18.3.16

Hug you very much

Det forlyder nu fra TM borgmester Kabell, at vores Træpolitik er udsat til en gang før sommerferien. Vild jubelfest altså aflyst d. 29 marts, vi tager den på en græsplæne under et stort bytræ til sommer. Skal vi ikke det?

Indtil da gør vi som August Keil foreslog, på Stauning monumentet allerede i 1964: 


Hug you very much. : )


4.3.16

Borgerne er blevet hørt og København får en træpolitik

Hvad gør kommunen helt præcist for byens træer? Sker der noget? Jeg spurgte vores træ borgmester Morten Kabell om han kunne tænke sig at opdatere os på sagen, og det ville han gerne. Vi satte os ned med Jon Pape, chef i Byens Drift, der har styr på alt det praktiske.

Vi bekymrer os primært om byens gadetræer, der har svære overlevelsesbetingelser, og vores fokus er på at bedre dem. De største fjender er salt, trængsel, anlæg og byggeri, med utilstrækkelig planlægning. Til mødet fik borgmesteren overrakt en oversigt over de værste synder, med mulige løsninger, og et enkelt konkret forslag.

(Hvis du ikke orker at læse det hele, så bare spol ned til de sidste to linjer)

Bygge og anlæg
Forslag: at kommunen nedsætter et træbeskyttelse-team, der tager ud på byggepladser og forbereder træerne, før entreprenøren går i gang. Folk der ved hvordan man afskærmer korrekt, så der ikke opstår unødvendige og uoprettelige skader på træerne.
Svar: De synes de umiddelbart lød som en god ide, som de ville undersøge nærmere.

Salt
Så er der salt, den helt store dræber. Hvad gør kommunen her?
Der er afsat midler til at bruge det mere skånsomme kaliumformiat, i de grønne områder, men der er ikke fundet penge til resten af byen. Der bliver borgerne nødt til at hjælpe med at presse på, og fortælle vores politikere at det er sådan vi skal prioritere. Mere om det senere.

Strategi
Kommunen har netop lavet en tiårig Strategi for Bynatur i København. Den har til opgave at sikre og øge biodiversiteten i byens natur. En hensigtserklæring med nogle langsigtede mål, men altså ikke en konkret handlingsplan. “Hensigter er fine, men hvor er handlingen?” spurgte jeg. Handlingen sker ikke uden en forudgående strategi, var svaret. Det er en ordentlig moppedreng (link til pdf), der primært omhandler parkområder, med input fra alle naturens beskyttere, og spækket med vigtige pointer.

100.000 nye træer
Fra vandrehistorie til virkelighed. Der er vedtaget en målsætning om at plante 100.000 nye træer i København, i løbet af de næste ti år. Det er godt med flere træer. Bekymringen er selvfølgelig om de bliver en blåstempling af at fælde de eksisterende, og dernæst om de overhovedet vil overleve? Og hvor vil man klemme dem ind? Der er hørt tale om, at placere dem i yderområder og eksisterende grønne områder. Missionen kun bekræftet: Vi må af alle kræfter værne om hvert gadetræ, vi har tilbage. 

Borgernes påvirkning
Kommunen har justeret sine kriterier for fældning af træer, på baggrund af borgernes kraftige reaktioner, når der fældes. Man har simpelthen ikke før været bevidst om, hvor mange følelser der er involveret i de gamle træer. Hvor man for ikke så længe siden (under gældene kriterier) ville fælde et træ der måske havde under 20 år tilbage at leve i, tager man nu højde for “herlighedsværdien”, sagde Jon Pape.

Og så den helt store: København får en træpolitik!

Træpolitik
Nu sker det simpelthen: København får sin første træpolitik, der offentliggøres den 29 marts 2016. Det bliver så spændende at se hvad den indeholder, og hvor bindende den bliver. Vi skal selvfølgelig også holde et skarpt øje med, om den overholdes (det stopper aldrig).

En træpolitik er især vigtig fordi de forskellige forvaltninger indimellem har indbyrdes modstridende interesser, der ofte går ud over træerne. Med klart udstukne retningsliner, har man langt bedre mulighed for at værne om dem. Det er så godt!

