5.4.16

Kalder alle øjne

Der er mange gode grunde til at holde øje med vores træer, råbe alarm og følge sagerne tæt. Først og fremmest gælder det selvfølgelig om at redde, hvad reddes kan. Dernæst er det vigtigt at få belyst hvor det går galt og give bud på hvor man kan sætte ind, så det ikke gentager sig.

Hvad kan vi selv gøre?
Af alle byens træer, er dem langs vejene de mest udsatte, men da det er også dem vi ser hver dag, er det oplagt at vi som borgere hjælper til med at passe på dem. Vi kan holde et vågent øje med dem, og anmelde problemer til vores lokale parkforvalter.

Der er flere gode eksempler på, at den slags henvendelser har gjort en øjeblikkelig forskel (dem tager vi en anden gang), men der er også sager, der udstiller større problemer. Sådan et sindssygt frustrererende tilfælde har vi lige nu, med et stakkels udsat vejtræ på Blegdamsvej, lige ved Sankt Hans Torv. Her er man i gang med at istandsætte en hel ejendom, og der er en konstant aflæsning af store og tunge leverancer.

Den 9 marts blev hele den ene side af træet, i første sals højde, flået op. Flere grene blev skrabet slemt, nogle revet helt af, mens en stor gren blev efterlandt dinglende, bristefærdig af nye forårsberedte skud. Jeg anmeldte skaden til parkforvaltningen, med fotos og kontaktinfo på den byggeansvarlige, og en beskæring blev bestilt. Fik jeg at vide.


Hvor hensynsløst har man lov at opføre sig? Der skal virkelig noget til, for at få et træ til at se sådan ud.


Afvredet forårsklar gren. Ak.

Men her 4 uger senere, er der stadig intet sket. Udover at nogen har flået den store, dinglende gren af i en nedadgående bevægelse, og dermed gjort såret større, og sværere at beskære. Man fristes til at starte en indsamling, og få løst opgaven selv, men da træet er kommunens ejendom, må ingen andre røre det.


Der er bred enighed blandt trækyndige om, at en skade skal beskæres så hurtigt som muligt. Her formuleret af en anlægsgartner: “..der bør omgående gribes ind med beskæring, reparation af opbinding og evt. afskærmning.” Kommunens egne folk, mener dog ikke at det er en hastesag, entreprenøren er bestilt, så det bliver gjort. På et tidspunkt. Vi kan genkende tempoet fra det Rockwool påkørte træ ved søerne, hvor det tog tre rykkere og seks uger at få behandlet den voldsomme skade.

Træet på Blegdamsvej skulle have jo have været tilset forlængst. Alene hvis den dinglende gren straks havde været beskåret rent, havde skaden i dag været mindre. Fordi nogen har trukket den af, er der nu et stort og ujævnt sår, med en større overflade, der gør det mere modtageligt for svamp og råd.

Hvad kan gøres bedre?
Hensynsløs omgang med træer, skal have en konsekvens. Det er et oplagt punkt, til den kommende træpolitik. Og så bør kommunen have et akut-team, der tager sig af den slags opståede skader, og lignende sager der kræver en hurtig indsats. Det kan ikke passe, at åbne sår og store afvredede grene skal hænge og dingle i vinden i ugevis, i afventen på en entreprenør. Det er bare ikke godt nok! Derudover skal vejtræer på de mest udsatte positioner, have et trafikværn, som det er praksis i andre europæiske storbyer, og endda på Frederiksberg.


Inspiration til København: Et godt Pariser værn.


Vores udsatte, ubeskyttede træ på Blegdamsvej.

Ser du skadede træer på din vej, så sig endelig til. Hvis vi alle sammen holder øje med vores træer, kan vi gøre en forskel. Kontaktinfo på Københavns parkforvaltere findes her (link), de træer der er dine, må du selv vælge.

18.3.16

Hug you very much

Det forlyder nu fra TM borgmester Kabell, at vores Træpolitik er udsat til en gang før sommerferien. Vild jubelfest altså aflyst d. 29 marts, vi tager den på en græsplæne under et stort bytræ til sommer. Skal vi ikke det?

Indtil da gør vi som August Keil foreslog, på Stauning monumentet allerede i 1964: 


Hug you very much. : )


4.3.16

Borgerne er blevet hørt og København får en træpolitik

Hvad gør kommunen helt præcist for byens træer? Sker der noget? Jeg spurgte vores træ borgmester Morten Kabell om han kunne tænke sig at opdatere os på sagen, og det ville han gerne. Vi satte os ned med Jon Pape, chef i Byens Drift, der har styr på alt det praktiske.

Vi bekymrer os primært om byens gadetræer, der har svære overlevelsesbetingelser, og vores fokus er på at bedre dem. De største fjender er salt, trængsel, anlæg og byggeri, med utilstrækkelig planlægning. Til mødet fik borgmesteren overrakt en oversigt over de værste synder, med mulige løsninger, og et enkelt konkret forslag.

(Hvis du ikke orker at læse det hele, så bare spol ned til de sidste to linjer)

Bygge og anlæg
Forslag: at kommunen nedsætter et træbeskyttelse-team, der tager ud på byggepladser og forbereder træerne, før entreprenøren går i gang. Folk der ved hvordan man afskærmer korrekt, så der ikke opstår unødvendige og uoprettelige skader på træerne.
Svar: De synes de umiddelbart lød som en god ide, som de ville undersøge nærmere.

Salt
Så er der salt, den helt store dræber. Hvad gør kommunen her?
Der er afsat midler til at bruge det mere skånsomme kaliumformiat, i de grønne områder, men der er ikke fundet penge til resten af byen. Der bliver borgerne nødt til at hjælpe med at presse på, og fortælle vores politikere at det er sådan vi skal prioritere. Mere om det senere.

Strategi
Kommunen har netop lavet en tiårig Strategi for Bynatur i København. Den har til opgave at sikre og øge biodiversiteten i byens natur. En hensigtserklæring med nogle langsigtede mål, men altså ikke en konkret handlingsplan. “Hensigter er fine, men hvor er handlingen?” spurgte jeg. Handlingen sker ikke uden en forudgående strategi, var svaret. Det er en ordentlig moppedreng (link til pdf), der primært omhandler parkområder, med input fra alle naturens beskyttere, og spækket med vigtige pointer.

100.000 nye træer
Fra vandrehistorie til virkelighed. Der er vedtaget en målsætning om at plante 100.000 nye træer i København, i løbet af de næste ti år. Det er godt med flere træer. Bekymringen er selvfølgelig om de bliver en blåstempling af at fælde de eksisterende, og dernæst om de overhovedet vil overleve? Og hvor vil man klemme dem ind? Der er hørt tale om, at placere dem i yderområder og eksisterende grønne områder. Missionen kun bekræftet: Vi må af alle kræfter værne om hvert gadetræ, vi har tilbage. 

Borgernes påvirkning
Kommunen har justeret sine kriterier for fældning af træer, på baggrund af borgernes kraftige reaktioner, når der fældes. Man har simpelthen ikke før været bevidst om, hvor mange følelser der er involveret i de gamle træer. Hvor man for ikke så længe siden (under gældene kriterier) ville fælde et træ der måske havde under 20 år tilbage at leve i, tager man nu højde for “herlighedsværdien”, sagde Jon Pape.

Og så den helt store: København får en træpolitik!

Træpolitik
Nu sker det simpelthen: København får sin første træpolitik, der offentliggøres den 29 marts 2016. Det bliver så spændende at se hvad den indeholder, og hvor bindende den bliver. Vi skal selvfølgelig også holde et skarpt øje med, om den overholdes (det stopper aldrig).

En træpolitik er især vigtig fordi de forskellige forvaltninger indimellem har indbyrdes modstridende interesser, der ofte går ud over træerne. Med klart udstukne retningsliner, har man langt bedre mulighed for at værne om dem. Det er så godt!

Hvad har vi lært?
Det nytter at engagere sig. Borgerne er blevet bedre til at larme når træerne trues, og det har gjort en kæmpe forskel i forvaltningen af byens træer. Vi skal bare blive ved: Fuld kraft frem!


Forårskriller på Assistensen


Links:

Input fra Red Byens Træer til Teknik- og Miljøborgmesteren

(En redigeret og opdateret udgave, af høringssvaret til Strategi for Bynatur i København)

Indsatsområder.

For beskyttelsen og bevarelsen af byens gadetræer.

Træer ved gader og veje
Vejtræer bør have værn mod trafikken, i form af jern. Barkskaden på et påkørt træ, er et åbent sår, og en invitation til råd og svamp, der på sigt betyder at store dele af træet går ud, taber grene, og efterfølgende må fældes. En bilist vil i højere grad vogte sig for jern, end træ, når der navigeres. På eks. pladser og torve, kan træbeskyttelse tænkes sammen med byrum, som runde bænke. Og det er oplagt at indtænke cykelparkeringsløsning, med eks. runde parkeringsstativer omkring træet.


Vejvæsen

Vejvæsen må ophøre med at asfaltere helt op til stammen, det får asfalten til at bule, fordi rødderne søger opad efter ilt, og i sidste ende får det træet til at gå ud. En bedre dialog med parkforvaltningen er ønskelig. Vejvæsen må i planlægningsfasen indskærpes (forpligtes til) at bevare eksisterende og indtænke nye træer. 

Saltning

Vejsalt er den store dræber. Der skal afsættes midler til afskærmning af vejtræer mod salt, og allerhelst findes et alternativ. Evt. kan man i første omgang bruge et alternativ til salt på grønne strækninger/cykelstier.

Opsyn og håndhævelse

Beskadigelse af offentlige træer skal straffes. Vi ser utallige eksempler på, at byens træer påkøres og skades, uden at det har nogen konsekvens. Byen bør sende et klart signal om, at træernes sundhedstilstand tages alvorligt. 

Bygge og anlæg

Ved anlægsarbejde og byggeri bør der instrueres i hvordan træerne beskyttes. Det er vigtigt at sproget er klart, uden “bør” og “anbefales”. Drypzonen (området lige under kronen) skal være fri, og der må ikke lænes ting op ad stammen, eller placeres tunge ting i rodzonen. Lige nu er der ikke fastlagt særlige regler, og entreprenører er frustrerede over at den ene bruger mængder af energi på at bevare og beskytte træer på byggepladser, blot for at se dem fældet når den næste tager over. Klare regler og håndhævelse deraf, efterlyses. 

Ved kommunale projekter, bør det betinges, at eksisterende bevaringsværdige træer i videst mulige omfang tænkes ind i oplægget fra start, og ikke blot erstattes. Også selvom det er en meromkostning.


Amsterdam har i samarbejde med parkfolk udviklet en særlig belægning til cykelstier, der er som en drøm at køre på, og samtidig skånsom mod træernes rødder. Ligesom den er mere fleksibel og mindre porøs end almindelig asfalt. København bør teste denne løsning.


Byplanlægning

Der skal være en forståelse for at “åndehuller”, lommer mellem huse, og evt. offentligt utilgængelige, grønne områder, ikke er uudnyttede arealer. Byens Udvikling er hurtig til at se disse steder som udviklingsmodne, fordi de ikke anerkender deres store værdi og betydning for borgerne. Åndehuller er belægningsfri zoner, hvor træer og natur får lov at blive stående. Deres funktion er blandt andet at nedbringe temperaturen, bevare biodiversitet, aflede regnvand, rense luften og jorden, fange skadelige partikler fra trafik, dæmpe støj og skabe ro og livskvalitet for borgerne.

Bydele burde opdeles i zoner, hvor bydele med meget lidt natur, skal behandles ekstra nænsomt når man planlægger. Der burde være en bundgrænse for natur pr. m2. Kommunen har selv foretaget opmålinger i 2009, og har dermed allerede overblik over de mest udsatte områder.

Træer bør i langt højere grad nævnes i lokalplaner og byplanvedtægter. 

Værdisætning af træer/anerkendelse af værdi

Træer skal værdisættes, og deres mange kvaliteter anerkendes. Blandt andet skal værdien af træers evne til at filtrere partikler på stærkt forurenede strækninger anerkendes, og indgå i planlægningen. Gamle, levedygtige vejtræer på strækninger der ex. overstiger grænseværdierne for luftforurening, bør under ingen omstændigheder overvejes fældet. Beregningen skal indgå når man planlægger projekter og fældninger.


Målestok for erstatning af træer

Målestok 1:1 er ugyldig. Hvis der tales om at erstatte et rask træ, bør det i højere grad være i løvmasse/krone m2. Et hundrede år gammelt træ er ikke det samme som en kvist. Ikke for vores livs- og luftkvalitet, og ikke for biodiversitet og dyreliv.

En anden grund til at 1:1 er ugyldig: Nyplantede vejtræer har meget ringe overlevelsesmuligheder. De har dårligere vækstbetingelser end dem der blev plantet for bare 30 år siden, jorden er mere komprimeret og fyldt med kabler, fibre og rør, og træerne saltes og påkøres før de når at udvikle modstandskraft. 


Raske bytræer er uerstattelige og burde ikke fældes. Under nogen omstændigheder. Foreløbige erfaringer viser at der ikke kommer til at vokse store træer på samme sted igen. Kommunen bør sætte alt ind på at værne om den kæmpe investering de eksisterende bytræer udgør. Lige nu er der ikke afsat midler til at værne om de voksne vejtræer, man prioriterer med det begrænsede budget at få de nyplantede til at overleve de første år.

Overblikket

Der skal være et sted hvor alle informationer om byens træer samles, og hver gang et træ berøres af planer, skal det godkendes fra dette sted.


Alle byens træer skal kortlægges, så man ved præcis hvilke der berøres ved anlægsarbejde og gerne: bør tænkes ind nye projekter. Det er også vigtigt at vide hvor mange der fældes, og hvorfor. Netop for at vide hvordan vi forebygger det uerstattelige, men ofte undgåelige trætab.


Kriterier for bevaringsværdige træer

Kriterier for hvad man vurderer som bevaringsværdigt træ bør revideres. Gældende regler for et bevaringsværdigt træ, hedder bl.a. at kraftig kronereduktion ikke godtages. Men hvis en kraftig kronebeskæring er nok til at et gammelt træ overlever, bør det indgå som mulighed. Den måde man behandler gadetræerne på i dag, gør at de færreste lever op til nuværende kriterier for bevaringsværdige træer. Ny formulering af kriterier for bevaringsværdige træer bør også indeholde input fra biologer, der blandt andet fremhæver døde dele på et træ (i den udstrækning de ikke udgør personfare), som nyttige for dyreliv og biodiversiteten.


København bør have flere trækyndige involveret i byens drift. Som et supplement til landskabsarkitekt uddannede, bør der også være en højere andel af biologer og forstkandidater. Når et træ skal vurderes som bevaringsværdigt, bør det som krav inspiceres af en biolog eller en arborist.

Punkter til en træpolitik

Som det gælder på Frederiksberg: Det bør være forbudt, også på privat grund, at fælde et træ der er over 25 år gammelt, uden kommunens tilladelse.

I Berlin har man kortlagt, arts- og aldersbestemt hvert et bytræ, der er nummereret, og bliver inspiceret med 18 måneders mellemrum. Fældes et uden tilladelse, eller salter en grundejer, vanker der massive bøder. I Berlin har vej- og parkvæsen også i fællesskab udviklet et alternativ til salt, som de er villige til at fortælle mere om. 

Træer skal kunne fredes, individuelt.

Alle træer bør have en sundhedsattest, og som et minimum burde intet træ i byen kunne fældes uden en sådan.




Input fra Red Byens Træer, februar 2016

22.2.16

Hvad vi har lært

En af de ting vi har lært, ved at følge sagerne fra de er børn, er hvor vigtige høringerne er. Det er der, det skal indprentes, at træer og natur er højt prioriteret. At man i videst mulige udstrækning, skal tænke de eksisterende træer ind. Der er en verden til forskel mellem forrige vinder af arkitektkonkurrencen for Sølund Plejehjem, og så til denne. 



Dommerbetænkningen ligger nu online (en ordentlig pdf basse), og her kan man læse alt om forløbet. Krav, evaluering, de forskellige forslag og bedst af alt vinderforslaget fra C.F. Møller og Tredje Natur. Der bliver virkelig talt om træer gennem hele forløbet, helt frem til de meget vigtige instruktioner omkring at passe godt på dem under byggeriet. Så trygt.

Her er et par gode skærmskud fra dommerbetænkningen. 


 Forslag 62223 er vinderforslaget.


Vinderen har bl.a. valgt at bevare den eksisterende rampe til P-kælder, det betyder at jorden omkring ikke forstyrres, og beplantning kan bevares. Så godt tænkt! Læg lige mærke til vinderforslagets fine skitse: Dametræet er nævnt ved rette navn. 


Man bliver blød.

Flere Sølund indlæg, med de nyeste først:

17.2.16

Jaaaaaaaaaaaa

Vinderen af det nye Sølund er annonceret, det blev C.F. Møller og Tredje Natur. Det ser ud som om at dem gamle bøg på hjørnet består, men det er umuligt at vurdere om Dametræet lidt længere oppe ad gaden, gør.

Opdatering:

JAAAAAAAAA, har lige talt med en af arkitekterne, og han siger at Dametræet selvfølgelig er tænkt ind. Sammen med flere andre. Nu får de lov at fejre, og så kigger vi på træstatus en anden dag. Åh, hvor er det dejligt nyt!

PS! Jeg har også talt med KAB, der nu ejer grunden, og de hilser Morten & Rødderne's gave meget velkommen. Nu er numre og informationer udvekslet, og når den store begivenhed ruller, så skal det selvfølgelig dokumenteres. 

16.2.16

Skæbneafgørelsen

I morgen kl. 14.00 offentliggøres skæbnen for over 70 træer på Nørrebro plejehjemmet Sølund's grund. Blandt dem Dametræet, vores dejlige 154 år gamle ginkgo biloba, og en majestæt af et jævnaldrende bøgetræ, på hjørnet. Det er dem, der optræder på vores profilfoto, som det truede par.


Det første vinderforslag til det nye Sølund plejehjem, en barberet randbebyggelse, endte til alt held med at blive skrinlagt. Et flertal ønskede flere P-pladser, og dem fik de lovning på, hvis konkurrencen kunne gå om. I morgen får vi så resultatet.

I høringsmaterialet til konkurrencen havde man kortlagt antallet af træer på grunden til cirka det halve (!), og Dametræet var markeret som ikke-bevaringsværdigt (!). Det viste sig at projektlederen havde fjernet den ophøjede status, for at give plads til underjordisk P plads. Med indsigelser fra naboer og andre stædige sjæle (vores svar her), lykkedes det os at få træet markeret som bevaringsværdigt. Det betyder, at de i konkurrencen er blevet opfordret til at tænke det ind, men at det altså ikke er en betingelse. 

Nervepirrende!

Sølund har været kommunalt ejet indtil for nylig, og her har man på skammelig vis ladet stå til, mens den gamle ginkgo langsomt er blevet ædt op af vedbend. Det er en omstændig og kostbar affære at pille årtiers vedbend af sådan et seksetagers træ, men der er sket det fantastiske, at de certificerede træplejere Morten & Rødderne, har tilbudt at befri Dametræet, som en gave til borgerne og Red Byens Træer. 

Det er så smukt! Nu skal vi bare have et vinderforslag, der ikke vælter vores træ. Først skal det skånes, og så skal det befries. Tid til at krydse fingre..

Se Dametræet i P1 Natursyn’s lille video her (link).

Tidligere indlæg om Sølund, med de nyeste øverst:
Ikke godt nok!, 12 september 2014
Må ikke fjernes, 24 maj 2013
Må vi bede om en ommer?, 23 marts 2013
Sølund, 26 februar 2013

Øvrige Sølund link:
Sølund i offentlig høring (link til deres side med link til pdf filer)
Alle afgivne høringssvar til Fremtidens Sølund.

11.2.16

Tillykke med fødselsdagen!

I dag er det præcis 3 år siden, at Red Byens Træer fødtes, med et enkelt spørgsmål på Facebook: “Nu skal der reddes træer, er der nogen der er med?”

Og det var der heldigvis. Red Byens Træer er borgerens stemme, og et sted at kommunikere med hinanden, kommunen og alle de dygtige fagfolk, der vil træernes bedste. I dag var jeg til et foreberedende møde på Københavns Universitet, for til april skal et trækyndigt publikum på en temadag om gamle træer, høre om vores bevægelse. Det er så stort.

Åh, vi skal redde så mange træer, vi er først lige begyndt.

Tillykke med vores alle sammens fødselsdag! : )


31.1.16

Sort nyt i Møllegade

På hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade på Nørrebro, gør kommunen nu klar til at fælde 15 ud af 18 store og raske træer, for at lave en flisebelagt plads.

Vi har kæmpet for at blive hørt i over to år, for at få dem til at tænke så mange træer ind som muligt. Vi har afsløret at man overfor følgegruppe og borgere der ønskede en grøn plads, løj træerne syge, indtil planen var lagt, og først derefter indrømmede, at de ikke fejlede noget. Af aktindsigten fremgik det endda, at flere var udpeget som bevaringsværdige.

