Showing posts with label dokumenter. Show all posts
Showing posts with label dokumenter. Show all posts

18.6.21

Dokument: "GUIDE: BLOMSTER UNDER GADETRÆER"

Så lykkedes det! Det startede med en vild bekymring for vores plagede vejtræer, i forbindelse med biodiversitets puljen og invitationen til at dyrke blomster i vejtræernes bede. Udsigten til uoverskuelige ulykker ved gravearbejde i deres livsvigtige rødder.

Men nu har kommunens dygtige fagfolk grebet muligheden for at lære borgerne lidt om træer. Specifikt hvordan man planter blomster i deres bede, uden at gøre dem fortræd. Det er så godt! Der er ikke noget link til en online version endnu, men deleiveren lader sig ikke tøjle et sekund længere, her er den:

(Kopieret tekst fra kommunens fine nye guide, afventer link til online version)


Et gadetræ kæmper hver dag med mange udfordringer fra bymiljøet. Lige fra luftforurening til cykler, salt, hunde og mennesker. Gadetræet skal også klare sig med begrænset plads under overfladen til rødderne. Derfor skal vi passe ekstra godt på jorden omkring træerne, for det er gadetræets eneste kilde til næring, luft og vand.

  • -  Hvis du vil så eller plante blomster eller lægge løg i bedet må du gerne det, men plant ikke tættere på stammen end 70 cm og vær forsigtig og opmærksom på træets rødder, når du graver i jorden. Du skal bruge en håndskovl eller planteske til plantningen.

  • -  Hvis du vil plante i stedet for at så frø, skal du vælge små potter max 9 cm potter, da større planter kræver for meget gravning omkring træet.

  • -  Brug en håndkultivator eller greb til at løsne de øverste 5-10 cm af jorden, så jorden løsnes så vand og luft kan nå rødderne.

  • -  Du må ikke grave dybere end 5-10 cm og du må ikke bruge en spade, der skærer rødderne over.

  • -  Du må gerne lægge frisk, ren jord, eller sand ovenpå i et lag på ca. 5 cm, men du må ikke lægge det op ad træets stamme og du må ikke lægge mere end 5 cm på, da træets finrødder skal have adgang til luft og vand og kan blive kvalt af den nye jord.

  • -  Husk at vand grundigt bagefter.

    DU MÅ IKKE:

    - Skade rødderne på træet på nogen måde. Selv små skader kan være en indgang til svampe der nedbryder træet.

    - Plante flere træer eller store buske, da de udgør for stor en konkurrence om vand og næring

  • -  Sætte et fast hegn omkring bedet uden tilladelse. Du må gerne trække en snor, for at markere at du har plantet.

  • -  Du må ikke plante noget der bliver så højt, at det kan gøre det svært for trafikanter at orientere sig.

    Du skal altid spørge først inden du går i gang, så du sikrer dig at dem der passer træerne ved, at du har sået eller plantet. Det kan også være der er særlige planer for dit gadetræ, som du ikke kender til. Måske er der sikkerhedshensyn der gør at lige netop dette bed ikke kan plantes til.

    Her kan du henvende dig for at blive sendt videre til den rette forvalter: (email kan læses på foto herunder, så undgår vi at bots samler den op)



23.8.20

Dokument: Kommentar fra ekspert i risikotræer

 Afsender: Iben M. Thomsen,  Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Man kan ikke bygge så tæt på træer uden at ødelægge deres rodzoner. Dette er også, fordi der skal være plads til at køre rundt på byggegrunden, så det er ikke kun der, hvor bygning og anlæg ligger, at træerne skades. Det træ, som står i gården på spejderhytten (blå prik), har ikke en chance. Det er bedre at erkende det, fjerne træet og evt. sætte et nyt. Det gør også byggeproces nemmere og billigere.

Anlæg af P-plads, containerplads og især tilkørselsvej langs træer vil ødelægge rødderne på de to nærmeste træer, nemlig træet mellem vandtårn og vej samt træet tættest på den nye vej (røde prikker). Det er bedre at fælde træet tæt på vandtårn, da det alligevel bliver ødelagt af stisystem og havde tynd krone i 2019 (Google streetview). Men allerbedst ville det være at lave indkørsel fra Thurebyholmvej.

For cirkelrummet er der to problemer: 1) Hvordan skal stolper sættes ned i træernes rodzoner, uden at der køres med maskiner? Selv hvis der ikke graves og støbes, men kun bores huller til stolper, vil der stadig være stor risiko for jordkomprimering. Og hvordan vil man undgå at ramme de store holderødder? 2) Hvordan skal stierne og amfi område anlægges? Så snart man graver i rodzonen, ødelægges træernes finrødder, som ligger i de øverste 50 cm af jorden. Terrænændringer er stærkt skadelige for eksisterende træer, især hvis de er mere end 70 år gamle. Jeg bemærker, at der i ansøgning om byggetilladelse og partshøring ikke er nævnt ordet rodzone eller beskytte nogen steder. Dette er ganske symptomatisk for byggeplaner lavet af folk, der ikke ved noget om træer.

 

18.8.20

Dokument: Faktaark Spejderhusbyggeri på Vandtårnsgrunden

Afsender: Udarbejdet af naboer i Brønshøj Parcelforening, august 2020

Faktaark

Omfattende og forkert dimensioneret byggeri på grunden med Brønshøj Vandtårn

  • Dimensioneringen af det planlagte byggeri passer ikke til placeringen. To samtidige projekter karambolerer

    Udgangspunktet for at anvende vandtårnsgrunden var kommunens og den lokale Bellahøj- spejdergruppes ønske om at finde en ny placering efter at deres oprindelige hytte på 210 kvm. blev nedlagt grundet opførelsen af nye boliger ved Degnemosen. Projektet har udviklet sig, så der i stedet for en tilsvarende hytte, der kunne indpasses mellem de eksisterende træer på vandtårnsgrunden, nu etableres et næsten 600 kvm. spejdercenter samt øvrige anlægsarbejder relateret hertil. Da kommunen samtidig har etableret kulturhus i vandtårnet, betyder det, at den samlede befæstning af et mindre grønt område (svarende til 4-5 parcelhusgrunde) indebærer både opførelse af spejdercenteret, en indre gård, læringscirkler, offentlige toiletter, seks parkeringspladser og anlæggelse af en vej – samt naturligvis selve vandtårnet. Indledningsvis sagde spejderne nej tak til denne placering, som man ikke fandt passende. Kommunens økonomiforvaltning fandt desuden, at løsningen var dyr og imod kommunens øvrige politikker.

