29.10.17

Slagplan for søkastanjerne

Vintersæsonen er nu skudt i gang, og de pinte kastanjetræer langs vejsiden af søerne, er ikke blevet benådet. Faktisk benægter Vintertjenesten pure, at deres modgang har noget med salt at gøre. At saltet bare bliver skyllet ud i kloakken igen. Det er helt sort. Kommunen ved nemlig godt, at salt er dybt skadeligt, og at kaliumformiat gør en kæmpe forskel.

Argumentet for ikke at skåne søkastanjerne for salt er, at de har det slemt i forvejen (!?!).

Det er meget svært at få ansatte i kommunen til at modsige ledelsen på det her punkt, for deres job afhænger af, at de retter ind. Derfor må presset komme fra os, der ikke har noget at miste (andet end byens træer). Hvis vi borgere ikke råber op, kommer vi til at miste vores søkastanjer hurtigere end det er nødvendigt. Det sker fordi man nægter dem livsforlængende pleje, og yderligere skubber dem mod afgrunden, med salt.

Det kan vi gøre lige nu:

1. Plædere for, at TMU på deres sidste møde før valget, tager stilling til om der kan bevilges ekstra midler til kaliumformiat på vejsiden af søerne. Vintertjenesten oplyser at det kun kan komme på tale, ved politisk ordre.*

2. Skrive under for at træplejerne får midlerne til den livsforlængende plejeplan, som de har ansøgt om, og at man skifter saltet ud med kaliumformiat på nævnte strækning.

*Besværliggjort af, at politikerne der konsulterer vintertjenesten om saltets skadelige virkning på denne strækning, får vildledende oplysninger.

De øvrige trin rulles ud, hvis de to første ikke virker. Fortsættelse følger...





De er jo nyttige nok, de træer, når der skal valgspammes.
 
Skriv under her: Hjælp Søkastanjerne!


No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.