Her er en julehilsen fra Grontmij og MT Højgaard.
Det nye byggeri ved Rigshospitalet er opført
på trang plads, hver en tomme tæller, og de tre store træer der stod på
byggepladsen, hvor materialer og værktøj skulle stå, var dødsdømte. Jeg besøgte folkene på pladsen i februar, da arbejdet gik i gang, og bønfaldt dem
om at skåne vores tre fine træer. “Vi bliver nødt til at fælde dem”
sagde de, “men bare rolig, vi genplanter når vi er færdige”. Men sådan
ved vi jo at regnestykket ikke går op, i vores ufrugtbare muld. “Vi
tænker over det”, sagde de. Mere kan man jo ikke bede om.
Med mellemrum er jeg cyklet forbi, med hamrende hjerte hver gang... står de der endnu? Og det gør de! De søde mennesker, de forbarmede sig og tog generne med. Byggeriet er nu så langt, at man tør tro på at det umulige lykkedes. Hurra!
Med mellemrum er jeg cyklet forbi, med hamrende hjerte hver gang... står de der endnu? Og det gør de! De søde mennesker, de forbarmede sig og tog generne med. Byggeriet er nu så langt, at man tør tro på at det umulige lykkedes. Hurra!
En certificeret julehistorie fra det virkelige liv. Sådan så det ud i dag:
