Ved vores møde i foråret, stillede jeg Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell og den øverst ansvarlige for driften Jon Pape, flere spørgsmål, og præsenterede dem for nogle konstruktive forslag. Det er der kommet svar på, som jeg endnu venter på at høre om jeg må offentliggøre. Her er Red Byens Træer's svar med opfølgende spørgsmål, i sin fulde udstrækning, afsendt i dag, d. 11 august 2016.
****
Kære Jon,
Mange tak for svaret, i forlængelse af vores møde på Rådhuset 24 februar 2016. Da der kom en sommerferie imellem, har jeg ventet med at skrive til nu, i håbet om at alle nu er hjemme igen. Jeg har flere spørgsmål og kommentarer til dit svar, som jeg tager fra en ende af:
1.
Først vil jeg høre om jeg må offentliggøre dit svar og de vedhæftede dokumenter, så alle i gruppen kan læse med?
2. Beskyttelse af træer i anlægsprojekter, et prep-team.
Det er dybt beskæmmende at I ikke anerkender situationens alvor. Det er ikke gjort med henstillinger.
I din forvaltnings egne kommentarer til lokalplaner står der igen og igen (i et åbenlyst copy/paste) at træer “bør” beskyttes og at det “anbefales” at man viser hensyn (vedhæftet to bilag som eksempel). Formuleringerne er vage, og beskyttelsen af træerne i de forskellige projekter til åben fortolkning hos den enkelte entreprenør. Oftest ved entreprenørerne f.eks. slet ikke hvor skadeligt det er, når rodzonen overlæsses med tunge redskaber, selv kortvarigt. De bruger utilstrækkelige/let flytbare hegn osv.
Eksempel: Så sent som i dag har jeg passeret et anlægsprojekt på forpladsen til KU ved Øster Farimagsgade 5, hvor man har gravet dybt i rodzonen på adskillige flere hundrede år gamle træer. Det ved du godt hvad betyder: træerne bliver til risikotræer, og ender med at blive fældet. Det kunne have været forhindret, hvis kommunen havde haft et prep-team ude først. Uerstattelige træer tabt, igen.
Hvorfor ikke lave en prøveordning med et prep/beskyttelses team? Ideen bakkes enstemmigt op af trækyndige. I har kapaciteten, og her er det oplagt at bruge de dygtige folk på Københavns Universitet, der også har været med til at udarbejde din vedhæftede evaluering. De holder foredrag om netop de skader, træer udsættes for i bygge- og anlægsfaser, og ved præcis hvad der skal til for at forhindre dem. Lyt nu til dem.
3. Saltværn.
At værnene beskytter minimalt er *ikke* det, der står i undersøgelsen fra 2006, som du har vedhæftet. Det er en uforståelig fortolkning. Der står netop, at de træer der har været beskyttet i observationsperioden, har været på stærkt saltede strækninger. De træer har klaret sig lige så godt som ubeskyttede træer på *meget lidt saltede* strækninger. Ergo virker saltværn, og det står også formuleret meget klart.
CItat fra undersøgelsen, side 40:
“Da saltbeskyttelse anvendes de steder, hvor saltpåvirkningen formodes at være størst, så viser resultatet derfor, at beskyttelsen virker, da træer med saltbeskyttelse opnår vækstresultater svarende til træer uden saltbeskyttelse, der må formodes at være på mindre belastede lokaliteter. Skadelige virkninger af vejsalt på trævækst er yderst veldokumenteret.”
En anden interessant detalje er det eksempel man har fremhævet (igen: i 2006), med kejserlind rækken i plantekummer, på Blegdamsvej. Da undersøgelsen er ti år gammel, kan vi nu se hvordan det er gået træerne: de dør på stribe. Det er tilfældigvis lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor, jeg passerer dem dagligt, og alle er i en tragisk dødskamp, enten stærkt svækkede eller døde af saltskader og utilstrækkelige vækstforhold.
Det er *ikke* gjort med at sikre med kummer, mod “sivesalt”, gadesalterne sprøjter det ud i en stor bue, så saltet lander direkte i kummerne, hvor det endda ikke engang kan slippe ud igen. Kun ned i jorden, hvor det slår rødderne ihjel.
4. Kaliumformiat, overslag på delvis udskiftning.
Er der lavet en beregning på, hvad det vil koste at implementere kaliumformiat *kun* på cykelstierne? Det er oftest på de strækninger, hvor træerne står. Som en bonus ville det også være meget mere cykelvenligt, da salt tærer og ødelægger cykler. Der må være tale om en betydeligt mindre investering end det angivede. Ikke mindst da det i forvejen er forskellige maskiner der bruges, til hhv. veje og stier. Kaliumformiat på alle cykelstier ville også løse problemet på de grønne ruter, som der bliver stadig flere af. Og hvor naturen uværgerligt vil gå ud, hvis man fortsætter med at salte.
5. Træhulsriste.
Det er klart at det ikke giver mening at lægge en træhulsrist på allerede komprimeret jord. Men ved anlæg af nye træer, er jorden jo ikke komprimeret. Ved allerede anlagte, yngre træer, der kæmper med det problem, er det en mulighed at dekomprimere jorden. Det findes der dygtige folk, der gør professionelt. Kommunen må være villig til at lære på det her punkt, og søge alternative løsninger på det øgede pres, på byens træer og deres rødder.
Mange tak for svaret, i forlængelse af vores møde på Rådhuset 24 februar 2016. Da der kom en sommerferie imellem, har jeg ventet med at skrive til nu, i håbet om at alle nu er hjemme igen. Jeg har flere spørgsmål og kommentarer til dit svar, som jeg tager fra en ende af:
1.
