Året der fløj

Tænk at der allerede er gået et år? Sidste år ved denne tid tilfaldt æren Red Byens Træer, i dag overrakte Dansk Træplejeforening Bytræprisen 2018, til Slots- og Kulturstyrelsen. Stort tillykke med den. Det var en træelskers store drøm, at deltage i årets Bytræsseminar, i dag. Og hele tre gange blev Red Byens Træer endda fremhævet. Hele branchen jubler over, at borgerne tager ejerskab over byens træer, og interesserer sig så brændende for dem. Det kan ændre den måde, der prioriteres på politisk, og forhåbentlig en dag betyde, at der faktisk også afsættes midler til, at følge op på de gode intentioner.

Vildt inspirerende dag, og så meget at fortælle om. Bare vent.  

Her er et arkivskud af et yndlingstræ: søernes gamle elefant.

Losseplads eller plantehul?

Er lige kommet hjem fra Uppsala i Sverige. Træder ud af metroen på Nørreport, og mødes af det her syn. Et københavner træ, der bruges af HOFOR, som en losseplads. For tonstungt byggeaffald, spidse genstande, jern, asfalt og beton elementer. Barken er sporadisk forsøgt dækket af, men har store åbne sår af hensynsløs behandling. Rødderne har ekstremt lidt plads, og det område er nu mast så rodnettet i værste fald ikke får ilt, og træet dør. 

Så ikke ET træ i Uppsala, der ikke trivedes. Kan faktisk ikke komme i tanke om en eneste by, der behandler sine træer med så konsekvent ringeagt, som vores egen. København har ingen regler, for omgang med bytræer. Ingen midler sat af, ingen hensyn, intet opsyn. Byens træer har kun borgerne til at forsvare dem. Har vi snart fået nok?