Det er som om, at vi står lidt stærkere for hver dag. Vores gruppe vokser støt, vi har fået positive tilkendegivelser fra politikerne og som den seneste udvikling har Red Byens Træer indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, København.
Hvordan kan vi hjælpe hinanden? DN drives for en stor del af frivillige ildsjæle. De bliver hørt i mange af de sager, vi som borgere først opdager når det er forsent (med mindre det er lykkes dem at afværge katastrofen, selvfølgelig). De blev for eksempel hørt ved haveprojektet på Statens Museum for Kunst, men deres anbefalinger blev ikke taget til efterretning.
Og her kan jeg ikke lade være med at tænke: bare vi havde vidst det. Bare vi havde haft muligheden for at råbe så højt i kor, som jeg ved at vi kan. For jeg har stadig tilgode at møde en Københavner, der ikke græder over det uerstattelige tab.
Sager af den slags sidder de med i hundredevis: ansøgninger om dispensation til at fælde og regere i fredede områder. DN ligger inde med alle informationerne om truede træer, men har ikke kapacitet til at redde alt. Da jeg så dem i arbejde, blev jeg overvældet af både taknemmelighed og borgerskam. De kæmper så hårdt for os, og de har brug for vores hjælp. Borgere, der står sammen om en sag, er nemlig et stærkt redskab.
DN går også ind for at kommunen indfører en træpolitik, og vi er enige om at der skal kigges på et alternativ til saltning. De mileskridt vi har taget sammen i den her gruppe, er beviset på at naturen er vigtig for os, og at når vi står sammen, så kan vi alt.
Og nu skal vi redde nogle træer.
Hvordan kan vi hjælpe hinanden? DN drives for en stor del af frivillige ildsjæle. De bliver hørt i mange af de sager, vi som borgere først opdager når det er forsent (med mindre det er lykkes dem at afværge katastrofen, selvfølgelig). De blev for eksempel hørt ved haveprojektet på Statens Museum for Kunst, men deres anbefalinger blev ikke taget til efterretning.
Og her kan jeg ikke lade være med at tænke: bare vi havde vidst det. Bare vi havde haft muligheden for at råbe så højt i kor, som jeg ved at vi kan. For jeg har stadig tilgode at møde en Københavner, der ikke græder over det uerstattelige tab.
Sager af den slags sidder de med i hundredevis: ansøgninger om dispensation til at fælde og regere i fredede områder. DN ligger inde med alle informationerne om truede træer, men har ikke kapacitet til at redde alt. Da jeg så dem i arbejde, blev jeg overvældet af både taknemmelighed og borgerskam. De kæmper så hårdt for os, og de har brug for vores hjælp. Borgere, der står sammen om en sag, er nemlig et stærkt redskab.
DN går også ind for at kommunen indfører en træpolitik, og vi er enige om at der skal kigges på et alternativ til saltning. De mileskridt vi har taget sammen i den her gruppe, er beviset på at naturen er vigtig for os, og at når vi står sammen, så kan vi alt.
Og nu skal vi redde nogle træer.
Links: