7.10.17

Hjælp søkastanjerne!

De gamle søkastanjer kæmper for livet, og har hårdt brug for vores hjælp. Kommunen har ikke bare givet afslag på forvaltningens nødråb om en livsforlængende plejeplan for de plagede træer, men fortsætter endda af sparehensyn med at bruge plantegiften salt, på vejsiden af søerne. Det kan ikke fortsætte.

Træerne på vejsiden er nu så udpinte, at de løbende må fældes af sikkerhedshensyn. De mange huller i rækken, og de afsvedne kroner taler deres tydelige sprog. Borgerne er nu træernes eneste håb. Derfor har vi oprettet en underskriftindsamling, for at få kommunen til at bevilge de midler, træplejerne har brug for, og for at stoppe saltningen af vejsidens træer, med øjeblikkelig virkning. 








Vintertjenesten oplyser at det på en gennemsnitssæson koster 140.000 kr at bruge det skånsomme kaliumformiat på denne strækning. Kaliumformiat koster præcis det dobbelte af salt, hvilket betyder en merudgift på 70.000 kr. Hvis kommunen ikke vil betale for at udskifte saltet, må vi insistere på at de på anden måde afskærmer de gamle træer. Der skal politisk handling til nu!

Skriv under her: Hjælp Søkastanjerne!

No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.