14.10.16

Møllegade projektet

Så har kommunen sendt tegningen over det endelige projekt for den nye plads og børnehaven Guldsmeden, på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade på Nørrebro. Vores to og et halvt år lange kamp. Det ser nu ud til at det alligevel kun bliver 5 træer bevaret på forpladsen (stadig det store hjørnetræ!), men til gengæld er de gået fra at genplante 5 træer, til hvad der ligner 14 (!). Det er altså stort! 

Fra at være et underbudgetteret projekt, man havde håbet at kunne skyde af på kort tid, er det blevet til et, de måtte tage stilling til igen og igen. Konfronteret med konsekvenserne af deres beslutninger. Og endelig er der altså bevilget midler til omprojektering, bevarelse af flere eksisterende træer og mange flere genplantede. 

Kommunen har åbenlyst taget kritikken til sig, og er kommet nabolaget i møde med et meget grønnere projekt. Prøv selv at sammenligne de to:





De bevarede træer på hjørnet (herover). De to bevaringsmarkerede asketræer nærmest børnehaven er sammen med det på hjørnet, blandt de største.




Endelig er der den del af projektet, der berører børnehaven. Den inddrager et par kolonihaver, og her bevarer man to gamle æbletræer. Den del af projektet involverede vi os ikke i. Man må vælge sine kampe.



Det har været ulideligt hårdt, men når man ser på hvad vi har opnået, så er det kampen værd. Ikke kun for vores aktuelle Nørrebro hjørne, men også fremadrettet, hvor kommunen nu ved, hvor vigtige bytræer er for borgerne, og at man ikke bare lige fælder vores træer og smider lidt grus. 


 Følg hele kampen for Møllegades træer, med de nyeste indlæg øverst:
Read this and the posts above in English, on the mirror blog here: Save the Urban Trees.

No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.