Vi har haft foretræde for Teknik og Miljøudvalget for at overrække 2800 underskrifter fra borgerne, der ønsker at bevare træerne i planen. Pladsen er en del af en større plan for området. Heldigvis er andre dele af helhedsplanen siden skrinlagt: By Oasen overlevede, og senest har de opgivet at lave en cykelsti tværs igennem De Gamles By. En plan ingen ønskede eller havde brug for.

Det samme kan man sige om en nøgen, flisebelagt plads. Projektet er faktisk opdelt i to: Børnehaven får en ny legeplads på den anden side, og genbrugspladsen skal ikke længere være aflåst. Vi troede i lang tid at der skulle være cykelsti gennem pladsen, men den er alene tænkt til ophold.


Dette store asketræ skal fældes for “at få plads til opbevaringsskure for daginstitutionens legeredskaber m.v.”. Hvorfor kan man ikke stille de skure op ad den nye væg ud mod pladsen? Man fælder ikke et stort og rask træ, for at stille et skur til legetøj. Det gør man bare ikke!

Til vores foretræde forelagde vi TMU en anbefaling fra byggesagkyndige, om at bruge skruefundering til skuret, og dermed skåne 3 store asketræer langs Møllegade. Det indrømmede forvaltningen var en mulighed, men vi har ikke fået svar på, om de vil benytte den. Man er ikke kommet borgerne i møde, med så meget som et enkelt træ.

Den demokratiske proces har åbenlyst været dårlig. Klagen over det, blev behandlet af dem vi klagede over. De afviste at have løjet for følgegruppe og borgere, med henvisning til sundhedsrapporten med de bevaringværdige træer, som de siden kunne fremvise. Snedigt. Efterfølgende har alle fra Ombudsmand til Natur og Miljøklagenævn og KL meldt pas, på mulige klageinstanser. Vi har ingen steder at gå hen. Og nu gør de så klar til at fælde vores 15 træer. Det er helt sort.


Vores fine, truede træer. Halvdelen af muren bliver stående, hjørnet væltes.

Lidt af det tørre, sort på hvidt:





Maj 2015: Projektleder fraråder TMU at man lader de tre asketræer ud mod Møllegade bestå, da  anlæg af skur forventes at beskadige over 40% af rødderne, og dermed skabe et risiko træ. Men som vi ved, og forvaltningen selv har medgivet (herunder), vil en punktfunderings løsning være helt anderledes skånsom mod rødderne. 


Oktober 2015: forvaltningens svar på forslag til skrue- og punktfunderingsmetoder. Her er det tydeligt at denne løsning åbner op for at man kan bevare de tre træer bagved skuret, der rykkes et lille stykke ud fra væggen. 

Er der nogen tilbage på linjen, der kan hjælpe borgerne her?


 Følg hele kampen for Møllegades træer, med de nyeste indlæg øverst:

Read this and the posts above in English, on the mirror blog here: Save the Urban Trees


25.1.16

Bolden, ingen har (høringssvar)

Så nåede vi deadline på høringssvar til Statens Naturhistoriske Museum, hvor forpladsen trues af den totale afskovning. Efter sidste indlæg, har så mange af jer skrevet så flotte høringssvar, at man helt får gåsehud. Og hvor var det godt, at vi fik gjort det. For det eneste Indre By Lokaludvalg havde at sige om træerne i deres høringssvar var: “Tænk de eksisterende træer ind i projektet.” Én sølle sætning fik træerne.

Træerne er bolden som alle tror, at alle har, og så ender den igen på gulvet. Hvis vi ikke havde fået vores svar med, havde træerne været usynlige. Det er da skræmmende? Når vi ved hvor højt borgerne vægter naturen i byen? Der er brug for en høj og klar stemme, der taler for træerne, og der er ikke længere råd til at tro på, at andre har bolden.

Hurra for borgere, der passer på byens træer. <3

Vores høringssvar:

Høringssvar på lokalplanforslag, Statens Naturhistoriske Museum.

Dette svar vedrører forpladsen til det nye Naturhistoriske Museum, hvor planerne stadig er så løst lagt, at alt angiveligt stadig kan ske. Men endnu en skitse uden træer, får alle alarmklokker til at ringe.

København er fattig på store, gamle træer, og fattig på vejtræer, generelt. Konstant fældes de for at gøre plads til det ene eller det andet projekt. Altid med et løfte om at erstatte hvad man tager. Men det kan man ikke.

Hvorfor træerne på forpladsen bør bevares:
Træerne hjælper os på så mange måder. De opsuger vand (jo større, jo mere), og aflaster både infrastruktur og kældre ved skybrud. De renser vores luft, lagrer CO2 og fanger en del af de farlige partikler, der årligt tager livet af 500 Københavnere. De dæmper larmen fra trafikken, virker fartdæmpende på bilister, og skaber tryghed for både fodgængerne og cyklister. De store træer begrænser også overophedning af byen. Træer giver borgerne ro i sjælen, vi bliver beviseligt lykkeligere af, at være i nærheden af natur og store træer.

Biodiversiteten har trange kår i København, og grønne korridorer afbrydes, når man nedlægger bynatur. Når man fælder gamle træer, forringer man også samtidig overlevelsesmulighederne for byens dyreliv. Erstatningstanken fungerer kun på papiret: En 100 gammel organisme, lader sig ikke genskabe i vores levetid.

Bunkerne:
En stor del af de gamle træer ved Naturhistorisk Museum er viklet ind i bunkeres fundament, det vil sige at bunkerne bør tænkes ind, i videst mulige udstrækning. Fjerner man bunkerne, ryger en stor del af den lille byskov også.

Skurbyen:
En del af forpladsen forventes at bruges som skurby til arbejderne. Her er kutyme at jævne hele området med jorden, og fælde alle træer, men vi har set nye måder at indrette sådanne områder på, hvor træerne får lov at blive stående. De minimale gener det måtte give, opvejes af den glæde træerne dagligt giver borgerne de næste 50+ år. Pak stammerne ind og giv træerne en chance for at overleve, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. En sådan instruks bør indgå i den endelige tilladelse.
Link: eksempel fra Rigshospitalets byggeri/entreprenører Grontmij og MT Højgaard.

Glastilbygningen:
Den store glastilbygning er til fare for fuglene. Erfaringerne fra et tilsvarende design ved det Naturhistoriske Museum i Los Angeles (vedhæftet link), viser at det er en (døds)magnet for de fugle, som området netop prøver at tiltrække. Fuglene kan ikke skelne glas fra luft, og flyver direkte i døden. Alene i USA dør mellem 100 millioner og 1 milliard fugle om året, ved at flyve ind i glasfacader. Kender vi de tilsvarende tal i København/DK? Det bør undersøges, og der bør træffes forebyggende foranstaltninger. Link: Natural History Museum not for the birds.

Endelig er det håbet, at kommune og bygherre vil tage ved lære af skrækeksemplet ved Statens Museum for Kunst, på modsatte hjørne (vedhæftet før/efter satellit foto). 


Tabet af det frodige, grønne hjørne, er noget Københavnerne stadig taler om med sorg i hjertet. Det må simpelthen ikke gentage sig her. Bevar træerne og byens resterende natur.

med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer

******
Link overblik:

Skal, er ordet! (Høringssvar)

Høringssvar indsendt i dag, til Lokalplan Lersø Parkallé 2. Hvor er det dog tydeligt, hvor det går galt. Man kan ikke bruge ord som "bør" og "anbefales" i beskyttelsen af byens træer i anlægsprojekter, det er uhørt. Skal, er ordet. Skal.

Lokalplanen, træer nævnt på side 17:
Punkt 8.
 Punkt 9.



Høringssvar, Lokalplan Lersø Parkallé 2.

Dette høringssvar er fra Red Byens Træer, en borgergruppe der kæmper for at beskytte og bevare Københavns træer. Svaret fokuserer på træerne, der berøres af byggeriet, nævnt på side 17. I kommentarerne under punkt 8 og 9, er det tydeligt, hvor det går galt: instrukser omkring omgang med træerne er for vage og uforpligtende. Alle steder i teksten der vedrører træerne, med ordlyd “bør” og “anbefales”, skal rettes til “skal”.

Her er den ordlyd, der kan være afgørende for, om træerne overlever byggeriet, anbefaling udskiftet med påbud:

Kommentar til punkt 8, side 17, redigeret udgave.
For at forhindre jordkomprimering *skal* eksisterende og kommende haver, andre grønne arealer samt eksisterende træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, byggepladsetablering og byggematerialeoplagring i nedrivnings- og anlægsperioder.

Desuden *skal* træers dryp- og vækstzoner beskyttes i samme perioder, så træerne ikke påføres skader. I forbindelse med byggeri skal der indsendes en redegørelse om beskyttelse af eksisterende beplantning og træer i byggeperioden til godkendelse i Teknik- og Miljøforvaltningen. ’Normer for anlægsgartnerarbejder’ *skal* følges ved anlæg af friarealerne.

Kommentar til punkt 9, side 17, redigeret udgave.
For træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt bærelag, *skal* plantehullet være mindst 1 m dybt og eksisterende råjord under plantehullet løsnes. Ved plantning af træer *skal* bedet være mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet højst placeres 0,8 m over de befæstede arealer. Øvrig beplantning på dæk *skal* have minimum 0,5 m muldlag. Inden for eksisterende træers drypzoner *må* der ikke foretages anlæg, terrænregulering eller udgravning, der forringer træernes vækstvilkår.

*****

Derudover skal kommunens egne parkfolk konsulteres løbende, i omgangen med træerne. Det er dem der står med hovedpinen bagefter, og dem der ved, hvad træerne kan tåle og hvad der på lang sigt kan gøre dem til risikotræer, der i yderste konsekvens kan gøre personskade. Det var netop tilfældet med det træ, der væltede i stormvejret, og kostede en person livet. Træet havde været udsat for tankeløst gravearbejde nær rødderne for mange år siden, og det havde destabiliseret det. Noget der let kunne have været undgået.

Med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer

Links:
Lokalplan Lersø Parkallé 2, på høringsportalen. Høringsperiode: 07/1 2016 til 3/3 2016
 

21.1.16

Potentiel katastrofe lurer

Statens Naturhistoriske Museum, på hjørnet af Øster Farimagsgade og Sølvgade, skal udvides. Tirsdag var der borgermøde, hvor projektet blev fremlagt med en efterfølgende spørgerunde.

Arkitekten havde en masse at sige om den del af projektet der bygges i haven bagved, men intet om forpladsen, med bunker-bakkelandskabet og sin frodige skov af store, gamle træer. På tegningen af forpladsen, er alt barberet væk. Jeg spurgte arkitekten hvad planen er, og fik til svar at den del ikke er færdiggjort endnu. Men der skal med sikkerhed anlægges lidt over 150 cykel parkeringspladser. Vi skal dog ikke fortvivle, forsikrede han mig, for hvis de fælder de gamle træer, genplanter de selvfølgelig.

Og så ved vi allerede hvor det bærer hen. Man behøver bare at se over på modsatte hjørne, og det skambarberede Statens Museum for Kunst...

Spørgerunden blandt de fremmødte var en beskæmmende, parkeringsfikseret omgang. Træerne var kun en fodnote. Ingen står frem og kæmper for dem, og derfor er der heller ingen på det niveau, der overhovedet har dem med i beregningerne. Kan vi ikke blive bedre til at råbe op? Alle sammen? Det er alvor, det her. Vi mister vores uerstattelige gadetræer i en svimlende fart.

Bunkerne på forpladsen bruges som øvelokaler, og der er en bevægelse i gang for at bevare dem, og tænke dem ind i projektet. Den støtter vi selvfølgelig, for uden bunkerne ryger størstedelen af træere også, da deres rødder er filtret ind i fundamentet. Det kan være at man ikke kan bevare alle bunkere og træer, men nogen må tænkes ind. Det må vi insistere på.

Høringsfristen udløber lige om lidt (d. 25 januar). Både vi og Lokaludvalg Indre By vil i vores respektive høringssvar understrege træernes store betydning. Alle kan skrive på portalen, gør det endelig. Fortæl dem, at vi prioriterer andet end parkeringspladser. De har ikke besluttet skrækscenariet nedenfor endeligt endnu, lad os kæmpe for, at de besinder sig!

 Sommer 2015 vs. arkitektens vision. 

Fotos af den truede oase, fra en frodig august dag sidste år: 




 

Udsnit af to lysbilleder fra præsentationen. Forpladsens bevaringsværdige træer optalt (14 stk). Og ovenpå dem (?), cykelparkering.

Link overblik:

31.12.15

Året i træer

2015 har været et stort år for Red Byens Træer. Vi er efterhånden blevet så mange, at man virkelig kan høre os når vi råber højt i kor. De senest ankomne vil måske forledes til at tro, at vi er her for at flytte rundt på byens træer, men vi kæmper faktisk for det modsatte: At kommunen frem for at fælde, tænker træerne ind i nye projekter, og passer bedre på dem, vi har tilbage. 

Året i træer:
En af de helt store fællesindsatser var på Nørrebros Runddel. Var det ikke for borger alarmen, var de 5 gamle og sunde lindetræer væk i dag. I stedet lykkedes det at få vores træborgmester Kabell i dialog, og reddet de fine træer. 

Længere inde på Nørrebro har vi i to år kæmpet en sej kamp for at redde nogle af de 15 truede træer på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade, hvor kommunen vil lave en flisebelagt plads. Knap 3000 borgere har skrevet under for bevarelsen af træerne, uden at efterlade det ringeste indtryk på vores folkevalgte. De planlægger at fælde dem nu til foråret, men vi vil fortsætte med at kæmpe, til de kommer med saven.

2015 var også der hvor kommunen fik et ordentligt, illustreret høringssvar til deres oplæg om Bynær Natur, og hvor vi fik lov at brede os i verdens rareste radioprogram Natursyn på P1. Medierne taler om træer som aldrig før, og man hører nu politikere efterlyse en træpolitik for København.

Endelig er der Mission Ahorn, vores træ fra Krauseparken. I sidste øjeblik lykkedes det med en kraftanstrengelse borgerne at redde et metrotruet træ på Østerbro. Helst havde vi jo set det fine asketræ bestå i sin bardoms muld, men det var ikke en mulighed. Derfor stod vi sammen, og fik på rekordtid og helt mirakuløst rejst midlerne til at flytte træet over i Fælledparken. Et 14.000 kroners telegram fra borgerne til vores politikere om, at varetage opgaven med lidt større ildhu. Host.

Det næste år bliver spændende. Vi er ved at have vokset os op i foreningsstørrelsen, og flere efterlyser en måde at støtte træindsatsen på, økonomisk. Og næste år skal vi også have det trækort stablet på benene. Vi er så tæt på, hvis kommunen bare kunne holde saven i ro et øjeblik.. Det kunne vi måske aftale, Morten Kabell?

Rigtig godt nytår!

30.12.15

Kbh vs Texas

Københavns Kommune: "Flytte et 20 år gammelt træ? Det kan vi ikke, det er en dårlig ide, det går aldrig." Texas, USA: Bystyret betaler for den måneds arbejde, det tager dem at flytte et 100 år gammelt træ. For selvfølgelig kan man det.
 
(Skulle i øvrigt hilse fra flyttemanden og sige at vores træ har det godt!)




18.12.15

Missionen fuldført!

Gør plads til den helt store opdatering på det flash-crowdfundede, borgerreddede træ, bedre kendt som Mission Ahorn. Den bliver billedtung, kronologisk og detaljeorienteret. Flytningen gik som følger: Den forreste bil med den rådne banan på forsædet, blev holdende, men de afgørende to flyttede sig helt mirakuløst. Michael fra Det Grønne Team kom først, og så kom gruset. Seks ton lyder af mere end det syner. Nemgrus manden var flink “ingen opgave er for lille”. 


