17.2.14

Træer på byggepladser

På byggepladsen ved Det Nye Rigshospital, stødte jeg på et helt fantastisk syn: en skurvogn i første sals højde, bygget nænsomt rundt om et kæmpe træ. 





Missionen var netop at følge op på byggepladsens udsatte træer, så jeg bankede på for at udtrykke min taknemmelighed og høre om der var noget vi kunne gøre for at passe på resten af pladsens træer. Svaret lød: “Held og lykke med det, det er op ad bakke”.

Det viser sig at alle pladsens træer, inklusive det smukke gamle træ, og flere langs muren, står for at blive fældet i næste uge, når den næste entreprenør rykker ind. “Vi gør altid hvad vi kan, som du nok kan se, men der er ingen klare regler og det har ingen konsekvens når man fælder træerne på en byggeplads. Man lader bare som ingenting bagefter.”



Træernes overlevelse på byggepladser, er helt op til den enkelte entreprenør, og eftersom det er omkostningsfrit at forbryde sig mod eventuelle påbud, ender det som regel med at der fældes. Ved byggeri tænkes der i kvadratmeter og omkostninger, det giver jo sig selv. Hvis man ikke lige forstår hvor vigtige de gamle træer er, kan det virke som en udligning af regnestykket blot at genplante et ungt træ. Sådan hænger det bare ikke sammen. De gamle træer er utroligt vigtige både for luftkvalitet, mennesker og dyr, og de nye har meget dårlige overlevelsesmuligheder.




Træer på byggepladser er et vigtigt punkt i den træpolitik vi håber at få indført. Indtil det sker, er jeg ikke for fin til at bønfalde projekt- og byggelederne på MT Højgaard og Grontmij om at skåne de træer, de menneskeligt muligt kan. Hvert et træ tæller.

No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.