Mission Ahorn opdatering

Her er en lille hilsen fra vores træ. Dem der ikke kender det, får lige en kort intro her: 

Lige før jul opdagede vi, at Metroselskabet ville fælde et træ på en kommende byggeplads, i Krauseparken på Østerbro. Med få dages varsel fik vi udsat fældningen, og dermed en kort frist til at flytte træet. Ingen private meldte sig som aftager, så kommunen forbarmede sig og lagde et stykke jord til, i Fælledparken. Borgerne indsamlede på rekordtid pengene til flytningen, og vores træ blev reddet. Først troede vi at det var et ahorntræ, så det opkaldte vi missionen efter. Det viste sig dog at være en amerikansk ask (Fraxinus Americana). Vores dejlige lømmel.

Straks efter flytningen, begyndte det at storme helt afsindigt. Flere træer rundt om i landet, væltede. Det gjorde vores ask også, men ikke på den farlige måde. Det var hele rodklumpen der forskubbede sig, så kommunens folk satte støttestropper på, så træet får chancen for at danne de vigtige finrødder, der optager næring og holder det oprejst.

Det er opvokset i læ, men er flyttet til et vindblæst hjørne, så vi må vente og se, om det kan nå at få godt fat, før de næste storme melder sig. Træet sprang ud efter alle kunstens regler, men det er klart at kronen ikke er så fuld og tæt som før det blev flyttet. Det håber vi på at det samler op på, næste år. 

På plussiden er der er ingen tung trafik henover rødderne, og det står i en frodig jordbund, i god afstand fra salt. Det eneste vi ønskede var, at give det dejlige træ en chance, og den har det i hvert fald grebet. 

Se vores fine træ!

Her bag indhegningen stod træet, og sådan ser der ud i dag.

Åh, hvor var det godt at vi gav det fine træ en chance. 

Læs mere om Mission Ahorn her.

Valby rykker

Her er der endelig noget af det, vi efterlyser: et lokaludvalg med øje for træerne, og deres store betydning for borgerne og byen. Valby Lokaludvalg skal i gang med at skrive en 20 års plan for bydelen, og inviterer derfor borgerne til at bidrage med input.

Det foregår nu på lørdag d. 3 september, og miljøet er på programmet kl. 14.

Som de skriver:
“Formålet med planen er at Københavns Kommune har mulighed for at prioritere de projekter i Valby, som borgerne rent faktisk ønsker, og som afspejler bydelens interesser og synspunkter.”

Man kan læse mere og tilmelde sig via linket: her.

(Og husk at elske på deres logo og at sprede ordet)

Opråb fra Enghavevej

Opråb fra en borger om træerne på Enghavevej. Hele rækken langs stien på fotoet, skal fældes lige om lidt, for at lave en "Sikker Skolevej". Kan den blive mere sikker? Vanvid!

Foto og tweet Krisandthebike:

Hvad skal der til for at redde træerne? Det er ikke for sent!

OPDATERET:

Så er der link til projektet, og hele den poltiske behandling. Det er ifølge det, ikke hele rækken, men udvalgte træer på en længere strækning. I forslaget står der at der fældes 27 træer og genplantes 74. Men det kan ikke længere passe, for på træerne står der at der fældes 34 og genplantes 50. 

Link til beskrivelsen: her.

Link til projektforslaget (19 siders grafik), med markerede træer: her.

En trist opdatering på Hillerødgade

Vi kom så tæt på, men vores kamp for at redde træerne i Hillerødgade, lykkedes ikke. Kommunen er gået i gang med at fælde 12 store og raske kastanjetræer, for at lægge en cykelsti, der hvor de står. En plan der strider imod al sund fornuft. Der skal selvfølgelig anlægges cykelsti på Hillerødgade, det er udenfor enhver diskussion. Det ingen forstår er, at det virkelig er nødvendigt at fælde 12 store træer, og endda inddrage fortorv til projektet.

Tænk på det bedste du ved..

Den berørte strækning. Biler parkeret i den oplagte cykelsti.

En kort gennemgang af sagen:

Træerne.
Hestekastanjetræerne blev plantet i 1973, og har trods elendige vækstforhold klaret sig godt. Med minimale angreb af minérmøl og kun svage spor af saltskader. Man har asfalteret plantehullerne helt til (en kendt måde at slå træer ihjel på), så for at overleve har rødderne søgt mod overfladen for at få ilt. Derfor har kommunen haft planer om at udbedre det bulede fortorv.

Lavinens start.
Samtidig har kommunen plan om en cykelsti på strækningen, og en får den geniale ide, at slå de to projekter sammen. Godt nok er træerne store og raske, men her er chancen for at få et “flot, nyt og sammenhængende projekt”.

Uddrag af intern email i kommunen, jan. 2015

Forslagene.
Grontmij hyres til at lave forslagene. Det ene er det nuværende, det andet er at skåne træerne, og lægge cykelstien på ydersiden, langs kantstenen. Der hvor der i dag er parkering. Forvaltningen fraråder det sidste, da der skal graves med håndkraft i nærheden af træerne, for at skåne rødderne, og det vil fordyre projektet.

Forslaget som gennemføres.

Lokaludvalget.
Projektet kommer i høring, og Bispebjerg Lokaludvalg blåstempler planen, uden yderligere kommentarer. Ikke et ord om træerne (!).

Borgeren.
Og her råber en borger alarm. Alle er bestyrtede. Med borgerpres lykkes det at få Teknik- og Miljøudvalget til at lytte, og forslaget sættes på hold, indtil man kan undersøge den mulighed der skåner træerne.

Politiet.
Vi kom så langt, men politiet ville af sikkerhedshensyn ikke godkende forslaget. Vi havde en lang snak. Det korte af det lange er, at de ikke vil godkende et standsningsforbud på strækningen. Fordi det kan betragtes som en tilskyndelse til at bryde loven, når motorkøretøjer med ærinde i bebyggelsen skal læsse af og på. Derved forudser man standsninger på cykelstien, der vil tvinge cyklister ud i vejbanen.

RBT’s kommentar.
Det vil sige, at i værste fald (ved ulovlig standsning på nuværende parkeringsplads), vil trafikken afvikles som hidtil. Hvor cyklister kører på ydersiden af en række parkerede biler. Det giver simpelthen ingen mening pludselig at forbyde en praksis, der er lovlig i dag.

En mulig løsning på det problem, politiet forudser, kunne være at tillade/markere af- og pålæsnings zoner mellem træerne. Evt. halvt fortorv/halv cykelsti, så alle kunne være der. Inklusive vores livsvigtige træer. Med viljen til det, kunne der findes en løsning.

Det er en uheldspræget strækning, hvor hastighedsbegrænsningen konsekvent overskrides. Jeg spurgte om de havde træernes fartbegrænsende effekt med i beregningerne. Men det havde de aldrig hørt om, og “det var da slet ikke videnskabeligt bevist”. Bortset fra, at det er det. Vejvæsen og byplanlæggere over hele verden, arbejder aktivt med træer i vejdesign. Netop for at sænke farten og skabe tryggere forhold for bløde trafikanter og gående. Det er veldokumenteret (eksempler her, her, her og her).

Det viste sig også, at dette er første gang, at nogen har ønsket at bevare træerne i et projekt politiet var forelagt. Ubegribeligt.

"Vi genplanter".
De gamle kastanjetræer udskiftes med unge plataner, så trærækken "matcher resten af  den nyplantede gade". Med dens udpinte, halvdøde unge træer, uden en chance for at overleve. Et regnestykke der kun går op på papiret. Endnu engang.

Det er et tab for byen, og en forringelse af luftkvaliteten på den stærkt trafikerede strækning. Ikke mindst for beboerne i bebyggelsen lige ud for, der nu mister uerstattelige trækroner og får inddraget græsplænen, erstattet af et smalt fortorv, med trafikken helt op til hoveddøren.

 Den er jo lige dér, cykelstien!?

Hvad kan vi lære af det her?
Den sterile måde at udvikle byen på, må ophøre. De eksisterende træer skal ikke være nogen vi hver gang kæmper for i sidste minut, de skal tænkes ind fra start. At bevare de gamle træer i byen, er en enorm og fælles opgave, som borgerne ikke kan løfte alene.

Kommunen må være indforstået med, at det koster mere at passe på træer i anlægsfasen. Og forstå at store, gamle træer har meget mere end æstetisk betydning. Lokaludvalg skal fatte, at de har et medansvar, når de blåstempler projekter, der koster gamle træer. Og politiets færdselsafdeling skal være villige til at tænke i nye løsninger, og blandt andet bruge træer konstruktivt i deres planlægning.
 
Det er bare så ufatteligt trist og meningsløst, det her.

Tidligere indlæg om Hillerødgade, i kronologisk rækkefølge:

Alarm på ydre Nørrebro, Hillerødgade og Borups Allé, 22 juni 2015 

Nervepirrende nyt, 19 august 2015

Hillerødgade i dag, 23 august 2015

Godt nyt, 25 august 2015

For og imod, 26 august 2015

Læsestof om brug af træer i trafikplanlægning:

22 benefits detailed, Dan Burden, Senior Urban Designer

Safe Streets, Urban Forestry/Urban Greening Research

Why street trees aren't the hazard the traffic engineer thinks they are,  Eric Dumbaugh Assistant Professor  Program Coordinator, Graduate Certificate in  Transportation Planning

Trees could be alternative to speed cameras, The Telegraph

Et prep-team

Under vores møde i foråret, med træernes borgmester og hans driftschef, foreslog jeg kommunen at etablere et eget prep-team, der rykker ud på byggepladser og beskytter/afgrænser træerne klart. Ideen bakkes fuldt op, af trækyndige.

Henstillinger til at passe på træerne, kan ikke stå alene. De nuværende er for vage, efterleves ikke altid, og der er ingen sanktioner ved skader på træer. Værst af alt, kan alvorlige skader på træerne være skjulte i årtier, før et stort træ pludselig vælter, som det skete ved den tragiske ulykke i Fælledparken. Der viste sig at være et vejanlægs-skadet træ. 

Kommunen må indse, at status quo ikke holder. Man må være villig til at erkende problemet, og til at finde alternative løsninger. Herunder billede fra KU på Øster Farimagsgade, hvor man lige nu anlægger ny forplads.

De hundrede år gamle kæmper er “beskyttelsesmarkerede” med let flytbare hegn og lidt plastikbånd. Mens man graver og støber direkte i drypzonen. Måske ved de ikke bedre. Men det gør kommunen, og der er ingen undskyldning for at vende det blinde øje til, længere.

Bilag: Udsnit af Banedanmarks instruktioner om gravearbejde nær træer. Og to slides fra Oliver Bühler fra KU, fra et bytræs seminar "Beskyttelse af træer i byggeprocessen".

Fra Banedanmarks "Folder til entreprenører".

Dialog, brev til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ved vores møde i foråret, stillede jeg Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell og den øverst ansvarlige for driften Jon Pape, flere spørgsmål, og præsenterede dem for nogle konstruktive forslag. Det er der kommet svar på, som jeg endnu venter på at høre om jeg må offentliggøre. Her er Red Byens Træer's svar med opfølgende spørgsmål, i sin fulde udstrækning, afsendt i dag, d. 11 august 2016. 

****

Kære Jon,

Mange tak for svaret, i forlængelse af vores møde på Rådhuset 24 februar 2016. Da der kom en sommerferie imellem, har jeg ventet med at skrive til nu, i håbet om at alle nu er hjemme igen. Jeg har flere spørgsmål og kommentarer til dit svar, som jeg tager fra en ende af:

1.
Først vil jeg høre om jeg må offentliggøre dit svar og de vedhæftede dokumenter, så alle i gruppen kan læse med?

2. Beskyttelse af træer i anlægsprojekter, et prep-team.
Det er dybt beskæmmende at I ikke anerkender situationens alvor. Det er ikke gjort med henstillinger.

I din forvaltnings egne kommentarer til lokalplaner står der igen og igen (i et åbenlyst copy/paste) at træer “bør” beskyttes og at det “anbefales” at man viser hensyn (vedhæftet to bilag som eksempel). Formuleringerne er vage, og beskyttelsen af træerne i de forskellige projekter til åben fortolkning hos den enkelte entreprenør. Oftest ved entreprenørerne f.eks. slet ikke hvor skadeligt det er, når rodzonen overlæsses med tunge redskaber, selv kortvarigt. De bruger utilstrækkelige/let flytbare hegn osv.

Eksempel: Så sent som i dag har jeg passeret et anlægsprojekt på forpladsen til KU ved Øster Farimagsgade 5, hvor man har gravet dybt i rodzonen på adskillige flere hundrede år gamle træer. Det ved du godt hvad betyder: træerne bliver til risikotræer, og ender med at blive fældet. Det kunne have været forhindret, hvis kommunen havde haft et prep-team ude først. Uerstattelige træer tabt, igen.

Hvorfor ikke lave en prøveordning med et prep/beskyttelses team? Ideen bakkes enstemmigt op af trækyndige. I har kapaciteten, og her er det oplagt at bruge de dygtige folk på Københavns Universitet, der også har været med til at udarbejde din vedhæftede evaluering. De holder foredrag om netop de skader, træer udsættes for i bygge- og anlægsfaser, og ved præcis hvad der skal til for at forhindre dem. Lyt nu til dem.

3. Saltværn.
At værnene beskytter minimalt er *ikke* det, der står i undersøgelsen fra 2006, som du har vedhæftet. Det er en uforståelig fortolkning. Der står netop, at de træer der har været beskyttet i observationsperioden, har været på stærkt saltede strækninger. De træer har klaret sig lige så godt som ubeskyttede træer på *meget lidt saltede* strækninger. Ergo virker saltværn, og det står også formuleret meget klart.

CItat fra undersøgelsen, side 40:

“Da saltbeskyttelse anvendes de steder, hvor saltpåvirkningen formodes at være størst, så viser resultatet derfor, at beskyttelsen virker, da træer med saltbeskyttelse opnår vækstresultater svarende til træer uden saltbeskyttelse, der må formodes at være på mindre belastede lokaliteter. Skadelige virkninger af vejsalt på trævækst er yderst veldokumenteret.”

En anden interessant detalje er det eksempel man har fremhævet (igen: i 2006), med kejserlind rækken i plantekummer, på Blegdamsvej. Da undersøgelsen er ti år gammel, kan vi nu se hvordan det er gået træerne: de dør på stribe. Det er tilfældigvis lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor, jeg passerer dem dagligt, og alle er i en tragisk dødskamp, enten stærkt svækkede eller døde af saltskader og utilstrækkelige vækstforhold.

Det er *ikke* gjort med at sikre med kummer, mod “sivesalt”, gadesalterne sprøjter det ud i en stor bue, så saltet lander direkte i kummerne, hvor det endda ikke engang kan slippe ud igen. Kun ned i jorden, hvor det slår rødderne ihjel.

4. Kaliumformiat, overslag på delvis udskiftning.
Er der lavet en beregning på, hvad det vil koste at implementere kaliumformiat *kun* på cykelstierne? Det er oftest på de strækninger, hvor træerne står. Som en bonus ville det også være meget mere cykelvenligt, da salt tærer og ødelægger cykler. Der må være tale om en betydeligt mindre investering end det angivede. Ikke mindst da det i forvejen er forskellige maskiner der bruges, til hhv. veje og stier. Kaliumformiat på alle cykelstier ville også løse problemet på de grønne ruter, som der bliver stadig flere af. Og hvor naturen uværgerligt vil gå ud, hvis man fortsætter med at salte.

5. Træhulsriste.
Det er klart at det ikke giver mening at lægge en træhulsrist på allerede komprimeret jord. Men ved anlæg af nye træer, er jorden jo ikke komprimeret. Ved allerede anlagte, yngre træer, der kæmper med det problem, er det en mulighed at dekomprimere jorden. Det findes der dygtige folk, der gør professionelt. Kommunen må være villig til at lære på det her punkt, og søge alternative løsninger på det øgede pres, på byens træer og deres rødder.

En anden væsentlig funktion ristene har, i de byer hvor man bruger dem (også om de gamle træer), er at de kan påmonteres trafikværn. Det er livsvigtigt for træer ud til stærkt befærdede gader og veje. Også til forebyggelse af parkeringsskader (vedhæftet flere eksempler fra Paris, hvor man helt tydeligt erkender problemet).

Det går simpelthen ikke med mere af det samme. Det er bare ikke godt nok, det bliver I nødt til at erkende. Jeg håber at vi kan finde nogle bedre løsninger for vores dejlige og uundværlige bytræer, og står til jeres fulde rådighed med input, inspiration og konstruktive ideer.

med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer

CC/ Morten Kabell

Vedhæftede bilag: