12.10.18

Tak for 140 år

Vi lever i en tid, der kommer til at trække lange sorte spor efter sig, i byens historie. Man har ikke øje for træernes og bynaturens værdi, i byplanlægningen. Man tænker ikke eksisterende natur ind, og gør i det hele taget meget lidt for at bevare den. Træer er noget man erstatter og sætter som kommaer, når de øvrige planer er skrevet.

I byggefeberen og jagten på profit, er naturen blot et ubebygget areal. De små lommer byen har tilbage lukkes, og man hører endda folk tale om at fylde søerne og bygge på grunden. Vi spoler lige tiden 140 år tilbage. Der var man nemlig så klog at lave Ørstedsparken. Hvad efterlader vi?


No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.