Lidt trækærlighed fra et truet træ på Sølund grunden. Et hjerteformet træ?! Magisk.
27.11.15
20.11.15
Hærværk i Valbyparken
En syg person (eller flere) er gået amok i Valbyparken, og har i
nattens mulm og mørke, begået systematisk hærværk mod 45 træer. De er
blevet *ringede* ligesom det skete med det gamle kastanjetræ i Skaterparken.
Barken er livsvigtig for et træ, det er der næring
transporteres op i kronen. Uden bark, dør træet. Og træer er
livsvigtige for mennesker, det er dem der skaber vores ilt. Uden træer,
dør mennesker. Så enkelt er det.
Ak, altså.
Link til Lorry TV indslag: her.
Tilføjelse: En borger har linket til en metode, der måske kan genoprette barkforbindelsen: How To Fix Girdled Trees. Måske er der Valby naboer eller andre i gruppen der har lyst til at følge op på den ide, eller prøve at redde et par træer med den metode?
OPDATERING:
Han bliver ved! Ifølge Politiken er der hærget 20 mere i dag, vi er oppe på 70-80 birketræer. Ubegribeligt!
18.11.15
Vi kæmper til det sidste
Vi er stadig mange, der ikke har opgivet at redde træer i Møllegade. Hvor Lokaludvalg- og Miljøpunkt Nørrebro forlængst har erklæret sig tilfredse med kun 3 bevarede træer ud af 18, kæmper Tommy Petersen fra de Radikale og borgerne stadig med næb og kløer for de sidste. Og Nørrebro Nordvest Bladet hjælper os trofast med at holde fokus på sagen, det er så stærkt!
Ved vores foretræde før det skæbnesvangre møde, hvor man altså uden afstemning vedtog at gennemføre den flisebelagte plads der koster os 15 træer, videreformidlede vi fagfolks anbefaling om, at bruge skruefundering ved bytteskuret. Et skur, der efter forvaltningens planer, skal stå lige ovenpå de tre store asketræer ud mod Møllegade. Ved skruefundering kan man skånsomt placere skuret et lille stykke fra væggen, og dermed bevare tre store træer.
De Radikale greb den sidste chance, og bad forvaltningen om at undersøge muligheden: Er skruefundering et trævenligt alternativ? Svaret fra forvaltningen er et utvetydigt ja.
Det er jo fantastisk. Men betyder det så, at de vil rykke skuret det lille stykke, og lade træerne stå? Tusindvis af borgere har tilkendegivet deres ønske om at bevare så mange træer som muligt på den nye plads, spørgsmålet er, om der er nogen der lytter til os?
Der er altså 15 store træer på spil, snedigt delt op i to sager: 2 ved børnehaven og 13 på selve pladsen.
Dagens artikel i Nørrebro Nordvest Bladet: Træernes overlevelse svæver fortsat i det uvisse.
Tidligere indlæg om Møllegades træer, to års kamp. De nyeste først:
Det handler om:
arkitekter,
byplanlægning,
Kbh N,
Møllegade,
omtale,
politik,
træerne i medierne,
vi kan nå det endnu
15.11.15
Runddel finale
Så er der plantet nye træer på Nørrebros Runddel. I forbindelse med anlæg af ny plads, var det oprindeligt meningen at alle de 100 år gamle lindetræer skulle have været fældede, men det fik vi heldigvis forhindret. I stedet nøjedes de med at fælde et enkelt, og nu er pladsen så tre unge tulipantræer rigere.
En af fordelene ved at følge en sag hele vejen er, at vi får indblik i processen, og mulighed for at sætte fingeren på, præcis hvor det går så galt for vores bytræer. Anlægsprocessen er den største synder. Ofte graves der for tæt på rødderne (det kan og skal gøres nænsomt!), rodzonen overlæsses med tunge ting og barken får voldsomme skader.
I forløbet på Runddelen har vi flere gange skrevet til projektlederen, for at gøre opmærksom på at vores reddede træer fik en hård medfart. Der var konstant ting smidt op ad stammerne, med skader til følge, og rodzonen var belastet af henkastede sten og redskaber. Sidste triste barkskade opdagede vi som P1 Natursyn’s lyttere fik at høre, sidst i optagelsen, der således endte i det mørkerøde felt.
Vi har opnået meget, ved at involvere os. Projektlederen har lært en masse om hvilke hensyn der skal tages til træer, næste gang. Og de kigger lige nu på om det er muligt at udvide plantehullerne for de gamle træer yderligere. Vi har forhørt os om der evt. kan opsættes runde bænke om træerne, for at hindre påkørsler, men det er ikke muligt, da det er en brandvej. Måske kan vi få etableret en anden form for afskærmning.
