Nul sex

Til aftenens valgmøde, der i virkeligheden viste sig at være et orienteringsmøde om Ladegårdsåen, præsenterede jeg vores bekymring, og spurgte hvem vi skulle stemme på, for at få en træpolitik. Panelet kiggede væk, kun en påtog sig at svare, og det udenom.

Socialdemokrat Lars Weiss rejste sig op og afviste vores bekymring blankt: “Kommunen er skam meget striks med at plante nye træer, når der fældes gamle.” Jamen, nye træer overlever jo ikke, vi er interesserede i en målrettet indsats der går ud på at værne om de eksisterende træer. “Vi planter nye træer, og det går godt”. Slut. Næste. De forstår simpelthen ikke at vi har et problem, og deres virke går åbenlyst ikke ud på at lytte, men at vinde.

En fremmødt miljøforkæmper citerede en politiker for at sige “der er ikke sex i naturen”. Forstået på den måde at det ikke trækker stemmer, det interesserer simpelthen ikke folk, og dermed er det ikke politisk prioriteret. Også her mener jeg at de tager fejl. Salen var pakket med fremmødte borgere, med naturen på sinde. Men efter i aften står det klart: vi skal ikke regne med hjælp fra politisk side.

Netop derfor er der brug for at vi som borgere tager ansvar, står sammen og råber op. Om vi så skal kæmpe for træerne stykvis, så sender vi et klart signal om at det rager os. Vi skal vokse som gruppe, fortsat indrapportere når træer er truede, og kæmpe med næb og kløer for at bevare vores resterende bytræer.