Københavns Kommune er lige nu ved at planlægge fældning af 14 ud af 17 raske træer, for at lave en flisebelagt åbning til genbrugsstationen på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade.
Allerede før jul, forhørte jeg mig på gruppens vegne, om status på projektet. De bad om arbejdsro, så det fik de, indtil for et par uger siden, hvor rygterne om massefældninger begyndte at svirre. I dag kulminerede vores dialog så med at vores gruppe blev fejet af bordet, med det argument at vi kun er to personer, der laver en masse ballade, og at vi i øvrigt meget gerne måtte afstå fra at skrive om projektet på de sociale medier som Twitter og Facebook. Det endte med at projektlederen råbte og smed røret på.
Allerede før jul, forhørte jeg mig på gruppens vegne, om status på projektet. De bad om arbejdsro, så det fik de, indtil for et par uger siden, hvor rygterne om massefældninger begyndte at svirre. I dag kulminerede vores dialog så med at vores gruppe blev fejet af bordet, med det argument at vi kun er to personer, der laver en masse ballade, og at vi i øvrigt meget gerne måtte afstå fra at skrive om projektet på de sociale medier som Twitter og Facebook. Det endte med at projektlederen råbte og smed røret på.
Nogle af de træer, vi kæmper for.
Eller som det ser ud på et trækort:
I indledende runde var 9 træer på stedet bevaret og tænkt ind i planerne. Det forslag var alle glade for, så de fik grønt lys til at arbejde videre på projektet. Første oplæg, frodigt og grønt:
Men andet oplæg var pludselig anderledes gråt: Kun 4 bevarede, og 4 nyplantede (og vi ved jo hvordan de klarer sig).
Det fik lokalmiliøet op af stolene i protest.
Nu er vi altså nået til tredje og sidste plan, med kun 3 træer.
Man spørger sig selv, hvad borgerhøringer overhovedet skal gøre godt for?
Nørrebro er den bydel i Kbh med færrest m2 natur, pr borger, så det er afgørende at bevare vores løvmasse! Løfter om genplantninger er ligegyldige, og ligefrem skadelige når brugt som argument for at fælde store, raske træer.
For at omgås borgernes ønsker, har man fået lavet en tilstandsrapport på træerne, der erklærer dem syge og i dårlig stand, og endda udgør fare for børnene (bedre kendt som trumfen). Evalueringen kommer angiveligt fra landskabsarkitekter, men vi må ikke få aktindsigt i denne urigtige rapport, der iøvrigt strider mod alle trækyndiges evalueringer.
Forstkandidat og formand for Naturgruppen i Danmarks Naturfredningsforening København, Ove Løbner har besigtiget træerne, her er hans tilstandsrapport på grundens træer, gengivet med samtykke:
Jeg har set på træerne på arealet for den kommende genbrugsstation på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade godt nok kun ude fra gaderne, da området var aflåst.
Ud mod Møllegade er der 3 asketræer og 1 blomstrende mirabelle, alle sunde uden døde grene i kronen og med en rimelig krone.
Ud mod Guldbergsgade er der 6 asketræer på linie, der også er sunde uden døde grene i kronen. Fra Møllegade er nr. 1, 4, 5 og 6 alle pæne træer med en rimelig krone. Nr. 2 er voldsomt overgroet af clematis eller arkitektens trøst og kronen vil næppe være pæn og uden døde grene, hvis man fjernede slyngplanten. Nr. 3 er en lille skæv efternøler, der næppe nogensinde vil passe ind mellem de andre træer. Derfor ser jeg ikke nogen virkelig skade for begrønningen af området, hvis man fjerner træ nr. 2 og 3.
Op gennem området står der endvidere en række popler, der er stynet ned til lav højde, men da træerne ikke har været beskåret i flere år, har de alle skudt en mængde grene op på ny, så træernes sundhed fejler ikke noget. Træerne er ikke noget kønt syn, men sådan går det jo tit, når menneskene behandler træer alene af hensyn til deres eget bedste – her sandsynligvis af hensyn til skyggegener eller fordi man var bange for, at de ville vælte i stormvejr. Rækken af popler – eller dele af rækken – burde kunne bevares, hvis man indrettede pladsen herefter. Med en rimelig kronebeskæring ville de absolut kunne give pladsen et smukt grønt islæt.
Men primært bør du kæmpe for at de 4 træer langs Møllegade og de 4 pæne træer langs Gulbergsgade bevares, da disse træer også er et væsentligt smukt grønt indslag i gadebillede på disse gader.
(slut på citat)
Kommunikationen med projektlederen er selvsagt mangelfuld (fra i dag: ikke-eksisterende), vi skal ikke bede om noget, men godtage at blive cc’et på de beslutninger der træffes, i det tempo der passer dem. Hverken lokaludvalg eller miljøpunkt havde set den sidste barberede skitse, som nu enten er på vej til, eller allerede er sendt til politisk godkendelse. Spørgsmålet er, hvordan politikerne kan ventes at træffe en kvalificeret beslutning om noget, på en urigtig baggrund? Nemlig at de raske træer er syge. Hvis projektet godkendes, bliver det gennemført i starten af 2016.
Vi går til kamp for at bevare så mange træer som muligt på grunden. Som en af skitserne viser, kan mindst tre asketræer overleve, blot ved at flytte skuret et lille stykke fra muren, der i forvejen bevares.
Og nej, vi tier ikke stille, når der fældes raske træer, vi fortæller om det på de sociale medier!
MED FARE FOR AT GENTAGE MIG SELV. SER UD TIL MIN KOMMENTAR IKKE BLEV GODKENDT, FORDI JEG IKKE VAR LOGGET IND !! LAD VENLIGST VORES TRÆER PÅ HJØRNET AF GULDBERGSGADE/MØLLEGADE STÅ !! HVEM HAR BEDT OM EN PLADS DER ? OG HVORNÅR ER VI BORGERE I OMRÅDET FOR ALVOR BLEVET SPURGT, OG ER DER BLEVET LYTTET TIL OS DER HAR GIVET VORES MENING TIL KENDE ?? TILSYNELADENDE IKKE !! VI HAR IKKE BRUG FOR EN PLADS, DER HVOR DER IDAG LIGGER EN FREDFYLDT VUGGESTUE !! VI HAR SANKT HANS TORV 100 METER LÆNGERE HENNE, EN STOR OG VELFUNGERENDE PLADS MED FLISEBELÆGNING. OG DE GAMLES BY ER ÅBEN, SÅ ALLE KAN SE AT DE ER VELKOMMEN OG BENYTTER HAVEN. LAD TÆERNE STÅ, SÅ FUGLENE KAN SYNGE OG BYGGE REDE MIDT PÅ NØRREBRO. DET HAR VI BRUG FOR !!! IKKE ENDNU EN FLISEPLADS...,ELLERS MANGE TAK !!!! BRUG PENGENE PÅ TRAFIKSANERING FØR FLERE SKOLE,- BØRNEHAVE OG VUGGESTUEBØRN BLIVER KØRT NED AF DE GENNEMKØRENDE BILISTER, SOM DAGLIGT FORPESTER VORES KVARTER ! TAK !
ReplyDelete