Sådan så det ud i fredags, der er konstant aflæsning af varer og tung trafik ved de gamle træer. Bildøre på lastvogne, der er centimeter fra at skrabe barken... Vi må og skal have værn op om de træer!
Parkforvalteren for området Henriette Lunn Vonsbæk, inviterede os til nyplantningen af de unge tulipantræer, der foregik efter alle kunstens regler. Det er så glædeligt at se, at kommunen virkelig sætter alle sejl til nu. Der er afsat god plads og kvalitetsjord til de unge træer, og de bliver godt afskærmede fra tryk og færdsel, med brede jernriste. Kronen på værket bliver jerngitre rundt om stammerne.
En af fordelene ved at følge en sag hele vejen er, at vi får indblik i processen, og mulighed for at sætte fingeren på, præcis hvor det går så galt for vores bytræer. Anlægsprocessen er den største synder. Ofte graves der for tæt på rødderne (det kan og skal gøres nænsomt!), rodzonen overlæsses med tunge ting og barken får voldsomme skader.
I forløbet på Runddelen har vi flere gange skrevet til projektlederen, for at gøre opmærksom på at vores reddede træer fik en hård medfart. Der var konstant ting smidt op ad stammerne, med skader til følge, og rodzonen var belastet af henkastede sten og redskaber. Sidste triste barkskade opdagede vi som P1 Natursyn’s lyttere fik at høre, sidst i optagelsen, der således endte i det mørkerøde felt.
Første henvendelse, 24 juli 2015.
Igen 18 september.
Her havde stenene lavet barkskader.
En borger sendte os dette foto via Twitter, 10 oktober 2015. Vi skrev til kommunen igen.
Vi har opnået meget, ved at involvere os. Projektlederen har lært en masse om hvilke hensyn der skal tages til træer, næste gang. Og de kigger lige nu på om det er muligt at udvide plantehullerne for de gamle træer yderligere. Vi har forhørt os om der evt. kan opsættes runde bænke om træerne, for at hindre påkørsler, men det er ikke muligt, da det er en brandvej. Måske kan vi få etableret en anden form for afskærmning.
Sådan så det ud i fredags, der er konstant aflæsning af varer og tung trafik ved de gamle træer. Bildøre på lastvogne, der er centimeter fra at skrabe barken... Vi må og skal have værn op om de træer!
Parkforvalteren for området Henriette Lunn Vonsbæk, inviterede os til nyplantningen af de unge tulipantræer, der foregik efter alle kunstens regler. Det er så glædeligt at se, at kommunen virkelig sætter alle sejl til nu. Der er afsat god plads og kvalitetsjord til de unge træer, og de bliver godt afskærmede fra tryk og færdsel, med brede jernriste. Kronen på værket bliver jerngitre rundt om stammerne.
Puslet på plads.
Det ser meget voldsomt ud, men parkforvalteren forklarede at selvom man i dag ikke bruger så voldsom en tilbageskæring, har man i dette tilfælde været nødt til at følge fortidens synder, og skære træet til samme sted som dengang. Det glædelige er, at træerne ved beskæringen har vist sig stærke og sunde, uden råd. De vil så gerne leve, de træer, og nu har de fået chancen. Mere beder vi ikke om.
OPDATERET NOTE 2019: Vi fik dengang at vide at det var en nødvendig og korrekt tilbageskæring, men det viser sig at være langt fra tilfældet. Man må maksimalt reducere en fuld krone med 1/3 og det skal gøres af en professionel træplejer. Ingen andre lande eller byer bruger den her praksis, det er ikke kun dårligt for træet, der bliver mere sårbart for råd og svamp, med alle de åbne sår, men det efterfølgende resultat er at træet skyder vanris, i ren desperation. Fugle og dyreliv har ikke noget sted at bo eller finde næring, og kronedækket der gør alt det gode for os, mangler. En helt igennem pinlig omgang, det makværk burde slet ikke kunne finde sted på kommunal kommando!
OPDATERET NOTE 2019: Vi fik dengang at vide at det var en nødvendig og korrekt tilbageskæring, men det viser sig at være langt fra tilfældet. Man må maksimalt reducere en fuld krone med 1/3 og det skal gøres af en professionel træplejer. Ingen andre lande eller byer bruger den her praksis, det er ikke kun dårligt for træet, der bliver mere sårbart for råd og svamp, med alle de åbne sår, men det efterfølgende resultat er at træet skyder vanris, i ren desperation. Fugle og dyreliv har ikke noget sted at bo eller finde næring, og kronedækket der gør alt det gode for os, mangler. En helt igennem pinlig omgang, det makværk burde slet ikke kunne finde sted på kommunal kommando!
Flere indlæg om Nørrebros Runddel, med de nyeste først:
Read this post in English, on Save the Urban Trees: Runddel accomplished.
1.11.15
Red Byens Træer i Natursyn på P1
Red Byens Træer får taletid på DR P1 radio i morgen, i det dejlige
dokumentar program Natursyn. Det sendes kl. 13.03, og bliver
efterfølgende tilgængeligt som podcast. Vi tog en god, lang gåtur med
vært Dorte Dalgaard, og hilste både på truede, pinte og reddede træer.
Her er link til en lille video ved det byudviklingstruede Dametræ, på Sølundgrunden.
Introduceret på P1s facebookside med disse ord:
Her kan du se ’Dametræet’. Et seks etager højt, raskt tempeltræ (Ginkgo
biloba) på cirka 154 år, der står midt i København. Det er i fare for at
blive fældet, men det må ikke ske, hvis du spørger Sandra Høj (t.v.) og Jennie Kaae Ferrara. For godt tre år siden stiftede de borgergruppen Red Byens Træer
og begyndte aktivt at modsætte sig, at gamle, sunde træer fældes uden
anden grund end, at de er i vejen for nye tiltag i hovedstadens byrum.
De håber, at deres arbejde vil inspirere borgere i andre byer til at
passe på deres bynatur, for det mener de, at der er et stort behov for.
Du kan høre et portræt af træaktivisterne i NATURSYN, mandag kl. 13.03
OPDATERING:
Det handler om:
byplanlægning,
Kbh N,
Møllegade,
Sølund,
træerne i medierne,
træpolitik,
truet træ
28.10.15
Carlsbergs ødelæggelser
Ødelæggelserne på Carlsberg grunden er ubærlige, selv Klatreskoven
fældes. Lorry havde et indslag om det i går, hvor vores lokalpolitikere
taler om træpolitik, og erkender at der ikke har været nok fokus på at
bevare byens gamle træer.
En god lokalplan havde betinget
bygherre at bevare flere af de gamle træer, og lade et sted som
Klatreskoven bestå. Her er inspiration at hente fra San Francisco, med
POPOS (privately owned public open spaces), der kun giver tilladelse til
byggeri, hvis der stilles offentligt tilgængelige, grønne arealer til rådighed.
Her er et skærmskud om POPOS og et link til mere: her.
Vi skal have tænkt de gamle træer vi har tilbage, ind i byens planlægning. Det haster!
Links:
Om POPOS, på SPUR.ORG
Flere Carlsberg ødelæggelser, på Ny Carlsberg Vej
Read this post in English: Total destruction on Carlsberg.
Flere Carlsberg ødelæggelser, på Ny Carlsberg Vej
Read this post in English: Total destruction on Carlsberg.
Det handler om:
arkitekter,
Carlsberg,
gode links,
inspiration,
Kbh V,
omtale,
politik,
træerne i medierne,
træpolitik
8.10.15
Hvem, hvor, hvorfor? Mening søges!
En borger alarm er gået ind. Anslået 10 store træer er netop fældede, og de er ikke færdige endnu.
Hvor? På hjørnet af Nørre Alle og Tagensvej, hvor partikelforureningen
voldsomt overstiger grænseværdien. På modsatte hjørne af, hvor kommunen fældede en række 80 årige lindetræer.
Hvem? (hold nu fast) Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek.
Hvorfor? For at lave cykelparkering (!?).
Ingen af disse svar giver mening. Det er helt sort. Og hvis de her folk ikke engang fatter alvoren, og omfanget af den partikelforurening, der nu øjeblikkeligt stiger endnu mere, hvem gør så? København er en lille skov af magnolie- og æbletræer fattigere. Igen noget, en træpolitik kunne have forhindret. Nogen med det større overblik, kunne for eksempel have set på iltmålinger i området, og lagt to og to sammen. Det er jo ikke raketvidenskab. Det er Natur- og Sundhedsvidenskab. Vent..
Ingen af disse svar giver mening. Det er helt sort. Og hvis de her folk ikke engang fatter alvoren, og omfanget af den partikelforurening, der nu øjeblikkeligt stiger endnu mere, hvem gør så? København er en lille skov af magnolie- og æbletræer fattigere. Igen noget, en træpolitik kunne have forhindret. Nogen med det større overblik, kunne for eksempel have set på iltmålinger i området, og lagt to og to sammen. Det er jo ikke raketvidenskab. Det er Natur- og Sundhedsvidenskab. Vent..
Read this post in English here.
Det handler om:
arkitekter,
borger alarm,
Kbh N,
skamfældning,
træpolitik
5.10.15
Om dagens fældninger på Åboulevarden
Lige nu fælder kommunen træer på begge sider af Åboulevarden, fra
søerne og op mod Blågårdsgade. De har været på radaren i længere tid, og
jeg har ved flere lejligheder skrevet til parkforvalteren om påkørte og
udpinte træer på den strækning.
Træerne er budt helt umulige
forhold: plantehullerne er betonbadekar så begrænsende for væksten, at
stammerne på de største er firkantede(!). De er saltskadede, står i
næringsfattig jord, og bliver konstant påkørt af busser, der med deres
højde river stamme og grene i stykker. Det er jo håbløst at få noget
til at leve under de forhold. Alligevel står der stadig en række træer,
der får en chance for at overleve. Lad os kæmpe for, at de i det mindste
bliver beskyttede mod salt til vinter.
Det fantastiske er, at borgerne holder et vågent øje med byens træer,
og ringer og skriver til kommunen. Det er præcis sådan det skal være! De
skal vide at træerne betyder noget for os, og at vi ikke vil af med dem
uden vægtige grunde.
Sidst i august skrev parkforvalteren for området, og fortalte om de forestående planer. Her er indholdet af mail, delt med tilladelse:
*****
Kære Sandra
Du har tidligere skrevet og spurgt til nogle døde/døende træer på Nørrebro, du har blandt andet spurgt til nogle træer som du havde set på Åboulevarden og på Nørre Allé.
I år har vi heldigvis en fin mulighed for at prioritere at få udskiftet de ringeste af dem og plantet nogle grønne nye træer til at tage over.
På Åboulevarden vil der blive skiftet 9 udgåede lindetræer, her vil der blive plantet elmetræer i stedet, dem har vi ikke så mange af da der jo var elmesyge for nogle år siden, hvor de alle sammen gik ud, men nu er der en ny elm, som ikke angribes af den dødelige svamp og erfaringen fra blandt andet Amager er, at de klarer sig rigtigt godt også ved trafikerede veje som Åboulevarden.
Heldigvis er der også nogen af træerne på Åboulevarden der klarer sig hæderligt, og dem vil vi selvfølgelig gerne bevare. Der skal skæres nogle døde grene i nogen af dem, det vil gjort henover efterår/vinter som almindelig træpleje, og så kan de forhåbentligt klare sig et godt stykke tid.
På Nørre Allé (strækningen mellem Skt Hans Torv og Frederiks Bajers Plads) vil der blive skiftet 5 udgåede lindetræer, her vil der blive plantet lindetræer igen. Der er også nogen af træerne der har døde grene, som vi bortskærer henover efterår/vinter med håbet om at træerne så kan blive pæne og grønne igen næste år på resten af kronen.
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogen spørgsmål i den forbindelse.
*******
(slut på mail uddrag)
Fotos fra i dag, de to sidste er fra parkforvalteren, af træer hun har vurderet fældningsmodne.
Sidst i august skrev parkforvalteren for området, og fortalte om de forestående planer. Her er indholdet af mail, delt med tilladelse:
*****
Kære Sandra
Du har tidligere skrevet og spurgt til nogle døde/døende træer på Nørrebro, du har blandt andet spurgt til nogle træer som du havde set på Åboulevarden og på Nørre Allé.
I år har vi heldigvis en fin mulighed for at prioritere at få udskiftet de ringeste af dem og plantet nogle grønne nye træer til at tage over.
På Åboulevarden vil der blive skiftet 9 udgåede lindetræer, her vil der blive plantet elmetræer i stedet, dem har vi ikke så mange af da der jo var elmesyge for nogle år siden, hvor de alle sammen gik ud, men nu er der en ny elm, som ikke angribes af den dødelige svamp og erfaringen fra blandt andet Amager er, at de klarer sig rigtigt godt også ved trafikerede veje som Åboulevarden.
Heldigvis er der også nogen af træerne på Åboulevarden der klarer sig hæderligt, og dem vil vi selvfølgelig gerne bevare. Der skal skæres nogle døde grene i nogen af dem, det vil gjort henover efterår/vinter som almindelig træpleje, og så kan de forhåbentligt klare sig et godt stykke tid.
På Nørre Allé (strækningen mellem Skt Hans Torv og Frederiks Bajers Plads) vil der blive skiftet 5 udgåede lindetræer, her vil der blive plantet lindetræer igen. Der er også nogen af træerne der har døde grene, som vi bortskærer henover efterår/vinter med håbet om at træerne så kan blive pæne og grønne igen næste år på resten af kronen.
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogen spørgsmål i den forbindelse.
*******
(slut på mail uddrag)
Fotos fra i dag, de to sidste er fra parkforvalteren, af træer hun har vurderet fældningsmodne.
Man kan lige ane en firkantet stamme. Helt flad ud mod cykelstien, en kamp for overlevelse.
Fældningsmarkeret træ, uden blade, på Åboulevarden. Med nul plantehul!
Parkforvalterens foto af udpint Åboulevard træ.
Parkforvalterens foto.
30.9.15
Gaven der bliver ved
I dette mørke kapitel af Københavns historie, hvor store raske træer
fældes hurtigere end vi kan nå at følge med, er der heldigvis også glimt
af lys. Det nye byggeri ved Rigshospitalet ud mod Fredens Park, står nu
færdigt. Hegnet er pillet ned og tilbage står de tre store træer, som
Grontmij og de andre entreprenører undlod at fælde, fordi vi bad dem så mindeligt.
Det er selvfølgelig for tidligt at sige, om de har
fået for meget pres på rødderne, til at klare sig på sigt. Men nu har de
i det mindste en chance. Se vores tre venner, man bliver så glad. Åh.
24.9.15
Skadesbegrænsningen
Det er stadig meget svært at fatte, at nogen kan prioritere 15 store og raske træer fældet for en flisebelagt plads. Men her er vi altså. Vi er nået til skadesbegrænsningen i Møllegade sagen. En sidste chance for at redde bare lidt.
5 af de store, bevaringsværdige gadetræer ryger, fordi man vil stille skure ovenpå dem. Bygge- og anlægseksperter siger, at man kan bruge skruefundamenter ved anlæg af skur, det er skånsomt mod rødderne og skaber ikke risikotræer. Rykker man skuret ved Møllegade bare et lille stykke ud fra væggen, der i forvejen bevares, kan tre store asketræer bestå. Den anbefaling videreformidlede vi til vores foretræde, og forvaltningen undersøger lige nu om det er muligt.
5 af de store, bevaringsværdige gadetræer ryger, fordi man vil stille skure ovenpå dem. Bygge- og anlægseksperter siger, at man kan bruge skruefundamenter ved anlæg af skur, det er skånsomt mod rødderne og skaber ikke risikotræer. Rykker man skuret ved Møllegade bare et lille stykke ud fra væggen, der i forvejen bevares, kan tre store asketræer bestå. Den anbefaling videreformidlede vi til vores foretræde, og forvaltningen undersøger lige nu om det er muligt.
Det kræver bare, at der er vilje til det, og at ønsket er stærkt nok. Vi har brug for, at Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro støtter os i det ønske. Politikerne ved kun hvad der står i rapporten fra forvaltningen: at følgegruppen har godkendt og er glade for den nye plads. Det fremgår ikke, at vi sammen kæmpede for at lade netop de tre træer bestå (og i øvrigt fik at vide det var muligt, hvis vi kunne rejse en million kr). At vi alle ønsker det brændende.
Vi ved at det kan lade sig gøre. Nørrebro, København, borgerne og de tre store træer fortjener den chance!
Fotos: De tre træer i forår og sommer udgaven. Sidste omgang, hvis vi ikke råber meget højt i kor.
Læs om skruefundamenter her: Nemtfundament.dk. : "Skruefundamenter anvendes til bl.a. carporte, garager, terrasser, skure,
legepladser, hegn, tilbygninger, drivhuse, skilte, sommerhuse og
kolonihaver."
Links til hele processen, og vores to år lange kamp for Møllegade/Guldbergsgade træerne:
Red Møllegades træer, skriv under
Møllegade nyt
"Grønne ruter" anlagt for små midler, i højt tempo
Borger orientering
Dagen før dagen
Seneste udvikling i sagen om de 14 truede Nørrebro træer
Møllegade nyt
"Grønne ruter" anlagt for små midler, i højt tempo
Borger orientering
Dagen før dagen
Seneste udvikling i sagen om de 14 truede Nørrebro træer
Det handler om:
arkitekter,
byplanlægning,
Kbh N,
Møllegade,
politik,
skamfældning,
vi kan nå det endnu
22.9.15
En sort dag
Fældning af Møllegades 15 store og raske træer godkendt uden afstemning.
Borgernes behov betyder intet, i det regnestykke. Dem der fuldtalligt
kastede sig ind i kampen for By-Oasen (og vandt øjeblikkeligt, tillykke
med det, i det mindste), har overset hvad en supercykelsti lige forbi
dyrefolden vil betyde.
Og hvad vores træer betyder. En sort dag for København og Nørrebro.
Ovenpå disse tre asketræer, skal der stå et skur til byttegenstande.
Og ovenpå dette fine træ, skal der altså stå endnu et skur. Til legetøj.
Det er så ufatteligt. Og ufatteligt trist.
En lille opdatering: støtten til træerne vælter stadig ind, uagtet at underskrifterne er afleveret. Underskrifindsamlingen lever, godt hjulpet af vores venner fra By-Oasen, det er så stærkt: http://www.skrivunder.net/bevartraerne
Links til hele processen, og vores kamp for Møllegade:
Den sidste appel
En lille opdatering: støtten til træerne vælter stadig ind, uagtet at underskrifterne er afleveret. Underskrifindsamlingen lever, godt hjulpet af vores venner fra By-Oasen, det er så stærkt: http://www.skrivunder.net/bevartraerne
Links til hele processen, og vores kamp for Møllegade:
Den sidste appel
Det handler om:
byplanlægning,
Kbh N,
Møllegade,
politik,
skamfældning,
vi kan nå det endnu
21.9.15
Den sidste appel
Red Byens Træer har netop haft sit første foretræde for Teknik og
Miljøudvalget. I dag beslutter politikerne de 15 træers skæbne på
Møllegade, og planen om at lave en åben flisebelagt plads med cykelsti
igennem. En af de ting borgere har sagt gennem hele forløbet var, at
ingen der kender eller færdes i området kunne finde på at stille sådan
et forslag. Derfor valgte vi at bruge vores 10 minutter på at vise dem
billeder fra stedet. Børnehaven Guldsmeden, Genbrugsstationen, By-Oasen
bagved, der bliver påvirket af forslaget, og selvfølgelig alle vores
dejlige træer.
Vi fortalte dem hvor glade vi alle sammen er for
træerne. Vi videregav også gode råd fra fagfolk, blandt andet om
rodvenlig befæstning ved anlæg af cykelstier. Og et fra en rådgiver for
byggebranchen, der nævner muligheden for at stille skuret lidt ud fra de
tre truede asketræer, med skruefundamenter (uden at grave i jorden, og
skade rødderne), så de kan bevares i projektet.
Vi understregede
også at erstatningstanken kun fungerer på papiret. Nyplantede gadetræer
lever ikke længe, og de store der fjernes fra gaden, kommer aldrig igen.
Nu ved de det.
Tilsidst overleverede vi underskrifterne for
træernes bevarelse. 2475 digitale og 23 manuelle, fra de
internet-afkoblede ældre i De Gamles By. Åh.
Her er et udpluk af de gode kommentarer fra underskriftindsamlingen.
******
“Jeg bor her og det fungerer fantastisk som et åndehul for alle aldre.
At fælde træerne vil fuldstændig ødelægge stedet ! Det er tydeligt et
forslag fra folk der ikke bruger og opholder sig i området.”
“Der er alt for få Grønne områder på Nørrebro - derfor er det vigtigt at man tænker grønt når man planlægger bydelens fremtid.”
“De smukke træer er lige ud for mine stuevinduer, og er grunden til at
mine børn har kunnet følge årstidernes skiften fra vores hjem, selv om
de har haft en barndom midt på Nørrebro. Jeg håber at det lykkes at råbe
politikerne op før det er for sent.”
“Jeg vil gerne cykle en omvej for at bibeholde et gammelt træ.”
“Fordi jeg cykler på Møllegade og drejer til højre ned ad Guldbergsgade
HVER DAG og jeg har altså på ingen måde brug for en smutvej! Træer før
mere fjollet asfalt!!!”
“Hvis vi fjerner træerne i byen, fjerner
vi mulighederne for at rense den partikelforurenende luft som har
sundhedsskadelige følgevirkninger.”
“Mine fire børnebørn er flyttet til Møllegade og parken er deres daglige legeplads og 'åndehul' - takket været træer og dyr.”
“Vi har brug for alle de træer vi kan have på trafikerede Nørrebro ....lad os beholde det åndehul.........”
“Absolut nej til at fælde disse store og smukke træer i vores kvarter.
Kommunen bedes ændre sine planer, så træerne ikke røres.”
“Fordi
vi skal bevare vores grønne områder og især når træerne er levedygtige.
Det er heller ikke godt for de ældre i de gamles by, med en
cykelrytter.”
“Nye træer bliver heller aldrig voksne nu om dage
på grund af spredning af salt om vinteren der synker ned i jorden og
ødelægger deres vækst. De træer man ser i byerne nu er ret gamle og man
vil om nogle årtier ikke se dem blive så høje.”
“Jeg holder meget
af at cykle i min by, og jeg kan godt tåle en omvej for at bevare
træerne. De styrker vores sundhed, fysisk og psykisk, og det samme gør
et par omgange mere i pedalerne. En sikrere cykelvej (for jeg går ud
fra, at det er formålet) må kunne findes ved en bedre løsning.”
“Jeg skrev under fordi vi igen og igen ser fældning af gamle flotte
træer, og til gengæld udplantes der så for hvert fældet træ10
pinde-træer, hvor halvdelen er døde året efter........... og så
fremdeles.”
“Fordi manglen på små, grønne børneoaser i Kbh var grunden til vi flyttede på landet...”
“Byen har brug for alle de træer der er. De laver ilt og skaber miljø.
Hvis man fælder de store træer og planter nye, vil det tage 30-50 år før
de er store som dem man fældede. Det giver et fattigere bybillede og
langt mindre miljø. En by som består af fliser og asfalt er kold, og
folk har langt større tendens til at behandle den og hinanden dårligt.”
*****
Vi krydser fingre for, at politikerne vælger at skåne vores træer.
Vi krydser fingre for, at politikerne vælger at skåne vores træer.
Tidligere indlæg om Møllegade, med de nyeste øverst:
Red Møllegades træer, skriv under
Møllegade nyt
"Grønne ruter" anlagt for små midler, i højt tempo
Borger orientering
Dagen før dagen
Seneste udvikling i sagen om de 14 truede Nørrebro træer
Møllegade nyt
"Grønne ruter" anlagt for små midler, i højt tempo
Borger orientering
Dagen før dagen
Seneste udvikling i sagen om de 14 truede Nørrebro træer
Det handler om:
arkitekter,
byplanlægning,
Kbh N,
Møllegade,
politik,
vi kan nå det endnu
16.9.15
Tiden er kommet
Tiden er kommet. På mandag afgør politikerne de 15 træers skæbne, på
hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade. Det ser sort ud, man har
“forpligtet sig politisk” til at lave den åbning, og det kan åbenbart
ikke gennemføres uden at fælde 15 af vores træer.
Vi kæmper til
det sidste. Underskriftindsamlingen afleveres til kommunen på fredag.
Lige over 2400 er det blevet til. Der er langt flere end det, der ønsker
træerne bevaret, men de fleste jeg har talt med, har opgivet troen på at politikerne overhovedet lytter til borgerne.
Vi har fået foretræde før mødet, og vil bruge vores 10 dyrebare
minutter på at vise udvalget billeder fra det sted, de er ved at
ødelægge: den dejlige børnehave, som ingen ønsker at miste, de store
træer på pladsen og hjørnet, som naboer og forbipasserende nyder hver
dag. By-Oasen med sine geder, høns og kaniner, lige på den anden side,
der får en trafikeret vej langs hegnet. Et sted hvor små børn og
svagelige ældre lige nu er trygge. Roen, som man vil ødelægge på grund
af en plan, ingen ønsker eller har brug for.
Det kan stadig
stoppes, men det kræver at politikerne har modet til at erkende, at
planen ikke fungerer i praksis. Fra politkere der støtter op om
fældningerne, hører vi at der slet ikke er et problem, idet man jo
“erstatter” træerne. På den måde mener man, at regnestykket går op. Det
er op ad bakke, men vi giver ikke op!
Skriv under her (link).
Guldsmeden børnehave, en lille børneskov på Nørrebro.
De tre flotte asketræer, som man vil fælde for at gøre plads til et skur til byttegenstande. Ironien. Føl på den.
Gederne i By-Oasen, der får en trafikeret vej lige ud for deres hegn.
Eksempel
på et kommunalt regnestykke der går op, her ved bagindgangen til den planlagte plads på hjørnet: et træ er et træ. I forgrunden
noget der kunne blive et stort flot kirsebærtræ en dag, hvis det bare
fik chancen.
3.9.15
Høringssvar på konkurrence udkast til det Nye Sølund, vedr. træerne på Sølund.
Høringssvar på konkurrence udkast til det Nye Sølund, vedr. træerne på Sølund., indsendt 3 september 2015.
Af høringsmaterialet fremgår det, at Nørrebros måske mest værdifulde og
sjældne gadetræ, nemlig den 153 år gamle ginkgo biloba (f. 1862), trods
sin yderligstående position ved Læssøesgade, *ikke* er markeret som
bevaringsværdig/sjælden. Ginkgoen, af Københavnerne kaldet Dametræet, er
et tempeltræ, der tilhører verdens ældste træart. De kan blive op til
1000 år gamle og er utrolig resistente overfor alle de påvirkninger, der
får andre træer til at bukke under. Heriblandt minérmøllet, der
langsomt er ved at tage livet af alle de store hestekastanjer, langs
søerne. I planlægningsfasen er det afgørende at forstå, at byens store
træer i disse år forsvinder med alarmerende hast.
En del af historien.
Denne ginkgo er en del af Nørrebros og dermed Københavns historie. Gennem tiderne har alle fra borgere, arkitekter og bygherrer, ja selv byens tidligere stadsarkitekt, værnet om det gamle træ, og sørget for at nye planer blev lagt med omtanke. Kommunens egen landskabsarkitekt har netop markeret ginkgoen som både værdifuld og bevaringsværdig, da det på alle punkter lever op til kravene for bevaringsværdige træer i lokalplanen. Derfor er det uforståeligt, at man fra projektleders side, har valgt at ignorere denne status.
Kommunens ansvar.
Det er helt afgørende, at ginkgoen markeres som værdifuld og bevaringsværdig, og at arkitekter fra start instrueres i at tænke den ind, og udvise nænsomhed i planlægningsfasen. Den beslutning skal træffes politisk, og ikke overlades til arkitekter som en valgmulighed. Omkostninger ved træbevarelse bør være en særlig post i budgettet, da man ofte ser det sparet væk, når det indgår i andre poster.
Nørrebro.
Nørrebro er den bydel med mindst grønt målt i m2 pr indbygger (6m2 mod et gennemsnit på 35m2, ifølge kommunens egen opgørelse fra 2009), og biodiversiteten lider. Ved en optælling i forbindelse med Københavns kommende trækort, talte vi 73 træer på Sølund grunden, hvoraf det kan undre, at kun knap halvdelen optræder på træoversigten i høringsmaterialet.
Biodiversitet.
Grunden udgør hjem for et dyre- og planteliv, der ikke lader sig erstatte på mindre end 50-150 år, hvis overhovedet. Som et minimum bør de ældste og mest yderliggstående træer søges bevaret, heriblandt som markeret det gamle bøgetræ på hjørnet, det store midt for ud mod søerne, og den umistelige ginkgo.
Flytning og genanvendelse.
Derudover bør de træer der kan, flyttes. I en træfattig bydel kan selv et enkelt træ gøre en stor forskel for mange mennesker. Træer lader sig også opbevare, det kunne være en mulighed at sætte nogle af træerne tilbage, og lade dem indgå i den nye begrønning. Ved en gennemgang med træflyttemanden, har vi fundet cirka 40 træer, der lader sig flytte. Finansieringen af denne ekstraudgift, kan eventuelt crowdfundes. Borgerinitiativet Red Byens Træer stiller sig gerne til rådighed, med hjælp til det praktiske i den forbindelse.
Denne ginkgo er en del af Nørrebros og dermed Københavns historie. Gennem tiderne har alle fra borgere, arkitekter og bygherrer, ja selv byens tidligere stadsarkitekt, værnet om det gamle træ, og sørget for at nye planer blev lagt med omtanke. Kommunens egen landskabsarkitekt har netop markeret ginkgoen som både værdifuld og bevaringsværdig, da det på alle punkter lever op til kravene for bevaringsværdige træer i lokalplanen. Derfor er det uforståeligt, at man fra projektleders side, har valgt at ignorere denne status.
Kommunens ansvar.
Det er helt afgørende, at ginkgoen markeres som værdifuld og bevaringsværdig, og at arkitekter fra start instrueres i at tænke den ind, og udvise nænsomhed i planlægningsfasen. Den beslutning skal træffes politisk, og ikke overlades til arkitekter som en valgmulighed. Omkostninger ved træbevarelse bør være en særlig post i budgettet, da man ofte ser det sparet væk, når det indgår i andre poster.
Nørrebro.
Nørrebro er den bydel med mindst grønt målt i m2 pr indbygger (6m2 mod et gennemsnit på 35m2, ifølge kommunens egen opgørelse fra 2009), og biodiversiteten lider. Ved en optælling i forbindelse med Københavns kommende trækort, talte vi 73 træer på Sølund grunden, hvoraf det kan undre, at kun knap halvdelen optræder på træoversigten i høringsmaterialet.
Biodiversitet.
Grunden udgør hjem for et dyre- og planteliv, der ikke lader sig erstatte på mindre end 50-150 år, hvis overhovedet. Som et minimum bør de ældste og mest yderliggstående træer søges bevaret, heriblandt som markeret det gamle bøgetræ på hjørnet, det store midt for ud mod søerne, og den umistelige ginkgo.
Flytning og genanvendelse.
Derudover bør de træer der kan, flyttes. I en træfattig bydel kan selv et enkelt træ gøre en stor forskel for mange mennesker. Træer lader sig også opbevare, det kunne være en mulighed at sætte nogle af træerne tilbage, og lade dem indgå i den nye begrønning. Ved en gennemgang med træflyttemanden, har vi fundet cirka 40 træer, der lader sig flytte. Finansieringen af denne ekstraudgift, kan eventuelt crowdfundes. Borgerinitiativet Red Byens Træer stiller sig gerne til rådighed, med hjælp til det praktiske i den forbindelse.
Yderligere materiale om Dametræet, Læssøesgades 153 år gamle ginkgo træ:
Tempeltræet er oprettet i Dansk Dendrologisk Forening.
Omtalt i Politiken 31 oktober 1967 (vedhæftet)
Omtalt i Politiken 14 september 2013
Bekymret landskabsarkitekt på nuværende Sølund byggeri.
Omtalt i Ekstra Bladet 26 marts 2013.
Brev fra Københavns Stadsarkitekt (vedhæftet) Eiv. Lorenzen til borger, vedr. ginkgoen, 13 august 1979:
Med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer


Subscribe to:
Posts (Atom)













































