6.6.16

“Bare rolig, vi genplanter”

“Bare rolig, vi genplanter.” Blåstemplet der hives frem, hver gang man fælder store, raske gadetræer i København. Typisk fordi de er lettere at fælde end at tænke ind, eller fordi en bygherre har hede planer for grunden (host: Carlsberg). Kommunen gør det selv, se bare de 15 store fældningstruede træer i Møllegade.

Det kronedække man fjerner, kommer ikke igen i vores levetid. I mange tilfælde vil de træer man fjerner fra byrummet, være væk for evigt, for nye træer har nær umulige vækstbetingelser i den moderne byjord. Derfor er den gennemsnitlige levealder for nyplantede gadetræer, kun 7 år. En af de store udfordringer, er trængsel. Jorden stampes så hårdt at rødderne ikke kan nå at etablere sig, før de går ud. Der graves konstant omkring dem, og pladsen skal deles med kabler, fibre og rør. Træerne i byen nyder ingen beskyttelse mod trafik og almindelig tankeløs adfærd, barken skades og sårene svækker træet, der bliver modtagelig for svamp og råd. Og endelig saltes de ihjel.

Ved søerne på Nørrebro har et ungt træ kæmpet en ulige kamp siden 2014. Uden afskærmning af den lille rodzone, og uden den fjerneste beskyttelse af stammen. Det har overlevet henkastede cykler og hensynsløst ophængte valgplakater men en vild gadefest blev dets endeligt. Kommunen har oplyst at de lader det stå, til det går ud.

To år, overlevede det på gaden. 

Google streetview skud fra 2014, af det lille nyplantede træ.



Og så smider man sin cykel op af et såret træ?! Respektløst.


En ubeskyttet investering. Hul i træet. Hul i hovedet.


No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.