  • Mangel på grønt hensyn
    Der fældes i forbindelse med opførelsen af centeret syv gamle træer af forskellige art, der er næsten 100 år gamle og 25 m høje. Dette er imod kommunens formulerede Træpolitik 2018-2025, hvor det første princip lyder: ”PRINCIP #1 Eksisterende træer i København skal som hovedregel bevares”. Tillige er formuleret et princip om, at der skal der sikres et varieret træartsudvalg i København.

    I regeringens Klimapartnerskab for Bygge- og anlægssektoren, som Københavns Kommune er underlagt, anbefales det at undgå at bygge nyt, idet nedrivning og nybyggeri er 50 gange mere klimabelastende end at benytte eksisterende bygninger. Det strider tillige imod kommunens Strategi for Bynatur at bebygge et af åndehullerne i København.

  • Der står en tom spejderhytte i Brønshøj
    Der står, mellem Brønshøj Torv og mosen, et tomt, tidligere FDF/FPF-spejderhus med 412 kvm. boligareal og 112 kvm. kælder samt udhus på en grund på 902 kvm. – således tættere på Utterslev Mose og naturområderne. Huset har stået tomt i over et år (420 dages liggetid primo august 2020). En miljø- og klimavenlig tilgang ville være genbrug af eksisterende bygninger som denne, jf. punktet ovenfor.

  • Markant forringet trafiksikkerhed
    Spejdercenteret placeres som et vinkelhus med 7 meter høje, ikkegennemsigtige vægge direkte ud til skel. Dermed forringes oversigtsforholdene betydeligt i det i forvejen farlige Y-vejkryds Thurebyholmvej/Engelholmvej. Krydset er i dag risikabelt for især børn, selvom der er fuldt udsyn hen over vandtårnsgrundens ubefæstede græs, og denne risiko må vurderes at stige betydeligt, når udsynet blokeres helt ud til skel. Se plantegning med gul markering, sidste side.

  • To projekter på samme matrikel karambolerer
    Det fredede vandtårn på samme matrikel er af kommunen udnævnt til kulturhus, og kunne bruges til flere kulturelle formål hvor vandtårnsgrunden blev inddraget, såfremt der ikke også blev anlagt et stort øvrigt byggeri. Noget kan tyde på, at to større projekter på én mindre matrikel ikke er tænkt sammen.

    Kommunen har udøvet dårlig forvaltningsskik

  • Lokalplanspligten ikke opfyldt
    Ift. planlovens §13 er der lokalplanspligt ved væsentlige og indgribende ændringer i et miljø – i denne sammenhæng, at en overvejende grøn matrikel bliver tæt på 50 procent befæstet. Spejdercenteret har sammen med kommunes planer om tilhørende indre gård, læringscirkler, offentlige toiletter, parkeringspladser, vejanlæg og etablering af kulturhus så gennemgribende indvirkning på et grønt område og matriklens omgivelser, at kommunen har pligt til at inddrage de omkringboende naboer i udarbejdelsen af en lokalplan for området. Kommunen har undladt at opfylde denne forpligtelse.

  • Tallene tilpasses løbende
    Kommunen har omgået lokalplanspligten ved at opdele befæstningen på vandtårns-matriklen i flere mindre dele, som en ’omvendt salami-metode’ i stedet for at se på den samlede ændring af området. Aflukkelige overdækkede terrasser i relation til spejdercenteret er ikke talt med i etagearealet, og vandtårnsarealet blev først kun medregnet som grundareal og ikke etageareal. Kommunen videregav i den forbindelse forkerte oplysninger til klageinstanser.

  • Omgåelse af ny kommuneplan
    Kommunen valgte at trække tilladelserne tilbage og tildele ny byggetilladelse samme dag med den konsekvens, at naboernes klageproces skulle starte forfra. Pga. denne ’finte’, er klagerne efter mere end 18 mdr. fortsat ikke behandlet. Dette er ifølge Folketingets Ombudsmand brud på god forvaltningsskik. Samtidig har kommunen benyttet ovennævnte finte til at forlænge byggetilladelsen, der ellers i februar 2020 skulle have været genbehandlet efter reglerne i et nyt bygningsreglement og de nye bestemmelser i Kommuneplan 2019. Byggeriet strider nemlig mod den nye kommuneplan.

Brud på gensidig aftale
  • Byggeriet af spejdercenteret strider imod en gældende gensidig aftale, der i 1913 blev indgået mellem kommunen og ejerne af nabogrundene om anvendelsen af vandtårnsgrunden og etableringen af parkanlægget med offentlig adgang.

  • Brug af borgernes skattekroner
    Kommunen bruger – udover køb og vedligehold af vandtårnet – knap 10 mio. kr. på spejderbyggeriet. Det svarer til ca. 40.000 kr. pr. spejder. Prisen svarer desuden cirka til den pris, det tomme spejderhus tæt på mosen koster, nemlig pt. 10,99 mio. kr., men formentlig lavere grundet de pt. 420 dages liggetid.

  • Lokaludvalgets rolle
    Der er sammenfaldende kasketter mellem repræsentanter i Brønshøj Lokaludvalg og spejdergruppen, der har søgt om tilladelse samt penge til byggeriet. Desuden er der sammenfaldende interesser imellem lokaludvalget og Brønshøj-Husum Lokalavis, der gennem en årrække har promoveret byggeriet og spejdergruppen.

Man er gået videre, trods en række forbehold
I en mail den 23. september 2015 skrev en embedsmand fra Overborgmesterens kontor til Kultur- og Fritidsforvaltningen følgende: ”Jeg ved godt at du allernådigst bad mig om ikke at grave mere i det med placeringen af spejderhytten, men vi savner de gode argumenter for placeringen herinde på Rådhuset udover at der er brugt meget tid på det, der er politisk opbakning til denne løsning og andre alternative placeringer ikke er mulig. Vi finder at det er en dårlig løsning af flere årsager: 1. Det er dyrt for KK ifm. vedligeholdelsen af vandtårnet. 2. Man fjerner et grønt område fra byen og giver det til nogle spejdere hvilket clasher med vores fokus på offentlig adgang til grønne arealer. 3. Der er super meget fokus på borgerinddragelse i KK lige nu, og dette vil være en dårlig sag, da der er stor modstand mod projektet – hvor mange bliver egentlig glade for løsningen kontra dem, der er kede af den? 4. Hvorfor lægger man ikke spejdergruppen sammen med andre spejdergrupper i nærområdet? Har læst noget med nogle afstandsproblematikker ifm. hermed, men drejede det sig ikke kun om 2,5 km eller sådan noget? Jeg bliver nødt til at kunne give nogle bedre begrundelser i min OB orientering for ikke at overvejelserne herover kommer til at skygge for det man vinder ved at søsætte projektet.”

