Af hjertet tak for et fantastisk træ-år.
Her er traditionen tro en lille gennemgang af hvad vi opnåede i dette
år, og hvad vi skal knokle for i det næste.
Dametræet og den gamle bøg.
Kampen for de to træer i vores profilbillede, på Sølund grunden, endte lykkeligt. Det gjorde den fordi både vinder af forslaget og bygherren anerkendte hvor vigtige træerne er for byen. Arkitekternes dinosaurer i konkurrencen blev fravalgt, med begrundelsen at de var for gammeldags. Det er en stærkt positiv udvikling!
Befrielsen af Dametræet.
Efterfølgende fik vi den store gave, at få befriet Dametræet på Sølund, for den kvælende vedbend. Endnu et mirakel.
Katastrofe afværget.
I år skrev mange borgere og virksomheder deres første høringssvar, for det frodige hjørne ved Statens Naturhistoriske Museum, hvor vi så udkast til en totalt nedbarberet plads. Det gjorde en kæmpe forskel i lokalplanen, hvor kommunen indprentede arkitekter og bygherre, at alle træerne på hjørnet skal bevares.
Møllegade.
Det blev også i år, at vi så enden på tre års intensiv kamp for Møllegades træer. Her endte det med, at vi fik bevaret det store hjørnetræ, og at projektet gik fra at være en grå og flisebelagt omgang, til en grøn, med mange nye træer.
Og sidst, men ikke mindst, vedtog København i år sin første træpolitik. Det er kæmpestort!
Hvad skal der ske næste år?
Trækortet.
Vi skal have et trækort, nu kan vi ikke udsætte det længere. New York City har lige, med borgernes hjælp, kortlagt alle deres gadetræer. Det er et uundværligt redskab, som vi skal have stablet på benene. Måske et projekt, vi kan gennemføre i samarbejde med kommunen?
Prep-teamet.
Mange træer bliver slået ihjel, i bygge- og anlægsfasen. De bliver utilstrækkeligt eller slet ikke beskyttede, og flere får alvorlige skader, der på sigt koster dem livet. Det kan undgås ved at man afskærmer alle træer før arbejdet påbegyndes. Her har vi foreslået kommunen at nedsætte et prep-team, der rykker ud og skærmer af. Det kunne evt. afprøves som forsøgsordning i det nye år.
Endelig skal vi finde en skabelon for, hvordan vi videreudvikler vores borgergruppe, så flere kan deltage aktivt i kampen for byens træer. Det skal vi tale mere om næste år.
Rigtig godt nytår!

No comments:
Post a Comment
Onde spam robotter ingen adgang.