24.11.19

Ulovlige fældninger og forfejlet forvaltning

Carlsberg og pensionskasserne har ulovligt fældet 7 træer i rækken på Gamle Carlsberg Vej, og nu bruges udtyndingen til at bagatellisere værdien af de resterende.

I høringsbrevet til Valby Lokaludvalg, går forvaltningen åbenlyst grundejers ærinde. Tydeligst at læse i deres formulering om, hvordan ansøger ved en dispensation, kan maksimere sin profit: “Ved at give grundejeren mulighed for at fælde træerne nu, undgås bekostelige hensyn til træerne under byggeaktivitet langs vejen.” Sort på hvidt.


Vi ser politikere gøre det samme. Men det er bare ikke kommunens opgave. Opgaven er at skåne borgerne mod spekulanter og sikre at lokalplaner respekteres. Det sidste har de også opgivet i denne sag, ved slet ikke at forholde sig til, at grundejer har forbrudt sig mod reglerne og allerede fældet 7 træer uden tilladelse. 


Træerne Carlsberg og pensionskasserne ønsker fældet, er bevaringsværdige. Det vil sige at de lever op til kommunens egne rigide kriterier, hvoraf flere skal være opfyldt samtidigt. Herunder at de har over 25 år tilbage i levetid. Men høringsbrevet formulerer det helt anderledes. Og når et magtfuldt apparat som kommunen siger, at den bedste løsning er at fælde alt og begynde forfra. Og ovenikøbet får det til at lyde som en gave. Så har de på forhånd sikret det høringssvar, de fik fra Valby Lokaludvalg.

Dispensationen er ikke politisk godkendt endnu.

Carlsberg Byen P/S er et selvstændigt selskab, der ejes af:
Carlsberg (25%),
PFA (30%),
Topdanmark (22,5%)
PenSam (22,5%).
Links:

23.11.19

Carlsberg igen

Carlsberg beder om tilladelse til at fælde endnu en række bevaringsværdige træer. Nogle trives bedre end andre, under de kummerlige Københavnske forhold, så kommunen anbefaler at man giver Carlsberg lov til at "udskifte" hele rækken. Og Valby Lokaludvalg giver her deres velsignelse. Og spørger hvad du synes om det?

Opslaget kan kommenteres på Valby Lokaludvalgs facebook side her: Bevaringsværdig trærække på Carlsberg fældes og erstattes.

Deres høringssvar kan læses her.


5.11.19

Green streets

Frankfurt: ..city council decided unanimously to protect green belt from building development.
Singapore: ..putting tree planting and management high on a city’s policy agenda is important.

"Access to trees, not their quantity, is what really matters."

"We are seeing a surge in attention around urban trees around the world." 

København er så tåkrummende håbløst bagud.

Læs artiklen i The Guardian. Green streets: Which city has the most trees?