Plantegning (se næste side)
Det samlede byggeri bliver nu anslået 3-4 gange så stort som spejdernes oprindelige hytte i Bellahøj. Kommunens opdaterede matrikelkort viser, hvor stor en del af vandtårnsgrunden, spejderhuset kommer til at råde over. Herunder er med gult indsat det planlagte byggeri/anlægsarbejde-. 


Kontakt, dialog og mere info: VandtaarnetsTraeer@gmail.com

 

27.1.19

Dokument: Registrering af træer og krat i Nordpolen, oktober 2018

Registrering af træer og krat i ’Nordpolen’ 
Oktober 2018 


Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg 
København 2. november 2018   

Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer og krat i Nordpolen i den nordlige del af De Gamles By. Anledningen var et ønske om at få kortlagt områdets træer og krat for at belyse de natur- og miljømæssige værdier, der endnu eksisterer og er bevaringsværdige.

Der er tidligere foretaget registreringer af Nordpolen's træer i 2012 og 2015, og de er rapporteret i notater i forbindelse med fældninger af områdets gamle og værdifulde træer. Notaterne havde til formål at dokumentere det tab af miljø, der vil ske, hvis Helhedsplanen for De Gamles By gennemføres med det planlagte erhvervsbyggeri.

Siden registreringen i 2015 er der fældet en 50-70 år gammel Ask i Børneinstitutionen Kastanjegården (Træ nr. 4 i Figur 4).

Krattet A (Fig. 4) er udtyndet og beskåret kratigt i 2017. Årsagen var at undgå overnattende mennesker og at "krattet trængte til at få lidt luft" (mundlig meddelt af gartneren). Se foto og omtale i Figurerne 5-7.

Senest er der i oktober i år foretaget en rydning af et krat beliggende op ad børnehaven. Krattet er af Københavns Kommune registreret som karaktergivende (Fig. 1). Årsagen til rydningen var alene overnattende mennesker i krattet og efterfølgende affald (mundtlig meddelt af gartneren).








En alvorlig behandling af tre af de gamle træer bør fremhæves her. Det drejer sig om den 100 år gamle Stilkeg i Børnehaven Kastanjegården, den 50 år gamle Bøg samme sted samt en 100 år gammel Skyrækker i børneinstitutionen over for. De er nummereret henholdsvis 3, 2 og 1 i oversigtskortet (Fig. 4). Alle tre er blevet indkapslet af befæstet materiale (bl.a. kunstgræs) i en stor radius omkring stammerne. Det hæmmer rødderne i at få ilt, vand og næring. Dertil kommer, at befæstningen stopper vækstudvidelsen af stammerne.

Metal-indkapslingen er kritisk for træ nr. 1, der herved bliver stranguleret. Hvis bunden af sandkassen er befæstet, vil der ikke komme luft, vand og næring til rødderne i en radius på flere meter.

I Kastanjegården er det navnlig kunstgræstæppet der forhindrer luft, vand og næring i at komme ned til rødderne. Trækonstruktionen omkring træ nr. 3 vil med tiden strangulere træet, og den opbyggede jordvold på den ene side af stammen vurderes også at være kritisk.

Både træ nr. 1 og nr. 2 viser begyndende svaghed i væksten, og det er spørgsmål om tid, at træ nr. 3 også vil vise lignende tegn. Resultatet for disse træer vil være den endelige død, hvis ikke der gribes hurtigt ind, og der bliver retableret ordentlige vækstforhold for dem. Det vil med andre ord betyde fjernelse af al befæstet materiale omkring dem på jorden og omkring stammerne. Figur 3 viser fotos af de berørte træer.




En meget skadelig følge af vedligeholdelsen af de grønne arealer i Nordpolen er de mange påkørsler af træerne, når der klippes græs. Maskinerne kommer al for tæt på træstammerne og foruden at lave svampefremkaldende sår på stammerne, udøver maskinerne også et skadeligt tryk på de underliggende rødder tæt på stammen.

Figur 4. Oversigt over registrerede træer og krat den 29. oktober 2018. De med gult markerede træer er stranguleret af befæstet materiale. Det med rød farve markeret træ (nr. 4) er fældet i 2015. Øvrige røde ikke-nummererede felter viser træer der er fældet siden 2012, og de hvide felter er træer fældet før 2012. Felter med bogstaver markerer gammelt og nyplantet krat. Det med rød streg indrammede felt viser afgrænsningen af lokalplanen.

Tabel 1. Registreringen af træer den 29. oktober 2018. Alderen på træerne er dels skønnet ud fra erfaring dels ved konsultation af luftfotos af området fra 1933 til 1980.



Ved siden af de gamle træer har de spredte gamle krat medvirket til at give Nordpolen karakter og en øget biodiversitet. Imidlertid er flere af dem blevet fjernet, mens andre er beskåret og udtyndet. Denne åbning af de nærmeste meter over jordoverfladen giver unødig meget vindgennemstrømning i området. For otte år siden fandtes der mange solrige lommer med læ for vinden. Sådanne forekommer næsten ikke længere. Selv om der er plantet hække med Taks og Bøg er det ikke tilstrækkeligt til at lukke området af for vinden.

Figur 5-7 viser hvordan et gammelt krat tidligere tog sig ud, og hvordan krattet kom til at se ud, efter at gartnere har tyndet ud i det.



Figur 7 Fotoet er taget inde i krattet. 

Dokument: Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015

Helhedsplanen for ”Nordpolen” i De Gamles By. 

Konsekvenser af planlagt erhvervsbyggeri for natur og miljø 2015. 

 af Mogens Hansen, biolog

Baggrund.
I 2012 foretog Stig Rygaard og undertegnede en registrering af træer i den nordlige del af De Gamles By – kaldet ”Nordpolen”. Baggrunden var planer om erhvervsbebyggelse i området i forbindelse med gennemførelsen af Helhedsplanen for De Gamles By. De planlagte bygninger medfører, at en stor del af de gamle træer må vige pladsen for byggeriet. 

Resultatet i 2012. 
Dette grønne og smukke område vil som konsekvens af byggeriet miste sin rekreative værdi og sit indhold af en varieret flora og fauna. Dertil kommer, at ”Nordpolens” evne til at opsuge og forsinke vandafstrømningen efter ekstrem nedbør vil blive formindsket i takt med, at jord og vegetation omdannes til bygninger, fliser og asfalt. 

Registreringen af træerne omfattede:
  • Arten af træerne.
  • Træernes skønnede alder. 
  • Træernes placering i forhold til de planlagte bebyggelser. 
Resultatet viste, at af de 56 registrerede træer, ville 23 blive fjernet som følge af byggeriet, og yderligere lå 9 træer så tæt på byggefelterne, at de med stor risiko ville tage skade eller forsvinde som følge af byggeaktiviteten. Det mest opsigtsvækkende resultat var, at de ældste træer vil være mest udsat for påvirkningen. 

Træer i aldersgruppen '70-100 år' og navnlig træerne med en alder 'over 100 år' er jo dem, der giver ”Nordpolen” karakter og kvalitet. I alt 20 træer var repræsenteret inden for de to aldersgrupper i 2012, og af dem ville 18 (90 %) blive påvirket af byggeriet. 

Resultaterne blev kommenteret, og konsekvenser af Helhedsplanen for miljøet blev belyst i en rapport udgivet i maj 2012. Rapporten blev sendt til interessegrupper omkring De Gamles By, til pressen, Danmarks Naturfredningsforening og ikke mindst til politikerne og embedsmænd i forvaltningerne. Målet var at gøre opmærksom på de truede værdier i ”Nordpolen” og sikre, at værdierne ikke blev ødelagt, fordi man ikke kendte til dem. 

Til dags dato er det ikke lykkes at sikre træerne og de gamle buske, og der er ikke fra politisk side tilkendegivet, at man vil tilgodese miljøet fremfor et erhvervsbyggeri. ”Nordpolens” fremtid som rekreativt område og lomme-natur er derfor stadig uvis. 

Resultatet 2015. 
Siden 2012 har der været træfældning i ”Nordpolen” i forbindelse med udvidelsen af busbaner, bygning af institutioner og flytning af materielgård. Jeg har derfor foretaget en ny registrering af træerne i april 2015 for at påvise hvilke træer, der er forsvundet. 

Resultaterne er vist i Figur 1 og i Tabel 1. Af dem fremgår det, at det fortrinsvis er træer uden for byggefelterne, der er fjernet. Dermed vil en virkeliggørelse af byggeriet gøre ”Nordpolen” endnu mere træ-fattig, end prognosen sagde i 2012. 

Af de oprindelige 56 træer, der blev registreret i  2012, vil i værste fald kun 13 stå tilbage. Ydermere vil det fortrinsvis være træer, der er yngre end 50 år, der overlever (se Tabel 2).    

Tabel 1. 



Figur 1.


Tabel 2. 
Registrering af træer i De Gamles By, Nordpolen 2015 

At tænke træer ind i den fysiske planlægning. 
De seks træer, der blev fældet langs Tagensvej i december 2013, kunne sagtens have overlevet udvidelsen af busbanerne. I stedet for fældning af træerne og efterfølgende flytte fortovet ind på deres plads, som det skete, kunne fortovet være flyttet yderligere 1-11⁄2 meter længere ind. Derved ville træerne kunne stå som barriere mellem cykelstien og fortovet. Træerne var sikret og fodgængerne kunne få en oplevelse af at gå inde i en allé fra Sjællandsgades udmunding til Nørre Allé. En sådan løsning har næppe kunnet fordyre projektet mærkbart, men for få ekstra penge havde man bevaret træerne og samtidig skabt en merværdi for fodgængerne. Ærgerligt, at ingen tænkte en sådan løsning ud i praksis.

4.3.18

Bilag: Mail fra Islands Brygges Lokalråd til TMU

Email fra Jan Oster, Islands Brygges Lokalråd, sendt til medlemmerne af Teknik og Miljøudvalget, 2 marts 2018.

********

Emne: Havneparken - fælde Kirsebæralleen

Kære xxx,
Vi har set fra dagsorden til næste møde den 6. marts 2018 i Miljø- og Teknik-udvalget, at der i forbindelse med punkt 13 ”Overførselssagen 2017-18 Bilag 2 - Budgetnotat TM1” er fremsat et forslag om midler til renovering og forbedring af Havneparken. 

Vi finder det meget glædeligt, at der er vilje til at renovere og istandsætte vores populære Havnepark. 

Desværre indeholder Budgetnotatet, at hele Kirsebæralleen skal fældes. Det udtrykkes som ”udskiftning af samtlige 142 træer i alleen”. 

Begrundelsen er meget tynd med ”flere af kirsebærtræerne er i dag i dårlig stand” og ”Nogle træer er således døde eller døende”. 

Vi er i Lokalrådet meget uenig i denne vurdering og i den spinkle begrundelse for, at kirsebæralleen skal fældes. 

Jeg har i dag gået langs Kirsebæralleen og omhyggeligt studeret træerne, om jeg kunne se noget, der kunne tyde på, at der er behov for at fælde træerne. 

Der er et par af træerne, som nok ikke vil blive 25 år ældre, da stammen er blevet beskadiget af påkørsel af biler, således at træet let kan angribes råd og svamp. 

Men træerne ser derudover ud til at have det godt. 

KIRSEBÆRALLEEN


I oktober 2014 var jeg i kontakt med Nikolaj Hvingtoft Hansen, Centerchef, Center for Drift Syd omkring pasning af kirsebærtræerne. 

I den forbindelse oplyste han følgende om træerne: 

”I Havneparken er der valgt fuglekirsebær af sorten Prunus avium ”Pleena”, der er plantet i 1998 og altså er ca. 16 år gamle. Disse træer kan ved optimale vækstbetingelser blive 7-12 meter høje.” 

Ud fra disse oplysninger har jeg forsøgt kritisk at vurdere, hvordan kirsebær-træerne har det i dag ud fra deres højde og stammernes tykkelse. 

De fleste af træerne er i dag mellem 6 og 8 meter høje. En mindre del af træerne er omkring 12 meter høje.

Det vil sige, at træerne i dag er ca. 20 år gamle og har opnået en højde, der svarer til, hvad de vil kunne blive under optimale vækstbetingelser. 

Træerne har også i almindelighed meget flotte, tykke stammer. 

Jeg talte også træerne i kirsebæralleen. Der var 122 kirsebærtræer, 1 kastanietræ, 4 rønnebærtræer overfor Vestmannagade og 4 popler overfor Snorresgade. 

Jeg undersøgte også dokumentationen for antal træer i kirsebæralleen på Københavnerkortet. Der mangler i dag 14 træer. Se bilag 1. 

Af Københavns Kommunes Træpolitik 2016-2025 fremgår det, at bevaring af eksisterende træer prioriteres meget højt.

Klip fra Københavns Kommunes Træpolitik 2016-2025 

princip #1  
Eksisterende træer i København skal som hovedregel bevares
 
Det gør Københavns Kommune ved at: 

• kun at fælde eksisterende træer og nedlægge eksisterende plantehuller, hvor det er afgørende nødvendigt. 

princip #2 
Særligt værdifulde træer i København skal udpeges og bevares
 
Det gør Københavns Kommune ved at: 

• udpege og bevare ikoniske træer i København, der – på kommunale arealer – ikke må fældes uden politisk godkendelse i det relevante fagudvalg, 

Min kommentar:
”I sommer 2017 indstillede Lokalrådet sammen med Amager Vest Lokaludvalg Kirsebæralleen og det gamle kastanietræ fra Havneparkens etablering til at blive ikoniske træer (særlige værdifulde træer). Se bilag 2.” 

princip #4  
Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København
 
Træernes vækstvilkår har en afgørende betydning for deres levetid, sundhed og æstetiske udtryk. Gode vækstvilkår afhjælper, at træerne bliver syge, beskadiges, udtørrer eller dør på grund af manglende plads. Derudover har træernes vækstvilkår stor betydning for, at træerne kan vokse sig gamle og store og bl.a. bidrage til at øge kronedækket i København. Derfor er det Københavns Kommunes politik, at der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København. 

Det gør Københavns Kommune ved at: 

sikre gode vækstbetingelser ved nyplantninger af træer på kommunale arealer, 

• sikre en høj faglig pleje og forvaltning af træer på alle de kommunale arealer. 

Kirsebæralleens vækstbetingelser
Der er i løbet af det seneste års tid blevet lagt et nyt, tykt lag grus på alleen mellem kirsebærtræerne og helt ind omkring stammerne på træerne. 

Når det regner, kan man tydeligt se, at vandet står meget længe i pytter og har meget svært ved at trænge ned gennem gruslaget. 

Da gruset ligger tæt ind omkring stammerne, betyder det, at regnvandet forhindres i at komme ned til kirsebærtræernes rødder. 


Yderligere er personalet, der udfører renholdelsen af parken, begyndt at køre meget hyppigt (flere gange om dagen) med store tunge køretøjer. 


Den hyppige kørsel og vægten fra disse køretøjer (op til 7.500 kg.) må forventes at presse jorden tæt sammen omkring træerne rødder og begrænser derved yderligere træernes vækstmuligheder.

Lokalrådet foreslår derfor, at forslaget om at udskifte alle træerne i kirsebæralleen afvises og ændres til, at der i stedet bevilges midler til genplantning af de manglende kirsebærtræer og til at finde løsninger til at forbedre vækstbetingelserne for træerne.

Kontakt mig endelig, hvis jeg kan hjælpe med yderligere informationer eller begrundelser inden mødet på tirsdag. 

Venlig hilsen
Jan Oster
Islands Brygges Lokalråd
e-mail info@islandsbryggeslokalraad.dk 

Bilag 1 - Dokumentation af træerne på Københavnerkortet 

Jeg har på kortet markeret manglende træer med X og det oprindelige kastanietræ med Kastanietræ 
Bilag 2 - Indstilling til Ikoniske træer i juni 2017 

”Islands Brygges Lokalråd vil gerne indstille kastanjetræet i Havneparken til ikonisk træ. 

Der blev plantet en del kastanjetræer, da Havneparken blev anlagt i 1980’erne. Nu er der kun et af de oprindelige kastanjetræer tilbage. 

Det står i rækken af kirsebærtræer i den nordlige ende af Kirsebæralleen mod Langebro. Hvis man går tur imellem kirsebærtræerne lægger man nok kun mærke til kastanjetræet, når det blomstrer. 

Kirsebæralleen er flot tilpasset træet, så det opleves som en del naturlig del af alleen af kirsebærtræer. Fra plænen kan man tydeligt se, at det ikke er et kirsebærtræ, men et kastanjetræ. Jeg vedlægger et billede af træet.

Islands Brygges Lokalråd er glade for, at AVLU allerede har indstillet kirsebæralleen. 

Islands Brygges Lokalråd mener også, at kirsebæralleen er central for bydelen. Havneparken er vores bydelspark og anvendes meget hele året af en stor bredde af de lokale beboere på Islands Brygge. 

Ud over hos de lokale beboere, er Havneparken en meget populær park for beboere i andre bydele og for gæster i København. De besøger især Havneparken i forårs- og sommermånederne. 

Havneparken er kendetegnet ved to primære elementer.
Udsigten over vandet – det blå element og plænerne og kirsebæralleen – det grønne element. 

Kirsebæralleen er flot, når den blomstrer om foråret og melder sommerens ankomst. 

Men den er også central resten af året. 

Den fungerer som den grønne mur, der afgrænser havneparken. Det giver en oplevelse i Havneparken af, at man befinder sig i et grønt område. 

På afstand fra den anden side af havnen eller fra Langebro virker kirsebæralleen som et grønt bånd foran husene langs Islands Brygge.

Med venlig hilsen
Jan Oster Islands Brygges Lokalråd” 



26.2.18

Bilag: email om søkastanjerne i Overførselssagen budget 2018

Email afsendt 26 februar, til Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.

Kære Ninna,

Endnu engang tillykke med borgmesterposten for byens træer. Vi aftalte på Twitter før kommunalvalget, at mødes og tale om byens træer, og det glæder jeg mig stadig til. Men før vi når det, er der jo Overførselssagen, hvor du ville se om der kunne findes plads til den livsforlængende plejeplan, for søernes gamle og stærkt pressede kastanjetræer.

Hvis kommunen ikke sætter ind nu, og intensiverer opsyn og pleje, så mister vi vores gamle træer hurtigere end nødvendigt er. I budgetnotatet af 9 juni 2017, punkt TM24 (side 202-206, vedhæftet udsnit) gøres der bl.a. opmærksom på, at intensiveret monitorering er afgørende, for at undgå personskade ved nedfaldne grene, og at levetiden for de gamle træer kan forlænges ved ekstra pleje. Det gemmer sig i et forslag om en større renovering, og er måske derfor blevet overset, men det har I en oplagt mulighed for, at rette op på nu. Den del der kun berører plejen, er et beløb på 1,5 millioner kr, fordelt over tre år.

Jeg håber at det lykkes dig og de øvrige forligsparter at blive enige om, at hjælpe søernes gamle kastanjetræer. Det er så vigtigt.

mange hilsner fra
Sandra Høj
Red Byens Træer


***********************************************************************
 (Svar 8 marts 2018)

Kære Sandra Høj

Mange tak for din henvendelse og for din interesse i byens træer.

Jeg håber, vi kan finde penge til træerne og jeg tager jeres budgetønske med til resten af Enhedslisten, når vi i løbet af de næste par uger prioriterer, hvad Enhedslisten tager med til forhandlingerne om overførselssagen.


Med venlig hilsen

Ninna Hedeager Olsen

Teknik- og Miljøborgmester

***********************************************************************
(opfølgende mail sendt 12 april 2018)

Kære Ninna Hedeager Olsen,

Fandt I midlerne i overførselssagen i Budget 18, til den livsforlængende plejeplan for søernes kastanjetræer? Behovet er akut.

Med venlig hilsen

Sandra Høj

Red Byens Træer
***********************************************************************

12.11.17

Alternativet

Alternativet, ord og handling (handling opdateres løbende, efter valg).

*******************************************************************************
Ord:

5 spørgsmål om bynaturen, op til kommunalvalg 2017. Besvaret af Bjarke Charlie Serritslev, Naturordfører.

En indsats for vejtræerne
Byens vejtræer har ringe vækstvilkår. De svækkes af salt, der er ikke sat midler af til at føre tilstrækkelig opsyn eller pleje og ukoordineret anlægsarbejde forårsager alvorlige skader. Vi efterlyser en målrettet indsats for vejtræerne, hvad synes Alternativet Kbh om sådan en plan?


Svar: Det synes Alternativet i København lyder som en god plan :-) For os er det vigtigt, at vi ikke bare tænker i at etablere nye grønne områder, for os betyder det langt mere at sikre kvalitet i naturen og ikke nødvendigvis kvantitet.

Trækort
I resten af verdens storbyer, kortlægger man vejtræerne, som et led i planlægningen af den grønne infrastruktur. I København mangler man derimod et samlet overblik, på tværs af forvaltningerne. Støtter Alternativet Kbh, et trækort over København?


Svar: Ja, det vil vi også gerne støtte. Det væsentlige for os, hvis vi skal lave en ordentlig indsats er selvfølgelig, at vi har et overblik over byens træer.

Vejsalt vs. kaliumformiat
Vejsalt svækker vejtræerne alvorligt og slår dem i værste fald ihjel. Det skånsomme alternativ hedder kaliumformiat, og bruges på få, udvalgte steder i København. Vil Alternativet Kbh bakke op om en udfasning af vejsalt, for at skåne vejtræerne og miljøet?


Svar: JA! Og det kræver ekstra midler, ja, men det må vi betale, hvis vi vil have sunde træer i byen.

Træer på privat grund
I modsætning til Frederiksbergs træpolitik, hvor ingen træer over 25 år må fældes uden kommunens tilladelse, beskytter Københavns nye træpolitik ikke træer på privat grund. Mener Alternativet Kbh at der børe gøres mere, for at beskytte byens træer på privat grund? Hvis ja, hvad?


Svar: I Alternativet København vil vi gerne følge Frederiksbergs eksempel, da vi mener, at det er en del af en god træpolitik at passe på træerne - også på privat grund. Vi vil dog ikke lægge os fast på en bestemt alder for træerne på nuværende tidspunkt, men vi vil forsøge at finde var fra træ-eksperter for at høre, hvad der giver mening.

Alternativet Kbh’s bud
Københavns Kommune har netop vedtaget en træpolitik, med ordlyden: “Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København.” Har Alternativet Kbh et bud på hvordan?

Svar: Ud over de punkter, der er nævnt ovenover dette svar, så kræver en god træpolitik i vores optik også, at vi er bedre til passe på træerne ved byggeri og andet arbejde i byen. Derfor bør der udarbejdes retningslinjer for, hvordan både kommunens egne ansatte og entreprenører bør behandle byens træer. Og så kræver en god træpolitik selvfølgelig, at det ikke bare er en hensigtserklæring, men at der rent faktisk også følger penge med til at udføre og efterleve træpolitikkens punkter.

Til sidst vil en efterlevelse af træpolitikken i vores optik også kræve specialiserede træmedarbejdere, der kan passe og pleje træerne. Udfordringen for mange af træerne er nemlig også, at de er udsatte, og sommetider vil kræve ekspertpleje. Det kan eksempelvis være ved vildt vejr eller trafik. I det daglige skal træerne selvfølgelig også passes, hvorfor det er vigtigt, at det er personer med god viden om træer, der står for det.   

*******************************************************************************

Handling:

Dispensation til at fælde 7 bevaringsværdige træer på Carlsberg (5 februar 2018)

FOR

Radikale

Radikale, ord og handling.

*******************************************************************************
Ord:
5 spørgsmål om bynaturen, op til kommunalvalg 2017. Besvaret af Tommy Petersen, Gruppeformand.

En indsats for vejtræerne
Byens vejtræer har ringe vækstvilkår. De svækkes af salt, der er ikke sat midler af til at føre tilstrækkelig opsyn eller pleje og ukoordineret anlægsarbejde forårsager alvorlige skader. Vi efterlyser en målrettet indsats for vejtræerne, hvad synes Radikale Kbh om sådan en plan?


Svar: Det bakker vi op om. Vi har tidligere forsøgt at få afsat midler til et indsatsteam, der tog rundt og holdt øje med anlægsarbejder, så de ikke skadede træerne. Vi ønsker desuden også at der saltes med kaliumformiat fremfor salt.

Trækort
I resten af verdens storbyer, kortlægger man vejtræerne, som et led i planlægningen af den grønne infrastruktur. I København mangler man derimod et samlet overblik, på tværs af forvaltningerne. Støtter Radikale Kbh, et trækort over København?


Svar: Ja, det støtter vi. Radikale initierede og fik vedtaget kommunens træpolitik i et forsøg på at beskytte byens træer fra at blive fældet uden politisk godkendelse. Næste skridt er at få et overblik over træerne, så vi kan holde endnu bedre øje.

Vejsalt vs. kaliumformiat
Vejsalt svækker vejtræerne alvorligt og slår dem i værste fald ihjel. Det skånsomme alternativ hedder kaliumformiat, og bruges på få, udvalgte steder i København. Vil Radikale Kbh bakke op om en udfasning af vejsalt, for at skåne vejtræerne og miljøet?


Svar: Ja, det vil vi.

Træer på privat grund
I modsætning til Frederiksbergs træpolitik, hvor ingen træer over 25 år må fældes uden kommunens tilladelse, beskytter Københavns nye træpolitik ikke træer på privat grund. Mener Radikale Kbh at der børe gøres mere, for at beskytte byens træer på privat grund? Hvis ja, hvad?


Svar: Vi forsøgte at få skrevet beskyttelse af træer på privat grund ind i træpolitiken, men kommunens jurister sagde, at kommunen ikke har hjemmel til det. 

Radikale Kbh’s bud
Københavns Kommune har netop vedtaget en træpolitik, med ordlyden: “Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København.” Har Radikale Kbh et bud på hvordan?


Svar: Her læner vi os op ad de trækyndige embedsmænd i Teknik- og Miljøforvaltningen samt Red Byens Træer :-)

*******************************************************************************
Handling:

Hvordan stemte Radikale i TMU, da det gjaldt? Eksempler fra sager, vi har fulgt.

Hillerødgade (24 august 2015). 
Der blev fremsat forslag om, at få udarbejdet alternative forslag, hvor træerne langs den nye cykelsti kunne bevares, indenfor den eksisterende bevilling:

FOR.

Klatreskoven på Carlsberg (30 maj 2016).
Dispensation til at fælde Klatreskoven:

IMOD.

Dispensation til at fælde 9 bevaringsværdige træer på Carlsberg (27 marts 2017):

IMOD.

Ændringsforslag til Træpolitik (2 maj 2016)
Et bevaringsværdigt træ må ikke fældes uden politisk godkendelse idet fagudvalget har
ansvaret for træerne.

FOR.

Ny periode fra januar 2018:

Dispensation til at fælde 7 bevaringsværdige træer på Carlsberg (5 februar 2018)

IMOD

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet, ord og handling.

*******************************************************************************
Ord:

5 spørgsmål om bynaturen, op til kommunalvalg 2017. Besvaret af Frank Jensen, Overborgmester.

En indsats for vejtræerne
Byens vejtræer har ringe vækstvilkår. De svækkes af salt, der er ikke sat midler af til at føre tilstrækkelig opsyn eller pleje og ukoordineret anlægsarbejde forårsager alvorlige skader. Vi efterlyser en målrettet indsats for vejtræerne, hvad synes Socialdemokratiet Kbh om sådan en plan?

Svar: Vejtræerne er et flot varemærke på københavnske vejstrækninger. Det er vigtigt, at hensynet til træerne tænkes ind i den løbende drift og vedligehold på vejområdet. Københavns Kommune har allerede en træpolitik og en politik for bynatur – her står det som et hovedprincip, at der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København. Så jeg synes egentlig, at kommunen gør meget. Hvis I har helt konkrete ideer, eller eksempler på træer, som ikke passes ordentligt, bør I kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen direkte.

Trækort
I resten af verdens storbyer, kortlægger man vejtræerne, som et led i planlægningen af den grønne infrastruktur. I København mangler man derimod et samlet overblik, på tværs af forvaltningerne. Støtter Socialdemokratiet Kbh, et trækort over København?

Svar: Lige det spørgsmål undrer mig en smule, men jeg kan forhåbentlig glæde jer ved at oplyse, at der allerede eksisterer et kort over eksisterende gadetræer. På Københavnerkortet (kbhkort.kk.dk) kan man under "grønne områder" i menuen til venstre vælge "gadetræer" og på kortet se træernes placering, arten og året, hvor det blev plantet. De nye partnerskabstræer vil i øvrigt også blive registreret her.


Vejsalt vs. kaliumformiat
Vejsalt svækker vejtræerne alvorligt og slår dem i værste fald ihjel. Det skånsomme alternativ hedder kaliumformiat, og bruges på få, udvalgte steder i København. Vil Socialdemokratiet Kbh bakke op om en udfasning af vejsalt, for at skåne vejtræerne og miljøet?

Svar: Det er vigtigt, at hensynet til træerne tænkes ind i den løbende drift og vedligehold på vejområdet. Mit indtryk er, at Teknik- og Miljøforvaltningen er opmærksom på muligheden for at bruge alternativer til vejsalt der, hvor saltet kan skade træerne, og at vejsalt primært bruges, hvor saltet forsvinder ned i kloakken og dermed efter rensning ender i det salte Øresund. Hvis I har konkrete eksempler på områder, hvor I mener, at der bør bruges alternativer, vil jeg opfordre jer til at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen.

Træer på privat grund
I modsætning til Frederiksbergs træpolitik, hvor ingen træer over 25 år må fældes uden kommunens tilladelse, beskytter Københavns nye træpolitik ikke træer på privat grund. Mener Socialdemokratiet Kbh at der børe gøres mere, for at beskytte byens træer på privat grund? Hvis ja, hvad?

Svar: Reglerne på Frederiksberg og i København er grundlæggende de samme, nemlig at ældre træer kan beskyttes som bevaringsværdige gennem konkrete lokalplaner, og det er selvfølgelig et redskab, vi bruger og er villige til at bruge i fremtiden. Det er nærmere beskrevet i træpolitikken, hvor det fremgår, at der allerede er over 1.000 bevaringsværdige træer.

Socialdemokratiet Kbh’s bud
Københavns Kommune har netop vedtaget en træpolitik, med ordlyden: “Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København.” Har Socialdemokratiet Kbh et bud på hvordan?

Svar: Socialdemokraterne er meget opmærksomme på, at konsekvenser for træer beskrives nøje i de indstillinger, der udarbejdes ifm. f.eks. veje og cykelstier. Derudover skal vi naturligvis arbejde på at realisere de målsætninger der er opstillet i træpolitikken.

*****

(En personlig besked fra Frank Jensen)

Kære Byens Træer

Jeg sætter stor pris på jeres engagement i byens træer, da det selv ligger mig på sinde at få flere træer i byen. Det er faktisk et af de (relativt få) punkter, hvor jeg synes, Københavns grønne profil i forhold til andre storbyer halter lidt.

I kender Københavns Kommunes træpolitik, som jeg egentlig synes besvarer mange af jeres spørgsmål. Desuden har vi i kommunen lanceret et nyt koncept i form af partnerskabstræer, som er blevet taget rigtig godt imod. Her indgår en privat grundejer et partnerskab med kommunen, hvor kommunen betaler for træet, og grundejeren til gengæld forpligter sig til at passe på det. Det synes jeg, er en meget fin ordning, som forhåbentlig gør, at vi får flere træer i byen. I kan læse mere om partnerskabstræer her: (link)

Mvh
Frank Jensen

Kommentar: Kommunens kort over træer begrænser sig til en enkelt forvaltning, data er ufuldstændige. Salt løber ikke bare filtreret ud i Øresund, men siver ned i grundvandet og ophober sig i jorden hvor det gør stor skade. Overborgmesteren er desværre fejlorienteret.

*******************************************************************************
Handling:

Hvordan stemte Socialdemokratiet i TMU, da det gjaldt? Eksempler fra sager, vi har fulgt.

Hillerødgade (24 august 2015). 
Der blev fremsat forslag om, at få udarbejdet alternative forslag, hvor træerne langs den nye cykelsti kunne bevares, indenfor den eksisterende bevilling:

FOR.

Klatreskoven på Carlsberg (30 maj 2016).
Dispensation til at fælde Klatreskoven:

FOR. (Afgørende stemme)

Dispensation til at fælde 9 bevaringsværdige træer på Carlsberg (27 marts 2017):

FOR.

Ændringsforslag til Træpolitik (2 maj 2016)
Et bevaringsværdigt træ må ikke fældes uden politisk godkendelse idet fagudvalget har
ansvaret for træerne.

IMOD

Ny periode, 2018: 

Dispensation til at fælde 7 bevaringsværdige træer på Carlsberg (5 februar 2018)

FOR

Liberal Alliance

Liberal Alliance, ord og handling.

*******************************************************************************
Ord:
5 spørgsmål om bynaturen, op til kommunalvalg 2017. Besvaret af Heidi Wang, Teknik- og Miljøudvalget.


En indsats for vejtræerne
Byens vejtræer har ringe vækstvilkår. De svækkes af salt, der er ikke sat midler af til at føre tilstrækkelig opsyn eller pleje og ukoordineret anlægsarbejde forårsager alvorlige skader. Vi efterlyser en målrettet indsats for vejtræerne, hvad synes Liberal Alliance Kbh om sådan en plan? 

Svar: Ok så længe der er videnskabelig belæg for det. Vejtræer er et godt redskab i sikringen af København mod skybrud, da de optager en stor del af regnvandet og de giver et bedre mikroklima. Ved at give træerne optimale vækstbetingelser sikres også færre løbende drifts- og anlægsudgifter.

Trækort
I resten af verdens storbyer, kortlægger man vejtræerne, som et led i planlægningen af den grønne infrastruktur. I København mangler man derimod et samlet overblik, på tværs af forvaltningerne. Støtter Liberal Alliance Kbh, et trækort over København? 

Svar: Ja, hvis forvaltningen prioriterer dette og det ikke fratager tid/ressourcer til den borgernære service.

Vejsalt vs. kaliumformiat
Vejsalt svækker vejtræerne alvorligt og slår dem i værste fald ihjel. Det skånsomme alternativ hedder kaliumformiat, og bruges på få, udvalgte steder i København. Vil Liberal Alliance Kbh bakke op om en udfasning af vejsalt, for at skåne vejtræerne og miljøet? 

Svar: Det kan være nødvendigt at anvende alternative tømidler, men disse er væsentligt dyrere end vejsalt. Det må derfor prioriteres, hvor det er nødvendigt at anvende disse.

Træer på privat grund
I modsætning til Frederiksbergs træpolitik, hvor ingen træer over 25 år må fældes uden kommunens tilladelse, beskytter Københavns nye træpolitik ikke træer på privat grund. Mener Liberal Alliance Kbh at der børe gøres mere, for at beskytte byens træer på privat grund? Hvis ja, hvad? 

Svar: Liberal Alliance mener at vi må respektere privat ejendomsret. Oplysninger til borgere må være et bedre værktøj.

Liberal Alliance Kbh’s bud
Københavns Kommune har netop vedtaget en træpolitik, med ordlyden: “Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København.” Har Liberal Alliance Kbh et bud på hvordan? 

Svar: Det skal ske i forbindelse med skybrudsprojekterne.

*******************************************************************************

Handling:

Hvordan stemte Liberal Alliance i TMU, da det gjaldt? Eksempler fra sager, vi har fulgt.

Hillerødgade (24 august 2015). 
Der blev fremsat forslag om, at få udarbejdet alternative forslag, hvor træerne langs den nye cykelsti kunne bevares, indenfor den eksisterende bevilling:

IMOD

Klatreskoven på Carlsberg (30 maj 2016).
Dispensation til at fælde Klatreskoven:

FOR.

Dispensation til at fælde 9 bevaringsværdige træer på Carlsberg (27 marts 2017):

FOR.

Ændringsforslag til Træpolitik (2 maj 2016)
Et bevaringsværdigt træ må ikke fældes uden politisk godkendelse idet fagudvalget har
ansvaret for træerne.

IMOD

Ny periode fra januar 2018:

Dispensation til at fælde 7 bevaringsværdige træer på Carlsberg (5 februar 2018)

FOR

5 spørgsmål om bynaturen

De 5 spørgsmål om bynaturen, sendt til partierne op til kommunalvalget 2017. 

**************************************************************************

Kære (parti),

Træerne og byens natur er højt prioriteret af borgerne, og vi ønsker at sætte fokus på emnet op til kommunalvalget. København markedsfører sig som en grøn by, men det faktisk grønne, nemlig vores vejtræer og bynatur, har trange kår.

Vi er borgerbevægelsen Red Byens Træer, Danmarks Naturfredningsforening Kbh og Miljøpunkt Nørrebro.

For at få et overblik over, hvor de forskellige partier står, har vi fem spørgsmål, som vi gerne vil have svar på. Svarene vil blive publiceret og delt på de sociale medier.

En indsats for vejtræerne
Byens vejtræer har ringe vækstvilkår. De svækkes af salt, der er ikke sat midler af til at føre tilstrækkelig opsyn eller pleje og ukoordineret anlægsarbejde forårsager alvorlige skader. Vi efterlyser en målrettet indsats for vejtræerne, hvad synes (partiet) om sådan en plan?

Trækort
I resten af verdens storbyer, kortlægger man vejtræerne, som et led i planlægningen af den grønne infrastruktur. I København mangler man derimod et samlet overblik, på tværs af forvaltningerne. Støtter (partiet), et trækort over København?

Vejsalt vs. kaliumformiat
Vejsalt svækker vejtræerne alvorligt og slår dem i værste fald ihjel. Det skånsomme alternativ hedder kaliumformiat, og bruges på få, udvalgte steder i København. Vil (partiet) bakke op om en udfasning af vejsalt, for at skåne vejtræerne og miljøet?

Træer på privat grund
I modsætning til Frederiksbergs træpolitik, hvor ingen træer over 25 år må fældes uden kommunens tilladelse, beskytter Københavns nye træpolitik ikke træer på privat grund. Mener (partiet) at der børe gøres mere, for at beskytte byens træer på privat grund? Hvis ja, hvad?

(Partiets) bud
Københavns Kommune har netop vedtaget en træpolitik, med ordlyden: “Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København.” Har (partiet) et bud på hvordan?

Vi glæder os til at høre hvor (partiet) står, i beskyttelsen og bevarelsen af byens træer og natur, senest 1. november.

med venlig hilsen
Red Byens Træer, Danmarks Naturfredningsforening Kbh og Miljøpunkt Nørrebro