Hvad har vi lært?
Det nytter at engagere sig. Borgerne er blevet bedre til at larme når træerne trues, og det har gjort en kæmpe forskel i forvaltningen af byens træer. Vi skal bare blive ved: Fuld kraft frem!


Forårskriller på Assistensen


Links:

Input fra Red Byens Træer til Teknik- og Miljøborgmesteren

(En redigeret og opdateret udgave, af høringssvaret til Strategi for Bynatur i København)

Indsatsområder.

For beskyttelsen og bevarelsen af byens gadetræer.

Træer ved gader og veje
Vejtræer bør have værn mod trafikken, i form af jern. Barkskaden på et påkørt træ, er et åbent sår, og en invitation til råd og svamp, der på sigt betyder at store dele af træet går ud, taber grene, og efterfølgende må fældes. En bilist vil i højere grad vogte sig for jern, end træ, når der navigeres. På eks. pladser og torve, kan træbeskyttelse tænkes sammen med byrum, som runde bænke. Og det er oplagt at indtænke cykelparkeringsløsning, med eks. runde parkeringsstativer omkring træet.


Vejvæsen

Vejvæsen må ophøre med at asfaltere helt op til stammen, det får asfalten til at bule, fordi rødderne søger opad efter ilt, og i sidste ende får det træet til at gå ud. En bedre dialog med parkforvaltningen er ønskelig. Vejvæsen må i planlægningsfasen indskærpes (forpligtes til) at bevare eksisterende og indtænke nye træer. 

Saltning

Vejsalt er den store dræber. Der skal afsættes midler til afskærmning af vejtræer mod salt, og allerhelst findes et alternativ. Evt. kan man i første omgang bruge et alternativ til salt på grønne strækninger/cykelstier.

Opsyn og håndhævelse

Beskadigelse af offentlige træer skal straffes. Vi ser utallige eksempler på, at byens træer påkøres og skades, uden at det har nogen konsekvens. Byen bør sende et klart signal om, at træernes sundhedstilstand tages alvorligt. 

Bygge og anlæg

Ved anlægsarbejde og byggeri bør der instrueres i hvordan træerne beskyttes. Det er vigtigt at sproget er klart, uden “bør” og “anbefales”. Drypzonen (området lige under kronen) skal være fri, og der må ikke lænes ting op ad stammen, eller placeres tunge ting i rodzonen. Lige nu er der ikke fastlagt særlige regler, og entreprenører er frustrerede over at den ene bruger mængder af energi på at bevare og beskytte træer på byggepladser, blot for at se dem fældet når den næste tager over. Klare regler og håndhævelse deraf, efterlyses. 

Ved kommunale projekter, bør det betinges, at eksisterende bevaringsværdige træer i videst mulige omfang tænkes ind i oplægget fra start, og ikke blot erstattes. Også selvom det er en meromkostning.


Amsterdam har i samarbejde med parkfolk udviklet en særlig belægning til cykelstier, der er som en drøm at køre på, og samtidig skånsom mod træernes rødder. Ligesom den er mere fleksibel og mindre porøs end almindelig asfalt. København bør teste denne løsning.


Byplanlægning

Der skal være en forståelse for at “åndehuller”, lommer mellem huse, og evt. offentligt utilgængelige, grønne områder, ikke er uudnyttede arealer. Byens Udvikling er hurtig til at se disse steder som udviklingsmodne, fordi de ikke anerkender deres store værdi og betydning for borgerne. Åndehuller er belægningsfri zoner, hvor træer og natur får lov at blive stående. Deres funktion er blandt andet at nedbringe temperaturen, bevare biodiversitet, aflede regnvand, rense luften og jorden, fange skadelige partikler fra trafik, dæmpe støj og skabe ro og livskvalitet for borgerne.

Bydele burde opdeles i zoner, hvor bydele med meget lidt natur, skal behandles ekstra nænsomt når man planlægger. Der burde være en bundgrænse for natur pr. m2. Kommunen har selv foretaget opmålinger i 2009, og har dermed allerede overblik over de mest udsatte områder.

Træer bør i langt højere grad nævnes i lokalplaner og byplanvedtægter. 

Værdisætning af træer/anerkendelse af værdi

Træer skal værdisættes, og deres mange kvaliteter anerkendes. Blandt andet skal værdien af træers evne til at filtrere partikler på stærkt forurenede strækninger anerkendes, og indgå i planlægningen. Gamle, levedygtige vejtræer på strækninger der ex. overstiger grænseværdierne for luftforurening, bør under ingen omstændigheder overvejes fældet. Beregningen skal indgå når man planlægger projekter og fældninger.


Målestok for erstatning af træer

Målestok 1:1 er ugyldig. Hvis der tales om at erstatte et rask træ, bør det i højere grad være i løvmasse/krone m2. Et hundrede år gammelt træ er ikke det samme som en kvist. Ikke for vores livs- og luftkvalitet, og ikke for biodiversitet og dyreliv.

En anden grund til at 1:1 er ugyldig: Nyplantede vejtræer har meget ringe overlevelsesmuligheder. De har dårligere vækstbetingelser end dem der blev plantet for bare 30 år siden, jorden er mere komprimeret og fyldt med kabler, fibre og rør, og træerne saltes og påkøres før de når at udvikle modstandskraft. 


Raske bytræer er uerstattelige og burde ikke fældes. Under nogen omstændigheder. Foreløbige erfaringer viser at der ikke kommer til at vokse store træer på samme sted igen. Kommunen bør sætte alt ind på at værne om den kæmpe investering de eksisterende bytræer udgør. Lige nu er der ikke afsat midler til at værne om de voksne vejtræer, man prioriterer med det begrænsede budget at få de nyplantede til at overleve de første år.

Overblikket

Der skal være et sted hvor alle informationer om byens træer samles, og hver gang et træ berøres af planer, skal det godkendes fra dette sted.


Alle byens træer skal kortlægges, så man ved præcis hvilke der berøres ved anlægsarbejde og gerne: bør tænkes ind nye projekter. Det er også vigtigt at vide hvor mange der fældes, og hvorfor. Netop for at vide hvordan vi forebygger det uerstattelige, men ofte undgåelige trætab.


Kriterier for bevaringsværdige træer

Kriterier for hvad man vurderer som bevaringsværdigt træ bør revideres. Gældende regler for et bevaringsværdigt træ, hedder bl.a. at kraftig kronereduktion ikke godtages. Men hvis en kraftig kronebeskæring er nok til at et gammelt træ overlever, bør det indgå som mulighed. Den måde man behandler gadetræerne på i dag, gør at de færreste lever op til nuværende kriterier for bevaringsværdige træer. Ny formulering af kriterier for bevaringsværdige træer bør også indeholde input fra biologer, der blandt andet fremhæver døde dele på et træ (i den udstrækning de ikke udgør personfare), som nyttige for dyreliv og biodiversiteten.


København bør have flere trækyndige involveret i byens drift. Som et supplement til landskabsarkitekt uddannede, bør der også være en højere andel af biologer og forstkandidater. Når et træ skal vurderes som bevaringsværdigt, bør det som krav inspiceres af en biolog eller en arborist.

Punkter til en træpolitik

Som det gælder på Frederiksberg: Det bør være forbudt, også på privat grund, at fælde et træ der er over 25 år gammelt, uden kommunens tilladelse.

I Berlin har man kortlagt, arts- og aldersbestemt hvert et bytræ, der er nummereret, og bliver inspiceret med 18 måneders mellemrum. Fældes et uden tilladelse, eller salter en grundejer, vanker der massive bøder. I Berlin har vej- og parkvæsen også i fællesskab udviklet et alternativ til salt, som de er villige til at fortælle mere om. 

Træer skal kunne fredes, individuelt.

Alle træer bør have en sundhedsattest, og som et minimum burde intet træ i byen kunne fældes uden en sådan.




Input fra Red Byens Træer, februar 2016