Der er nu 6 ton stabil grus (værdi knap 1800 kr) til fri afhentning i Krauseparken. Sig det gerne videre.

Rampen var ingen sag. Gruset blev stampet og pladerne lagt. Det var hegnet fra helvede, der voldte de største kvaler. Det havde ingen set komme.


Græsskåneplader til minigraveren. (Hegnet før vi gik til det, heldigvis ikke som nyt, så håbet er at kunne reparere det til samme eller bedre stand.)


Det hegn lod sig bare ikke “lige trække op”. Det lod sig ikke lige noget som helst. Men vi fik vredet det fri. Reetableringshovedpinen måtte vente, for hvis det hegn ikke var fjernet, ville træflytningen være røget på gulvet, og det var ligesom ikke en mulighed.


Seneste kvalificerede bud på art, er en amerikansk ask. Men man ændrer ikke navn på en misson halvvejs, af den grund. Det er anslået 20 år gammelt, og et af natures egne træer, nemlig selvsået. Et træ der har trodset alle odds og er blevet så stort og flot, uden hjælp fra en planteskole. Det skulle bare have chancen, det træ.


Og så kom flyttevognen.


Grabseren foldede sig ud, og vores hasteindsamlede rampe gjorde sin pligt.



“Neglene” blev nedsænket en for en. Det var aldrig gået, med det hegn i vejen.


Sådan ser hegnet ud nu. Vi har ringet til Ishøj Hegn for at få et tilbud på en reparation (ikke udskiftning, for det er grotesk dyrt), det får vi onsdag d. 23 dec.


Så kom vores træ på lad, og var køreklar.

Forhindring nummer to, vi ikke havde set komme: julepynt! Lavthængende ranker med tingeltangel, fik flyttevognen på omveje, men han fandt tilsidst ud på Strandboulevarden. Vi kørte foran i Det Grønne Team’s lastbil, med nedrullede vinduer og udstrakte arme, og holdt øje med at kronen på vores træ, ikke ramlede ind i noget, eller kom for nær ledninger. Vi var så tæt på mål, da missionen strandede i et kæmpekryds på Østerbrogade.

En lavthængende ledning truede. Michael, der nu brændte lige så meget for redningsaktionen som os, sagde: det må bare ikke strande her, det løser vi! Så han sprang ud af bilen, løb ud i krydset og kravlede op i træet. Et drama bedst illustreret i sort/hvid.



Sammen fik flyttemand og gartner bundet kronen forsigtigt ned med reb. Ingen hysterisk dytten, det må man lade eftermiddagstrafikken.  Og så nåede vi i mål. En af kommunenes gartnere stod klar til at tage imod.


Mens træet stadig lå ned, beskar Michael de grene der havde fået knubs, for at undgå at der kommer råd.


Og så blev træet sat, og rettet til så det stod lige. I god leret jord, som kommunens gartner forklarede, endda er meget bedre for træet end der, hvor det kom fra.




Så stort at vi må på højkant. 


De nye naboer, med vores træ til venstre.


Vi gjorde det!

Træet står nu lige ud for Jagtvej nr 181. Det er træet der står tættest på metro hegnet, på hjørnet.


Der er forslag om at rejse en lille plakette med historien om træet og flytningen. Det må vi spørge kommunen, om er muligt. Og så skal vi selvfølgelig mødes og danse om vores fine træ. Det skal klart fejres, det her.

At vi fik flyttet det fantastiske træ, er takket være borgerne, der har bidraget så stort og så hurtigt. Uden den støtte, havde det flotte træ været fældet i dag. Det har vi sammen forhindret. Indsamlingen er jo foregået i to dele. Den første betalte for flyttemanden, anden omgang var til rampen. Her er støttelisten for anden omgang.


En stor tak til alle der har støttet!
Her er et overblik over de foreløbige udgifter:

Der løber mere på med hegnet, men der kom også lidt mere ind, før vi nåede at slutte indsamlingen, og det er svært at sige endnu, hvor dyrt det hegn bliver. Der bliver måske brug for lidt mere hjælp, den må vi prøve at finde. Penge der ikke bruges, tilbageføres selvfølgelig stadig.

Endelig har vi fået en sød mail fra Det Grønne Team, hvor ejerne siger at de selv vil donere 500 kr til Mission Ahorn. Det er så fint! Og i ekstra grad fordi, deres kæmpe indsats gjorde hele forskellen. Aldrig igen skal jeg undervurdere vigtigheden af, at have en handlekraftig og løsningsorienteret gartner med.

Vi kan godt være stolte af den her massive borgerindsats. Vi har gjort en kæmpe forskel, og det skal vi fortsætte med. Det kan vi godt blive enige om, ikke?


16.12.15

Så langt, så godt

Torsdag: Alt er gået godt. Fuld opdatering følger i morgen. Er så kvast lige nu. <3

En Mission Ahorn opdatering, aftenen før. Rampen er markeret, til grusmand og anlægsfolk. Der er spærret af, men holder stadig tre biler der S K A L være væk i morgen klokken ni, hvor grusmandens 6 ton er rykket til. Den ene bil blev parkeret midt i vores afspærring, men han lovede at være væk i morgen, den anden ejer kom tilfældigvis forbi og lovede det samme, men den sidste kan vælte hele læsset, hvis den bliver holdende..
Går alt som planlagt, henter flyttemanden træet kl. 13.

 Vores træ spejler sig i ruden på den bil, der står i vejen for dets redning. Pretty please...