31.12.16

Tak for et fantastisk træ-år

Af hjertet tak for et fantastisk træ-år. Her er traditionen tro en lille gennemgang af hvad vi opnåede i dette år, og hvad vi skal knokle for i det næste.

Dametræet og den gamle bøg.
Kampen for de to træer i vores profilbillede, på Sølund grunden, endte lykkeligt. Det gjorde den fordi både vinder af forslaget og bygherren anerkendte hvor vigtige træerne er for byen. Arkitekternes dinosaurer i konkurrencen blev fravalgt, med begrundelsen at de var for gammeldags. Det er en stærkt positiv udvikling!

Befrielsen af Dametræet.
Efterfølgende fik vi den store gave, at få befriet Dametræet på Sølund, for den kvælende vedbend. Endnu et mirakel.

Katastrofe afværget.
I år skrev mange borgere og virksomheder deres første høringssvar, for det frodige hjørne ved Statens Naturhistoriske Museum, hvor vi så udkast til en totalt nedbarberet plads. Det gjorde en kæmpe forskel i lokalplanen, hvor kommunen indprentede arkitekter og bygherre, at alle træerne på hjørnet skal bevares.

Møllegade.
Det blev også i år, at vi så enden på tre års intensiv kamp for Møllegades træer. Her endte det med, at vi fik bevaret det store hjørnetræ, og at projektet gik fra at være en grå og flisebelagt omgang, til en grøn, med mange nye træer.

Og sidst, men ikke mindst, vedtog København i år sin første træpolitik. Det er kæmpestort!

Hvad skal der ske næste år?

Trækortet.
Vi skal have et trækort, nu kan vi ikke udsætte det længere. New York City har lige, med borgernes hjælp, kortlagt alle deres gadetræer. Det er et uundværligt redskab, som vi skal have stablet på benene. Måske et projekt, vi kan gennemføre i samarbejde med kommunen?

Prep-teamet.
Mange træer bliver slået ihjel, i bygge- og anlægsfasen. De bliver utilstrækkeligt eller slet ikke beskyttede, og flere får alvorlige skader, der på sigt koster dem livet. Det kan undgås ved at man afskærmer alle træer før arbejdet påbegyndes. Her har vi foreslået kommunen at nedsætte et prep-team, der rykker ud og skærmer af. Det kunne evt. afprøves som forsøgsordning i det nye år.

Endelig skal vi finde en skabelon for, hvordan vi videreudvikler vores borgergruppe, så flere kan deltage aktivt i kampen for byens træer. Det skal vi tale mere om næste år.

Rigtig godt nytår!


29.12.16

Red Byens Træer i CityLab

Meget fin omtale af vores borgerbevægelse, i CityLab i dag. Om grådige bygherrer, træpolitik og vores dejlige træer.

Meget fin omtale af vores borgerbevægelse, i CityLab i dag. Om grådige bygherrer, træpolitik og vores dejlige træer.

Link til artiklen: her.

27.12.16

Environmental Protection Fund, NY

Staten New York har netop offentliggjort at der er sat $2.3 millioner af til byskov og begrønning af byen. 

Begrundelsen:
"Trees and green space are an important part of a community, especially in densely populated urban areas where such resources are limited"

Hvem kan søge
"..the Environmental Protection Fund is investing $2.3 million in tree planting, maintenance grants, tree inventory and community forestry management plans. Grants are available to municipalities, public benefit corporations, public authorities, school districts, soil and water conservation districts, community colleges, not-for-profit organizations, and Indian nations or tribes."

Direkte i inspirations kataloget med den her. Åh!

Link til offentliggørelsen af nyheden: her.

24.12.16

Et julemirakel!

Julegaven til Red Byens Træer i år, er intet mindre end et mirakel: Vores borgerbevægelse har bredt sig til Aarhus, hvor de slås med mange af de samme problemer, som vi har i København. Bytræer er en truet art, og de har hårdt brug for borgernes hjælp. Vi skal holde øje med dem, anmelde det når de er truede, og kæmpe for at de bevares og får nogle ordentlige vækstforhold. 

Red Byens Træer Aarhus er på Facebook, og spejler ligesom vi gør det, alle opslag på en blog, så dem på den anden side af hegnet også kan følge med. Nu er det bare med at få spredt ordet, og fortælle vores jyske venner, at vi er rykket tættere på.



http://redbyenstraeer-aarhus.blogspot.dk/
 
Rigtig god jul.
 

17.12.16

New York overhaler

Der sker helt vilde ting i New York City, for tiden. Efter at de satte sig for at plante en million træer, så gjorde de det. Ingen slinger der. Og nu har de overhalet os indenom, med det trækort vi drømmer om: Open Tree Map.

Med en kæmpe fælles indsats af bystyret og borgerne, er byens gadetræer nu kortlagte. Og med det indbyggede itree software, kan man med stor nøjagtighed beregne både de økonomiske og miljømæssige fordele ved hver enkelt træ. Det tæller blandt andet optaget af regnvand, filtreringen af forurening og formindskningen af CO2.

Værdisætningen af træer er så vigtig! Først når de er synlige og har en registreret, målbar værdi, kan de indgå på niveau med resten af infrastrukturen. Med en klar værdisætning, bliver det sværere at misligholde, skade og fælde bytræer, uden alvorlige konsekvenser.

Næste år skal vi kæmpe for, at vores træer bliver synlige. Nu hvor det er lykkedes at få en træpolitik, er tiden kommet til, at København får sit eget trækort. Fuld fart frem!

http://www.archdaily.com/800157/new-york-city-mapped-all-of-its-trees-and-calculated-the-economic-benefits-of-every-single-one
 Screendump fra Archdaily artikel.


Links: