30.9.15

Gaven der bliver ved

I dette mørke kapitel af Københavns historie, hvor store raske træer fældes hurtigere end vi kan nå at følge med, er der heldigvis også glimt af lys. Det nye byggeri ved Rigshospitalet ud mod Fredens Park, står nu færdigt. Hegnet er pillet ned og tilbage står de tre store træer, som Grontmij og de andre entreprenører undlod at fælde, fordi vi bad dem så mindeligt

Det er selvfølgelig for tidligt at sige, om de har fået for meget pres på rødderne, til at klare sig på sigt. Men nu har de i det mindste en chance. Se vores tre venner, man bliver så glad. Åh.





24.9.15

Skadesbegrænsningen

Det er stadig meget svært at fatte, at nogen kan prioritere 15 store og raske træer fældet for en flisebelagt plads. Men her er vi altså. Vi er nået til skadesbegrænsningen i Møllegade sagen. En sidste chance for at redde bare lidt.

5 af de store, bevaringsværdige gadetræer ryger, fordi man vil stille skure ovenpå dem. Bygge- og anlægseksperter siger, at man kan bruge skruefundamenter ved anlæg af skur, det er skånsomt mod rødderne og skaber ikke risikotræer. Rykker man skuret ved Møllegade bare et lille stykke ud fra væggen, der i forvejen bevares, kan tre store asketræer bestå. Den anbefaling videreformidlede vi til vores foretræde, og forvaltningen undersøger lige nu om det er muligt. 

https://twitter.com/mortenkabell/status/647025035316740096


Det kræver bare, at der er vilje til det, og at ønsket er stærkt nok. Vi har brug for, at Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro støtter os i det ønske. Politikerne ved kun hvad der står i rapporten fra forvaltningen: at følgegruppen har godkendt og er glade for den nye plads. Det fremgår ikke, at vi sammen kæmpede for at lade netop de tre træer bestå (og i øvrigt fik at vide det var muligt, hvis vi kunne rejse en million kr). At vi alle ønsker det brændende.

Vi ved at det kan lade sig gøre. Nørrebro, København, borgerne og de tre store træer fortjener den chance! 

Fotos: De tre træer i forår og sommer udgaven. Sidste omgang, hvis vi ikke råber meget højt i kor.




22.9.15

En sort dag

Fældning af Møllegades 15 store og raske træer godkendt uden afstemning

Borgernes behov betyder intet, i det regnestykke. Dem der fuldtalligt kastede sig ind i kampen for By-Oasen (og vandt øjeblikkeligt, tillykke med det, i det mindste), har overset hvad en supercykelsti lige forbi dyrefolden vil betyde. 

Og hvad vores træer betyder. En sort dag for København og Nørrebro.

http://www.kk.dk/edoc-agenda/26997/14b3204e-686e-4559-8d57-030a77d73320/a914863e-1961-481b-ba66-af4277534cb3


 Ovenpå disse tre asketræer, skal der stå et skur til byttegenstande.



Og ovenpå dette fine træ, skal der altså stå endnu et skur. Til legetøj.

Det er så ufatteligt. Og ufatteligt trist.

En lille opdatering: støtten til træerne vælter stadig ind, uagtet at underskrifterne er afleveret. Underskrifindsamlingen lever, godt hjulpet af vores venner fra By-Oasen, det er så stærkt: http://www.skrivunder.net/bevartraerne

Links til hele processen, og vores kamp for Møllegade:
Den sidste appel


21.9.15

Den sidste appel

Red Byens Træer har netop haft sit første foretræde for Teknik og Miljøudvalget. I dag beslutter politikerne de 15 træers skæbne på Møllegade, og planen om at lave en åben flisebelagt plads med cykelsti igennem. En af de ting borgere har sagt gennem hele forløbet var, at ingen der kender eller færdes i området kunne finde på at stille sådan et forslag. Derfor valgte vi at bruge vores 10 minutter på at vise dem billeder fra stedet. Børnehaven Guldsmeden, Genbrugsstationen, By-Oasen bagved, der bliver påvirket af forslaget, og selvfølgelig alle vores dejlige træer. 

Vi fortalte dem hvor glade vi alle sammen er for træerne. Vi videregav også gode råd fra fagfolk, blandt andet om rodvenlig befæstning ved anlæg af cykelstier. Og et fra en rådgiver for byggebranchen, der nævner muligheden for at stille skuret lidt ud fra de tre truede asketræer, med skruefundamenter (uden at grave i jorden, og skade rødderne), så de kan bevares i projektet.

Vi understregede også at erstatningstanken kun fungerer på papiret. Nyplantede gadetræer lever ikke længe, og de store der fjernes fra gaden, kommer aldrig igen. Nu ved de det.
Tilsidst overleverede vi underskrifterne for træernes bevarelse. 2475 digitale og 23 manuelle, fra de internet-afkoblede ældre i De Gamles By. Åh.

Her er et udpluk af de gode kommentarer fra underskriftindsamlingen. 

******
“Jeg bor her og det fungerer fantastisk som et åndehul for alle aldre. At fælde træerne vil fuldstændig ødelægge stedet ! Det er tydeligt et forslag fra folk der ikke bruger og opholder sig i området.”

“Der er alt for få Grønne områder på Nørrebro - derfor er det vigtigt at man tænker grønt når man planlægger bydelens fremtid.”

“De smukke træer er lige ud for mine stuevinduer, og er grunden til at mine børn har kunnet følge årstidernes skiften fra vores hjem, selv om de har haft en barndom midt på Nørrebro. Jeg håber at det lykkes at råbe politikerne op før det er for sent.”

“Jeg vil gerne cykle en omvej for at bibeholde et gammelt træ.”

“Fordi jeg cykler på Møllegade og drejer til højre ned ad Guldbergsgade HVER DAG og jeg har altså på ingen måde brug for en smutvej! Træer før mere fjollet asfalt!!!”
“Hvis vi fjerner træerne i byen, fjerner vi mulighederne for at rense den partikelforurenende luft som har sundhedsskadelige følgevirkninger.”

“Mine fire børnebørn er flyttet til Møllegade og parken er deres daglige legeplads og 'åndehul' - takket været træer og dyr.”

“Vi har brug for alle de træer vi kan have på trafikerede Nørrebro ....lad os beholde det åndehul.........”
“Absolut nej til at fælde disse store og smukke træer i vores kvarter. Kommunen bedes ændre sine planer, så træerne ikke røres.”

“Fordi vi skal bevare vores grønne områder og især når træerne er levedygtige. Det er heller ikke godt for de ældre i de gamles by, med en cykelrytter.”

“Nye træer bliver heller aldrig voksne nu om dage på grund af spredning af salt om vinteren der synker ned i jorden og ødelægger deres vækst. De træer man ser i byerne nu er ret gamle og man vil om nogle årtier ikke se dem blive så høje.”

“Jeg holder meget af at cykle i min by, og jeg kan godt tåle en omvej for at bevare træerne. De styrker vores sundhed, fysisk og psykisk, og det samme gør et par omgange mere i pedalerne. En sikrere cykelvej (for jeg går ud fra, at det er formålet) må kunne findes ved en bedre løsning.”

“Jeg skrev under fordi vi igen og igen ser fældning af gamle flotte træer, og til gengæld udplantes der så for hvert fældet træ10 pinde-træer, hvor halvdelen er døde året efter........... og så fremdeles.”

“Fordi manglen på små, grønne børneoaser i Kbh var grunden til vi flyttede på landet...”

“Byen har brug for alle de træer der er. De laver ilt og skaber miljø. Hvis man fælder de store træer og planter nye, vil det tage 30-50 år før de er store som dem man fældede. Det giver et fattigere bybillede og langt mindre miljø. En by som består af fliser og asfalt er kold, og folk har langt større tendens til at behandle den og hinanden dårligt.”

*****
Vi krydser fingre for, at politikerne vælger at skåne vores træer.


Tidligere indlæg om Møllegade, med de nyeste øverst:

16.9.15

Tiden er kommet

Tiden er kommet. På mandag afgør politikerne de 15 træers skæbne, på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade. Det ser sort ud, man har “forpligtet sig politisk” til at lave den åbning, og det kan åbenbart ikke gennemføres uden at fælde 15 af vores træer. 

Vi kæmper til det sidste. Underskriftindsamlingen afleveres til kommunen på fredag. Lige over 2400 er det blevet til. Der er langt flere end det, der ønsker træerne bevaret, men de fleste jeg har talt med, har opgivet troen på at politikerne overhovedet lytter til borgerne. 

Vi har fået foretræde før mødet, og vil bruge vores 10 dyrebare minutter på at vise udvalget billeder fra det sted, de er ved at ødelægge: den dejlige børnehave, som ingen ønsker at miste, de store træer på pladsen og hjørnet, som naboer og forbipasserende nyder hver dag. By-Oasen med sine geder, høns og kaniner, lige på den anden side, der får en trafikeret vej langs hegnet. Et sted hvor små børn og svagelige ældre lige nu er trygge. Roen, som man vil ødelægge på grund af en plan, ingen ønsker eller har brug for.

Det kan stadig stoppes, men det kræver at politikerne har modet til at erkende, at planen ikke fungerer i praksis. Fra politkere der støtter op om fældningerne, hører vi at der slet ikke er et problem, idet man jo “erstatter” træerne. På den måde mener man, at regnestykket går op. Det er op ad bakke, men vi giver ikke op!

Skriv under her (link)



Guldsmeden børnehave, en lille børneskov på Nørrebro.


De tre flotte asketræer, som man vil fælde for at gøre plads til et skur til byttegenstande. Ironien. Føl på den.


Gederne i By-Oasen, der får en trafikeret vej lige ud for deres hegn.


Eksempel på et kommunalt regnestykke der går op, her ved bagindgangen til den planlagte plads på hjørnet: et træ er et træ. I forgrunden noget der kunne blive et stort flot kirsebærtræ en dag, hvis det bare fik chancen.

3.9.15

Høringssvar på konkurrence udkast til det Nye Sølund, vedr. træerne på Sølund.

Høringssvar på konkurrence udkast til det Nye Sølund, vedr. træerne på Sølund., indsendt 3 september 2015.

Af høringsmaterialet fremgår det, at Nørrebros måske mest værdifulde og sjældne gadetræ, nemlig den 153 år gamle ginkgo biloba (f. 1862), trods sin yderligstående position ved Læssøesgade, *ikke* er markeret som bevaringsværdig/sjælden. Ginkgoen, af Københavnerne kaldet Dametræet, er et tempeltræ, der tilhører verdens ældste træart. De kan blive op til 1000 år gamle og er utrolig resistente overfor alle de påvirkninger, der får andre træer til at bukke under. Heriblandt minérmøllet, der langsomt er ved at tage livet af alle de store hestekastanjer, langs søerne. I planlægningsfasen er det afgørende at forstå, at byens store træer i disse år forsvinder med alarmerende hast.

En del af historien.
Denne ginkgo er en del af Nørrebros og dermed Københavns historie. Gennem tiderne har alle fra borgere, arkitekter og bygherrer, ja selv byens tidligere stadsarkitekt, værnet om det gamle træ, og sørget for at nye planer blev lagt med omtanke. Kommunens egen landskabsarkitekt har netop markeret ginkgoen som både værdifuld og bevaringsværdig, da det på alle punkter lever op til kravene for bevaringsværdige træer i lokalplanen. Derfor er det uforståeligt, at man fra projektleders side, har valgt at ignorere denne status.

Kommunens ansvar.
Det er helt afgørende, at ginkgoen markeres som værdifuld og bevaringsværdig, og at arkitekter fra start instrueres i at tænke den ind, og udvise nænsomhed i planlægningsfasen. Den beslutning skal træffes politisk, og ikke overlades til arkitekter som en valgmulighed. Omkostninger ved træbevarelse bør være en særlig post i budgettet, da man ofte ser det sparet væk, når det indgår i andre poster.

Nørrebro.
Nørrebro er den bydel med mindst grønt målt i m2 pr indbygger (6m2 mod et gennemsnit på 35m2, ifølge kommunens egen opgørelse fra 2009), og biodiversiteten lider. Ved en optælling i forbindelse med Københavns kommende trækort, talte vi 73 træer på Sølund grunden, hvoraf det kan undre, at kun knap halvdelen optræder på træoversigten i høringsmaterialet. 

Biodiversitet.
Grunden udgør hjem for et dyre- og planteliv, der ikke lader sig erstatte på mindre end 50-150 år, hvis overhovedet. Som et minimum bør de ældste og mest yderliggstående træer søges bevaret, heriblandt som markeret det gamle bøgetræ på hjørnet, det store midt for ud mod søerne, og den umistelige ginkgo.

Flytning og genanvendelse.
Derudover bør de træer der kan, flyttes. I en træfattig bydel kan selv et enkelt træ gøre en stor forskel for mange mennesker. Træer lader sig også opbevare, det kunne være en mulighed at sætte nogle af træerne tilbage, og lade dem indgå i den nye begrønning. Ved en gennemgang med træflyttemanden, har vi fundet cirka 40 træer, der lader sig flytte. Finansieringen af denne ekstraudgift, kan eventuelt crowdfundes. Borgerinitiativet Red Byens Træer stiller sig gerne til rådighed, med hjælp til det praktiske i den forbindelse.

Yderligere materiale om Dametræet, Læssøesgades 153 år gamle ginkgo træ:
Tempeltræet er oprettet i Dansk Dendrologisk Forening.
Omtalt i Politiken 31 oktober 1967 (vedhæftet)
Omtalt i Politiken 14 september 2013
Bekymret landskabsarkitekt på nuværende Sølund byggeri.
Omtalt i Ekstra Bladet 26 marts 2013.
Brev fra Københavns Stadsarkitekt (vedhæftet) Eiv. Lorenzen til borger, vedr. ginkgoen, 13 august 1979:


Med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer






26.8.15

For og imod

I dag er referat af mandagens møde i Trafik- og Miljøudvalget lagt online. Det var her man blandt andet valgte at give Hillerødgades 12 kastanjetræer en chance. For den beslutning var altså Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten. Lige så vigtigt at vide: imod var Konservative, Venstre og Liberal Alliance. De mener måske ikke, at deres vælgere prioriterer natur og kan lide at trække vejret? 

Fra nu af registrerer vi hvordan de forskellige partier stemmer i naturspørgsmål. Når vi skal vælge lokalpolitikere næste gang, er det nemlig rart at vide hvordan de stemmer, når det gælder.

På mandagens møde vedtog man også at sætte handling bag den gamle vandrehistorie, og plante 100.000 nye træer i løbet af de næste ti år. Det er glædeligt at vi ser så stort fokus på træerne nu, og at der er vilje til at plante flere, men vi må passe ekstra på, at det ikke kommer til at fungere som røgslør for fældning af store og raske træer. De 100.000 nye skal ikke være erstatninger, men tilføjelser. 

Alle de træer vi har reddet indtil nu, er takket være borgeralarmer. Tak fordi I holder øje med træerne. Aldrig stoppe med det!

http://www.kk.dk/edoc-agenda/26029/df4a3cc9-4e84-4cdc-aed5-bd06f5ebdd76/529e6e82-6175-4e05-bb31-45e7b1332a97

Link til referat af TMU mødet 24/8 2015 (klik på emnet, og det står nederst under dagsorden).
Link til artikel i Politiken (betalingsmur, ak) om de 100.000 nye træer. Træer er "hot shit" siger de. Ha.

25.8.15

Godt nyt

Så har Trafik- og Miljøudvalget taget stilling til cykelstiprojektet i Hillerødgade. Spørgsmålet var, om de ville vedtage løsningen der kostede 12 store kastanjetræer, eller om de var villige til at se på et trævenligt alternativ.

ABFØ (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) foreslog - og fik vedtaget - at de vil se et nyt projekteret forslag, der tager udgangspunkt i den alternative løsning. 

Morten Kabell siger at man jo ikke kan love noget, men at det ser godt ud.

Der sker altså ting, politikerne er begyndt at tage træerne alvorligt. Man bliver så glad!



Links til mere om Hillerødgade, nyeste først:

23.8.15

Hillerødgade i dag

Så er det i morgen at Teknik- og Miljøudvalget skal afgøre om de 12 kastanjetræer skal blive stående på Hillerødgade. En beboer gjorde opmærksom på, at de platantræer man ønsker at “matche” med, er enten døde eller døende. 


Fire døde nyplantede platantræer, og to døende. 

Forvaltningen foreslår politikerne at fælde de 12 kastanjetræer med begrundelsen: “træerne har aktuelt meget lidt plads og ringe vækstbetingelser. Dette har medført, at trærødder har ødelagt fortovet på indersiden af træerne, og fortovet er nu er i så dårlig forfatning, at forvaltningens tilgængelighedskrav for fodgængere, ikke længere er opfyldt.” 

Dårlig forfatning.. hvor har vi hørt den før? Jeg kiggede nærmere: Fire ud af tolv (!) kastanje træer laver buler i asfalten. Der er asfalteret helt op til stammen (en metode man anbefaler for at få træer til at gå ud) og træerne er ikke beskyttet mod hverken påkørsler eller saltning, men alligevel står de i fuldt flor. End ikke grov barkskade på et af træerne, sikkert efter en påkørsel, har krummet et blad på det store træ.




Det er mildest talt bekymrende, at forvaltningen er så forhippede på at fælde træerne, at de overfor beslutningstagerne fremstiller fortorvet som ufarbart, og træerne som skrøbelige. Hvordan skal vores politikere vide, at det er en grov overdrivelse? Jeg sender selvfølgelig foto dokumentation til Morten Kabell, så han har et mere retvisende billede af situationen.

Forvaltningen siger også “Endvidere udskiftes træarten, da hestekastanie ikke er velegnet som vejtræ på grund af artens sensitivitet over for vejsalt samt diverse sygdomme.” Sjovt, for trods det, står de flotte kastanjetræer endnu, mens de nyplantede platantræer på modsatte side altså alle er døde eller døende.

Sådan så Hillerødgade ud i dag:



Så er det fortorv heller ikke mere ufarbart!

Endelig fremgår det at planen har været i høring hos Bispebjerg Lokaludvalg, der blåstempler fældningen af de 12 træer med: “Der er ingen kommentarer til projektet og vi ser frem til at projektet bliver gennemført.” Hallo Bispebjerg?

Kryds fingre for de 12 fine træer i morgen. 

Links til mere Hillerødgade, nyeste øverst:

19.8.15

Nervepirrende nyt

I dag er der træer på forsiden af Nørrebro/Nordvest Bladet. Det gælder de 12 truede træer på Hillerødgade, der udløste en borger alarm i juni. Kort fortalt skal der laves cykelsti på Hillerødgade. Den kommer fra Frederiksberg hvor man (selvfølgelig) har valgt den løsning der skåner træerne, og fortsætter ifølge den oprindelige plan henover 12 stk 42 år gamle, raske kastanjetræer. Som sattelitfoto afslører, er det et i forvejen uhyrligt asfalteret område, med meget lidt natur. 


