28.2.17

Trænyt fra Københavns Kommune

Da vi startede vores borgerbevægelse for byens plagede træer, for 4 år siden, var træerne helt usynlige i planlægning og budgetter. Selv da kommunen udgav en rapport of luftforureningen, var de ikke engang nævnt med et ord. I dag har kommunen offentliggjort en opdatering der alene omhandler træer, med langsigtede planer og mål. Vi er kommet så langt. 
 
Ikke mindst den her luner:
 
http://www.kk.dk/nyheder/koebenhavnerne-skal-udpege-byens-traehungrende-omraader#
 

17.2.17

Verdens første skov-by

I The Guardian sætter man lige nu fokus på luftforurening i verdens storbyer. På verdensplan dør 5.5 millioner mennesker årligt af luftforurening. 540 af dem er Københavnere.

Træer skaber ikke bare ilt, de opfanger også byens støv, og ikke mindst de livsfarlige partikler, der angriber vores lunger. Træer *skal* tænkes ind i byerne, og i Kina lægger man nu an til at bygge verdens første skov-by. 

Sindssygt spændende udvikling!

https://www.theguardian.com/cities/2017/feb/17/forest-cities-radical-plan-china-air-pollution-stefano-boeri


16.2.17

Et beskyttet træ i Lissabon

Sådan beskytter man et træ på en byggeplads i Lissabon. HELE området under træets krone er afspærret, så ingen kan forbryde sig mod rodnettet. Og så det vildeste: man har bygget et gitter der omslutter kronen, så der ikke kommer kraner og andet for tæt på. Betrukket med metal net. Fantastisk!

11.2.17

En mulig løsning!

En mulig løsning på problemet med de mest urinbelastede bytræer, er denne nye opfindelse fra Frankrig. Et pissoir, der omdanner urin til kompost, og samtidig tager de slemme lugtgener. Offentlig vandladning er et stort problem for de større byer, og der bruges mange ressourcer på at rydde op i det store toilet. For nyligt blev der sat spot på problemet, da to store lindetræer ved Rundetårn blev fældet grundet svækkelse af urinskader.
 
Det konstruktive pissoir testes lige nu bl.a. i Paris, og måske var det en idé for København at teste et par, nær de mest urintruede træer? Træplejerne der har deres daglige gang blandt byens træer, kan hjælpe med at udpege de mest belastede steder.

Alle konstruktive forslag til beskyttelse mod urin, samles i vores inspirationskatalog, sammen med dette.

http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/pariser-pissoir-bruger-tissetraengende-maends-urin-til-blomsterjord

1.2.17

Når et træ tænkes ind

I Japan stod et 700 år gammelt træ i vejen for udvidelsen af en togstation. Træet stod til fældning, men borgerne kastede sig ind i kampen for det gamle træ, og resultatet er helt fantastisk: I stedet for at fælde det, lod man træet stå, og byggede udenom. 

Det er altid den slags konstruktive løsninger, der ender med at gå verden rundt. Flere af dem.