12.8.17

Nørrebros Runddel opdatering

Så blev de unge træer der var gået ud, endelig fældede på Nørrebros Runddel. Dem, der under renovering af pladsen skulle have erstattet alle de gamle i en klassisk kvadratisk-praktisk-god øvelse, som tager så mange af byens gamle træer. Selvom de gamle lindetræer efterfølgende blev alt for voldsomt beskårede, så står de endnu, og spreder glæde og liv. 

Tak til de borgere der fik gjort opmærksom på den forestående katastrofe (med to dages varsel!), og tak til alle jer der lavede støj og delte nødråbet. Og ikke mindst en stor tak til træernes borgmester Morten Kabell, for at følge med på vores side, og reagere så prompte på borgernes nødråb. Uden den indgriben havde pladsen været død i dag. 


11.8.17

Børn og træer, Genplant Planeten

Et borger tip: Tilbud til landets skolebørn, Genplant Planeten. Børn får mulighed for at plante deres eget træ, og følge dets opvækst. Man bliver så glad!

Hvis du har børn eller arbejder med dem, så kig her. Der er 100 træer pr. klasse, og lige nu 29.800 træer tilbage. Først til mølle, og senest 1 september 2017.




3.8.17

Et mirakel

Ved en mirakuløs indsats er Den Onde Regning nu betalt. Borgerne stod sammen endnu engang, i et råb om politisk fokus på gamle træer, på privat grund. Efter en imponerende borgerindsats, viste Miljøpunkt Nørrebro sig på banen og tilbød at betale restancen.

Kampen stod om en gammel platan på privat grund, i en baggård på Nørrebro. Områdets sidste gårdtræ i sin kaliber. Et træ under hvilket børnene legede, og i hvis skygge børnehavens børn i første sals højde, sov deres eftermiddagssøvn. Et træ i den størrelse, i et så luftforurenet område, opfanger med sine blade partikler der er livsfarlige at indånde. Dem blev ikke mindst børnene beskyttede mod. Det filter har man nu fjernet.


Og hvorfor? Der er ingen gyldig grund. At rødderne søgte mod de utætte kloakrør, kunne forhindres med en strømpeforing. Den løsning lå allerede klar den dag, de havde påbegyndt den unødvendige fældning. Kommunen var endda med på telefonen, og kunne blankt afvise at man havde anbefalet den løsning. Men en afbrydelse af fældningen kunne kun komme på tale, hvis vi hæftede for forsinkelsen. Vi købte dem altså dyrebar tid, til at træffe den rette beslutning. Men hverken tid eller løsning interesserede FH Management, der stod med den endelige afgørelse.

Hvem er FH Management? De opererer efter eget udsagn på vegne af en række formuende familier og fonde, og har opkøbt og administreret ejendomme for 1,8 milliarder kroner. Det er mennesker der ikke selv bor i området, og som ikke føler et hverken socialt eller samfundsmæssigt ansvar. Og som vores kommune ikke stiller nogen krav til, i deres omgang med byens grønne infrastruktur. Det er et demokratisk problem.


Den gamle platan, der af uforståelige grunde hverken var udpeget som bevaringsværdig eller indskrevet i lokalplanen, er nu fældet. Men løftet er, at den skal hjælpe byens resterende træer på privat grund. Vi vil sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Miljøpunkt Nørrebro, bede kommunen om et møde, hvor vi vil belyse problemet og insistere på, at de gamle træer som et minimum skrives ind i lokalplanerne som bevaringsværdig beplantning. Og vi skal have uddybet hvorfor man ikke kan gøre som på eks. Frederiksberg og i Gentofte, der i modsætning til København formår at beskytte de gamle privatejede træer.

En kæmpe tak til alle, der hjalp til med Den Onde Regning. Her er som lovet æresbeviset, og en liste over bidrag. Vil man gerne have sit navn på som bidragsyder, så bare skriv, så bliver det rettet her i blogudgaven og for eftertiden.

Æresbeviset, Den Onde Regning.  


Skærmdump/teknisk udfordret, så sidste 2 cm mangler i billedet.

Bidrag til Den Onde Regning, for udsættelse af unødvendig fældning af den gamle platan:

1. 400 kr
2. 50 kr
3. 250 kr
4. 100 kr
5. 500 kr
6. 250 kr
7. 150 kr
8. 200 kr
9. 250 kr
10. 200 kr
11. 300 kr
12. 100 kr
13. 100 kr
14. 500 kr
15. 100 kr
16. 50 kr
17. 100 kr
18. 100 kr
19. 200 kr
20. 100 kr
21. 200 kr
22. 150 kr
23. 150 kr
24. 50 kr
25. 250 kr
26. 100 kr
27. 500 kr
28. 100 kr
29. 500 kr
30. 200 kr
31. 200 kr
32. 100 kr
33. 200 kr
34. 200 kr
35. 200 kr
36. 333 kr
37. 259,71 kr
38. 1000 kr
=8692,71

regning 8692,71

Tidligere indlæg om kampen for den gamle platan: