjernes ved hjælp af en vakuumsugningsteknik og udskiftes med skeletjord med en vedvarende, mere åben og rodvenlig struktur. 

Og så det her: teknikken er velkendt i Københavns kommune!

Vakuumsugeteknikken er også blevet benyttet til at fjerne forurenet jord fra legepladser i Københavns og Frederiksberg kommuner og har på denne måde bidraget til at skåne store træer og hække fra måske fatale læsioner på rodnettet som det er sket i andre tilsvarende projekter.

Maskinen blev omtalt af Dagens Byggeri i 2009, "Blowjob til undergrunden" (et par uddrag):

Fli-Dan
Hvorfor skal jordarbejde udføres med en skovl? Hos Silkeborgfirmaet Fli-Dan opererer de med et helt andet princip, nemlig sugning.

Siden september sidste år har firmaet løst jordflytningsopgaver med deres multisuger BigBlow. Systemet finder især anvendelse på såkaldte kritiske steder, hvor der er mange rør og kabler i jorden, og hvor man skal have adgang til en specifik ledning uden at forstyrre de øvrige.

“Meget mere skånsom end en skovl på en gravemaskine nogensinde vil være.”

Man skal huske på, at det er stærke kræfter, vi er oppe imod. Man har brugt en gravemaskine til at grave i jorden i mange år, men det er lidt det samme, som da minigravemaskinen kom frem. I starten kunne ingen se behovet for den, men i dag har alle entreprenører en i deres maskinpark, påpeger Steen Andersen.

********

Hvis denne metode kan skåne de seks træer på Carlsberg, så bør den tages i brug. Helst burde kommunen betinge sig at den blev implementeret. Hvis Carlsberg får tilladelse til at fælde de seks træer, vil vi alligevel kontakte dem, og fortælle dem om muligheden.

Tusind tak til Britt Hjerl Abildtrup for uvurderlig viden.

Links:

Klart til det helt store sug, Dagens Byggeri 3 oktober 2008

Blowjob til undergrunden, Dagens Byggeri 16 april 2009

Nye vegetationsteknikker til bedre bymiljø, Ulrik Reeh Veg Tech A/S, Stads- og Haveingeniøren 2004

Veg Tech

Fli-Dan Miljø (Bigblow)

Et prep-team

Under vores møde i foråret, med træernes borgmester og hans driftschef, foreslog jeg kommunen at etablere et eget prep-team, der rykker ud på byggepladser og beskytter/afgrænser træerne klart. Ideen bakkes fuldt op, af trækyndige.

Henstillinger til at passe på træerne, kan ikke stå alene. De nuværende er for vage, efterleves ikke altid, og der er ingen sanktioner ved skader på træer. Værst af alt, kan alvorlige skader på træerne være skjulte i årtier, før et stort træ pludselig vælter, som det skete ved den tragiske ulykke i Fælledparken. Der viste sig at være et vejanlægs-skadet træ. 

Kommunen må indse, at status quo ikke holder. Man må være villig til at erkende problemet, og til at finde alternative løsninger. Herunder billede fra KU på Øster Farimagsgade, hvor man lige nu anlægger ny forplads.

De hundrede år gamle kæmper er “beskyttelsesmarkerede” med let flytbare hegn og lidt plastikbånd. Mens man graver og støber direkte i drypzonen. Måske ved de ikke bedre. Men det gør kommunen, og der er ingen undskyldning for at vende det blinde øje til, længere.

Bilag: Udsnit af Banedanmarks instruktioner om gravearbejde nær træer. Og to slides fra Oliver Bühler fra KU, fra et bytræs seminar "Beskyttelse af træer i byggeprocessen".

Fra Banedanmarks "Folder til entreprenører".

Kalder alle øjne

Der er mange gode grunde til at holde øje med vores træer, råbe alarm og følge sagerne tæt. Først og fremmest gælder det selvfølgelig om at redde, hvad reddes kan. Dernæst er det vigtigt at få belyst hvor det går galt og give bud på hvor man kan sætte ind, så det ikke gentager sig.

Hvad kan vi selv gøre?
Af alle byens træer, er dem langs vejene de mest udsatte, men da det er også dem vi ser hver dag, er det oplagt at vi som borgere hjælper til med at passe på dem. Vi kan holde et vågent øje med dem, og anmelde problemer til vores lokale parkforvalter.

Der er flere gode eksempler på, at den slags henvendelser har gjort en øjeblikkelig forskel (dem tager vi en anden gang), men der er også sager, der udstiller større problemer. Sådan et sindssygt frustrererende tilfælde har vi lige nu, med et stakkels udsat vejtræ på Blegdamsvej, lige ved Sankt Hans Torv. Her er man i gang med at istandsætte en hel ejendom, og der er en konstant aflæsning af store og tunge leverancer.

Den 9 marts blev hele den ene side af træet, i første sals højde, flået op. Flere grene blev skrabet slemt, nogle revet helt af, mens en stor gren blev efterlandt dinglende, bristefærdig af nye forårsberedte skud. Jeg anmeldte skaden til parkforvaltningen, med fotos og kontaktinfo på den byggeansvarlige, og en beskæring blev bestilt. Fik jeg at vide.

Hvor hensynsløst har man lov at opføre sig? Der skal virkelig noget til, for at få et træ til at se sådan ud.

Afvredet forårsklar gren. Ak.

Men her 4 uger senere, er der stadig intet sket. Udover at nogen har flået den store, dinglende gren af i en nedadgående bevægelse, og dermed gjort såret større, og sværere at beskære. Man fristes til at starte en indsamling, og få løst opgaven selv, men da træet er kommunens ejendom, må ingen andre røre det.

Der er bred enighed blandt trækyndige om, at en skade skal beskæres så hurtigt som muligt. Her formuleret af en anlægsgartner: “..der bør omgående gribes ind med beskæring, reparation af opbinding og evt. afskærmning.” Kommunens egne folk, mener dog ikke at det er en hastesag, entreprenøren er bestilt, så det bliver gjort. På et tidspunkt. Vi kan genkende tempoet fra det Rockwool påkørte træ ved søerne, hvor det tog tre rykkere og seks uger at få behandlet den voldsomme skade.

Træet på Blegdamsvej skulle have jo have været tilset forlængst. Alene hvis den dinglende gren straks havde været beskåret rent, havde skaden i dag været mindre. Fordi nogen har trukket den af, er der nu et stort og ujævnt sår, med en større overflade, der gør det mere modtageligt for svamp og råd.

Hvad kan gøres bedre?
Hensynsløs omgang med træer, skal have en konsekvens. Det er et oplagt punkt, til den kommende træpolitik. Og så bør kommunen have et akut-team, der tager sig af den slags opståede skader, og lignende sager der kræver en hurtig indsats. Det kan ikke passe, at åbne sår og store afvredede grene skal hænge og dingle i vinden i ugevis, i afventen på en entreprenør. Det er bare ikke godt nok! Derudover skal vejtræer på de mest udsatte positioner, have et trafikværn, som det er praksis i andre europæiske storbyer, og endda på Frederiksberg.

Inspiration til København: Et godt Pariser værn.

Vores udsatte, ubeskyttede træ på Blegdamsvej.

Ser du skadede træer på din vej, så sig endelig til. Hvis vi alle sammen holder øje med vores træer, kan vi gøre en forskel. Kontaktinfo på Københavns parkforvaltere findes her (link), de træer der er dine, må du selv vælge.

Et høringssvar for byens natur

Strategi for bynatur i København.

Kommunen har lavet en tiårig strategi for bynatur (link til pdf), med fine ord som tema, pejlemærker og handlingsorienteret indsats. Den er lige nu i høring, og alle med kommentarer og gode forslag til byens natur, har muligheden for at dele dem på høringsportalen, indtil den 28 august.

Det bliver spændende at se om de lytter, og tager nogle af vores ideer til sig. De har fået hele armen. Læs Red Byens Træer's høringssvar på kommunens portal, eller se den herunder. Du kan bidrage med dit eget her: bliv hørt.

Høringssvar vedr. Strategi for bynatur i København.

Indsendt af: Sandra Høj , Red Byens Træer
Dato: 10.08.15

Jeg har brugt de sidste par år på at følge, forstå og identificere de alvorligste problemer for byens natur, med fokus på byens vejtræer. I den forbindelse har jeg talt med alt fra entreprenører, arbejdsmænd og projektledere, til biologer og parkforvaltere. Følgende er punkter, der kritisk trænger til at blive adresseret. Hvis det har interesse, står jeg gerne til rådighed for uddybelse.

TRÆER VED GADER OG VEJE


Vejtræer bør have værn mod trafikken, i form af jern. Barkskaden på et påkørt træ, er et åbent sår, og en invitation til råd og svamp, der på sigt betyder at store dele af træet går ud, taber grene, og efterfølgende må fældes. En bilist vil i højere grad vogte sig for jern, end træ, når der navigeres. Forbillede: Frederiksberg. (Vedhæftet eksempel fra Paris, foto A)

Foto A, vejværn Paris.

Vejvæsen må ophøre med at asfaltere helt op til stammen, det får træet til at gå ud. En bedre dialog med parkforvaltningen er ønskelig. (Vedhæftet 2 fotos fra Nørre Voldgade, B & C)

Foto B, Nørre Voldgade asfaltering.

Foto C, Nørre Voldgade asfaltering.

Vejvæsen må i planlægningsfasen indskærpes (forpligtes til) at bevare eksisterende og indtænke nye træer. (Vedhæftet foto af 80 år gamle lindetræer hugget unødigt ned, på Tagensvej i forbindelse med projekt “Bedre Bus”, foto D)

Foto D, skamfældning Tagensvej.

Vejsalt er den store dræber. Der skal afsættes midler til afskærmning af vejtræer mod salt, og allerhelst findes et alternativ (se under Træpolitik/Berlin). Det haster. (Vedhæftet foto af saltskadede træer på Sankt Hans Torv, foto E)(Vedhæftet foto skridsikkert, tilsneet fortorv i Berlin, foto F)

Foto E, saltskadet træ på Sankt Hans Torv.

Foto F, skridsikkert, tilsneet fortorv i Berlin.

Beskadigelse af offentlige træer skal straffes. Vi ser utallige eksempler på, at byens træer påkøres og skades, uden at det har nogen konsekvens. Byen bør sende et klart signal om, at træernes sundhedstilstand tages alvorligt. (Eksempel: lastvogn tager cykelstien, og smadrer et stort træ, der efterfølgende angribes af skimmelsvamp, og står med åbent sår i 6 uger, før det beskæres. Det havde ingen konsekvens. Beskrevet her)

BYGGE OG ANLÆG


Ved anlægsarbejde og byggeri bør der instrueres i hvordan træerne beskyttes. Drypzonen (området lige under kronen) skal være fri, og der må ikke lænes ting op ad stammen. Lige nu er der ikke fastlagt særlige regler, og de entreprenører jeg har talt med, er frustrerede over at den ene bruger mængder af energi på at bevare og beskytte træer på byggepladser, blot for at se dem fældet når den næste tager over. Klare regler og håndhævelse deraf, efterlyses. (Vedhæftet foto af skånet træ ved Rigshospitalet byggeri, og foto af ubeskyttet træ på byggeplads, foto G og H)

Foto G, beskyttet træ på entreprenørens eget initiativ.

Foto H, ubeskyttet træ på byggeplads.

Ved kommunale projekter, bør det betinges, at eksisterende bevaringsværdige træer i videst mulige omfang tænkes ind i oplægget fra start, og ikke blot erstattes. Også selvom det er en meromkostning.

Private skal ikke uden særlig tilladelse kunne fælde gamle træer i byen, for at lave ex. parkeringspladser. Det kan forhindres ved at træer i langt højere grad nævnes i lokalplaner og byplanvedtægter. Forbillede: Frederiksberg. Se under Træpolitik.

Amsterdam har i samarbejde med parkfolk udviklet en særlig belægning til cykelstier, der er som en drøm at køre på, og samtidig skånsom mod træernes rødder. Ligesom den er mere fleksibel og mindre porøs end almindelig asfalt. (kontakt til relevante personer kan formidles)(vedhæftet hel- plus nærfoto af trævenlig belægning fra Amsterdam, foto I og J)

 Foto I, Rod- og cykelvenlig cykelsti belægning.

Foto J, Nærfoto rod- og cykelvenlig cykelsti belægning.

BYPLANLÆGNING


Der skal være en forståelse for at “åndehuller”, lommer mellem huse, og evt. offentligt utilgængelige, grønne områder (som børnehaver og genbrugsstation, og en ubebygget grund mellem to huse), ikke er uudnyttede arealer. Byens Udvikling er hurtig til at se disse steder som udviklingsmodne, fordi de ikke anerkender deres store værdi og betydning for borgerne. Åndehuller er belægningsfri zoner, hvor træer og natur får lov at blive stående. Deres funktion er blandt andet at nedbringe temperaturen, bevare biodiversitet, aflede regnvand, rense luften og jorden, fange skadelige partikler fra trafik, dæmpe støj og skabe ro og livskvalitet for borgerne. (Vedhæftet aktuelt eksempel på et truet åndehul i Nansensgade, foto K)

Foto K, Nansensgade åndehul.

Bydele burde opdeles i zoner, hvor bydele med meget lidt natur, skal behandles ekstra nænsomt når man planlægger. Der burde være en bundgrænse for natur pr. m2. Kommunen har selv foretaget opmålinger i 2009, og har dermed allerede overblik over de mest udsatte områder. (Vedhæftet måltal af natur i m2, pr bydel, foto L)

Foto L,  Grønt pr indbygger KK 2009.

VÆRDISÆTTELSE/ANERKENDELSE AF VÆRDI.


Træer skal værdisættes, og deres mange kvaliteter anerkendes. Der eksisterer retningslinier, og inspiration at hente i følgende:

Center for Urban Forest Research, New York City, analyse og værdisætning af bytræer (April 2007)
 

Og fra nationalarkiverne i UK, CABE, Benefits of Urban Trees

The National Archives (UK) Does money grow on trees? (publikation downloades her)

Blandt andet skal værdien af træers evne til at filtrere partikler på stærkt forurenede strækninger anerkendes, og indgå i planlægningen. Gamle, levedygtige vejtræer på strækninger der ex. overstiger grænseværdierne for luftforurening, burde under ingen omstændigheder overvejes fældet. Det skete på Tagensvej med projekt “Bedre Bus”, og kunne være undgået med et bedre overblik, og en anerkendelse af hvilken uerstattelig funktion træerne havde netop der. (Se foto D)

MÅLESTOK FOR ERSTATNING AF TRÆER


Målestok 1:1 er ugyldig. Hvis der tales om at erstatte et rask træ, bør det i højere grad være i løvmasse/krone m2. Et hundrede år gammelt træ er ikke det samme som en kvist. Ikke for vores livs- og luftkvalitet, og ikke for biodiversitet og dyreliv.

En anden grund til at 1:1 er ugyldig: Nyplantede vejtræer har meget ringe overlevelsesmuligheder. De har dårligere vækstbetingelser end dem der blev plantet for bare 30 år siden, jorden er mere komprimeret og fyldt med kabler, fibre og rør, og træerne saltes og påkøres før de når at udvikle modstandskraft. (Vedhæftet foto af udpint erstatningstræ på Ny Nørreport Station, præcis på det sted, hvor man fældede et sundt træ, der selv efter at det blev fældet, ikke ville dø, foto M og N)

 Foto M, Nørreport Station levedygtigt, fældet træ, der ikke vil dø.

Foto N, Nørreport Station, døende erstatningstræ, for træ på foto M.

Raske bytræer er uerstattelige og burde ikke fældes. Under nogen omstændigheder. Foreløbige erfaringer viser at der ikke kommer til at vokse store træer på samme sted igen. Kommunen bør sætte alt ind på at værne om den kæmpe investering de eksisterende bytræer udgør. Lige nu er der ikke afsat midler til at værne om de voksne vejtræer, man prioriterer med det begrænsede budget at få de nyplantede til at overleve de første år.

OVERBLIK


Der skal være et sted hvor alle informationer om byens træer samles, og hver gang et træ berøres af planer, skal det godkendes fra dette sted.

Alle byens træer skal kortlægges, så man ved præcis hvilke der berøres ved anlægsarbejde og gerne: bør tænkes ind nye projekter. Det er også vigtigt at vide hvor mange der fældes, og hvorfor. Netop for at vide hvordan vi forebygger det uerstattelige men ofte undgåelige trætab.

ÆNDREDE KRITERIER


Kriterier for hvad man vurderer som bevaringsværdigt træ bør revideres. Gældende regler for et bevaringsværdigt træ, hedder bl.a. at kraftig kronereduktion ikke godtages. Men hvis en kraftig kronebeskæring er nok til at et gammelt træ overlever, bør det indgå som mulighed. Den måde man behandler gadetræerne på i dag, gør at de færreste lever op til nuværende kriterier for bevaringsværdige træer.

Ny formulering af kriterier for bevaringsværdige træer bør også indeholde input fra biologer, der blandt andet fremhæver døde dele på et træ (i den udstrækning de ikke udgør personfare), som nyttige for dyreliv og biodiversiteten.

København bør have flere trækyndige involveret i byens drift. Som et supplement til landskabsarkitekt uddannede, bør der også være en høj andel af biologer og forstkandidater. Når et træ skal vurderes som bevaringsværdigt, bør det som krav inspiceres af en biolog eller en forstkandidat.

Alle træer bør have en sundhedsattest, og som et minimum burde intet træ i byen kunne fældes uden en sådan.

Træer skal kunne fredes.

TRÆPOLITIK


Københavns Kommune bør have en træpolitik. Forbilleder: Frederiksberg, Malmö, Berlin.

På Frederiksberg er det ganske enkelt forbudt, også på privat grund, at fælde et træ der er over 25 år gammelt, uden kommunens tilladelse.

Malmö: Trädplan för Malmö 2005 

I hovedtræk oversat her : Malmø's træplan.

Berlin er jo en liga for sig. De har kortlagt, arts- og aldersbestemt hvert et bytræ, der er nummereret, og bliver inspiceret med 18 måneders mellemrum. Fældes et uden tilladelse, eller salter en grundejer, vanker der massive bøder. I Berlin har vej- og parkvæsen også i fællesskab udviklet et alternativ til salt, som de er villige til at fortælle mere om. (kontakt kan formidles, hvis I ikke allerede har den)

Hvis I kan bruge det til noget, har jeg opbygget et arkiv af observationer og fotos fra andre europæiske storbyer, med inspiration til praktiske løsninger for træer og bynatur.

Tak for et tiltrængt fokus på byens natur.

Med venlig hilsen


Sandra Høj


Red Byens Træer

Facebook: Red Byens Træer


Blog: Red Byens Træer

Sådan redder man et træ

"Et simpelt skilt reddede træet fra fældning ifm renovering af boligområde. #hvidløgn " Åh, hvor er det her stort! Se hvor meget man kan gøre, med så lidt? Billede og tekst kommer fra Zacharias Madsen, der hørte at håndværkerne havde stor respekt for skiltet. Sådan redder man et træ. : )

Træpolitik

En af vores mærkesager er, at Københavns Kommune skal lave en træpolitik. Det er uforståeligt at vi ikke har en, især da København er udråbt til Europas Grønne Hovedstad 2014. På Frederiksberg giver man os baghjul, med en træpolitik, der blandt andet forbyder fældning af træer der er ældre end 25 år, private som offentlige, uden særtilladelse. Stærkt! Her er ordlyden (taget fra kommuneplanen 2010):

Træer

• Træer, der er over 25 år gamle, må på såvel offentligt som privat areal ikke fældes eller beskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

• Værdifulde privatejede træer og beplantningsstrukturer skal beskyttes gennem bevaringsbestemmelser i lokalplaner.

• Ved etablering af parkeringskældre skal det sikres, at friarealer

på terræn over parkeringskældrene kan beplantes med træer.

Grønne forhaver

• I villaområder skal præget af villakvarter med forhaver og beplantning mv. bibeholdes, ligesom hegningen skal indpasses i villakvarteret og fortrinsvis være levende hegn. Dette gælder især ved indretning af institutioner og erhvervsvirksomheder i villaområder.

• I etageboligområder, hvor der er grønne forarealer, skal disse bevares med grøn karakter.

• Inventar til affaldshåndtering skal, hvis dette placeres i forhaver eller på grønne forarealer, gives en udformning og placeres, så det grønne præg fastholdes.   

Og så kan man, med inspiration fra Berlin, gå ind på et kort og se en oversigt over alle byens træer (se under "veje og trafik"). Alle de private træer er ikke komplet optegnede endnu, men det er et stormskridt i den rigtige retning. Kom så København!

Links:

Bykort over Frederiksbergs træer, offentlige som private (se under "veje og trafik")

København udnævnt til årets Europas Grønne Hovedstad 2014

Spar på saltet

Ide: noget af det der virkelig svækker vores bytræer, og baner vejen for sygdomme, er vejsalt. I Berlin bruger man grus på fortorvene, frem for salt. Man glider ikke rundt, men både står og går overraskende godt på det. Det smadrer ikke dit fodtøj, og man kan endda trække ungerne rundt i gaden på plastik slæder, for sneen bliver jo liggede, som et tørt, hvidt skridsikkert tæppe.

Kunne man ikke eksperimentere med det, på udvalgte steder med sårbare bytræer? Ideen er nu plantet hos vores parkforvalter. (foto fra Berlin, jan 2013)

Har du en god idé til hvordan vi kan passe bedre på vores træer, så del den her, så er du sød.  

 

To arms

Det andet af to indlæg fra Classic Copenhagen, der ledte til Red Byens Træer.

The green spots of Copenhagen are disappearing fast. What can we do to preserve what is left? First, we can look at why the trees are cut down.

Some are sick.

Among other things disease travel with the young trees imported from tree nurseries. How is that for irony? If we were not so busy cutting down healthy old trees to replace them with young, the risk just might decrease. Other trees are weakened by pollution and things like heavy salting during winter. I was just in Berlin, where they used gravel on sidewalks instead of salt. Just as fine, but not as damaging to the environment. Incidentally the Berlin trees are huge, healthy and plenty. Why be stuck in our ways, when they are not working for us? How about we rethink that?

Then there are the major construction projects.

The most damaging one is currently the new metro line, and in this case someone actually came up with a solution. Jørgen Dahl Madsen rescues trees, and relocates them for the cost of the transportation. Using a tree transplanting machine that gently lifts the tree by the roots, preserving the base, so it can be replanted somewhere else.

Halfway in during the cutting down of the 80 famous Kings New Square trees "Krinsen" (you can spot them behind Bert here), he managed to stop the process and rescue the remaining 52. So far, he is up to a total of 300 relocated "metro trees", bringing new life to school yards, kindergartens and backyards, and he has created a small forest of 100 trees in the windblown Ørestad. I hope I get the chance to document one of these rescues myself one day, but for now I have borrowed his own images:

Removal on Kongens Nytorv/Kings New Square, Krinsen.

In transit.

The transplant.

I am torn between being deliriously exited that it can be done, and incredibly frustrated that we are still cutting down trees that could have been rescued by this method. This should be the only option when dealing with healthy trees. Transplanters comes in all sizes, the city should invest in a fleet, and put our savior of the trees in charge of operating them.

The flatteners and the profiteers:

Which brings me to another issue. Don't allow the architects to flatten our landscape, but instruct them to implement trees that have been part of the cityscape for hundreds of years. Like the ones by the farmers market (see previous post). There was no reason why these trees could not still have been around. If it meant narrowing the space between the glass houses slightly, then so be it. Preserving majestic old trees should be prioritised. We can't leave that call up to a greedy real estate developer, and expect him to do anything, but what lines his pockets. He should be ordered to respect our trees. And he deserves our wrath for robbing us of something so precious. I am not in a forgiving mood.

I have to show you this one. Perhaps to boost the image of Copenhagen as a green city, they have made this set of trees on wheels, to be pushed around for the perfect photo op.

I can't... I can't... find the words.

Since I have brought this subject up, I am approached by people who share my concern. Some have documented old trees being cut down to make space for parking. The examples keep pouring in, indicating that the problem is big and pressing. I would suggest that the city appointed an advocate for the trees. Someone to keep an eye on new projects, who could step in and ensure that the remaining vegetation is properly protected.

Here we go again.
Currently the city plans to demolish the only 30 year old retirement home Sølund, just around the corner from me, destroying everything that grows there, including rare and giant trees. And, by the lakes a row of ancient chestnut trees are in danger of being cut down, to make room for... asphalt. I beg you?

If you have any ideas how to turn this around, please leave a comment, we need all the help we can get. Also, we have made a group on facebook, where you can come up with suggestions, report endangered city trees and keep up with the latest news: Red Byens Træer (in Danish).

Maybe we can make a difference? We have to try. 

♥