17.3.19

Forårshilsen fra en truet ven

I disse dage hastebehandler folketinget en bøn fra Københavns Kommune: at få affredet en række naturområder, så de kan sælges fra og bebygges. Folketinget har valgt at overhøre alle der er imod, og en politiker har ligeud sagt til Fredningsalliancen, at der ikke er tid til at tænke sig om, for det skal gennemføres før valget.

Det er et enormt og tidskrævende arbejde at få fredet et naturområde. Det kræver grundig dokumentation og skal igennem en lang proces, før det sker. Affredning er åbenbart en anden sag.

Det her skal vi borgere lige huske, når der laves helhedsplan for De Gamles By: Bygherre er en kommune, der ser naturen som en byggegrund, og det kan meget vel være sidste gang, at vi ser den 200 år gamle hvidtjørn springe ud på Nordpolen. Den sidste rest af den gamle fælled.



Links: 
Unødvendige fældninger langs Nordpolen 2013:
Hovsa-vedligeholdelse:
De Gamles By i dag, 27 feb. 2018

Træskadelig planlægning:
Livsfarlig administration, 26 sept. 2018

Man "åbner op"
Møllegade. (3 års kamp for et hjørne)