Først vil jeg høre om jeg må offentliggøre dit svar og de vedhæftede dokumenter, så alle i gruppen kan læse med?
2. Beskyttelse af træer i anlægsprojekter, et prep-team.
Det er dybt beskæmmende at I ikke anerkender situationens alvor. Det er ikke gjort med henstillinger.
I din forvaltnings egne kommentarer til lokalplaner står der igen og igen (i et åbenlyst copy/paste) at træer “bør” beskyttes og at det “anbefales” at man viser hensyn (vedhæftet to bilag som eksempel). Formuleringerne er vage, og beskyttelsen af træerne i de forskellige projekter til åben fortolkning hos den enkelte entreprenør. Oftest ved entreprenørerne f.eks. slet ikke hvor skadeligt det er, når rodzonen overlæsses med tunge redskaber, selv kortvarigt. De bruger utilstrækkelige/let flytbare hegn osv.
Eksempel: Så sent som i dag har jeg passeret et anlægsprojekt på forpladsen til KU ved Øster Farimagsgade 5, hvor man har gravet dybt i rodzonen på adskillige flere hundrede år gamle træer. Det ved du godt hvad betyder: træerne bliver til risikotræer, og ender med at blive fældet. Det kunne have været forhindret, hvis kommunen havde haft et prep-team ude først. Uerstattelige træer tabt, igen.
Hvorfor ikke lave en prøveordning med et prep/beskyttelses team? Ideen bakkes enstemmigt op af trækyndige. I har kapaciteten, og her er det oplagt at bruge de dygtige folk på Københavns Universitet, der også har været med til at udarbejde din vedhæftede evaluering. De holder foredrag om netop de skader, træer udsættes for i bygge- og anlægsfaser, og ved præcis hvad der skal til for at forhindre dem. Lyt nu til dem.
3. Saltværn.
At værnene beskytter minimalt er *ikke* det, der står i undersøgelsen fra 2006, som du har vedhæftet. Det er en uforståelig fortolkning. Der står netop, at de træer der har været beskyttet i observationsperioden, har været på stærkt saltede strækninger. De træer har klaret sig lige så godt som ubeskyttede træer på *meget lidt saltede* strækninger. Ergo virker saltværn, og det står også formuleret meget klart.
CItat fra undersøgelsen, side 40:
“Da saltbeskyttelse anvendes de steder, hvor saltpåvirkningen formodes at være størst, så viser resultatet derfor, at beskyttelsen virker, da træer med saltbeskyttelse opnår vækstresultater svarende til træer uden saltbeskyttelse, der må formodes at være på mindre belastede lokaliteter. Skadelige virkninger af vejsalt på trævækst er yderst veldokumenteret.”
En anden interessant detalje er det eksempel man har fremhævet (igen: i 2006), med kejserlind rækken i plantekummer, på Blegdamsvej. Da undersøgelsen er ti år gammel, kan vi nu se hvordan det er gået træerne: de dør på stribe. Det er tilfældigvis lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor, jeg passerer dem dagligt, og alle er i en tragisk dødskamp, enten stærkt svækkede eller døde af saltskader og utilstrækkelige vækstforhold.
Det er *ikke* gjort med at sikre med kummer, mod “sivesalt”, gadesalterne sprøjter det ud i en stor bue, så saltet lander direkte i kummerne, hvor det endda ikke engang kan slippe ud igen. Kun ned i jorden, hvor det slår rødderne ihjel.
4. Kaliumformiat, overslag på delvis udskiftning.
Er der lavet en beregning på, hvad det vil koste at implementere kaliumformiat *kun* på cykelstierne? Det er oftest på de strækninger, hvor træerne står. Som en bonus ville det også være meget mere cykelvenligt, da salt tærer og ødelægger cykler. Der må være tale om en betydeligt mindre investering end det angivede. Ikke mindst da det i forvejen er forskellige maskiner der bruges, til hhv. veje og stier. Kaliumformiat på alle cykelstier ville også løse problemet på de grønne ruter, som der bliver stadig flere af. Og hvor naturen uværgerligt vil gå ud, hvis man fortsætter med at salte.
5. Træhulsriste.
Det er klart at det ikke giver mening at lægge en træhulsrist på allerede komprimeret jord. Men ved anlæg af nye træer, er jorden jo ikke komprimeret. Ved allerede anlagte, yngre træer, der kæmper med det problem, er det en mulighed at dekomprimere jorden. Det findes der dygtige folk, der gør professionelt. Kommunen må være villig til at lære på det her punkt, og søge alternative løsninger på det øgede pres, på byens træer og deres rødder.
En anden væsentlig
funktion ristene har, i de byer hvor man bruger dem (også om de gamle
træer), er at de kan påmonteres trafikværn. Det er livsvigtigt for træer
ud til stærkt befærdede gader og veje. Også til forebyggelse af
parkeringsskader (vedhæftet flere eksempler fra Paris, hvor man helt
tydeligt erkender problemet).
Det går simpelthen ikke med mere af det samme. Det er bare ikke godt nok, det bliver I nødt til at erkende. Jeg håber at vi kan finde nogle bedre løsninger for vores dejlige og uundværlige bytræer, og står til jeres fulde rådighed med input, inspiration og konstruktive ideer.
med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer
CC/ Morten Kabell
No comments:
Post a Comment
Onde spam robotter ingen adgang.