Da vi satte borger alarmen igang, kiggede forvaltningen på muligheden for en anden løsning, hvor træerne bevares. Den er nu med på mødet mandag, hvor det skal endeligt besluttes om man vil fælde 12 store og raske træer, eller tænke dem ind i en ny plan. 


Uddrag fra forslaget til cykelsti i Hillerødgade, se hele oplægget her (link).

Forvaltningen synes, til ingens overraskelse, at det er lettest at fælde træerne, og begynde forfra med en stribe platantræer. Politikerne er heldigvis villige til at se på alternativet.


Så meget asfalt, så lidt natur.

Vi bliver stadig flere om den samme plads, og infrastrukturen udvides konstant. Der er kamp om pladsen, og lige nu er det træer, natur- og fodgængerareal der viger. Smertegrænsen er forlængst overskredet, det er på høje tid at lade vejareal indgå i nye planer. Et forslag der skåner 12 store træer, kommer til at koste af bilernes plads. Vi må spørge os selv, hvad vi har mest brug for?

http://www.e-pages.dk/nmnoerrebronv/382/

Fin omtale i Nørrebro/Nordvest Bladet. Fantastisk at se træerne få plads i medierne.

Oprindeligt skulle Møllegade også have været med på mødet mandag, men den sag er altså pillet af. Det giver os mere tid til at samle underskrifter og få omtalt de 15 truede træer på hjørnet. Som vi hele tiden har sagt: det er ikke vigtigt at det bliver gjort hurtigt, men at det bliver gjort rigtigt. Vi opgiver ikke vores træer!


Linkfest:



11.8.15

Et høringssvar for byens natur

Strategi for bynatur i København.

Kommunen har lavet en tiårig strategi for bynatur (link til pdf), med fine ord som tema, pejlemærker og handlingsorienteret indsats. Den er lige nu i høring, og alle med kommentarer og gode forslag til byens natur, har muligheden for at dele dem på høringsportalen, indtil den 28 august.

Det bliver spændende at se om de lytter, og tager nogle af vores ideer til sig. De har fået hele armen. Læs Red Byens Træer's høringssvar på kommunens portal, eller se den herunder. Du kan bidrage med dit eget her: bliv hørt.

Høringssvar vedr. Strategi for bynatur i København.

Indsendt af: Sandra Høj , Red Byens Træer
Dato: 10.08.15

Jeg har brugt de sidste par år på at følge, forstå og identificere de alvorligste problemer for byens natur, med fokus på byens vejtræer. I den forbindelse har jeg talt med alt fra entreprenører, arbejdsmænd og projektledere, til biologer og parkforvaltere. Følgende er punkter, der kritisk trænger til at blive adresseret. Hvis det har interesse, står jeg gerne til rådighed for uddybelse.

TRÆER VED GADER OG VEJE

Vejtræer bør have værn mod trafikken, i form af jern. Barkskaden på et påkørt træ, er et åbent sår, og en invitation til råd og svamp, der på sigt betyder at store dele af træet går ud, taber grene, og efterfølgende må fældes. En bilist vil i højere grad vogte sig for jern, end træ, når der navigeres. Forbillede: Frederiksberg. (Vedhæftet eksempel fra Paris, foto A)


Foto A, vejværn Paris.

Vejvæsen må ophøre med at asfaltere helt op til stammen, det får træet til at gå ud. En bedre dialog med parkforvaltningen er ønskelig. (Vedhæftet 2 fotos fra Nørre Voldgade, B & C)


Foto B, Nørre Voldgade asfaltering.


Foto C, Nørre Voldgade asfaltering.

Vejvæsen må i planlægningsfasen indskærpes (forpligtes til) at bevare eksisterende og indtænke nye træer. (Vedhæftet foto af 80 år gamle lindetræer hugget unødigt ned, på Tagensvej i forbindelse med projekt “Bedre Bus”, foto D)


Foto D, skamfældning Tagensvej.

Vejsalt er den store dræber. Der skal afsættes midler til afskærmning af vejtræer mod salt, og allerhelst findes et alternativ (se under Træpolitik/Berlin). Det haster. (Vedhæftet foto af saltskadede træer på Sankt Hans Torv, foto E)(Vedhæftet foto skridsikkert, tilsneet fortorv i Berlin, foto F)


Foto E, saltskadet træ på Sankt Hans Torv.


Foto F, skridsikkert, tilsneet fortorv i Berlin.

Beskadigelse af offentlige træer skal straffes. Vi ser utallige eksempler på, at byens træer påkøres og skades, uden at det har nogen konsekvens. Byen bør sende et klart signal om, at træernes sundhedstilstand tages alvorligt. (Eksempel: lastvogn tager cykelstien, og smadrer et stort træ, der efterfølgende angribes af skimmelsvamp, og står med åbent sår i 6 uger, før det beskæres. Det havde ingen konsekvens. Beskrevet her)

BYGGE OG ANLÆG

Ved anlægsarbejde og byggeri bør der instrueres i hvordan træerne beskyttes. Drypzonen (området lige under kronen) skal være fri, og der må ikke lænes ting op ad stammen. Lige nu er der ikke fastlagt særlige regler, og de entreprenører jeg har talt med, er frustrerede over at den ene bruger mængder af energi på at bevare og beskytte træer på byggepladser, blot for at se dem fældet når den næste tager over. Klare regler og håndhævelse deraf, efterlyses. (Vedhæftet foto af skånet træ ved Rigshospitalet byggeri, og foto af ubeskyttet træ på byggeplads, foto G og H)


Foto G, beskyttet træ på entreprenørens eget initiativ.


Foto H, ubeskyttet træ på byggeplads.

Ved kommunale projekter, bør det betinges, at eksisterende bevaringsværdige træer i videst mulige omfang tænkes ind i oplægget fra start, og ikke blot erstattes. Også selvom det er en meromkostning.

Private skal ikke uden særlig tilladelse kunne fælde gamle træer i byen, for at lave ex. parkeringspladser. Det kan forhindres ved at træer i langt højere grad nævnes i lokalplaner og byplanvedtægter. Forbillede: Frederiksberg. Se under Træpolitik.

Amsterdam har i samarbejde med parkfolk udviklet en særlig belægning til cykelstier, der er som en drøm at køre på, og samtidig skånsom mod træernes rødder. Ligesom den er mere fleksibel og mindre porøs end almindelig asfalt. (kontakt til relevante personer kan formidles)(vedhæftet hel- plus nærfoto af trævenlig belægning fra Amsterdam, foto I og J)


 Foto I, Rod- og cykelvenlig cykelsti belægning.


Foto J, Nærfoto rod- og cykelvenlig cykelsti belægning.

BYPLANLÆGNING

Der skal være en forståelse for at “åndehuller”, lommer mellem huse, og evt. offentligt utilgængelige, grønne områder (som børnehaver og genbrugsstation, og en ubebygget grund mellem to huse), ikke er uudnyttede arealer. Byens Udvikling er hurtig til at se disse steder som udviklingsmodne, fordi de ikke anerkender deres store værdi og betydning for borgerne. Åndehuller er belægningsfri zoner, hvor træer og natur får lov at blive stående. Deres funktion er blandt andet at nedbringe temperaturen, bevare biodiversitet, aflede regnvand, rense luften og jorden, fange skadelige partikler fra trafik, dæmpe støj og skabe ro og livskvalitet for borgerne. (Vedhæftet aktuelt eksempel på et truet åndehul i Nansensgade, foto K)


Foto K, Nansensgade åndehul.

Bydele burde opdeles i zoner, hvor bydele med meget lidt natur, skal behandles ekstra nænsomt når man planlægger. Der burde være en bundgrænse for natur pr. m2. Kommunen har selv foretaget opmålinger i 2009, og har dermed allerede overblik over de mest udsatte områder. (Vedhæftet måltal af natur i m2, pr bydel, foto L)

Foto L,  Grønt pr indbygger KK 2009.

VÆRDISÆTTELSE/ANERKENDELSE AF VÆRDI.

Træer skal værdisættes, og deres mange kvaliteter anerkendes. Der eksisterer retningslinier, og inspiration at hente i følgende:

Center for Urban Forest Research, New York City, analyse og værdisætning af bytræer (April 2007)
 
Og fra nationalarkiverne i UK, CABE, Benefits of Urban Trees

The National Archives (UK) Does money grow on trees? (publikation downloades her)

Blandt andet skal værdien af træers evne til at filtrere partikler på stærkt forurenede strækninger anerkendes, og indgå i planlægningen. Gamle, levedygtige vejtræer på strækninger der ex. overstiger grænseværdierne for luftforurening, burde under ingen omstændigheder overvejes fældet. Det skete på Tagensvej med projekt “Bedre Bus”, og kunne være undgået med et bedre overblik, og en anerkendelse af hvilken uerstattelig funktion træerne havde netop der. (Se foto D)

MÅLESTOK FOR ERSTATNING AF TRÆER

Målestok 1:1 er ugyldig. Hvis der tales om at erstatte et rask træ, bør det i højere grad være i løvmasse/krone m2. Et hundrede år gammelt træ er ikke det samme som en kvist. Ikke for vores livs- og luftkvalitet, og ikke for biodiversitet og dyreliv.

En anden grund til at 1:1 er ugyldig: Nyplantede vejtræer har meget ringe overlevelsesmuligheder. De har dårligere vækstbetingelser end dem der blev plantet for bare 30 år siden, jorden er mere komprimeret og fyldt med kabler, fibre og rør, og træerne saltes og påkøres før de når at udvikle modstandskraft. (Vedhæftet foto af udpint erstatningstræ på Ny Nørreport Station, præcis på det sted, hvor man fældede et sundt træ, der selv efter at det blev fældet, ikke ville dø, foto M og N)


 Foto M, Nørreport Station levedygtigt, fældet træ, der ikke vil dø.


Foto N, Nørreport Station, døende erstatningstræ, for træ på foto M.

Raske bytræer er uerstattelige og burde ikke fældes. Under nogen omstændigheder. Foreløbige erfaringer viser at der ikke kommer til at vokse store træer på samme sted igen. Kommunen bør sætte alt ind på at værne om den kæmpe investering de eksisterende bytræer udgør. Lige nu er der ikke afsat midler til at værne om de voksne vejtræer, man prioriterer med det begrænsede budget at få de nyplantede til at overleve de første år.

OVERBLIK

Der skal være et sted hvor alle informationer om byens træer samles, og hver gang et træ berøres af planer, skal det godkendes fra dette sted.

Alle byens træer skal kortlægges, så man ved præcis hvilke der berøres ved anlægsarbejde og gerne: bør tænkes ind nye projekter. Det er også vigtigt at vide hvor mange der fældes, og hvorfor. Netop for at vide hvordan vi forebygger det uerstattelige men ofte undgåelige trætab.

ÆNDREDE KRITERIER

Kriterier for hvad man vurderer som bevaringsværdigt træ bør revideres. Gældende regler for et bevaringsværdigt træ, hedder bl.a. at kraftig kronereduktion ikke godtages. Men hvis en kraftig kronebeskæring er nok til at et gammelt træ overlever, bør det indgå som mulighed. Den måde man behandler gadetræerne på i dag, gør at de færreste lever op til nuværende kriterier for bevaringsværdige træer.

Ny formulering af kriterier for bevaringsværdige træer bør også indeholde input fra biologer, der blandt andet fremhæver døde dele på et træ (i den udstrækning de ikke udgør personfare), som nyttige for dyreliv og biodiversiteten.

København bør have flere trækyndige involveret i byens drift. Som et supplement til landskabsarkitekt uddannede, bør der også være en høj andel af biologer og forstkandidater. Når et træ skal vurderes som bevaringsværdigt, bør det som krav inspiceres af en biolog eller en forstkandidat.

Alle træer bør have en sundhedsattest, og som et minimum burde intet træ i byen kunne fældes uden en sådan.

Træer skal kunne fredes.

TRÆPOLITIK

Københavns Kommune bør have en træpolitik. Forbilleder: Frederiksberg, Malmö, Berlin.

På Frederiksberg er det ganske enkelt forbudt, også på privat grund, at fælde et træ der er over 25 år gammelt, uden kommunens tilladelse.
I hovedtræk oversat her : Malmø's træplan.

Berlin er jo en liga for sig. De har kortlagt, arts- og aldersbestemt hvert et bytræ, der er nummereret, og bliver inspiceret med 18 måneders mellemrum. Fældes et uden tilladelse, eller salter en grundejer, vanker der massive bøder. I Berlin har vej- og parkvæsen også i fællesskab udviklet et alternativ til salt, som de er villige til at fortælle mere om. (kontakt kan formidles, hvis I ikke allerede har den)

Hvis I kan bruge det til noget, har jeg opbygget et arkiv af observationer og fotos fra andre europæiske storbyer, med inspiration til praktiske løsninger for træer og bynatur.

Tak for et tiltrængt fokus på byens natur.

Med venlig hilsen

Sandra Høj

Red Byens Træer

Facebook: Red Byens Træer


5.8.15

Aktindsigt Møllegade

Vi bad om aktindsigt i projektet Møllegade og Guldbergsgade, specifikt med henblik på træernes sundhedstilstand. 

Det gjorde vi for at identificere problemet, så vi fremover kan forebygge de tilspidsede situationer.  Vi ville også gerne se hvor det fremgår, at træerne er syge og til fare, men det står ingen steder. Det er også ret overraskende at der ikke udarbejdes en sundhedsattest på træerne, man at man efterfølgende må ind og bede konsulenterne om de informationer, når borgerne spørger til dem. 

Kommunens jurist bad om at personnavne blev overstregede, det respekterer vi selvfølgelig (tak til Tom Manczak for teknisk assistance).

(Jeg skrev til kommunen)
 
Jeg vil gerne bedre om aktindsigt i medfør af Lov om offentlighed i forvaltningen, på følgende:

Fagansvarliges vurdering af alle træerne, der berøres af bypladsen ved Møllegade og Guldbergsgade.
Sundhedsattest for træerne.
Belysning af alle omstændigheder omkring beslutningen at fælde træerne, og navnet på den/de der er blevet hørt i sagen og navnet på den/de der har truffet beslutningen.

Vi har hørt refereret til udsagn om at træerne er "i gevaldig dårlig stand", at poppelrækken læner sig op af noget, at poppelrækken har været skadet af brand i et skur, og at der er risiko for at træerne vil vælte. Jeg vil gerne se den korrespondance, det dokument og/eller de emails, og eventuelt notater fra telefonsamtaler, hvor disse beskrivelser indgår.

Ser frem til svar, inden for 10 dage.

Med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer

************

Kommunen skrev tilbage og bad om uddybelse af præcis hvilke dokumenter, jeg eftersøgte. Det var jo svært at sige, når vi ikke ved hvor (mis)informationerne gemmer sig.

(Jeg skrev)
Jeg forstår godt at det er en stor opgave. Ville også selv ønske at det hele kunne rummes i et enkelt dokument. Der har været stor uklarhed om træernes sundhedstilstand, først hed det sig at de overordnet ikke var i god stand, og derfor ikke kunne prioriteres bevaret. Grundlaget for den udmelding, ønsker jeg at se. Jeg spørger bredt, fordi jeg ikke ved hvor informationen befinder sig, men det er altså det jeg leder efter: tilstandsrapport på træerne, hvor det fremgår at de er ustabile, at de læner sig mod noget, har været udsat for brand og er toptrætte. Det er nogen af de ting, der konstant refereres til.

Siden vi startede med at spørge ind til træerne, har forklaringen ændret sig, nu er der altså 8 bevaringsværdige træer på grunden. Der refereres til dette tal i et faktanotat til T&M Borgmesteren, dokument 2015-0109024-1.

Derudover har der været refereret til, at et udenforstående firma har inspiceret træerne, og aflagt rapport. Den vil jeg gerne se. Forvaltningens egne folk har også haft kommentarer til træernes tilstand. Den vil jeg også gerne se.

Jeg håber at det forenkler opgaven. Det er ikke min hensigt at spilde forvaltningens tid, helst så jeg den jo brugt på at bevare vores træer.

med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer

*****
Klart og hurtigt svar tilbage.

(Kommunen skriver)
Som jeg forstår din mail, søger du aktindsigt i:

-          Dokumenter der belyser grundlaget for vurdering af træernes sundhedstilstand.

-          Tilstandsrapporter for træerne.

-          Eksternt firmas inspicering af træerne, og aflagt rapport.

-          Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til træernes tilstand.


Hvis du kan bekræfte ovenstående, vil jeg snarest muligt undersøge i hvilket omfang, der foreligger sådanne dokumenter mv. på sagen samt i hvilket omfang der kan gives aktindsigt.

******
(Og så kom aktindsigten)
Kære Sandra Høj

Hermed besvarelse af din anmodning af aktindsigt, jf. mail af 22. juni og 30. juni.

Anmodning angår følgende dokumenter/oplysninger:

1)      Dokumenter der belyser grundlaget for vurdering af træernes sundhedstilstand.

2)      Tilstandsrapporter for træerne.

3)      Eksternt firmas inspicering af træerne, og aflagt rapport.

4)      Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til træernes tilstand.

Ad 1:

Der findes på sagen følgende dokumenter, der belyser grundlaget for vurdering af træernes sundhedstilstand:

-           Dokumentnr. 2014-0035121-02 Høringssvar til De gamles by Fælledparken og Guldbergshave 2 etape, september 2014.
-           Udpegning af bevaringsværdige træer – De gamles by ved Møllegade genbrugsstations maj 2013.
-           Træer i lokalplaner – Grundlaget for udpegning af bevaringsværdige træer.
-           Dokumentnr. 2014-0035121-04 Høringssvar til De Gamles by, maj 2015

Ad 2:

Der findes ikke tilstandsrapporter for træerne på det konkrete projekt.

Ad 3:
Der findes følgende ekstern inspicering af træerne:

-           Mail fra projektets tekniske rådgiver af 24. juni 2015.

Ad 4:
Teknik- og Miljøforvaltningen kommentarer til træerne tilstand findes disse høringssvar (samme som under Ad 1):

-           Dokumentnr. 2014-0035121-02 Høringssvar til De gamles by Fælledparken og Guldbergshave 2 etape, september 2014.
-           Dokumentnr. 2014-0035121-04 Høringssvar til De Gamles by, maj 2015.


Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig igen.

****

(Herunder de vedhæftede fire dokumenter, to høringssvar, en email og "Træer i lokalplaner")



 *****


***** 
Forkortelser:
CUA = Center for Udførelse af Anlæg.
CNA = Center for Nye Anlægsprogrammer
BF = Byens Fysik.


(på højkant, det dokument ville bare ikke vendes)

******

Det er jo fra start en skidt ide at lave en smutvej tværs igennem en lille skov. Læg dertil at man ikke sætter de nødvendige midler af. Set i det lys, kan man godt få lidt ondt af projektlederne, der er stillet en umulig opgave, som nærmiljøet ikke ønsker, og som cyklister slet ikke har brug for. Vi krydser fingre for, at man fra politisk hold kan stille sig tilfreds med smutvejen længere oppe ad Møllegade.